Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Slægtsforskning i Tyskland

Er du skræmt væk? Kan du lide artiklen i “Slægtsforskeren” 4/2024?

Jeg håber ikke, jeg har skræmt dig væk – for det var ikke meningen.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har fået en eneste kommentar efter den 8. december, hvor jeg skrev om kontortid som værn mod de digitale afbrydelser. Det er på ingen måde fordi, jeg ikke vil have kommentarer, for det vil jeg mægtig gerne. Jeg skrev faktisk også:

Jeg vil gerne besvare 25 henvendelser, jeg vil bare prøve at gør det en bloc.

Men der kan selvfølgelig være “gået jul i den” hos mine faste læsere/kommentatorer, hvilket er naturligt på denne tid af året. Men giv mig lige et praj. Selv holder jeg stort set ikke jul, og det har jeg det fint med. Jeg laver lidt god mad og drikker et glas vin, altimens jeg fortsætter gennemgangen af diverse kirkebøger i Holbæk Amt.

Slægtsforskning i Tyskland

Jeg har en artikel i det nye nummer af “Slægtsforskeren” med titlen “Slægtsforskning i Tyskland”.

Har du evt. læst den?
Hvad synes du om den?

Med stor hjælp fra Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.” kom jeg ganske langt – og i hvert fald meget længere med min tyske slægt, end jeg havde troet. Men det jeg kom efter, nemlig mit efternavn, blev jeg ikke meget klogere på. Jeg strandede ved Christoph Heinrich STEGMÜLLER, der døde før januar 1800 i Kaunas, der er den største by i Litauen. Han blev gift sammesteds 3. oktober 1746. Jeg brugte en del tid på at finde hans dåb i Kulmbach, Bayern, men også det var resultatløst.

Men nu er det forsøgt, og jeg har gjort, hvad jeg kunne. Det kunne nu ellers have været rart … Jeg håber, der en dag er efterkommere, der finder min slægtsforskningsdatabase og kontakter mig. Sikke en fest vi kan få.

Under alle omstændigheder må jeg give Birgit Flemming Larsen ret, når hun skriver: “… det er vanskeligere at søge sine rødder i Tyskland end i noget andet land”. Det er ærgerligt, for utrolig mange danskere har rødder i Tyskland. Måske hjælper min artikel lidt på vej?

Jeg rydder op i Odsherred

Mit projekt oprydning går rigtig godt. Jeg begyndte den 4. august 2022 og har gennemgået 1.677 personer. Min database rummer under 5.000 personer, så måske bliver jeg “færdig” en dag. På den anden side set bliver der jo til stadighed lagt nye arkivalier på nettet, så der bliver til stadighed nye detaljer at tilføje. Det er bare herligt

Det er mange år siden, jeg fandt de første forbindelser til Odsherred, hvor min mormor Mary CHRISTENSEN (1910-1994) var fra. Og nu er jeg begyndt at rydde op i Odsherred 🙂

Hvis man hedder CARLSEN eller JOHANSEN og stammer fra Odsherred (især Højby, Vig eller Fårevejle), er vi nok i familie. Det er bare lige med hvordan …

Jeg begyndte med Mette Marie JOHANSDATTER og hendes efterkommere, som vist er nogenlunde på plads nu. Jeg har suppleret med mange detaljer og rettet gamle fejl. Endnu en gang glæder jeg mig over den udvikling, der er sket de seneste 21 år.

Der er også personer, jeg sletter fra databasen, fordi de stammer fra en tid, hvor der ikke var ret mange andre muligheder online end folketællingerne på DDD.DDA.DK. Når jeg kom hjem fra arkivet, var det stadig sjovt at slægtsforske, men der var kun folketællingerne at gå om bord i, så jeg tilføjede en del personer, der ikke rigtig har noget med mig at gøre. Har jeg de dyrebare dødsdatoer, får de dog lov at leve.

Kan du huske, da man var glad, når man nåede tilbage til 1860, fordi det var den eneste fuldtastede folketælling?

Skrives vi ikke ved, må du have en glædelig jul.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Johan CARLSEN (1836-1908)

Husmand var ikke hele historien om Johan CARLSEN (1836-1908)

Eftersom jeg opgav at finde min ane Mette Marie JOHANSDATTERs død i hele Odsherred, selvom flere var så søde at prøve at hjælpe, kastede jeg mig over hendes børn og i første omgang den førstefødte søn Johan CARLSEN og hans ni (!) børn. Der er fem døtre og fire sønner. Det er sørme mange år siden, jeg har kigget på dem. Og mange af mine data er et spejl af dengang, man skulle skynde sig om lørdagen på Jagtvej.

(By the way: Mette Marie JOHANSDATTERs død blev indsnævret noget og ideerne om 1906 blev lagt i graven, idet en søn gifter sig i Kgs. Lyngby i juni 1897, og der er hun altså død!)

Jeg havde fx kun registreret en enkelt beskæftigelse (det var vist husmand hentet fra en folketælling), men det er langt fra sandheden. Han er et tydeligt billede på nytten af at registrere beskæftigelsen ved alle de hændelser, han er “rodet ind i” – især alle børnenes dåbshandlinger og selvfølgelig hans egen vielse og død samt når han eksempelvis er forlover ved en vielse.

Jeg registrerer derimod ikke den beskæftigelse, der er noteret ved børnenes konfirmationer. Det skyldes, at jeg gætter på, at præsten bare skrev af fra det, der var noteret ved dåben. Jeg tror ikke på, at præsten spurgte forældrene, om de lavede det samme, som de gjorde for 13-14 år siden. Men det kan selvfølgelig være forkert

Johan CARLSENs “karriereforløb” (alle lokaliteter hører til i Odsherred, Holbæk Amt):

1861: Tjenestekarl i Overby, Odden
1861: Indsidder i Overby, Odden
1863: Husmand i Hønsinge, Vig
1864: Parcellist i Hønsinge, Vig
1867: Parcellist i Hønsinge, Vig
1869: Parcellist i Hønsinge, Vig
1871: Husmand i Veddinge, Fårevejle
1879: Husmand i Veddinge, Fårevejle
1882: Husmand i Veddinge, Fårevejle
1885: Husmand i Veddinge, Fårevejle
1890: Husmand i Veddinge, Fårevejle
1908: Forhenværende husmand i Veddinge, Fårevejle

Først går det bedre og bedre. Parcellist er bedre end husmand, og husmand er helt sikkert bedre end både indsidder og tjenestekarl. Derefter går det igen ned ad bakke, idet han er husmand fra 1871 til sin død i 1908. Det er ca. 37 år med den samme beskæftigelse.

Jeg holder af at se sociologisk på fortiden. Og mange data hjælper med indblikket. Selvfølgelig er der gentagelser, men de generer ikke mig.

Jeg ser ofte, at slægtsforskere kun registrerer en enkelt beskæftigelse, og det er typisk den “fineste” fx parcellist og hverken indsidder eller husmand. Eller for nu at gå til en helt anden boldgade: En person starter med at være “fængselsbetjent” men avancerer med årene til “fængselsoverbetjent”, og så står der kun registreret “fængselsoverbetjent”. Det er, synes jeg, ikke et dækkende billede af et karriereforløb.

Og hvis man kun registrerer en enkelt beskæftigelse, skal man foretage et valg, og hvem siger, man vælger rigtigt?

Vigtig tilføjelse den 17. december 2024: En af de store fordele ved at registrere alle beskæftigelser inkl. sted er, at man får informationer om vedkommendes gøren og laden mellem folketællinger. Folketællinger afholdtes typiske hvert tiende år, mens børn fødtes hvert eller hvert andet år.

Jeg undrer mig meget over alle de fejl, jeg har lavet.

Alle laver fejl, og jeg har lavet virkelig mange fejl vedrørende Johan CARLSENs børn. Datoerne var som hovedregel korrekte, men navnene var ofte forkerte (fx CARLSEN fremfor CARLSDATTER), og jeg havde kun skrevet “det meste nødvendige” på de travle lørdage. Det er jeg ikke længere tilfreds med. Det er en del af oprydningen at bringe data til min nutidige standard og tilføje alt det, man nu nemt kan finde.

Om navne: Jeg slog lige op i “Find din slægt og gør den levende”. På side 89 fortæller de, at der allerede i 1856 blev udformet en ministeriel rundskrivelse om, at man fra da af skulle bruge slægtsnavne frem for patronymer, eller hvad man nu kunne finde på. Videre skriver de

men en ting er lov, en anden er praksis. Bønderne protesterede, og derfor blev mange præster indtil sidst i 1800-tallet ved med at acceptere den gamle navneskik.

Præsterne i Johans sogne benyttede altså helt korrekt slægtsnavnet! Ellers havde de jo heddet henholdsvis JOHANSEN eller JOHANSDATTER.

Men alle de fejl … dem har jeg det svært med. Jeg sidder og overvejer, om jeg dengang læste den ene version af kirkebogen og nu læser en anden version? Det er min eneste undskyldning. Et navn skriver man da ikke forkert?

Jeg har haft to skønne dage og glæder mig over alle de fejl og mangler, jeg har udryddet. Børnene er blevet konfirmerede, nogle vaccinerede og et barn endda også både gift og død osv. Da jeg lavede den vanlige søg og erstat fra fx “Holbæk amt” til “Holbæk Amt” i kildeangivelsen, blev der foretaget 57 erstatninger, altså har jeg lavet 57 opslag. Noget har jeg da bestilt.

Billedet herunder stammer fra regnearket, hvor jeg forsøger at holde styr på fremdriften i “projekt oprydning”. Jeg har til dato gennemgået 1.640 personer. Egl. var det jo ikke meningen, jeg måtte have lov at tilføje nye personer – kun rydde op i de eksisterende, men jeg er “kommet til” at tilføje 441 nye personer (indtil videre). Det kan jeg da ikke lade være med, når jeg pludselig opdager en vielse med en person, der ikke allerede findes i databasen.

Kunne du lade være med det? Du skal svare ærligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

29. november 2024/13 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Stædighed er slægtsforskerens vigtigste ressource

Mette Marie Johansdatter/Carlsdatter født 1815 og stadig i live?

Mette Marie blev født 30. januar 1815 i Musbyhuse, Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt, døbt den 5. februar i Højby Kirke og konfirmeret 1829 sammesteds. I 1834 tjener hun i Nykøbing, og derefter har jeg styr på hende, ind til hun er fraskilt i Højby 1. februar 1890.

Faderen hed Johan Carlsen – men hun kaldes både Johansdatter og Carlsdatter. Det er lidt op og ned.

Hun blev gift med Carl Frederiksen (1811-1888) den 6. november 1835 i Højby Kirke, hvor hun var 20 år, men ægteskabet blev ophævet ved skilsmisse på et tidspunkt mellem 1860 og 1880.

Hun er en ane, en tipoldemor fra min adoptivmormors mors slægt, og jeg gør mest ud af anerne, ellers ser det så sjusket ud. Nu faldt jeg over, at jeg mangler hendes død. Jeg har gennemgået nedennævnte 39 kirkebøger svarende til hele Odsherred, og hun er simpelthen ikke noteret død der. Det er mærkeligt. Måske flytter hun helt ud af herredet?

Dødsfaldet er ikke at finde hverken hos Danish Family Search eller i Ancestrys “Danmark, kyrkböcker, 1812-1924”, som jeg selvfølgelig også har lagt vejen forbi – det kunne jo være …

Jeg har ikke styr på alle syv børn

Jeg er stort set vendt tilbage til “projekt oprydning“, men var i tvivl om, hvor jeg skulle tage fat. Nu kan jeg se, at jeg (heldigvis) ikke har styr på fire hendes børn. Hun dør ikke hos de tre, jeg har styr på. Det er altid godt at kigge efter forældres dødsfald hos børnene. Familiestrukturerne så markant anderledes ud i tidligere tider.

Levede manden gik han ofte på aftægt hos et af børnene – og levede konen også, var hun selvfølgelig med.

Jeg har gennemgået en del aftægtskontrakter, og på et tidspunkt er det min agt at sætte en database op, som de besøgende på min hjemmeside selv kan bidrage til. Aftægtskontrakter er en utrolig god kilde, der viser, hvordan man levede: hvor mange potter brændevin var man berettiget til årligt, hvor meget brød og mælk kunne man få pr. dag, og hvor stort var det hønsehold, man skulle tage sig af mv.? Skifterne viser afdødes ejendele, mens aftægtskontrakterne viser livet før døden.

Hvis jeg er heldig, er nogle af de tre resterende børn tastet ind et eller andet sted, og så vil der være gevinst der. Det kunne nu være rart. Det er noget af det, man kalder mikro-succeser i forbindelse med en hobby. Hjernen bliver overmåde glad, når der endelig er noget, der lykkes, og der udløses et væld af endorfiner. Den dag alt er tastet ind, er det slut med mikro-succeser i forbindelse med slægtsforskningen, men så længe lever jeg nok ikke.

Indtil videre må vi nøjes med stædighed. Det kan næsten blive en besættelse at finde sådan et dødsfald og fuldende tipoldemor med alle nødvendige data. Jeg ved, jeg finder hende, for jeg vil! Og hun er næppe stadig i live.

Hun er ikke noteret død i disse 39 ministerialbøger

Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1890-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Asnæs, 1901-1910, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1862-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1892-1903, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Egebjerg, 1904-1916, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1880-1891, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede og Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1899-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Fårevejle, 1910-1917, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1880-1890, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1891-, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1892-1897, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1898-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Grevinge, 1910-1918, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1866-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1892-1898, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1899-1906, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Højby, 1906-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1879-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1892-1909, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Hørve, 1910-1920, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1889-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1901-1908, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nykøbing Sjælland, 1909-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1877-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Nørre Asmindrup, 1892-1915, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1860-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1892-1906, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Odden, 1906-1918, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1880-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1892-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Rørvig, 1908-1921, KM, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1882-1891, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1892-1905, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vallekilde, 1905-1920, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1874-1892, KM, Døde kvinder
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1892-1900, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Holbæk Amt, Ods, Vig, 1901-1912, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

25. november 2024/10 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Crowdsourcingen savner centralisering

Slægtsforskning er blevet meget nemmere

Jeg glemmer ofte, at mange kilder er blevet gjort søgbare i løbet af de seneste 20 år, og derfor sidder jeg stadig og “bladrer” kirkebogsside op og kirkebogsside ned. Det bevirker, at jeg af og til træffer nogle meget hjælpsomme præster. Se fx herunder hvor de fraskilte har fået en blå understregning og enker og enkemænd har fået en rød understregning.

Når de er således markeret, er det langt hurtigere at bladre. Faren er dog, at har præsten glemt at sætte den farvede streg, overser jeg personen, jeg leder efter.

To databaser jeg ofte overser

Jeg går altid tilbage til den originale kilde og taster kildetro fra den, fordi mine kilder skal se ud som fx denne: “Vejle Amt, Hatting, Hedensted, 1837-1853, KM, Døde mænd – opslag: 4 af 10 opslag”, men de to databaser nævnt herunder herunder gør, at det er blevet meget nemmere at finde den originale kilde.

1) Danish Family Search

Det er snart mange år siden, australske Danish Family Search blev lanceret. Dengang var der ikke meget nyt at hente, fordi de baserede sig på data fra Dansk Data Arkivs Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk). Derfor brugte jeg ikke Danish Family Search. I forrige uge fandt jeg alligevel linket frem igen, og jeg må sige, at der er sket noget. Flittige og uselviske mennesker bevirker, at databasen er blevet mere end interessant.

Det er mange år siden, jeg installerede AdBlocker Ultimate, der er en udvidelse til blandt andet Firefox, da jeg hader alle former for reklamer. Det bevirker, at jeg aldrig ser reklamer – heller ikke på Danish Family Search.

Nu har jeg været lidt rundt på hjemmesiden, hvor der er mange fine muligheder, men jeg undrer mig over, at der er etableret mulighed for hjælp til tydning og hjælp til at finde aner. De muligheder findes allerede på Danske Slægtsforskeres hjemmeside, og hvad er idéen i, at de samme muligheder findes flere steder?

Var der ikke engang noget om, at man kunne bidrage bare med enkelte poster? Altså hvis jeg finder data om Hans Jensens kone død i Thyregod, og hændelsen ikke allerede findes i Danish Family Search, så kan jeg indtaste den? Jeg vil gerne bidrage på den måde.

2) Danmark, kyrkböcker, 1812-1924 – Denmark, Church Records, 1812-1924

Siden er etableret i samarbejde med Rigsarkivet her i landet, og den rummer virkelig mange data. Jeg begyndte at bruge den systematisk i forrige uge og fandt eksempelvis både mange konfirmationer og dødsfald, jeg ellers ikke ville have fundet. Jeg er meget overrasket over de mange fine muligheder.

En database jeg aldrig bruger: Link-Lives

Link-Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der etablerer historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde folketællinger og arkivernes kilder om dåb, vielser og begravelser.

Lige da projektet blev lanceret, brugte jeg deres søgeformular en del gange, men jeg fik aldrig noget at vide, jeg ikke vidste på forhånd fra DDA, idet de havde fået deres data derfra.

Det ser ud som om, der er sket vældig meget siden da, men jeg synes stadig, man skal være ingeniør eller lignende for at aflæse søgeresultaterne.

Jeg prøvede lige nu at søge på Stegemüller (mit eget efternavn) og fik mange hits, men jeg undrer mig over resultaterne med “Brede Sogn” i venstre side. Brede sogn ligger i Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt. Det “Brede”, der er relevant her, er derimod en lokalitet i Kongens Lyngby Sogn.

Også hos Link-Lives kan man deltage i indtastning, hvis man kan læse håndskrift.

Ville en form for centralisering være at foretrække?

For mig at se findes de samme muligheder for både søgning og indtastning adskillige steder. Faktisk er der så mange muligheder, at jeg som slægtsforsker mister overblikket. Det er naturligvis mere end herligt, at alting er blevet så meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg gik glad fra Landsarkivet på Jagtvej om lørdagen med fx tre vielser og et dødsfald.

Men hvem har det samlede overblik? Og ville det ikke være at foretrække at lade fx Danske Slægtsforskere koordinere indsatserne? Hvad er idéen i at der kan indtastes kilder adskillige steder?

Herudover: Hvis alt bliver søgbart, kommer slægtsforskning til at dreje sig om at kende de rette links og så søge i databaser. Så bortfalder glæden over at bruge sin logik til at finde en given kilde. Heroverfor kan man selvfølgelig indvende, at det kan bevirke, at slægtsforskningen bliver mere kvalificeret: Man finder nemt de basale oplysninger og kan bruge kræfterne på andre kilder.

Har du en mening om det?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg