Indlæg

Et brev

Brug det til noget!

Jeg talte med min gode cyberven oppe på Mors om brevet herunder. Vi talte om, hvad alle de mennesker, der ikke kan sætte et skarpt brev sammen, gør, dem der ikke kan finde en bekendtgørelse vha. Google, fordi de simpelthen ikke kender de rette termer, der ikke kender ordet bisidder og derfor ikke kan finde en osv. Hvad gør de? Jeg kan med input, fordi jeg i min nærmeste vennekreds har et menneske, der er ultrakompetent og meget erfaren.

Jeg tænker på de andre, og derfor er der behov for at offentliggøre et brev som dette:

Et brev

Hvidovre, tirsdag den 30. januar 2018

Til: [sagsbehandler]

Kopi: [sagsbehandler]

1. Fradrag (modregning) i ledighedsydelsen:

 I håb om en meget hurtig sagsbehandling og snarlig udbetaling af min ledighedsydelse for januar 2018 bidrager jeg med følgende til fremme af dette:

./. Vedlagt finder I afgørelsen fra Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) af 15. august 2016, der drejer sig om, at min erhvervsevne er nedsat med 2/3, af hvilken grund jeg er tildelt invalidepension af med virkning fra 1. august 2016.

I tillæg til afgørelsen er indsat en side fra ”Sociale ydelser – 2017”, der udgives af Forsikring og Pension. Det fremgår af afsnittet ”Samspil med pensioner og forsikringsydelser” at:

 ”Der sker ingen fradrag i ledighedsydelsen for private alderspensioner og pensioner, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevnen. Det gælder pensioner ved erhvervsevnetab både fra et ansættelsesforhold og private forsikringer.”

Jeg henviser i øvrigt til følgende BEK nr. 1599 af 19/12/2017:

”Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse.”

“Indtægter, der ikke medfører fradrag i ledighedsydelse”:  § 12 nr. 14:

”Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.””

  • Der kan krydstjekkes med § 11, stk. 1, hvor der skal ske fradrag i pensioner, men dette – og det er væsentligt – modificeres i bestemmelsens slutning, hvor der står ”jf. dog § 12”,
  • Tillige findes der ikke i § 13 – om beregningen af fradraget – henvisninger til § 12. Hvis det havde været lovgivers intention, at der skulle modregnes, ville det af § 13 været fremgået, hvordan dette skulle ske. Når det ikke fremgår, kan der af bestemmelsen sluttes modsætningsvist, og derfor skal der ikke modregnes.
  • Jeg har telefonisk drøftet med JØP, om den invalidepension, jeg modtager derfra, er af den type, der omhandles i § 12 nr. 14. Det bekræfter de. Det vil så også sige, at JØP bekræfter, at der ikke skal ske fradrag.

2. For så vidt angår den manglende sagsbehandling

Jeg har tidligere i dag (kl. 12:19) i sendt en mail, hvor jeg undrede mig over, at der ikke er sket nogen sagsbehandling i perioden fra i hvert fald den 11. december 2017, (men rent faktisk i perioden fra den 17. november), hvor jeg:

  1. oplyser, at min kontrakt med FKN udløber ved årsskiftet.
  2. formoder, at jeg vil overgå til ledighedsydelse.
  3. spørger om, hvorvidt det er jer, der skal have meddelelsen? og hvis det ikke er jer, hvem er det så i stedet?
  4. spørger, hvorvidt jeg skal foretage mig yderligere.

Jeg vedhæftede et screen shot fra Jobnet, der er et notat udarbejdet efter et møde den 17. november 2017.

Jeg har nu set på det igen, idet jeg blev opmærksom på, at der var yderligere en sætning, der burde have været markeret, da det også her fremgår, at jeg vil blive ledig, jf. ”efter udløb af ansættelse”. Jeg har indsat det korrigere skærmdump på side tre i denne skrivelse.

Der er tillige en faktuel fejl, idet jeg aldrig tidligere har modtaget ledighedsydelse. Jeg var til møde i rehabiliteringsteamet – vist nok den 20. april 2016. Jeg havde på det tidspunkt jobbet i Folkekirkens Nødhjælp (FKN) på hånden, og organisationen skrev kontrakt med mig, så snart kommunens endelig afgørelse forelå. Jeg har været i FKN hele 2016 og hele 2017. I tiden fra 1. januar 2016 til kommunens endelig afgørelse forelå, var jeg i virksomhedspraktik i FKN.

På baggrund af dette notat indført på Jobnet stiller jeg mig uforstående overfor, at der ikke er foretaget skridt til at sørge for, at ledighedsydelsen kunne udbetales rettidigt med virkning fra 1. januar 2018.

3. Tro og love-erklæring

Der er rejst spørgsmål om, hvorvidt jeg har udfyldt og afleveret en tro og love-erklæring.

Derfor vedlægger jeg:

  1. Den tro og love-erklæring jeg underskrev og sendte den 20. maj 2016.
  2. Jeg vedlægger også udskrift af en mailkorrespondance med [sagsbehandler], hvor det fremgår, at jeg har sendt erklæringen to gange, og at [sagsbehandler] i anden omgang bekræfter modtagelsen.

Jeg vil gerne bede om en bekræftelse på, at denne mail er modtaget samt et estimat for sagsbehandlingstiden.

 

Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller


Et brev

 

 

 

 

 

 

,

Ekstrovert og introvert

Samarbejde

Det er ikke en velbevaret hemmelighed, at Morten Endahl fra Jobøst og jeg arbejder utrolig godt sammen.

På mange måder er vi hinandens modsætninger, men jeg oplever en høj grad af gensidig respekt. Som eksempel taler han ikke ned til mig. Det har jeg rigeligt af med den nye sagsbehandler i jobcenteret. Sidstnævnte er det, der gør, at jeg af og til kan til tvivle på, om jeg stadig kan noget.

Gør det du er bedst til

Danske Bank havde en del år et slogan, der lød: “Gør det du er bedst til, det gør vi”. De måtte dog lægge det i mølposen i 2009 i forbindelse med finanskrisen.

Mortens og mit samarbejde er i høj grad præget af, at vi begge gør det, vi er bedst til. Han er ekstrovert, mens jeg er introvert (heller ikke nogen hemmelighed). Han tager sig af de udkørende fogedforretninger, mens jeg griser papir til – og det fungerer vældig fint netop på grund af den gensidige respekt. Han kan næsten ikke nå at læse alt det papir, jeg griser til. Han var usikker på reglerne om opbevaring af persondata efter 25. maj i år (GDPR), om samtykke mv. Det kunne jeg hjælpe med. Den slags skaber ligeværd.

Jobcenteret har en idé om, at jeg skal ringe til diverse virksomheder og præsentere mig selv. Det gør jeg bare ikke, for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle sig til dem. Jeg kan fint lave en kort skriftlig præsentation, formentlig har jeg allerede 25 liggende, men hvor skal jeg sende den hen?

Jobcenteret har også givet mig adgang til en database, de selv bruger. Her kan man søge efter arbejdsgivere relaterede til en branche. Men hvis jeg skriver fx “webdesign” eller “Sociale medier” får jeg ingen hits. Og det gælder for alle mine søgeord.

Jeg spurgte sagsbehandleren, hvad jeg mon gjorde forkert? Det lykkedes så ham at finde en tandlæge. efter flere forsøg. Problemet er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med en tandlæges navn, telefonnummer og CVR-nummer. Skal jeg ringe/skrive til dem og spørge, om de har behov for en ny hjemmeside, korrekturlæsning på deres tårnhøje regninger og en mere markant profil på Facebook og Twitter? 🙂

Jeg tror ganske enkelt ikke på de mange databaser til jobsøgning! I min verden har en skriftlig opfordret ansøgning meget større gennemslagskraft, og når der så er en ekstrovert medspiller med et stort netværk, der kan kontakte arbejdsgiveren inden ansøgningen sendes, så er det seriøst.

Mange virksomheder giver mulighed for at være tilmeldt en mailingliste, så man får besked, når de har et nyt opslag, og det giver mening for mig. Databaserne er som at skyde gråspurve med kanoner.

 

, , , , , ,

Studenterjob

Ansøgning. Studentermedhjælper med stærke skriftlige kompetencer. Jeg har set jeres stillingsopslag, og ”Din profil” er lig min profil. I beskriver mit drømmejob! Jeg elsker det danske sprog og synes, det skal behandles godt og også bedre, end man tit ser. Jeg bliver ofte brugt til korrekturlæsning, som jeg ligefrem synes er sjovt. Det vil ikke føles som arbejde, men som leg, at gennemgå sproget i jeres tekster.

,

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarked: Arbejdsmarkedet for fleksjobbere er meget vanskeligt, men måske kan FleksMatch.dk hjælpe?