Tag Archive for: Facebook

,

Chikane

Chikane

Ikke et ord om psykiatri

Jeg faldt over denne artikel i Berlingske, og jeg er ærlig talt rystet over, hvad de ansatte på landets jobcentre skal leve med. Det er jobs, hvor dødstrusler mod vedkomne og dennes familie er hverdagskost; hvor helt urimelig tiltale hører til dagens orden osv.

En mand har netop fået en bøde på 5.000 kr. for chikane; man han er ligeglad. Han agter at fortsætte med at svine mennesker til, da han er blevet dårligt behandlet.

Jobcentrets ofre

Der findes en Facebookgruppe ved navn “Jobcentrets ofre”, som jeg nassede på i en kort periode; dvs. jeg læste med men blandede mig aldrig i debatter, slog aldrig noget op mv.

Pludselig opstod “bevægelsen”, hvor offentligt ansattes CV, billeder mv. skulle udstilles sammen med de afgørelser, de havde truffet. Da stod jeg af. Jeg vil aldrig i livet associeres med den slags.

Hitler

De offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat administrerer den lovgivning, der er vedtaget af landets politikere. Bum færdig. Noget andet er så, at det er fuldstændig forståeligt, at mennesker, der er ramt af diverse vanvittige reformer, fx fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen fra 2013, hjælper hinanden og slutter sig sammen om at råbe op. Men det er jo politikerne, de skal råbe op. Det hjælper ikke at slå sagsbehandlerne ihjel eller at svine dem til i det offentlige rum.

Det er nemt at svine til i det offentlige rum, men det er svært at nå det politiske niveau, og jeg ved ærlig talt heller ikke selv, hvordan man gør. Jeg tænker på mit eget spagfærdige forsøg på at nå direktionen for RegionH.

I artiklen nævnes, at der er en lighed mellem de ansatte på jobcentrene og Hitlers håndlangere. Den har jeg nu svært ved at se, da de ansatte er sat til at hjælpe – også selvom det ikke hjælper – men Goebbels, Göring og folk under dem var “ansat” til at slå fx seks millioner jøder ihjel og lægge Europa i ruiner.

Konklusion

Kim Oksbøl fører en helt forfejlet kamp. Jeg bryder mig ikke om ham og hans metoder!

, ,

Pseudoindflydelse

Mener du noget?

DR har på deres Facebookside(r) fundet på noget nyt, som de nok selv synes er kækt: De stiller læserne de mærkeligste spørgsmål. I dag er det fx:

  1. “I Aarhus vil man stimulere de nyfødtes sanser med Mozart og modermælk. Hvad mener I om idéen?”
  2. Fra DR Nyheder: “Politisk flertal vil sikre gratis nøgenbadning. Skal du benytte dig af tilbuddet?” Billedet foroven er fra Helgoland – en badeanstalt på Amager, og det er denne, der “debatteres”.

Reaktionerne udebliver da heller ikke, men på grund af spørgsmålets karakter (nr. to) bliver svarene til “ja” og “nej” uden forklaring eller uddybning. Det forekommer ret uinteressant, og det gælder såmænd både artiklen og svarene.

Mht. til nummer et  kommer der på grund af spørgsmålets udformning flere argumenter og forklaringer på “hvorfor” og vist mest “hvorfor ikke”.

Pseudoindflydelse

Hvad får DR mon ud af at stille den slags spørgsmål? Hvor vil de hen med det?

Når folk svarer, har de vel en eller anden formodning om at blive hørt. Hvorfor ellers svare? Realiteten er, at svarene ikke samles sammen og sendes til en minister, en rådmand (eller -kvinde), en borgmester mv. De havner på en eller anden server hos Facebook, og så kan de ligge der og forene bits og bytes i en længere årrække indtil formaterne er forældede.

Konklusion: Man bilder folk ind, at de har en eller anden form for indflydelse, men det  har de ikke. Derfor tillader jeg mig at kalde det for pseudoindflydelse.

, ,

Facebook 10 år

Jeg bruger Facebook rigtig meget, og jeg henter mange af mine aktuelle nyheder der, da jeg abonnerer på DR.dk og TV2s nyheder. Jeg abonnerer også på nyhedsstrømmen fra diverse arkiver og Statens arkiver, og der er virkelig meget at hente. Jeg bruger også Facebook til at holde øje med ledige jobs, og der er det et meget nyttigt redskab. Jeg ser mine nyheder på Facebook på min iPad om morgnen, inden jeg er stået op, så jeg er orienteret om, hvad der måtte være sket i nattens løb. Jeg abonnerer også på nyheder fra to grupper angående slægtsforskning, for der er meget at lære af de mere erfarne slægtsforskere.

Jeg laver ikke selv statusopdateringer, bortset fra at jeg bruger Facebook som reklamesøjle for min blog, dvs. at når jeg har skrevet en blogpost, poster jeg den på min statuslinje, for jeg vil jo gerne have læsere. Hvis jeg har ‘venner’, der poster ligegyldige statusopdateringer så som hvad de skal have til aften mv., melder jeg dem fra som ‘venner’ da den slags opdateringer ikke interesserer mig. Det er sjældent at jeg deler noget, da jeg synes, det der deles om hovedregel er uinteressant.

Jeg har 192 ‘venner’ på Facebook og de er samlet sammen over en lang årrække og det er mennesker, jeg synes, jeg har noget til fælles med. Når jeg får venneanmodninger, accepterer jeg dem som regel uden videre, og bagefter er jeg kritisk angående deres statusopdateringer. Hvis de er uinteressante efter en måneds tid, melder jeg dem fra igen.

Det har været fremme, at de unge allerede er begyndt at vælge Facebook fra, og at det efterhånden kun er for ‘ældre’ mennesker; det kan jeg fint leve med. Der var nu også forleden dag en artikel om, at gymnasieelever  bruger Facebook meget til at koordinere skolearbejde og lektier, og det er en utrolig god ting, at Facebook kan hjælpe med det.

Jeg får tit anmodninger om at spille diverse spil, men dem ignorerer jeg bare – jeg gider ikke spille spil på Facebook, hvorimod jeg gerne spiller Wordfeud på min iPad med mennesker, jeg kender godt fra real live.

Samlet set synes jeg at Facebook, hvis det er rigtigt sat op, og man abonnerer på de rigtige og relevante sider, er et meget værdifuldt medie, som jeg nødigt ville undvære. Så tillykke til Facebook med de første ti år – jeg håber, du forbliver