,

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdag

Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982)

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdagI dag kunne Carl Frederik KRISTENSEN 1899-1982 være blevet 125 år. Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men morfars skæbne har altid gjort mig så vred.

Hvorfor skulle den gamle udslidte arbejdsmand ende sit liv i baglokalet til en skobutik i Svaneke? Han sad bare og sad på sin divan, mens han så lidt fjernsyn, for han kunne ikke andet. Hans værelse var vel ca. på størrelse med min TV-stue – måske 12-15 m². Han havde sine tre fag reoler med lidt bøger, selvom han ikke var en belæst mand. Han havde et rundt spisebord med fire stole. Det var temmelig grimt. Der var et stribet væg til væg-tæppe; det var også grimt.

Ingen tog sig af ham. Ingen sørgede for, at han kom ud i solen. Han kunne ikke gå op ad trappen til 1. sal, så han måtte spise alene i det forbandede baglokale. Han måtte tisse i en kolbe, som jeg tømte, når jeg alligevel var nede med maden til ham. Hvad han gjorde med det større, ved jeg ikke. Det var uværdigt. Han spiste alene, han sov alene – var der nogensinde nogen, der passede på den gamle mand? Hvorfor var der ingen, der bad ham fortælle sin livshistorie?

Ingen gjorde formentlig andet end at score folkepensionen, for ellers kan jeg ikke se nogen grund til, at han skulle flyttes til et baglokale på Bornholm fra pensionistboligen i Odense. Jeg er mildest talt rasende! Og hvorfor blev jeg ikke inviteret til hverken morfars eller mormors begravelser? Det kunne »de« godt have gjort, når de vidste, at jeg var tæt knyttet til begge mine bedsteforældre på min mors side. Farmor og farfar har jeg aldrig kendt. De døde, før jeg kom til.

Om billederne

Aftægtskontrakter

Morfars 125 års fødselsdagEftersom min sociale indignation for morfar altid har været stor, har jeg beskrevet ham og hans liv adskillige gange. Senest i denne ret lange artikel fra januar 2024, som jeg har kaldt »I morfars kolonihavehus«.

Herudover har jeg læst en del aftægtskontrakter, også selvom de ikke lige angik min familie/slægt. Det er ikke fordi, jeg er særlig god til det, men jeg har fået et godt indblik i, hvordan det var at gå på aftægt. Eftersom der jo ikke var nogen form for social sikringsordning, var aftægtsfolkene fuldkommen afhængige af aftægtsgiveren. Det var jo typisk hos børnene, de gamle kom til at bo. Og nogle gange fungerede det godt. Andre gange fungerede det ad helvede til, hvor de gamle kun fik »til dagen og vejen« og egl. ikke holdt ret længe.

Jeg kunne godt tænke mig at lave et lille »sociologisk studie« baseret på de aftægtskontrakter, jeg har læst. Vil du være med? Kan du selv bidrage med kontrakter? Vi kunne skrive en artikel til »Slægtsforskeren«. Kathrine Tobiasen er vist glad for bidrag til bladet.

Man må kunne opstille kriterier, der går igen i alle kontrakterne. I de kontrakter, jeg har gennemgået, er der ikke en form for »skabelon«, og det kan undre. På den anden side set, forudsætter den form for systematisering naturligvis, at man har kunnet skrive, at man vidste, hvordan »de andre« gjorde, at man har kunnet videregive informationer, og det var ikke muligt på den tid.

Lige umiddelbart tænker jeg på:

  1. Hvor gamle er aftægtsfolkene, da kontrakten etableres?
  2. Hvor længe varer aftægten? (altså hvor længe holder de gamle til det …)
  3. Hvad skal aftægtsfolkene have og hvor ofte? Får de det? Passer det sammen?
  4. Hvad skal aftægtsgiver yde og hvor ofte? Passer det sammen?
  5. Er de i familie – i givet fald hvordan?
  6. Opstår der i kontraktens løbetid konflikter (vi kender til …)?
    • Hvordan løses de?

Morfars 125 års fødselsdag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

0 Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *