Indlæg

/12 Kommentarer/i /af

Skifte kan betyde mange ting

Skifte kan betyde mange ting

Leg med ordene

Skifte kan betyde mange ting. Jeg tager fat på nogle af dem:

Forhøjet stofskifte

For ca. tre måneder siden konstaterede min egen læge, at jeg havde forhøjet kolesterol. Da jeg ikke spiser fed mad, er det sikkert en bivirkning til noget af det medicin, jeg spiser. Hun satte mig så i behandling.

Forleden dag var jeg nede til kontrolblodprøver. Kolesterolet er fin nu, det samme er D-vitamin og kalk, som Pernille i Distriktspsykiatrien bad mig gøre noget ved, da jeg har været i underskud i lang tid.

Nu er der så bare kommet et nyt problem: Forhøjet stofskifte. Tallene kan fare op og ned, så hun laver kontrolprøver i næste uge. Jeg gik hjem og læste om symptomerne, og nogle af dem passer på en prik:

  • Varmefornemmelse – jeg går tit rundt og er lidt “klam”
  • Svedtendens – helt rigtigt men jeg har bare tilskrevet det alderen
  • Koncentrationsproblemer – men det skyldes vel bare det bipolare
  • Muskeltræthed – hver morgen jeg går fra stationen til FKN føles benene som om, jeg har sovet alt for lidt, men det har jeg ikke.
  • Muskelstivhed – når jeg står ud af sengen, er det som om jeg næsten ikke kan gå eller som om senerne er for korte. Det gør faktisk ondt.
  • Synsforstyrrelser – jeg har tit en lup fremme men har bare tænkt på nye briller.

Er det nu bare en ny bivirkning til den medicin, der holder mig i live? Litium kan være synderen. Jeg orker simpelthen ikke at fejle mere. Jeg synes, jeg har taget min del af verdens dårligdomme.

Jobskifte

Et andet skifte, der ligger og lurer i baghovedet, er et eventuelt jobskifte 1. januar 2017. Nogle vil mene, at jeg bekymrer mig for meget. Selv mener jeg, at det er en “adækvat forholden sig”. Der er faktisk kun fire måneder til. Jeg går med en form for selvmedlidenhed over, at jeg måske kun kan få ro i livet i syv en halv måned ad gangen. Det synes jeg faktisk ikke er retfærdigt, eftersom jeg knokler for det, i det omfang jeg er i stand til det. Jeg gør mit bedste for at komme og være i topform hver dag, og jeg gør mit bedste for ikke at have fraværsdage.

Jeg føler mig forholdsvis sikker på, at Folkekirkens Nødhjælp gerne vil beholde mig, hvis de kan finde pengene. Måske ikke lige i HR men så måske i en anden afdeling – og det er jeg naturligvis rede til.

Hvis vi skifter leverandør af HR-systemet, er vi i hvert fald ikke færdige 1. januar – så jeg er måske ikke helt uvildig i min rådgivning, men det ser jeg som et almenmenneskeligt træk, og det har jeg naturligvis sagt til Sune. Selvfølgelig havde han selv tænkt det, men jeg kan bedst lide “ordet på bordet”. I det hele taget har vi en åbne dialog, og det er jeg glad for.

Mit fleksjobkonsulent i kommunen skal hjælpe med at finde nyt job om nødvendigt. Jeg tænker bare, at det arbejdsmarked, jeg har fokus på, ikke er det, han kender til. Jeg skal bare ikke ud i en blomsterforretning eller en vuggestue. Både blomster og børn dør af det. Bodil har sagt, at hun vil komme at kigge og få sig et billigt grin. Hun og andre er velkomne. Herudover kunne jeg i et helt år ikke finde et job på ordinære vilkår. Hvordan skulle jeg så kunne finde et fleksjob?

Regeringsskifte

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ønsker mig et folketingsvalg og et efterfølgende regeringsskifte. Egentlig frygter jeg, at DF tager sig sammen til at “gå i regering” med alle deres sindssyge idéer. Men Eric skrev forleden, at hvis de kommer til magten kan de ikke længere komme til alle de billige point, som de kan, når de ikke har en ministerpost.

En ting, der kan gøre mig rasende, er den nye såkaldte “helhedsplan” og forslag til finanslov, hvor de dårligst stillede betaler for de rigeste.

Forleden læste jeg en artikel i Altinget om produktionsskolerne. Det er regeringens opfattelse, at tusinder af elever på produktionsskolerne skal have markant lavere skoleydelse end i dag. Dem under 18 år skal ingenting have, og de 18-årige skal have en ydelse, der svarer til SU.

De unge, der går på en af de 82 produktionsskoler, er de svageste unge, vi har. De har ikke klaret sig godt i skolen, de har evt sociale problemer og de har problemer med at komme ind på en ungdomsuddannelse. Hvor skal de så være?

Enhedslistens Jakob Sølvhøj kalder forslaget skandaløst. Han finder det desuden grotesk, at regeringen ”vil ramme produktionsskoleeleverne så hårdt”, når den samtidig har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse!

 

 

 

/11 Kommentarer/i /af

Brok

Det er slet ikke let at være godkendt til fleksjob. Der er frygtelig mange administrative ting, der skal bringes på plads, og der skal kommunikeres med alle mulige instanser.

Egentlig havde jeg optjent 25 feriedage, mens jeg var på sygedagpenge, men de suste ud i det blå, da jeg startede i fleksjobbet. Både kommunen og a-kassen henviste til Udbetaling Danmark for oplysninger om, hvad man så gør for at holde ferie. Udbetaling Danmark henviste til kommunen og a-kassen – og så var jeg lige vidt.

Jeg prøvede så endnu engang min “fleksjobkonsulent” i kommunen, der pludselig kunne oplyse, at jeg kunne holde 15 dage, og at jeg i disse dage ville have ret til ledighedsydelse. Det betyder, at jeg ikke kan holde ferie i år, for det har jeg ikke råd til på den ydelse. Nuvel, jeg er selvfølgelig ikke så “ferietrængende” efter ikke at have lavet noget i to år og nu kun arbejder 15 timer om ugen. Men alligevel…

Fredag aften frameldte jeg mig fleksydelsen (navnet på den form for efterløn man kan opnå, når man er i fleksjob). Mandag fik jeg en kvittering for, at jeg var tilmeldt. Man kan ikke se på borger.dk, hvad status er, så jeg frameldte mig i dag endnu en gang på nettet og ringede til dem for at få bekræftet, at jeg var frameldt. Det er jeg. Fint nok. I e-boks kom der kort efter en kvittering med denne overskrift: “Bekræft/afkræft tilmeldelse til fleksydelsesordningen”. Ubehjælpsom formulering og ordet “afkræft” har ved Gud aldrig haft den betydning. Derudover tyder formuleringen på, at man skal foretage en handling, som man allerede har foretaget.

Jeg har været hos lægen og fået svar på en masse blodprøver. De ser som hovedregel rigtig fine ud, men der er lige det med kolesteroltallet. Det vidste jeg egl. godt, for det har psyk. også nævnt alle de gange, jeg har fået taget blodprøver forud for ECT. Min læge er god og ansvarlig, så nu er jeg i behandling for forhøjet kolesterol. Hvis man ikke gør noget, er der øget risiko for blodpropper. Årsagen til de høje tal kan være fed mad eller genetisk:

  • Jeg spiser ikke fed mad og har aldrig gjort det. Frokosten i FKN består som oftest af kød i form af kylling eller kalkun og mange forskellige grøntsager, og det er jo ikke fedt. Jeg bruger godt nok sødmælk i kaffen, og jeg er gået over til sødmælksyoghurt til morgenen, men det er jo små mængder. Jeg spiser ikke kødpålæg men fisk.
  • Genetikken er ukendt, da jeg er adopteret.

Sundhed.dk rummer en masse oplysninger. Man kan fx se sin journal. Jeg ledte efter hvad Distriktspsykiatrien har skrevet. Det opgav jeg at finde. Til gengæld fandt jeg journalen fra sidste ECT-behandling. Jeg har tænkt mig at opponere, for det, der er skrevet, er det rene vrøvl. Der står fx, at jeg er “ikke venlig” (det ved jeg, at jeg er), at jeg har “god kontakt til venner” (jamen jeg har ingen), at jeg “ikke denne gang har haft svimmelhed og hovedpine efter ECT” (det har jeg aldrig haft). Om den slags kan rettes, ved jeg ikke. Det, der står skrevet, skal være korrekt!

Hvor det irriterer mig, at man skal holde øje med, hvad der bliver skrevet. Det er lidt som de blanketter, der skal laves til kommunen i forbindelse med fleksjobbet. Jeg tror, vi sendte 15 mails frem og tilbage i går, inden der kom til at stå noget, som jeg ville skrive under på. Jeg erkender, at jeg er kritisk, men det skal være i orden.

Jeg glæder mig over, at jeg lige p.t. har det rigtig godt. Havde det været en dårlig periode, havde jeg slet ikke kunnet overskue alt det, jeg har omtalt her. Jeg tænker også på, hvad alle de med færre ressourcer egentlig stiller op? Hvem hjælper dem igennem alt dette?

/12 Kommentarer/i , /af ,

Politik og/om fleksjob

Den personlige del: Jeg er sluppet gennem nåleøjet til fleksjobbet, og det er jeg lykkelig for, men jeg har også kæmpet for det. I går var en mærkedag, for der blev ansættelseskontrakten med Folkekirkens Nødhjælp endeligt udformet og underskrevet. Den løber kun til 31. december 2016, og så må jeg se, hvad der dukker op til den tid. Der kan ske så meget. Så det var den ene “blanket”.

Den anden del er de blanketter, Hvidovre Kommune skal have sammen med en kopi af ansættelseskontrakten. Chefen og kommunen har åbenbart haft en dialog om dette, og jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at de har konkluderet, at jeg har en “arbejdsintensitet” på 100 pct. Dette begreb bruges vist mest i forbindelse med arbejdsgivers løndel. Arbejder man fx 15 timer med en arbejdsintensitet på 50 pct., skal arbejdsgiver kun betale for 7½ time. Det forekommer egentlig rimeligt nok, men man kan spørge, hvordan i alverden, de finder frem til procentsatsen?

Vi bliver nødt til at gå disse blanketter igennem igen, for dels er der faktuelle fejl, (fx er min mailadresse og telefonnummer forkert – de tilhører sikkert en anden borger og skyldes nok, at de har anvendt en gammel fil og så rettet den til.) Den slags fejl virker ikke så betryggende for resten af indholdet. Dels synes jeg ikke, arbejdsopgaverne er dækkende beskrevet for det, jeg rent faktisk laver. Det må da være vigtigt? De har bare kopieret det, Psykiatrifonden skrev i praktikaftalen i januar, og det var jo fornuftigt nok dengang, men er det ikke længere.

Når man tilkendes et fleksjob, bliver man automatisk tilmeldt ordningen med “Fleksydelse”, der er en form for efterløn til fleksjobbere, hvorefter Udbetaling Danmark spammer ens e-boks med blanketter. Det koster 500 kr. om måneden at være medlem af ordningen. På borger.dk findes en fin vejledning, og når man først har fundet ud af terminologien, og fundet de relevante undersider på sitet, er det ikke så svært, men jeg brugte da et par timer på det. Gad vide hvad folk, der ikke har så meget overskud, gør? Jeg forsøgte mig eksempelvis torsdag aften, hvor jeg var træt, og der måtte jeg opgive; det var simpelthen for kringlet.

Jeg endte med at fravælge ordningen, da man som hovedregel skal have indbetalt i 30 år, for at få noget ud af det. Der er så undtagelser, der er bestemt af ens alder. For mit vedkommende ville jeg kunne overgå til fleksydelsen tre år før folkepensionsalderen. Det synes jeg ikke rigtig står mål med de 500 kr. pr. måned, men det skal retfærdigvis nævnes, at jeg aldrig har været tilmeldt efterlønsordningen, og det har selvfølgelig betydning.

Jeg ser frem til, at alle formalia er i orden, så jeg bare skal passe mit dejlige og daglige arbejde.

Den politiske del: Fleksjobordningen blev reformeret (et andet ord for besparelser) med virkning fra 1/1 2013. “Reform af førtidspension og fleksjob” blev vedtaget af den tidligere regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Det, jeg umiddelbart ved, er, at indtægten er blevet forringet. Før i tiden betalte arbejdsgiver sin del, og kommunen supplerede op til en eller anden fastsat overenskomstmæssig løn kaldet fleksløntilskud. Arbejdsgiver betaler efter reformen fortsat sin del, men kommunens supplement er væsentligt forringet/reformeret. Hvor meget ved jeg ikke endnu. Først med lønnen for august vil jeg vide, hvad det betyder rent økonomisk. Man skal medbringe første lønseddel til kommunen, så “fleksløntilskuddet kan blive beregnet bedst muligt”… øh… bedst muligt…

Jeg fandt denne oplysende artikel om reformerne på DenOffentlige.dk. Artiklen handler ganske vist primært om ressourceforløb, men der er også noget om fleksjob. Et ressourceforløb er et typisk flerårigt forløb (1 – 5 år), der skal udvikle arbejdsevnen, så folk ikke havner på førtidspension. Det var der, jeg var hunderæd for at havne, da ydelsen så svarer til kontanthjælp.

De formål, som politikerne har solgt reformer på, er aldrig indfriet. Tværtimod, har særligt førtidspensions- og fleksjobreformen har effekter helt modsat af formålet, fortæller forsker i dette indlæg.

Formodningerne bag reformen var:

  • Man formodede at kunne forbedre borgernes arbejdsevne, for nogle endda i en sådan grad, at de ville kunne (gen)indtræde på det ordinære arbejdsmarked.
  • Man formodede, at man ved at give disse borgere en beskæftigelsesrettet indsats kunne forbedre deres sociale liv, så de i højere grad kunne blive en del af fællesskabet, underforstået det arbejdende fællesskab.

Beskæftigelseseffekterne af de hidtidige ressourceforløb, er at kun 79 borgere ud af knap 19.000 etablerede ressourceforløb er kommet i ordinær beskæftigelse, mens knap 350 borgere har fået et fleksjob, hvilket omregnet til fuldtidsstillinger svarer til ca. 54 stillinger

Det er jo forrykt! Beskæftigelseseffekten kan lige så godt sættes til nul. Gennemsnitligt arbejder de, der er tilkendt fleksjob, fem timer om ugen. For så vidt angår begge grupper er der tale om mennesker, der har en livsvarig sygdom, og man bliver som hovedregel ikke rask igen af at arbejde. OK – jeg kan godt modificere dette lidt: For mit eget vedkommende har det en vis helbredende effekt at være på arbejde og føle, at jeg tilfører FKN værditilvækst og indgår i et fællesskab, men rask bliver jeg altså aldrig, så var jeg jo netop ikke blevet tilkendt et fleksjob! Det er en cirkulær og uigennemtænkt argumentation. Og hvis jeg nu var nede på de fem gennemsnitlige timer pr. uge? Jeg fastholder, at det er forrykt.

Folk, der har været i ressourceforløb og ikke har kunnet forbedre deres arbejdsevne for dermed kunnet få enten et ordinært job (i sig selv en vanvittig målsætning) eller et fleksjob, har ingen krav på offentlige ydelser, og er henvist til almisser fra familie og venner. Artiklen konkluderer, at dette er grundlovsstridigt. Hvordan kan et velfærdssamfund have sådanne regler?

Grundlovens § 75: Stk 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Jobparat?

Det kan være godt (for mig) at sætte emner op i tabeller, sådan rigtig “djøf-agtigt”, for det giver et overblik over selv komplekse problemstillinger:

[vtftable cols=”{0}0-1:777;{/}{2}0-1:9fc5e8;{/}{4}0-1:9fc5e8;{/}{6}0-1:9fc5e8;{/}{8}0-1:9fc5e8;{/}{10}0-1:9fc5e8;{/}{12}0-1:9fc5e8;{/}” fols=”{0}0-1:ffffff;{/}” st=”bc:bbbbbb;bt:2;”]
{f1}Tema;;;{f1}Kommentar;nn;
Komme i arbejde;;;Meget lyst – måske mindre evne;nn;
Føler mig “Jobparat”;;;Jeg ved det ikke;nn;
Tjene egne penge igen;;;Ja tak gerne – helst mange :-);nn;
Kolleger;;;Meget gerne;nn;
Udfordringer;;;Meget gerne. Kan skabe dem selv, men i længden er det ikke nok;nn;
Bidrage til samfundet;;;Meget gerne;nn;
Komme ud af døren nogle dage hver uge;;;Meget gerne;nn;
Stress;;;Angst;nn;
Mange bolde i luften;;;Angst;nn;
Reaktion på stillingsopslag;;;Kvalme;nn;
Føler mig “rask”;;;Ja så “rask” jeg nu kan blive;nn;
Støjende omgivelser;;;Det går slet ikke;nn;
[/vtftable]

Når jeg kigger ned over den tabel tænker jeg, at jeg ikke er en attraktiv medarbejder eller at det i hvert fald bliver svært at finde en arbejdsgiver. Jeg tror simpelthen ikke, jeg kan leve op til kravene. Erhvervsrådgiveren siger så, at der i et fleksjob netop er taget højde for de nødvendige skånehensyn; det kan jeg selvfølgelig godt se, men hvordan finder jeg sådan en arbejdsgiver?