Interviews til slægtsforskning med Legacy

Legacy tilbyder meget fine interviewspørgsmål

Da jeg startede på at slægtsforske for herrens mange år siden, lavede jeg mange interviews med dem, jeg kunne finde, der hed “Stegemüller” eller “Stenlund”, som nogle ændrede navn til i 1935. Så gik der 20 år med at registrere rå data om alle mulige andre mennesker, hvoraf nogle jo nok er lidt langt ude, men det har været sjovt 🙂 Nu, hvor jeg sidder og rydder op, falder jeg igen over de gamle interviews, og er glad for at have dem, men det kunne være gjort bedre, ser jeg nu.

Jeg har fundet frem til en utrolig sød dame på 82 år ved navn Inge, som er en halvkusine til mig, fordi hendes morbror var min onkel Sigvard KAAE (1913-2001), som jeg var ret knyttet til som barn. Fra min tidlige barndom (før 11/1972) husker jeg, at ægteparret “Peter og Bodil” blev omtalt, men hvad det nærmere gik ud på, husker jeg ikke. Peter Nicolai BAUMANN (1901-1978) og Bodil Marie KAAE (1916-1989″ var Inges forældre.

Efter vi havde talt første gang og lavet aftalen om et interview, var Inge kommet i tanke om, at hun havde set mig hos sine forældre, sammen med min onkel Sigvard og tante Kis, da jeg var ganske lille. Det spændende er, at når man begynder at tale om gamle hændelser, begynder hjernen helt af sig selv at gå ombord i erindringen.

Da jeg havde fundet frem til Inge via en adresseforespørgsel, gik jeg på jagt i Legacy 10 efter de interviewspørgsmål, jeg mente at have set et sted. Jeg er mest interesseret i datadelen af Legacy, så jeg har ikke brugt rapportmulighederne ret meget. Det viste sig dog hurtigt, at Legacy tilbyder en lang række spørgsmål (mere end 200), der er utrolig anvendelige. Havde jeg dog bare brugt sådanne for 20 år siden. Så havde jeg fået meget mere ud af mine interviews og af den tid, mine interviewpersoner tildelte mig.

Du finder spørgsmålene under Rapporter > Andre rapporter > Interviewspørgsmål:

• Der findes også noget, der hedder Rapporter > Spørgeskema, men i mit tilfælde kender jeg på forhånd svarene på de fleste spørgsmål, når jeg taler med Inge, da de drejer sig om interviewofferets erindring om dem, hun er blodsbeslægtet med. Det har jeg jo allerede set i kirkebøger og folketællinger mv. Men de kan selvfølgelig være nyttige ved andre interviews.
• “Interviewspørgsmål” gemmer meget mere på spørgsmål om vedkommendes liv og åbner for en samtale, hvor hun kommer på udflugt i sine erindringer. Det giver det, vi så gerne vil have, nemlig “Kød på slægten”.

Ydmyghed er en forudsætning

Ydmyghed er nærmest en forudsætning for, at det kan blive en god samtale. Jeg ringer jo til et menneske, som kun har en ganske vag erindring om, hvem jeg er, og hvis tid og kræfter, jeg tager. Det er da kun passende, at jeg siger “Tak for din tid og tak for, at du vil hjælpe mig. Jeg vil bruge dine oplysninger sådan og sådan”. Jeg gør fx også meget ud af at fortælle, at jeg aldrig nogensinde offentliggør data om nulevende. Jeg har også fortalt, at når vi er færdige med interviewet (“Du siger bare til, når du ikke gider mere”) skriver jeg det sammen til en historie, som jeg sender til hende, så hun kan kontrollere, om jeg forstået alt rigtigt, og som hun evt. kan dele med sine brødre.

Vi har talt sammen en time allerede, og vi har aftalt, at jeg har lov at ringe igen på torsdag. Inge har en alvorlig kræftsygdom og er ofte på Rigshospitalet, og hun kan ikke på forhånd vide, hvornår hun skal afsted igen. Derfor må vi tale sammen i telefon. Jeg var heldig, at hun sagde, “Jeg synes, det er rigtig hyggeligt”, og selvfølgelig vil jeg aldrig nogensinde udsætte et ældre menneske for samtlige 228 spørgsmål! Det kan man simpelthen ikke tillade sig.

Jeg bruger spørgsmålene fra Legacy som inspiration for “fri samtale”

Jeg havde ledt i adskillige sogne efter hendes konfirmation, så jeg indledte med et spørgsmål, der er ret neutralt: “Hvor er du konfirmeret – jeg kan simpelthen ikke finde din konfirmation nogen steder?” Inge svarede “Jamen jeg er ikke konfirmeret”. Det næste naturlige, nysgerrige spørgsmål er “Hvordan kan det være? Var det noget, du selv valgte?”. Det ledte naturligt over i at tale om tro og religion, som vi fik en god snak om, og som vi på mange måder var ret enige om.

Jeg giver også af mig selv! Inge skal jo ikke bare “pumpes”, hun skal også have noget retur. Jeg havde spurgt om, hvornår hun lod sig pensionere, hvad hun udfyldte sit pensionistliv med, og om hun var tilfreds med det? Derfor fortalte jeg selvfølgelig også lidt om, hvor skønt jeg selv synes, det er at have forladt arbejdsmarkedet. Jeg glæder mig allerede til vores næste seance på torsdag!

Jeg fik også spurgt lidt til hendes mand, som jeg ikke kendte på forhånd, Willy Frantz DAVIDSEN (1934-2014), til deres ægteskab osv. Og her fik jeg en masse af de nyere oplysninger efter 1960, som jeg jo ikke uden videre kan finde. Når vi taler sammen næste gang, skal jeg også huske at spørge, hvor hendes mand blev begravet, da det jo er en oplysning, som man ikke kan finde via adresseforspørgslerne.

Med interviews får kvinderne en stemme

Alle slægtsforskere ved, at i tidligere tider var kvinderne primært fødemaskiner og “Hans Jensens Hustru”, der ikke engang havde et navn. Jeg har en oldemor, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), der fødte ti børn, hvoraf otte nåede skelsår og alder, og det er stort set, hvad jeg ved om hende bortset selvfølgelig fra dåb, konfirmation, vielse og død. Tænk hvis jeg også kunne have lavet et interview med hende! Så havde jeg for alvor gjort slægten levende.

Selv mange nulevende, ældre kvinder har ikke sat sig mange spor. Ved at lave interviews med dem, får disse kvinder en stemme. Det er bare at gå i gang, mens tid er.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.