Slægtsforskning i RødovreKanalen den 24. september

Lydfil om slægtsforskning

Slægtsforskning i RødovreKanalen den 24. september

Jeg blev inviteret til at fortælle om slægtsforskning den 24. september i RødovreKanalen, og nu har jeg fået MP3-filen, som du kan høre her. Der er 59 minutter i alt.

Det er først nu, jeg selv hører det, og jeg ved ikke rigtig …

Jeg synes:

jeg laver alt for mange fejl,
‘klappen’ går for meget ned, og
at jeg kunne have fortalt meget mere på den tid, der var til rådighed.

Men det er, som det er, og det kan ikke laves om. Er du begynder i slægtsforskning, kan du måske bruge det til noget. Er du erfaren, kan du måske få et godt grin.

Borgerlige konfirmationer

Mia Dahl Gerdrup fortalte efterfølgende, at borgerlige konfirmationer skal findes på Arbejdermuseet. Det var jeg (heller) ikke klar over, men det er noget af det gode ved slægtsforskning: man lærer konstant noget nyt.

Jeg har en person, hvis konfirmation jeg har ledt efter i 129 kirkebøger. Jeg er nok endt med at konkludere, at han er borgerligt konfirmeret, så jeg må vist en tur på Arbejdermuseet en dag. Jeg glæder mig allerede, og jeg elsker læreprocesser!

Forberedelsen var ellers på plads

Jeg havde ellers forberedt mig ved hjælp af disse spørgsmål, som jeg selv havde udformet:

Hvad fik dig til at begynde at slægtsforske – og hvornår var det?
Hvordan mødte din forældre hinanden?
Hvordan kommer man i gang?
Har du selv arvet en kasse med gamle breve og billeder?
Hvilke kilder er de vigtigste at benytte? I begyndelsen og senere?
Er der foreninger, man med fordel kan melde sig ind i?
Er der bøger, man med fordel kan købe uagtet alt i dag foregår elektronisk?
Hvordan kommer man i kontakt med andre slægtsforskere?
Vi har hørt om MyHeritage. Kender du det?
Er der noget – helt generelt – du vil sige til alle nye slægtsforskere?

Svarene på spørgsmål 10 var:

Kilder på alt! Også billeder – hvem lånte du dem af/hvem fik du dem af?
G eller H?
- a. En typisk begynderfejl, når man skal lære gotisk er, at man forveksler G og H, for de er rigtig svære at kende fra hinanden.
- b. Du skulle lige vide, hvor mange ”husmænd”, jeg har gjort til ”gårdmænd”.
Start med at spørge de gamle i familien. Og tjek om det er sandt eller en vandrehistorie: ”Skudt på åben gade den 5. februar 1945”. Alle tror, det er af tyskerne, men det var selvmord efter et mislykket røveri af en lotterikollektion.
Skriv dine ikke-fund ned, for det er også resultater …
- Skriv hvilke kirkebøger, du har forsøgt uden at finde noget, for det er også et resultat, og så ved du, at du har kigget, og så behøver du ikke at kigge der igen! Det sparer meget tid.
Medtag konfirmationerne! I årevis syntes jeg, det var ligegyldig information. Der tog jeg fejl!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg taler slægtsforskning i RødovreKanalen i dag kl. 16:00-17:00

Taleradio om slægtsforskning

Jeg taler slægtsforskning i RødovreKanalen i dag kl. 16:00-17:00

I begyndelsen af august fik jeg en invitation til at tale slægtsforskning i RødovreKanalen en dag i september, og det er så blevet i dag, for jeg skulle lige have maleren ud ad døren først. Ellers kunne jeg ikke få den fornødne ro til at forberede mig, og jeg synes, jeg skylder både lytterne og de særdeles aktive mennesker bag RødovreKanalen at være ordentligt forberedt. Herudover gør jeg kun meget få ting uden at forberede mig, da jeg ikke er god til det.

Du kan høre RødovreKanalen på FM-frekvensen 105,9 MHz eller som internetradio via hjemmesiden roedovrekanalen.dk. Det er en ikke-kommerciel og reklamefri radio for de fleste. Det er vist lige noget for mig, der hader reklamer som pesten. Udsendelsen kan ikke streames, men de sender mig efterfølgende filen, og så forventer jeg at kunne dele den her på siden et sted.

Det bliver Ole Mathiasen og Rosa Frid, der interviewer. Jeg har truffet Ole en enkelt gang, og han var vældig behagelig, så det er Rosa sikkert også.

Det færdige resultat kan du høre her.

Tanker om udsendelsen

Jeg glæder mig til at medvirke, og samtidig kilder det da lidt i maven. Men det skal det, for sådan har jeg det altid, når jeg skal prøve at “performe” et eller andet, jeg ikke plejer – men det er okay, og sådan prøver jeg at yde mit bedste. Nu må vi se, hvordan det forløber.

Vi skal nok få en rigtig god samtale, og jeg vil prøve ikke at blive for “nørdet” og for indforstået.

Tilrettelæggerne foreslog, at vi evt. også kunne tale rygestop, hvis der blev tid, og det faldt naturligt. Jeg skal nok sørge for, at der ikke bliver tid, for min tanke er, at de to emner slet ikke hænger sammen og formålet med udsendelsen er jo ikke, at lytterne skal lære mig at kende, de skal høre noget om slægtsforskning. Det håber jeg da. Vil de vide noget om mig, kan de begynde med min hjemmeside. Der ligger mit liv. Men det er selvfølgelig ikke min radio eller mine lyttere …

Tanker om slægtsforskning (genealogi)

Lige p.t. går jeg og filosoferer over, hvorfor slægtsforskning er så pokkers fascinerende? Er det kun mig eller gælder det alle slægtsforskere? Det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men der er vel en grund til at dette mundheld (eller hvad man kalder det) er opstået, og det får mig til at tro, at jeg ikke er alene om den dybe fascination:

Slægtsforskning er ikke en hobby; det er en lidelse

Jeg tror, det har at gøre med hjernens dopamincentre, der også kaldes ‘Belønningscentre’. Hver gang noget lykkes for os, udløses dopamin:

Vi finder en længe eftersøgt ane
Vi læser en vanskelig tekst
Vi kommer i kontakt med andre genealoger
Vi laver en hjemmeside med TNG

Jeg har uddybet dette i artiklen »Dopamincenteret til brug i slægtsforskning« fra den 1. oktober 2023, som du også kan finde ved at klikke på den gamle radio herunder (som jeg i parentes bemærket har skilt mange udgaver af ad som barn).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

13. september 2024/i Historie, Slægt /af StegemüllerHistorie, Slægt

Morfars 125 års fødselsdag

Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982)

Morfars 125 års fødselsdag

I dag kunne Carl Frederik KRISTENSEN 1899-1982 være blevet 125 år. Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men morfars skæbne har altid gjort mig så vred.

Hvorfor skulle den gamle udslidte arbejdsmand ende sit liv i baglokalet til en skobutik i Svaneke? Han sad bare og sad på sin divan, mens han så lidt fjernsyn, for han kunne ikke andet. Hans værelse var vel ca. på størrelse med min TV-stue – måske 12-15 m². Han havde sine tre fag reoler med lidt bøger, selvom han ikke var en belæst mand. Han havde et rundt spisebord med fire stole. Det var temmelig grimt. Der var et stribet væg til væg-tæppe; det var også grimt.

Ingen tog sig af ham. Ingen sørgede for, at han kom ud i solen. Han kunne ikke gå op ad trappen til 1. sal, så han måtte spise alene i det forbandede baglokale. Han måtte tisse i en kolbe, som jeg tømte, når jeg alligevel var nede med maden til ham. Hvad han gjorde med det større, ved jeg ikke. Det var uværdigt. Han spiste alene, han sov alene – var der nogensinde nogen, der passede på den gamle mand? Hvorfor var der ingen, der bad ham fortælle sin livshistorie?

Ingen gjorde formentlig andet end at score folkepensionen, for ellers kan jeg ikke se nogen grund til, at han skulle flyttes til et baglokale på Bornholm fra pensionistboligen i Odense. Jeg er mildest talt rasende! Og hvorfor blev jeg ikke inviteret til hverken morfars eller mormors begravelser? Det kunne »de« godt have gjort, når de vidste, at jeg var tæt knyttet til begge mine bedsteforældre på min mors side. Farmor og farfar har jeg aldrig kendt. De døde, før jeg kom til.

Om billederne

Det brunlige billede: Morfar var en smuk mand!
Morfar og den unge kvinde: Jeg tror, kvinden er hans søster Johanne Kristiane KRISTENSEN (1889-1966)’s datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN (1914-1992). Der er en historie om, at hun engang vandt en skønhedskonkurrence, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke.
Billedet med hestene: Morfar sidder på aflæggeren på husmandsstedet, inden han går fallit i 1925. Han fik forkøbt sig på landbrugsmaskiner.
- Bag ham står »Faster Anna« som i virkeligheden var døbt Ane Kristine KRISTENSEN (1894-1974).
- Hvem de to andre er, er jeg usikker på. Kvinden kan være hans søster Thora Karoline KRISTENSEN (1898-1987) og manden er muligvis hendes ægtefælle?

Aftægtskontrakter

Eftersom min sociale indignation for morfar altid har været stor, har jeg beskrevet ham og hans liv adskillige gange. Senest i denne ret lange artikel fra januar 2024, som jeg har kaldt »I morfars kolonihavehus«.

Herudover har jeg læst en del aftægtskontrakter, også selvom de ikke lige angik min familie/slægt. Det er ikke fordi, jeg er særlig god til det, men jeg har fået et godt indblik i, hvordan det var at gå på aftægt. Eftersom der jo ikke var nogen form for social sikringsordning, var aftægtsfolkene fuldkommen afhængige af aftægtsgiveren. Det var jo typisk hos børnene, de gamle kom til at bo. Og nogle gange fungerede det godt. Andre gange fungerede det ad helvede til, hvor de gamle kun fik »til dagen og vejen« og egl. ikke holdt ret længe.

Jeg kunne godt tænke mig at lave et lille »sociologisk studie« baseret på de aftægtskontrakter, jeg har læst. Vil du være med? Kan du selv bidrage med kontrakter? Vi kunne skrive en artikel til »Slægtsforskeren«. Kathrine Tobiasen er vist glad for bidrag til bladet.

Man må kunne opstille kriterier, der går igen i alle kontrakterne. I de kontrakter, jeg har gennemgået, er der ikke en form for »skabelon«, og det kan undre. På den anden side set, forudsætter den form for systematisering naturligvis, at man har kunnet skrive, at man vidste, hvordan »de andre« gjorde, at man har kunnet videregive informationer, og det var ikke muligt på den tid.

Lige umiddelbart tænker jeg på:

Hvor gamle er aftægtsfolkene, da kontrakten etableres?
Hvor længe varer aftægten? (altså hvor længe holder de gamle til det …)
Hvad skal aftægtsfolkene have og hvor ofte? Får de det? Passer det sammen?
Hvad skal aftægtsgiver yde og hvor ofte? Passer det sammen?
Er de i familie – i givet fald hvordan?
Opstår der i kontraktens løbetid konflikter (vi kender til …)?
- Hvordan løses de?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

7. september 2024/4 Kommentarer/i Slægt, Teknik /af StegemüllerSlægt, Teknik

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

For mange fejl i Family Historian

Jeg skifter alligevel ikke til Family Historian

Det er så ærgerligt, for jeg ville gerne skifte program, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage.
Jeg er rasende over, at MyHeritage har slettet hjemmesiden, der blandt andet indeholdt Legacy Forum med de tusindvis af spørgsmål, der er stillet gennem årene sammen med svarene, der er givet i årenes løb.
- Tænk på al den viden, der er gået tabt. Jeg synes, det er en mindre katastrofe.
- I det mindste kunne de have udtrukket tekstfiler, så de kunne importeres i et nyt forum. Det skal man ikke være ingeniør for at finde ud af.

I mit arbejdsliv har jeg gentagne gange migreret store systemer, altså ført data fra et program til et andet, så jeg ved lidt om, hvad man skal kigge efter, og hvordan man gør det, men det er selvfølgelig helt forskelligt fra program til program. Og herudover så er mange – eller måske de fleste? – fejl nogle, man kun opdager ved at bruge det nye program. Man kan altså sige, at det er baseret på tilfældigheder.

Det lykkedes mig at få mine penge tilbage fra Family Historian. De skrev godt nok følgende:

You asked about a refund. Normally we do not offer refunds post-purchase. We offer a 30-day free trial pre-purchase so users can make up their own minds if they are happy with what the program offers. However, we have decided to make an exception in your case. If you want a refund, we are willing to give you one if you deactivate the software (following the steps outlined below), and get back to us confirming that you have deactivated the software and want a refund, within the next 7 days.

Jeg blev sat i stå i den 30-dages prøveperiode, da jeg opdagede, at detaljeteksterne ikke kom med fra Legacy, hvorefter jeg ventede på, at det ville blive rettet. Derfor var der selvfølgelig en del ting, jeg først opdagede efter de 30 dage og efter købet.

Fejl skal ikke på en ønskeliste. De skal rettes

Jeg konstaterede følgende fejl ved direkte import fra Legacy:

Detaljetekster kom ikke med fra Legacy
Efter de havde set på ovenstående, var det ikke altid detaljeteksterne kom med, men nogle gange kom de med
Hvis jeg i stedet importerede via en GEDCOM-fil, kom det meste med
Af og til kom hele kilden slet ikke med
Forskningsnoter kom ikke med
Tidsperioder (fx 1807-1815) blev vist som en serie underscores: ___

Jeg sendte dem flere gange hele min Legacy-fil, så de ved selvsyn kunne konstatere, at jeg havde ret. En meget dygtig bruger, der har udviklet mange af deres plugins, bekræftede gang på gang, at jeg havde ret.

De fejl, jeg har fanget, er jo sådan set tilfælde. De er ikke resultater af en total gennemgang. Hvor mange andre fejl er der, som jeg bare ikke har opdaget?

Til sidst informerede de om, at de fik mange ønsker, og at jeg kunne indsende mine ønsker til deres “wish list”.

I’m sorry you feel annoyed. As I’m sure you appreciate, we get a great many requests for features and improvements. Everything we do takes time, and we have to prioritise.

You might wish to propose the features you want on the Family Historian Wish List (on the Family Historian User Group website). If others vote for these features too, that can only add weight to your request.

De eksempler, jeg har listet, kan ikke henføres til “ønsker”. Det er helt centrale og deciderede fejl i et slægtsforskningsprogram, og de skal rettes. Det skrev jeg til dem, og derefter fik jeg mine penge retur. Det var ikke mit slutmål, for jeg ville gerne skifte program, men jeg vil ikke betale næsten 600 kr. for et program med så mange fejl. Jeg håber, de på et eller andet tidspunkt får rettet fejlene, for så er jeg klar igen, da det, jeg nåede at opdage i programmet, var lækkert.

Jeg blev utryg

De fejl, jeg har listet, gjorde, at jeg blev utryg. Hvordan skulle jeg kunne arbejde i Family Historian, når der var såvel periodiske (»af og til«, »ikke altid« eller »det meste«) som aperiodiske fejl? Jeg kunne da ikke skifte og vide, at der var data fra Legacy, der måske eller slet ikke kom med – derfor må jeg blive ved Legacy. Forbliven på Family Historian ville gøre, at jeg dels mistede data, dels mistede overblik over 20 års slægtsforskning. Hvilke data havde jeg hvor?

Den mest fremherskende følelse, jeg fik ved at bruge Family Historian, er »utryg«.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg