Skal min forskning dø med mig?

Omdrejningspunktet: Brede Klædefabrik

Skal min forskning dø med mig?

Jeg elsker eksistentielle samtaler, og dem har jeg ført tre af i dag, så det har været en god dag.

Jeg elsker også min slægtsforskning og de dejlige data. Jeg er lige blevet 61 år, og jeg håber, jeg har mindst 20 år mere at give af. Hvis det bliver sådan, har jeg brugt ca. 40 år af mit liv på min slægtsforskning, selvom mennesker med bipolar affektiv sindslidelse gennemsnitligt lever 14 år kortere end andre mennesker. Men jeg har oplevelsen af, at psykiatrien har gjort mig rask og “holder mig på sporet” ved hjælp af vedligeholdelses-ECT.

Jeg har ingen efterkommere, ingen familie og er fattig på relationer. Alt er fint, som det er. Der er ikke noget i mit liv, jeg ønsker mig anderledes, så dette er ingen klagesang fra min side! Ingen skal synes, det er synd for mig. Jeg har aldrig haft det bedre. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke tænker mig om og tænker nogle år fremad. Nu har jeg lige ryddet op i mine jordiske ejendele og har stort set kun det tilbage, jeg skal bruge. Det passer mig fint. Ellers havde jeg jo ikke gjort det.

Men hvad skal der ske med min forskning, som jeg potentielt har brugt 40 år på? Ryger den et sted i kloakken på Hvidovrevej? Det vil jeg være ked af. Og jeg tænker over, hvordan det kan undgås. Og jeg tænker over, at jeg ikke kan være den eneste slægtsforsker, der har de overvejelser.

Hvad gør I andre?

Kongens Lyngby er også mit sogn

Jeg har taget fat på flere efterkommere af en tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905), der var forvalter på Brede Klædefabrik i Kongens Lyngby Sogn. Jeg er ikke nået så langt, men det tager jo også sin tid, når det skal gøres ordentligt. Også selvom det er blevet meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg var glad for at gå fra Jagtvej en lørdag med tre vielser og et dødsfald.

Det er måske kun mig, der ved hver eksport laver en søg og erstat fra “København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge” til “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge”, for jeg kan altså ikke leve med det manglende “s” og det lille “amt”. Sådan er det, når man har sans for detaljer.

Skønne mennesker har tastet millioner af data i Danish Family Search, og ind imellem er der lige et par stykker, jeg skal bruge. Nu sidder jeg og lukrerer på deres enorme arbejde og får næsten dårlig samvittighed over, at jeg ikke har bidraget med mere end 18.000 gravsten i Dansk KirkegårdsIndex (DKI) og ledelse af projekt Nygaards Sedler.

Jeg føler af mange årsager et tilhørsforhold til Lyngby:

1) Da jeg som forpjusket fugleunge kom til København i 1980, 16 år gammel, tog min fars ungdomskæreste Hanne og hendes mand Vagn sig kærligt af mig. De boede i Lyngby, og når jeg nu sidder med kirkebøger og folketællinger derfra, kender jeg gader og stræder. Jeg kender mange af de specielle navne derfra og heldigvis fik jeg spurgt Hanne, hvem de forskellige var. Og jeg har optaget vores samtaler og kan afspille dem en dag.

Det var det ægtepar, der gav mig det første børstehoved til en elektrisk tandbørste, og det var (vist nok) hende, der satte huen på, da jeg blev student.

2) Hanne arbejdede som ganske ung en periode på Brede Klædefabrik og fortalte om, hvordan hun en dag kom til at smide nøglen til spindemesterens kontor væk. Det var naturligvis min far, der reddede hende ud af kattepinen.

3) Min farfar var appreturmester og dessinatør på Brede Klædefabrik.

4) Min far og hans søster er født på Brede.

5) Og det var til Brede Klædefabrik min oldefar indvandrede i 1890.

Ergo hører jeg også lidt til i Kongens Lyngby.

Forfatterdrømmen lever i bedste velgående

Hvis jeg kan skrive en bog, vil jeg da kunne skubbe en smule af min forskning ud over rampen ved at skrive om Brede Klædefabrik. Der er selvfølgelig skrevet meget om fabrikken allerede, men jeg er aldrig faldet over personlige fortællinger fra fabrikken. Den har altid været i min bevidsthed på en eller anden måde.

Om 20 år har jeg samlet data i 40 år, men det kunne være dejligt at give dem liv på en eller anden måde. “Find din slægt – og gør den levende” hedder den bedste opslagsbog, jeg kender, måske kan jeg også give nogle af mine data liv?

Måske kan jeg undgå, at det hele ryger i kloakken?

Billedet herunder: Min farmor Karen SØRENSEN (1890-1963), mine tante Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985), min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1962) og min far Jørgen STEGEMÜLLER (1922-1972).

Alle kan studeres nærmere i slægtsdatabasen (TNG).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvem var mon Mogens Hansen?

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?

Jeg har brugt nogle dage på at perfektionere detaljer vedr. oldefars børn og børnebørn. Nu fik jeg øje på forældrene til den kvinde, han giftede sig med, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), og på hendes søskende. Data ser ud til at stamme fra min første tid som slægtsforsker og fra dengang, man skød med bue og pil, hvor det var let at få mennesker til at opstå via folketællingerne på DDD.DDA, men hvor det var svært at komme videre.

Jubii – her er en masse, der trænger til at blive ordnet og ryddet op i. Oprydningen kan fortsætte.

En venlig mand ved navn Mogens Hansen sendte mig en masse oplysninger om min tipoldemor, der hed Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Nu sidder jeg og tænker: “Hvem var mon Mogens Hansen?”. Jeg ved det virkelig ikke, og det fremgår heller ikke, hvor han havde sine oplysninger fra.

I mine noter har jeg fx: “Mogens Hansen fortæller: Hun har sin barndom på Brede, og får som stor pige arbejde på Brede Klædefabrik.”

Det er sikkert sandt, men hvorfor er hun så ikke konfirmeret i Kongens Lyngby?

Og flere noter fra Mogens Hansen: “Senere får hun plads i huset hos en københavnsk familie, hvor hun lærer Jens Nielsen at kende. Han kom på besøg i det hus, hvor hun tjente, men da det ikke var velset at få besøg af sin kæreste, fortalte Ane Margrethe sit herskab, at det var en fætter fra landet, der var på besøg hos hende.”

Det kan være, det er sandt, men hvor stammer det fra?

Tænk hvis jeg havde noteret, hvem Mogens Hansen var, og tænk hvis jeg havde spurgt ham, hvor han havde sine oplysninger fra … Endnu en gang kan jeg kun opfordre nye slægtsforskere til at sætte kilder på alt.

Brede Klædefabrik

Det er stadig Brede Klædefabrik, der er omdrejningspunktet. Min tipoldefar hed Jens NIELSEN (1837-1905) og var forvalter på fabrikken. Min tipoldemor var som nævnt Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Ane Margrethes mor ser ud til at være født i Usserød (det er jeg i øvrigt også selv), og der lå jo også en stor klædefabrik. Gad vide om der er en sammenhæng?

Ane Margrethe ANDERSENs første barn er født på Fødselsstiftelsen, og jeg noterede dengang om ægteskabet

03-07-2003: Har ledt efter deres vielse i Lyngby fra 1865-72 og i Undløse på ca. samme tid – uden held. Hvor vies de?

Undløse var relevant, fordi Jens Nielsen var derfra.

Nu prøvede jeg så endnu en gang at kigge efter deres øvrige børn, og der var gevinst i anmærkningsfeltet allerede ved det første barn i ægteskabet Olivia Wilhelmine Frederikke NIELSEN (1866- ):

Ægteviede den 14de Mai 1865 i Frelserens Kirke p. Christianshavn.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte piger – opslag: 77 af 140 opslag.

Klædefabrikken har altid interesseret mig, og jeg har noteret:

“I “Fabrikssamfundet: frihed – forsørgelse – forretning?”, Brede Klædefabrik 1880-1930 af museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen har jeg fundet følgende om Jens Nielsen:

“De ældre kvinder var heller ikke sikret bolig på fabrikken, hvis manden døde. Et eksempel herpå kan nævnes, hvor manden havde arbejdet 15 år på fabrikken: Og otte Dage efter Mandens Død kom Dawerkosens Forvalter, Jens Nielsen, med Ordre til, at Enken skulde ud – og det snart. Dog kunde hun nok, af Hensyn til Mandens Fortjenester, bo der i 8-14 Dage, mens hun søgte Husly andet Steds. Er det ikke smukt?””

Jeg har desværre ikke kunnet genfinde Lykke Lafarque Pedersens artikel; jeg ville ellers meget gerne læse den igen. Den findes i “Tidsskrift for arbejdsliv” og er udgivet i 1999.

Hun arbejder ofte sammen med museumsinspektør ved Københavns Bymuseum Niels Jul Nielsen, der blandt andet har skrevet artiklen “Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik 1850-1950”, som findes i “Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik 2001-4”. Den har jeg heldigvis i bogform.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

31. oktober 2024/7 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Familien husker temmelig dårligt

Skriv om din slægt

Familien husker temmelig dårligt

Jeg sidder og efterprøver nogle detaljer om en kvinde, Aase Grethe STEGEMÜLLER/STENLUND (1922-2007), der voksede op hos oldefar og oldemor i en periode, fordi der var mere at gøre godt med hos dem end hjemme hos hendes mor. Hendes forældre var skilt.

Jeg lavede et interview med hende i sommeren 2003, hvor hun var ca. 81 år og en meget sød ældre dame. Det var desværre før, jeg optog alle samtaler, så jeg havde kun mine håndskrevne noter at føre ind i slægtsprogrammet, som vist dengang var Family Tree Maker. Og når man kun har noter, er der meget, der går tabt.

Hendes far var bror til min farfar, så de var født “Stegemüller” men Valther Robert og børnene ændrede i august 1935 navn til “Stenlund”. Årsagen kender jeg ikke. Måske har det ikke været så fedt at have et tysk efternavn på det tidspunkt? Men det er noget før, krigstrommerne begynder at ruske i Tyskland. Krystalnatten er i november 1938, men Hitler satte sig i kanslerstolen i januar 1933, så måske var Valther Robert STEGEMÜLLER/STENLUND (1895-1956) bare temmelig forudseende?

Jeg havde noteret, at hun ikke kunne huske, hvornår hun blev gift med Peter Anders OLSEN (1919-1998), men jeg kan så oplyse, at det var i Vedbæk Kirke nytårsaften 1948. Der er noget mystik om, hvornår han anerkender faderskabet til datteren Vinni, der er født i februar 1945, og faktisk ved jeg heller ikke, hvem der er far til hende, for det står ikke i nogen af de relevante kirkebøger, og Aase Grethe fortalte selv, at det ikke var Peter Anders.

Aase Grethe fortalte, at Peter Anders døde den 24. december 1993, og jeg kunne simpelthen ikke finde det nogen steder, da jeg ledte efter det i kirkebøgerne. I dag lavede jeg så en adresseforespørgsel. Det viste sig at være den 24. december 1998. Af og til har fem år også noget at sige. Jeg kan selvfølgelig have skrevet forkert …

Det bekræfter mig endnu en gang i, at familien husker temmelig dårligt, og at man altid skal tjekke det, den oplyser. For en uges tid siden fik jeg nogle oplysninger fra en helt anden familie, der havde fundet noget i min database. Jeg sendte dem lidt yderligere oplysninger, og de sendte lidt til mig. Alt det de sendte var forkert. Det meste kunne jeg afkræfte vha. adresseforespørgsler.

Engang brugte jeg penge på kirkebøger på mikrokort, så jeg kunne sidde ved det hjemlige mikrokortapparat. Det var dejligt at slæbe monstrummet frem på skrivebordet, og jeg kan stadig fornemme det med at lægge mikrokortet i slæden og lyden, når man kørte frem og tilbage, til man fandt den rigtige indførsel. Jeg har brugt mange penge på mikrokort. Nu er både mikrokort og mikrokortapparat smidt ud eller givet væk for ganske mange år siden. Nu bruger jeg i stedet penge på adresseforespørgsler, for det irriterer mig, at folk, der ganske enkelt må være døde, ikke har en dødsdato. Det virker sjusket. Og lige præcis dødsdatoer er noget af det, familien husker virkelig dårligt. Det undrer mig. Jeg kan da godt huske dødsdatoer for de centrale personer i min (ret begrænsede) familie.

Aase Grethe skulle have haft en anden mand …

Jeg har blandt andet noteret følgende fra mit interview med Aase Grethe

I dag (sommeren 2003) som pensionist ser Aase tilbage på sit liv med tilfredshed, men hun ville – set i bakspejlet – nok gerne været gået på pension før sit 71. år.

Da jeg spørger hende, om der alligevel var noget, hun kunne tænke sig, der skulle have været anderledes, svarer hun: “Ja – Jeg skulle jo nok have haft en anden mand. Han var lidt for glad for damer”.

Peter Anders har faktisk også været gift før. Det fremgår ved vielsen med Aase Grethe i 1948. Jeg skal nok finde ud af med hvem og måske også hvorfor, det første ægteskab blev opløst.

Der er flere mystiske ting

Jeg lavede også en adresseforespørgsel på datteren Vinni, der er født i februar 1945. Der får man at vide, at hun er udrejst under navnet Vinni DIENHART den 20. juli 1968. Hun har da været 23 år. Desværre vides det ikke, hvortil rejsen gik, og Google fortæller, at der er folk med efternavnet Dienhart mange steder i verden. Vinni er i dag 79 år.

Hvorfor nævner Aase Grethe ikke udrejsen ved interviewet i sommeren 2003? Selvom jeg kun havde mine håndskrevne noter, var dette da så livsomvæltende en begivenhed i både moders og datters liv, at jeg ikke kan forestille mig andet, end at den havde overlevet i mine noter.

Har Aase Grethe glemt det, eftersom det er 35 år siden? Arh, man kan da ikke glemme, at ens (vist nok) eneste barn immigrerer.

Møde med Marie Østergaard Knudsen

Jeg læser og læser i “Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst”, der er skrevet af Marie Østergaard Knudsen. Jeg fandt frem til hendes hjemmeside og ringede hende simpelthen op, og fortalte hende om mit positive kaos, om mine 5.086 idéer, om alt det jeg vil, og om alt det, jeg ikke kan. Hun lød bare så sød, og som om jeg ikke er den første med den problemstilling, så nu har jeg simpelthen booket tid til en rådgivningssamtale hos hende. Vi skal mødes tirsdag den 26. november klokken 14:00. Jeg glæder mig helt vildt.

På billedet herunder: Aase Grethe STEGEMÜLLER/STENLUND, Moderen Anna Gertrud MÜLLER (1896-1982) og Eva Inge STEGEMÜLLER/STENLUND (1923-1996).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

30. oktober 2024/2 Kommentarer/i Medier, Slægt /af StegemüllerMedier, Slægt

Fortidens hemmeligheder på TV

Hvilken historie har vi?

Dagens topbillede er to arbejderboliger på Brede Klædefabrik: Boston og New York i 1905

Fortidens hemmeligheder på TV

Jeg så et afsnit af »Fortidens Hemmeligheder«. Jeg valgte afsnittet med Rosa. Hun blev blandt andet præsenteret for en ca. 300 år gammel formoder fra en grønlandsk fangerkultur. Hun syntes, kvinden så stærk ud, og noget af den styrke genkendte hun i sig selv, og derfor blev hun meget berørt. Den slags siger mig ikke ret meget. På den anden side må jeg jo erkende, at der er personer i min slægt, jeg føler en stærkere samhørighed med end andre. Tager jeg en tur »på Brede«, er det som at komme hjem, eftersom det var der, min oldefar indrejste til i 1890, og både min farfar og min far er født der, og det er adskillige andre i slægten også.

I TV-serien generede det mig, at man havde farvelagt de gamle billeder. Jeg er klar over, at farvelægning af gamle fotos er noget, der breder sig; eksempelvis kan man også købe det hos MyHeritage. Jeg synes, det nærmer sig vandalisme at farvelægge de gamle billeder, og at man ændrer på historien. Men det er da rigtigt, at personerne bliver mere levende og bliver andet end data fra en kirkebog og en folketælling.

DNA-slægtsforskning breder sig også, og det siger mig heller ikke noget. Jeg synes ikke, det er “rigtig slægtsforskning”. For mig er “rigtig slægtsforskning”, det man kan finde i de nedskrevne dokumenter. Men jeg er klar over, at det nok er et lidt for konservativt syn på slægtsforskningen.

Eksempelvis gik Hans Hedtoft ned i 1959 på vej fra Grønland til Syddanmark med alle de vigtigste dokumenter, som man mente, vi havde bedre muligheder for at passe godt på her. Og så går skibet fanme ned på vejen … Men hvad med alle de menneskers historie? Er de så ikke virkelige? Jo selvfølgelig er de det.

Og hvad med alle vores formødre, der næsten ikke er skrevet noget om, med mindre det var fordi, de druknede de tre små døtre i voldgraven og blev dømt for det? Har de kvinder ikke eksisteret? Jo selvfølgelig og de havde jo også en historie. Avisartiklen herunder har jeg kopieret fra Lene Rüsz’ hjemmeside.

Hvorfor valgte jeg ikke i stedet oldemor at skrive 200 ord om? Tjah det eneste jeg ved om hende er jo sådan set, at hun fødte 10 børn.

Skudsmålsbøger

Formødrene kan man næsten kun finde noget om i skudsmålsbøgerne. Der findes nogle få eksempler på skudsmålsbøger på Genealogisk Forlag.

Bøgerne blev indført i 1832 …

Man kunne blive straffet, hvis man mistede sin bog. Under en ansættelse opbevarede husbonden skudsmålsbogen, og dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.

Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921, samtidig med at husbondens revselsesret blev afskaffet.

(Kilde: på »Skriv om din slægt« side 148)

»Forbrydelsens ansigt«

Jeg gik jo ind på Genealogisk Forlags side og besluttede at købe »Forbrydelsens ansigt«. Den udkom i maj 2013, og nu fås 2. udgaven fra 2016. Jeg glæder mig til at bladre i en rigtig bog med hardcover.

I bogen møder vi en række barske og ofte rørende og rystende menneskeskæbner, som på forbryderbilleder er fastholdt i en brøkdel af et sekund.

Hvis jeg var »rigtig« forsker

Indsamle empiri
Analysere data
Formidle resultaterne

Hvis jeg var ung igen og stod foran Københavns Universitet med et kandidatbevis i hånden, ville jeg være forsker. Jeg forestiller mig, at arbejdet foregår i de tre nævnte faser. Jeg ser kun de lyserøde side og overser bevidst, at der også skal undervises 120 unge studerende i et auditorium flere gange om ugen, at transporttiden til SDU er så lang, når man bor i København, at man må gå i seng kl 21 hver aften, fordi man skal op kl. 5, at artiklerne skal skrives på engelsk, og at man i det hele taget knokler røven ud af bukserne. Som forsker er der mindst lige så meget »interessetid«, som der er for en ambitiøs medarbejder i centraladministrationen.

ad a) Som slægtsforsker har jeg indsamlet enormt meget materiale, og jeg er næsten ved at drukne i det. Jeg tror, jeg har styr på det, men sikker er jeg ikke. Og hvad skal der ske med det, når jeg dør?

ad b) Data er kun i et vist omfang analyseret. Et praktisk eksempel: farfar og alle hans ni søskende havde ikke fødehjemstedsret i Kongens Lyngby Kommune. Jeg har aldrig tænkt over det før men bare bevidstløst skrevet det af fra kirkebogens anmærkningsrubrik. Nu tog jeg fat i »Find din slægt – og gør den levende«, som jeg synes enhver slægtsforsker bør eje. Den er min bibel. Af side 249 fremgår det, at børnene ikke ville kunne få fattighjælp, hvis det skulle blive nødvendigt, fordi oldefar ikke havde dansk indfødsret. Det fik han først, da han havde været her i 30 år. Man skal have fødehjemstavnsret (som bogen konsekvent kalder det) for at få fattighjælp af kommunen.

ad c) Jeg formidler resultaterne via min hjemmeside, men det kunne utvivlsomt gøres bedre, så jeg kunne nå ud til en bredere kreds. Jeg kan se, mine resultater bliver bevidstløst kopieret. Flere af de husmænd jeg har gjort til gårdmænd gentages andre steder. Men kopierer man mine data, må man selv sikre, at de er korrekte.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg