Indlæg

/2 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Kognition og detaljer

Det er fortsat svært i Folkekirkens Nødhjælp, fordi mine kognitive problemstillinger viser sig.

Kognition betyder “tænkning” i bred forstand – herunder hører mine problemer  med overblik, koncentration og hukommelse. Jeg står for bestillingerne fra vores ca. 125 genbrugsbutikker. De skal bruge alskens ting for at skaffe os de omkring 25 millioner på årsbasis, som vi sender videre til verdens ca. 795 millioner fattigste. De (altså butikkerne) har behov helt almindelige ting så som prismærker, støvleklemmer, plastikposer, tallerkenholdere mv.

Mine begrænsede kognitive kompetencer kommer i den grad på overarbejde, fordi der er to hovedregler og 27 undtagelser, og herudover er der mindst fire kokke i maden de dage, jeg ikke er der, som jo er de fleste (fem ud af syv). Jeg skal så prøve at overskue den oprindelige bestilling, og finde ud af, hvad andre allerede har gjort, og hvad der resterer. Jeg kan simpelthen ikke overskue det. Mails, mails, mails. Jeg synes, jeg kommer til kort og bliver mindet om de ting, jeg ikke længere kan.

Af og til er der så nogle butikker, der klager, fordi de ikke har modtaget varerne. I dag viste det sig, at det var en tredjepart, der havde haft hovedet under armen og ikke havde håndteret en ordre fra 1. november korrekt. Fair nok – det kan ske for alle. Problemet for mig er, at alle pile peger på mig, så for at dokumentere, at jeg ikke er en sjusket idiot, gemmer jeg mails, som der kan søges i. Jeg skal hele tiden dokumentere, at det ikke er min fejl. Det er ikke særlig rart.

Detaljer

En god ven og læser mener, at jeg går alt, alt for meget op i detaljerne i forbindelse med bogen. Jeg har forsket lidt i “sagen”, og talt med psykologen om det. Der er tre årsager til, at detaljerne er væsentlige og skal med:

  1. Forfattercoachen Morten Bracker bekræftede mig i, at detaljer er vigtige i en bog.
  2. Psykologen bekræfter, at jeg har nogle Aspergertræk på samme måde som min far: For mig er der 48 km mellem Give og Kolding – ikke 47,75 km 🙂 “I følge Simon Barry-Cohen er personer med Aspergers Syndrom eller træk af Aspergers Syndrom ofte meget bevidste om detaljer, og de kan være specielt dygtige til at arbejde med matematiske problemer eller med fakta og systemer hvor de skal finde mønstre. Det svarer til de evner som kræves for at designe og overskue kompliceret software, og det er da også omtalt at der er en del med Aspergers Syndrom blandt både ingeniører og dataloger.” Kilde: Aspergerforeningens tidligere hjemmeside. Jeg kan ikke finde artiklen på deres nye side.

    • Efterskrift september 2021: 1½ år efter psykologen forsigtigt talte om “Asperger-træk” fik jeg den klokkeklare diagnose “Aspergers syndrom” i foråret 2019.
    • Jeg havde da selv tænkt over diagnosen i 16 år. Hvis du er interesseret, kan du læse hele historien her.
  3. Jeg bruger fx ambulancen og isenkræmmerne til at validere hukommelsen. Der er så meget af det, jeg har oplevet, der er virkelig sindssygt; så sindssygt at jeg selv af og til kan tvivle på, om det er noget, jeg finder på. Lyver jeg? Men når jeg kan se, der er detaljer, der virkelig er fakta, tror jeg på min hukommelse. Alt det andet kan jeg jo ikke dokumentere.

Mærkedag(e)

Kognition og detaljer samt vidner og mærkedage

Magi hos psykologen

Som sædvanlig er jeg lidt bagud, så det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er, at jeg havde en mærkedag i tirsdags den 21. november 2017.

Den dag var det nemlig præcis et år siden, jeg sidst blev udskrevet efter seks og en halv uge på Psykiatrisk Center Hvidovre med “svær depression med psykotiske symptomer”.  Jeg plejer at dække mig ind ved at skrive senest, men nu tror jeg på, det holder. Som hovedregel har jeg fået det rigtig godt og måske endda bedre, end før jeg blev syg.

Forløbet hos psykologen, der startede den 2. december 2016, har virkelig rykket. Vi havde også fine og meget givende samtaler fra maj 2015 til april 2016, hvor hun var i Psykiatrifonden, men der drejede det sig jo alt sammen om sygdommen og en eventuel fremtid på arbejdsmarkedet, hvilket var rigtigt, når det var Hvidovre Kommune, der betalte. Det endte på 151.000 kr.

Nu er vi kommet langt, langt videre. Jeg havde aldrig troet, det ville være muligt at nå hertil, hvor jeg/vi er nu. Jeg synes, vi har taget fat om tingene og fået placeret dem tilstrækkeligt langt fra det, der er det nuværende mig. Hvis det ikke var sådan, kunne jeg heller ikke forsøge på det med en “måske-bog”, for den bringer ting frem fra “Absurdistan”. Jeg bliver bare ikke hverken skræmt eller fedtet ind i det, som jeg gjorde tidligere. En operationel og praktisk orienteret tilgang fra psykologens side har bragt mig hertil. Jeg er glad og lettet!

Herudover var det i tirsdags valgdag og også præcis 45 år siden, min elskede far døde. Vi havde hinanden i seks og et halvt år, og han nåede at overføre vigtige værdier til mig på den korte tid. Dem er jeg glad for den dag i dag. Jeg synes, de – trods alt – har gjort mig til et nogenlunde ordentligt menneske nutildags. Billedet her er det eneste, jeg har fra min barndom. Det er fra ca. 1966 kort tid efter, de hentede mig på børnehjemmet. Derfor er jeg meget glad for det, og der er styr på backuppen; det ligger mange steder…

Vidner

De dejlige mennesker, der tog sig af mig fra sommeren 1978 til sommeren 1980 (dvs. fra jeg var 14, til jeg var 16), er helt egenhændigt begyndt at samle “vidner” til min bog. Jeg har altså ikke bedt dem om det. De er fra Bornholm, nærmere bestemt Aakirkeby, og kender selvfølgelig Gud og hver mand, idet de havde den isenkram, hvor jeg dengang havde et eftermiddagsjob. Jeg har givet dem psykopatens navn, som jeg kun har udtalt den ene gang i 37 år, og dette er de gået lidt videre med.

En nærtstående person (familie) siger om psykopaten: “jeg får et billede af en lettere fordrukken, lidt sjusket person”.

En tidligere lærer, altså en kollega til psykopaten, er med på at fortælle, hvad han husker. Jeg er meget spændt på det, og jeg har stillet lidt supplerende spørgsmål, fx. hvilke fag han underviste i, og om der var stort sygefravær? Jeg spørger til disse emner, fordi jeg undrer mig over, at han vist aldrig forberedte sig så som at rette stile mv. og over, at der vist nok var lange perioder, hvor han ikke var på arbejde. I hvert fald kan jeg huske, at jeg i de perioder ventede på bussen kl. 15:00 i en til to timer. Ofte gik jeg hen til isenkræmmerne i ventetiden.

Jeg kan sagtens tage fejl, og derfor er jeg glad for vidner – især disse, som jeg aldrig nogensinde selv ville kunne fremskaffe. Mine udsagn skal i det omfang, det overhovedet er muligt, være verificerede.

/2 Kommentarer/i /af

Møde i jobcenteret

Mit initiativ

Jeg har været til møde med min nye fleksjobrådgiver i Hvidovre Kommune (de har omstruktureret), og det var meget positivt.

Jeg følger nogle grupper på Facebook, hvor mennesker holder af at hænge enkeltmedarbejdere på jobcentrene ud med navns nævnelse. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg tænker, at det er i strid med straffelovens bestemmelser om injurier.

Min hukommelse er stadig skidt, så jeg spurgte, om jeg måtte optage samtalen. Da jeg lovede, at den ikke ville havne på Facebook eller på andre sociale medier, men at den alene skulle understøtte min egen dårlige hukommelse, syntes han, at det var i orden. Noget andet er så, at han faktisk ikke kan nægte det. [download id=”14940″] men jeg lægger op til tillid og samarbejde, og det er også det, jeg bliver mødt med.

Initiativet er mit, så det er selvfølgelig irriterende at få en besked i e-boks, der har titlen “Indkaldelse til samtale”. Så lyder det jo som om, det er deres initiativ, men efterhånden har jeg vænnet mig til, at de sender tonsvis af intetsigende breve ud. Hvis man følger op på dem, er svaret ofte, at det skal man ikke tage sig af… Hvordan søren skal man som borger/bruger kunne hitte ud af, hvilke breve der gælder, og hvilke man bare kan se bort fra?

Konklusioner:

  • Han kan/må ikke hjælpe mig før 1. januar. Men derefter går vi straks i gang. Og jeg kan få Niels fra Jobøst.
  • Han forstår, at det er vigtig for mig at være i arbejde.
  • Han forstår at de 2 * 2 pr. uge i FKN med opgaver, der kunne være udført af en 8-årig, ikke er tilfredsstillende.
  • Han tilbyder ganske af sig selv en mentor til at hjælpe med at komme ud af døren fra arbejdet. Det har jeg trænet et helt år, og det går fint, så det er ikke nødvendigt. Men jeg vil gerne have lov at vende tilbage, hvis der skulle vise sig et behov på et andet område.
  • Han er med på, at et job er med til at afbøde ensomheden.
  • Han tilbyder muligheder indenfor det lovgivningen kalder “mindre kontorpladsindretning”, som fx kan dreje sig om støjafskærmning. Et af mine skånehensyn er “Rolige omgivelser”, og det tager både han, psykologen og jeg alvorligt. Jeg sagde “Nej tak” til Red Barnet, som havde de perfekte opgaver, men stoppede flest muligt ind i samme lokale. Det tør jeg ganske enkelt ikke. Endelig har jeg fået det ret godt, så nu tør jeg ikke gamble med mit helbred. Han var helt enig. Det var dejligt.
  • Jeg kan ikke lige finde “mindre kontorpladsindretning”, som han omtalte som en del af lovgivningen, men det kunne fx dreje sig om en form for støjskærme, og sådanne vil han i givet fald gerne hjælpe med.

Jeg er vældig glad for, at de tager skånehensynene seriøst. Og jeg går derfra med indtrykket af, at han gerne vil hjælpe mig. Det er alt i alt meget positivt. Det er jo slet ikke så let at få forklaret, at en lang karriere er slut, og at jeg skal starte forfra. Men sådan er det, og jeg har accepteret det.

Hovedbudskabet herfra er: Der er også gode folk i kommunerne, der forstår, hvad de laver, og som tager deres job uhyre alvorligt. Jeg er i hvert fald tilfreds!

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Backpacker 3

Lidt bøvlet plus Backpacker 3

Tingene er stadig lidt bøvlede i Folkekirkens Nødhjælp.

Kommunen må/kan/vil ikke hjælpe mig før 1. januar 2018, når jeg er blevet ledig. Jeg kan simpelthen ikke forklare dem, at det er en meget dårlig forretning for dem (og mig), og at da jeg for et år siden var i en helt tilsvarende situation, havnede jeg på psykiatrisk afdeling i 6½ uge.

Jeg kan heller ikke forklare dem, at retorik og termer kan være vigtige: De bliver ved med at sige og skrive, at jeg bliver opsagt 1. januar. Der er i min verden stor forskel på at blive opsagt og på at kontrakten udløber.

De har givet mig en licens til en database med firmaoplysninger og kontaktpersoner, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Uanset søgeord får jeg altid “0 hits”. Man skal bruge branchekoder og ikke stillingsbetegnelser.Et eller andet sted på nettet kan jeg sikkert sagtens finde en tabel over branchekoder, men det bliver jeg jo ikke meget klogere af. Jeg søger fx på webdesign, database og den slags, men det resulterer som nævnt i ingenting.

De er såmænd venlige nok, og nu har jeg inviteret mig selv på kaffe med den nye konsulent (omstruktureringer…) om et par uger. Det er altid godt at få sat ansigt på.

Så når alt det roder, kan jeg med god samvittighed kaste mig over et computerspil, for jeg kan alligevel ikke ændre en tøddel på noget af det. Resten af dette indlæg handler om spillet.

Backpacker: retrospektivt eller hvad?

Backpacker 3For ca. 10 år siden eller mere, spillede en kollega, Birgit, og jeg Backpacker i adskillige nætter på hendes computer i Charlottenlund. Jeg tror nok, hun omtalte sig selv som “spillefugl”. Det var simpelthen så hyggeligt, og vi fik da også et glas rødvin og/eller en god pilsner. Det reducerede på ingen måde hyggefaktoren. Så jeg ville finde spillet igen, og hygge mig lidt med det. Efter lang tids søgen lykkedes det at finde det i en version, der kan køre på en moderne maskine og med Windows 10. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er helt det samme som i fordums tider, for det foresvæver mig, at der også var stillbilleder. Jeg tror, jeg husker den store Kristusfigur i Sao Paolo – som jeg i øvrigt godt kunne tænke mig at se IRL. Nu er det alt sammen grafik, men den er flot og musikken er helt fin. Lige i sådan en situation er det altså rigtig fedt med en 32″ skærm og nogle gode højtalere.

Hvis du vil prøve Backpacker 3, begynder du her. Du skal først installere “BlueStacks 3” og derefter hente spillet.

Det går ud på, at man rejser rundt i verden og svarer på spørgsmål om byerne, man besøger. Man søger jobs i den fremlagte avis, der hver for sig byder på på nye spørgsmål, man overnatter på dyre hoteller eller på gadeplan med risikoen for overfald, man hjælper ældre damer over fodgængerovergange mv., hvorved man optjener bonusser og flybilletter.

Lige p.t. er jeg nærmest strandet i Auckland, som jeg intet ved om. Men det gør det jo bare mere udfordrende. De fleste spørgsmål er faktisk ret tricky, så der er masser af sjov i spillet. Jeg har kun haft ét “job”, hvor man skulle kombinere logoer med firmaer. Det var for nemt.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Lidt pip

Møde i Hvidovre Kommune

Jeg havde booket et møde med min fleksjobrådgiver her i formiddag kl. 10:00. Formålet var at få afklaret, hvad han kan gøre for mig. Svaret er egentlig simpelt: “Ingenting”.

Begrundelse

Når svaret er “Ingenting” skyldes det, at det er besluttet, at alle ressourcer skal allokeres til de mennesker, der er godkendt til fleksjob men fortsat er ledige. Det er der naturligvis noget vældig sympatisk over, for mig betyder det bare, at jeg skal kukkelure indtil 1. januar 2018, så jeg også ledig, og så skal de hjælpe mig. Det er derfor overskriften er “Lidt pip”. Det er jo bare at stikke hovedet i busken i fire måneder for først derefter at vågne op til dåd.

Vi talte lidt om, at jeg er en alternativ fleksmedarbejder bl.a. fordi jeg vil arbejde, og jeg vil ud af døren de tre dage pr. uge. Han berettede lidt om, at mange af borgerne i hans portefølje igen og igen havde ondt i ryggen, psykisk stress (hvad det så end er) osv. Han er slet ikke vant til min type og ved vist ikke helt, hvad han skal stille op med mig.

De skal omstrukturere om en måned, så der mister jeg kontakten til ham og kan begynde forfra med en ny. På en eller anden måde er det sådan, at jeg simpelthen ikke orker at fortælle min historie igen og igen til nye mennesker.

Han er sød og flink, og vil holde øjne og ører åbne. Det er rigtig pænt af ham, jeg tror bare ikke på, at det arbejdsmarked, han kender, også er det jeg kender. Og jeg skal altså ikke stå i en blomsterbutik eller i en børnehave. Både blomster og børn vil hurtigt dø ud.

Spredehagl

Lige pt. skyder jeg lidt med spredehagl i min jobsøgning, for det skal lykkes. Jeg har en stor frygt for at blive ledig, for med ledighed kommer ensomheden måske tilbage, og den kan jeg ikke håndtere. Det skal selvfølgelig siges, at der er løbet meget vand i stranden, siden jeg sidst gik herhjemme og drejede rundt om mig selv. Nogle vil sige, at jeg tager sorgerne på forskud; selv mener jeg, at det er erfaringsbaseret rettidig omhu.