Møde i jobcenteret

Mit initiativ

Jeg har været til møde med min nye fleksjobrådgiver i Hvidovre Kommune (de har omstruktureret), og det var meget positivt.

Jeg følger nogle grupper på Facebook, hvor mennesker holder af at hænge enkeltmedarbejdere på jobcentrene ud med navns nævnelse. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg tænker, at det er i strid med straffelovens bestemmelser om injurier.

Min hukommelse er stadig skidt, så jeg spurgte, om jeg måtte optage samtalen. Da jeg lovede, at den ikke ville havne på Facebook eller på andre sociale medier, men at den alene skulle understøtte min egen dårlige hukommelse, syntes han, at det var i orden. Noget andet er så, at han faktisk ikke kan nægte det. [download id=”14940″] men jeg lægger op til tillid og samarbejde, og det er også det, jeg bliver mødt med.

Initiativet er mit, så det er selvfølgelig irriterende at få en besked i e-boks, der har titlen “Indkaldelse til samtale”. Så lyder det jo som om, det er deres initiativ, men efterhånden har jeg vænnet mig til, at de sender tonsvis af intetsigende breve ud. Hvis man følger op på dem, er svaret ofte, at det skal man ikke tage sig af… Hvordan søren skal man som borger/bruger kunne hitte ud af, hvilke breve der gælder, og hvilke man bare kan se bort fra?

Konklusioner:
  • Han kan/må ikke hjælpe mig før 1. januar. Men derefter går vi straks i gang. Og jeg kan få Niels fra Jobøst.
  • Han forstår, at det er vigtig for mig at være i arbejde.
  • Han forstår at de 2 * 2 pr. uge i FKN med opgaver, der kunne være udført af en 8-årig, ikke er tilfredsstillende.
  • Han tilbyder ganske af sig selv en mentor til at hjælpe med at komme ud af døren fra arbejdet. Det har jeg trænet et helt år, og det går fint, så det er ikke nødvendigt. Men jeg vil gerne have lov at vende tilbage, hvis der skulle vise sig et behov på et andet område.
  • Han er med på, at et job er med til at afbøde ensomheden.
  • Han tilbyder muligheder indenfor det lovgivningen kalder “mindre kontorpladsindretning”, som fx kan dreje sig om støjafskærmning. Et af mine skånehensyn er “Rolige omgivelser”, og det tager både han, psykologen og jeg alvorligt. Jeg sagde “Nej tak” til Red Barnet, som havde de perfekte opgaver, men stoppede flest muligt ind i samme lokale. Det tør jeg ganske enkelt ikke. Endelig har jeg fået det ret godt, så nu tør jeg ikke gamble med mit helbred. Han var helt enig. Det var dejligt.
  • Jeg kan ikke lige finde “mindre kontorpladsindretning”, som han omtalte som en del af lovgivningen, men det kunne fx dreje sig om en form for støjskærme, og sådanne vil han i givet fald gerne hjælpe med.

Jeg er vældig glad for, at de tager skånehensynene seriøst. Og jeg går derfra med indtrykket af, at han gerne vil hjælpe mig. Det er alt i alt meget positivt. Det er jo slet ikke så let at få forklaret, at en lang karriere er slut, og at jeg skal starte forfra. Men sådan er det, og jeg har accepteret det.

Hovedbudskabet herfra er: Der er også gode folk i kommunerne, der forstår, hvad de laver, og som tager deres job uhyre alvorligt. Jeg er i hvert fald tilfreds!

2 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Du har helt ret! Jeg synes altså, Hvidovre Kommune er meget fremkommelig, og at jeg hele tiden har fået en god behandling. Men jeg er nu heller ikke i tvivl om, at begge parter arbejder mod samme mål. Nogle af de Facebookgrupper, jeg følger, oser langt væk af, at forvaltningen og borgerne ikke har samme mål, og så skal det jo gå galt. Jeg har jo travlt med at fortælle dem om, at jeg meget gerne vil arbejde. Det er vist ikke den mest almindelige problemstilling. Sorry to say.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *