Indlæg

/4 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Diverse

Denne post er virkelig “diverse”, den kommer ud i alskens afkroge og der er ingen sammenhæng mellem emnerne. Så er du advaret.

Tanker om arbejdsmarkedet

Sommerferien er snart ovre for de, der har den luksus. Det ser jeg frem til, da der så kan komme gang i processen med at finde et nyt fleksjob, hvilket er som at finde en nål i en høstak. Mit CV er blevet afkortet med omkring 75 pct. Jeg har brugt Hennys tips, og en god ven har været second opinion. Når jeg selv sidder og skriver, synes jeg jo, det er intet mindre end genialt, og så er det godt at have lidt netværk, der kan rive mig ud af den vildfarelse.

Der er indsat følgende lille tekstboks lige under stamdata, som udgøres af navn, adresse osv., og inden listen over tidligere stillinger:

Baggrundsinformation: Siden januar 2016 har jeg arbejdet i Folkekirkens Nødhjælp. Kontrakten løber til 31. december 2017. Jobbet er et fleksjob, som jeg er godkendt til af Hvidovre Kommune på baggrund af flere års psykisk sygdom (bipolar affektiv sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom). Sygdommen manifesterede sig i 2013. Tilstanden er stationær, og medicinen endeligt justeret. Det bevirker, at jeg kan leve et helt almindeligt liv og passe mit arbejde.

Jeg kan arbejde 15 timer om ugen og kan i disse timer udnytte min erfaring og arbejde med opgaver som i indeværende CV. Jeg kan sende et mere fyldigt CV, hvis det har interesse. Dér er opgaver og roller i den enkelte ansættelse beskrevet i dybden.

Jeg vedlægger en udtalelse fra HR-chef i Folkekirkens Nødhjælp, Sune Lyng, som kan kontaktes for yderligere information.

Det er aftalt med Hvidovre Kommune, at min arbejdsgiver kan få 15 timers arbejde mod at betale for en time. Det er et godt tilbud.

Der er fire, der vil hjælpe, og det er godt, for jeg er ikke selv kreativ, og det er der brug for. Det drejer sig om min nuværende chef, Sune Lyng, psykologen og kommunen (de skal). Der er fem måneder til at få det til at lykkes.

Jeg har allerede sendt en form for ansøgning/præsentation til DRs webredaktør, som jeg for et årstid siden havde dialog med her på bloggen. Jeg har markedsført mig som sprogrøgter. De står imidlertid overfor en fyringsrunde, så chancerne er nok små ikke pga. pengene men på grund af signalværdien. Men så har jeg da gjort et eller andet. Faktisk foretrækker jeg at styre processen selv, men jeg tror ikke, jeg kan.

Komfur i løsdele

Nu hvor jeg er begyndt at lave mad igen, går der selvfølgelig noget galt. Et eller andet sort snask, som jeg ikke ved hvor kom fra, løb ned i “ringbrænderen”, altså der hvor ilden kommer ud på et gasblus. Brændertoppen, altså dækslet, så heller ikke for godt ud. Alle huller var stoppede, og alskens husgeråd blev forsøgt: natron, brun sæbe, bagepulver mv. Det hjalp ikke.

Det vidunderlige internet og ditto Google dirigerede mig til reservedele.nu. De har reservedele til stort hvad som helst, man bruger – især i køkkenet. De havde såmænd også både top (500,-)  og dæksel (500,- for et sæt med fire). Når jeg nu var i gang, bestilte jeg også et par nye riste (500,- pr. styk). Flere af tingene skulle de først bestille hos tredjepart.

Jeg gik og tyggede lidt på det, hvorefter jeg ringede til dem og sagde som det var, at jeg havde forkøbt mig. Han syntes, det var ærlig snak, men de havde allerede bestilt hos tredjepart, så de kunne ikke annullere ordren. På to minutter havde han uden yderligere parlamenteren slået halvdelen af prisen af. Det er rigtig fin service, men det siger så sandelig også noget om avancen.

Varerne er kommet i dag. Det er bare ikke de rigtige.

K2R er dog rigtig, så nu er jeg gået i gang med at fjerne det sirupsagtige snask, der ligger nede ved dysen. Sådan har madlavningen så mange glæder…

Der er dog en glæde mere: Når man laver mad og spiser kartofler, kan man dagen derpå spise en eller flere kartoffelmadder med det hele, som er mayonnaise, purløg, salt og peber. Jeg havde helt glemt, hvor godt det er. Og så er der ingen madspild her.

Hjemlige holdninger – bare ikke i mit hjem

Jeg har siddet og hørt et par af lydoptagelserne med psykologen, og faldt over følgende:

Der, hvor jeg kommer fra, og jeg husker det som at det primært var på Bornholm, var de politiske holdninger på den ekstreme højrefløj: Mogens Glistrup var en helt, vi måtte have noget atomkraft, Christiania burde lukkes, og det var på tide at indføre dødsstraf.

Jeg græmmes og forstår ikke, at mennesker, der selv lever på kanten, kan have den slags holdninger. Det er gudskelov fortid nu.

Jeg flyttede ud på Amagerkollegiet i 1981, og havde kopieret disse holdninger – det gør børn jo – og jeg må sige, at jeg stod ret alene med dem. Jeg tabte konstant i politiske diskussioner, som der var mange af, for jeg havde jo ikke noget at have mine absurde holdninger i, når jeg nu bare havde kopieret. Jeg kunne ikke argumentere for dem. Lige som alle de andre abonnerede jeg på “Informeren”, og det var en øjenåbner. Der gik ikke ret lang tid, før jeg var lige så “ræverød”, som alle de andre.

Og det har så hængt ved…

 

/18 Kommentarer/i /af

Diverse

Nyt design

Jeg har skiftet design på bloggen, hvilket næppe har forbigået din opmærksomhed. Den trængte til fornyelse. Det er ikke alt, der er på plads, men det kommer.

  1. Hvad synes du om det?
  2. Er der noget, der – efter din opfattelse – bør være anderledes?
  3. Jeg lover bestemt ikke at følge dine idéer, men friske øjne ser ofte lidt bedre, end når man bare sidder med sig selv og er lidt ”selvfed” af benovelse over, at det er lykkedes de 98 pct ad vejen. to pct. er da til at klare.

Årsdag den 20. april

Tænk at der allerede er gået et år siden erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden og jeg var til møde med rehabiliteringsteamet i Hvidovre Kommune.

Først var der selve mødet, hvor jeg var overvældet af alle de mennesker, der sad om bordet. Men de var søde, kun én stillede spørgsmål, og de ville mig det bedste; det kunne jeg let mærke.

Erhvervsrådgiveren var med, for at hun kunne tage over, hvis jeg nu ikke kunne klare det selv. Det gik nu godt nok, men det var trygt at have en fall back-mulighed. Så blev vi sendt uden for døren, mens de voterede, hvilket ikke tog ret lang tid. Ind igen. Deres indstilling lød (som bekendt) på tilkendelse af fleksjob.

Da vi kom ud fra mødelokalet, stod jeg faktisk bare og græd af lettelse. Mødet var helt afgørende for min fremtid, og i 2½ år havde jeg konstant sagt til hele ”systemet”, at jeg ville arbejde i det omfang, jeg overhovedet kunne.  Selv den kommunale (dygtige) sagsbehandler foreslog flere gange førtidspension – men nej tak fra min side.

Min skræk var, at rehabiliteringsteamet ville indstille mig til et ressourceforløb. De forløb er bare parkeringspladser, når rehabiliteringsteamet ikke kan finde på andet. Jeg kender flere tidligere medpatienter, der er i fx femårige ressourceforløb, hvor der absolut intet sker. De venter bare på at blive 40, så de kan blive tilkendt førtidspension. Det er altså sygt!

Skærmen

Den er endelig kommet, og den er fantastisk. Det er virkelig rart at kunne se mange programmer på én gang. Mailklienten ligger bare oppe i højre hjørne, så den er let at holde øje med, samtidig med at jeg laver noget andet.

Skarphed, farver og kontrast er helt som de skal være.

Den gamle skærm fejlede absolut intet, den var bare blevet for bette. Fyren fra Labtech Data Valby fik den med sig retur. De samler brugt udstyr, som de enten bruger selv til test, eller også giver de dem til velgørende formål. Jeg sagde til ham, at de meget gerne måtte give den til ”Samleren” her i Hvidovre, som er et værested for mennesker med en psykiatrisk diagnose. Jeg har været der en enkelt gang og bemærkede, at de var ret dårligt kørende mht. hardware. Så måske er der nogle, der kan blive rigtig glade for den.

”Give away”

Afsnittet kunne også hedde ”Operation morgenluft”.

Jeg er stadig i gang med den store oprydning i min lejlighed og i mit liv – øjenlæge, tandlæge, praktiske ting mv., men jeg har været gået i stå, fordi jeg kom til bogreolerne. Jeg har mange hyldemetre med fine bøger, men eftersom jeg ikke kan læse længere, er de bare til pynt. Og hvordan kommer man egentlig af med bøger?

For at par måneder siden lave jeg et opslag i en Facebookgruppe, der beskæftiger sig med køb, salg og bytte af brugte bøger. Jeg fik ikke en eneste henvendelse. I tirsdags prøvede jeg så igen, og så kom der en vældig respons. Jeg har tilsagt seks mennesker til i dag. De tre har været her og taget for sig af retterne. Jeg har altid været glad for mine bøger, og nu glæder jeg mig så over, at de kan få et nyt godt hjem.

PS: 2.000 kr. for et kilo tandpasta

Jeg spurgte tandlægen til råds om, hvordan jeg kan sikre, at jeg ikke får ødelagt mine tænder igen, nu hvor de lige er blevet så fine. Hun udskrev en recept på noget specialtandpasta ved navn “Duraphat”, der beskytter mod mundtørhed og har ekstra meget fluor.

Der var fem gange på recepten, og jeg tog dem alle nede på apoteket. Det blev 500 kr… Der er 51 gram i en tube, og det giver så 1.960,78 kr. for et kilo – (1.000/51*100). Det er simpelthen noget svineri. Alt, der har med tænder at gøre, er simpelthen urimeligt dyrt.

/21 Kommentarer/i , , /af , ,

Diverse

Flere positive ting

Jeg synes, jeg kæmper, men dagen i dag har vist, at det måske er kampen værd.

Kugledyne

Det første jeg gør, når jeg ankommer til psyk., er at spørge, om de har en kugledyne. Svaret er som regel “ja”. Den skal bare hentes nede fra det rum, hvor der står “Kugledyner” på døren. Jeg tror ikke, der er andet derinde, og de er i øvrigt enorme. Vi hjælpes som regel ad med at lægge betræk på, for det er temmelig bøvlet.

Jeg har ønsket mig en herhjemme i årevis, men jeg har ikke haft pengene – 7.300 kr. Den kommer fra Protac.

Jeg sover så godt med den, søvnen bliver dybere/mere intens, jeg slipper for at være vågen et par timer hver nat, jeg koncentrerer mig bedre dagen efter, jeg kan bedre falde i søvn, jeg kan slippe Benzoerne osv. Den virker ved, at de 7 – 11 kilo kugler leverer et “sansemotorisk tryk”.

Nemmere at falde i søvn Protac Kugledynen er et anerkendt hjælpemiddel mod søvnforstyrrelser. Kuglerne i dynen stimulerer berøringsansen og muskel-led-sansen og giver ro og tryghed. Brugeren får bedre kropsfornemmelse og falder nemmere i søvn.

 

Dybere uforstyrret søvn Kuglerne ligger løst i dynevåret og giver dybe punktvise tryk. Når brugeren bevæger sig under dynen, ændres trykket let og det giver nye sanseindtryk til hjernen. De skiftende sanseindtryk dæmper angst og utryghed og beroliger hjerne og krop. Opvågninger og natteuro mindskes og søvn bliver dybere og mere uforstyrret. Elementer som er altafgørende for menneskers trivsel og læring.

Da jeg var på afdelingen, anbefalede Melita (overlægen), at ergoterapeuten skulle hjælpe med en ansøgning til kommunen, om de ville hjælpe mig med en kugledyne. Og det gjorde hun så. Jeg syntes godt nok, hun gentog sig selv mange gange, men det var hende, der var eksperten og hende, der kendte “koderne”.

I dag ringede et meget venligt menneske fra kommunen, som stillede en bunke spørgsmål om min hverdag med og uden kugledyne. Jeg kunne fx fortælle hende, at jeg i nat var vågen fra 01 – 04, at dagen er svær at komme igennem med så lidt søvn, at det går ud over koncentrationen og energien, at det kan være svært at komme til højmesse, fordi jeg er meget træt osv. Hun stillede virkelig gode spørgsmål. Da vi sluttede samtalen, sagde hun, at der jo ikke var nogen tvivl om, at jeg skulle have sådan en. Jeg kunne kun sige “tusind tusind tak”. Nej hvor jeg glæder mig til den kommer i næste uge.

Jeg synes, Hvidovre Kommune behandler mig godt. Jeg kan virkelig ikke klage.

Genbrug

Folkekirkens Nødhjælp: HR har til huse på 1. sal, og Genbrug huserer i stuen. Jeg stak hovedet ned til deres administrator Kristine og fik en lille kort snak og en aftale til på mandag kl. 11:00. Hun var virkelig sød, men det er de jo alle derinde. Hun skitserede kort noget, der lignede controlleropgaver og en hel masse udefinerbart. Fint med mig! Jeg sendte hende til gengæld mit CV og Sunes anbefaling. Resten taler vi om på mandag. Jeg håber sådan, det vil lykkes, for jeg ønsker mig så brændende ro og fred i min tilværelse også selvom det fx bare er et år.

Imagify Image Optimizer

Der findes 1.000-vis af plugins til WordPress; nogle bedre end andre.

Noget af det, der kan forbedre brugeroplevelsen i form af kortere svartid på bloggen er, at behandle billederne i et eller andet program, så de bliver mindre (altså målt i Kilobytes – ikke i centimeter). Udviklerne af dette plugin siger, at alle blogejere kan speede deres sider op med Imagify.

Det, der er rigtig interessant her, er, at pluginet også kan behandle alle de gamle billeder, som jeg ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på at optimere, da jeg lagde dem ind. Der ligger 661 billeder (og det er ganske få i forhold til alle jer), men jeg kan slet ikke forestille mig, at behandle dem alle enkeltvist.

Jeg har valgt købe-udgaven af pluginet, da mulighederne i den gratis version simpelthen ikke er gode nok eller bare tilstrækkelig. Sådan er det tit med alt det, der stilles gratis til rådighed – og well de skal jo også leve og have betalt deres udviklingsomkostninger mv. De skulle bare stoppe med at kalde det “gratis”.

Jeg har haft en del bøvl med at få det til at virke, fordi jeg på en eller anden måde fik oprettet to konti (hvilket var ret dumt). Men nu virker det, og det triller lystigt derudaf.

Postscriptum: der er sparet 17 pct. Det er jeg nu ikke så imponeret af, og jeg tror ikke rigtig, at det forbedrer brugeroplevelsen.

 

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Alternativt arbejdsmarked

Genbrug

Der er muligvis ved at opstå en jobmulighed i den afdeling i Folkekirkens Nødhjælp, der hedder Genbrug. Det betyder ikke, at jeg skal stå i en genbrugsbutik, for det hverken kan eller vil jeg. Jeg skal ned at tale med chefen på mandag. Indtil videre aner jeg ikke, hvad det går ud på, men det er også næsten ligegyldigt.

Sune har et par gange spurgt: “Hvad er vigtigst: et sted at være eller lønnen?”. Jeg har hver gang svaret “Et sted at være”. Jeg er ham taknemmelig for, at han gør et stort benarbejde.

Det alternative arbejdsmarked

Hvis de skal ansætte mig i Genbrug, skal det være så billigt som muligt for dem. De kan slippe med at betale for en time om ugen. Det har jeg tjekket med kommunen.

Umiddelbart klingede det lidt af moderne slavehandel. Det er det, jeg kalder for det alternative arbejdsmarked.

Dette arbejdsmarked består af:

  • Fleksjobs
  • Aktivering
  • Skånejobs
  • Virksomhedspraktikker
  • Løntilskudsjobs
  • 225 timer om året, jfr. kontanthjælpsloftet
  • Og der er sikkert flere, jeg kan bare ikke lige finde dem

Disse jobtyper tilbyder man mennesker, der hænger med det yderste af neglene i kanten af arbejdsmarkedet. Enhver på kanten vil sige ja til alt dette næsten uanset vilkårene. Siger man ikke ja, får man sikkert også bøvl med kommunen.

Apropos kommunen består dialogen på Jobnet primært af trusselsbreve, der lister alle sanktionerne og nævner alle de ydelser, jeg kan miste. Når jeg så spørger fleksjobkonsulenten, hvordan jeg skal forholde mig til disse breve, er svaret, at det skal jeg ikke tage mig af… Det er selvfølgelig rart nok, men hvordan i alverden skulle jeg vide det? Det forekommer mig at være temmelig uprofessionelt.

Og hvad svarer jeg så?

Efter en kort samtale med min erhvervsrådgiver fra Psykiatrifonden, er der ingen tvivl om, at jeg skal sige “ja tak” til stort set hvad som helst. Og det skal jeg fordi:

  • Folkekirkens Nødhjælp er verdens bedste arbejdsplads
  • Jeg kender organisationen og en stor del af kulturen
  • Kollegerne i HR er hjælpsomme og “fremkommelige” og hvorfor skulle de så ikke være det også nede i Genbrug?
  • NGO-verdenen er ny for mig, men rummer alt det, jeg gerne vil med et job på de præmisser, jeg nu engang har
  • Det er langt bedre for min psykiske habitus at blive et sted, hvor jeg kender kulturen end at skulle “starte forfra” i en ny organisation. Det har jeg ganske enkelt ikke kræfter til lige nu. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå rundt og sige “Hej jeg hedder Hanne”.

Og så siger jeg pyt til alt det med hvem, der betaler hvilke/hvor mange timer. Jeg kan leve af det, der kommer ud af det, og det er fuldstændig ligegyldigt for mig, hvor pengene kommer fra.

Til slut er der så det med en bagkant: Selvfølgelig ville jeg langt foretrække noget uden bagkant, da det er hårdt hele tiden at skulle tænke på, hvad man gør næste gang, kontrakten løber ud. Det giver meget indre uro. Men jeg siger ja stort set uden skelen til kontraktens rækkevidde – ja måske er tre måneder lidt vel lidt, men det må kunne forhandles.

Jeg er glad for at have erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden i ryggen. Hun stillede det klarere op, end jeg selv kunne.

Nu mangler jeg bare  at finde ud af, hvad det går ud på og om jeg er kompetent til det 🙂