Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Han fik aldrig mere end en etværelses

En arbejdsmands endeligt

Han fik aldrig mere end en etværelses

Et liv kan måles i kvadratmeter. Fra 8 m² med lokum i gården til et plejehjemsværelse og den sidste etværelses med låg: fortællingen om en arbejdsmands sidste år er også fortællingen om trange rum, en slidt krop og den stille ensomhed, der kan gemme sig bag en lukket dør.

Noget fik mig til at tænke tilbage på min morfars – Carl Frederik Kristensens – boliger. Jeg bliver trist, når jeg ser ned over listen med de ganske få kvadratmetre. Sædvanligvis tænker jeg tilbage på det elektriske vækkeur, han fik i afskedsgave ved sin pensionering som cementstøber fra Specialbeton i Odense i 1968. De mange etværelses er dog værre. Mit eget liv er til sammenligning den rene luksus.

Artiklen rummer mange størrelsesangivelser. Det er dem, der er de centrale.

  • Kvadratmetrene stammer fra mit indre billede af morfars boliger, som jeg herefter har fyldt ud og flyttet rundt inde i hovedet, som var det et spil Tetris. Det har givet mig en fornemmelse af, hvor mange kvadratmetre, der har været i alt. Jeg håber, forklaringen er forståelig.
  • Antallet af centimeter er angivet ud fra mit indre billede, som jeg har målt efter med en tommestok. Jeg sidder virkelig med en lille tommestok foran mig. Jeg håber, at også denne forklaring er forståelig.

Allégade 68

Jeg kan nemt huske Allégade 68 i Odense, hvor han boede, da jeg var helt lille: Jeg vil tro, der har været ca. 8 – 10 m², fordi en seng er ca. 2 m², og hvis man så inde i hovedet forestiller sig et spil Tetris på skærmen, så kunne den højst stå der fem gange. Der var helt sikkert mindre plads end på mit kollegieværelse, som var 13 m² stort.

Der var lokum i gården, som altid lugtede kraftigt af “Hardol”, så der var formentlig rent nok, men jeg hadede alligevel at gå derind, uden at jeg ved hvorfor.

Boligen havde ikke et rigtigt køkken. I stedet var der højst to kvadratmetre med en terrazzo-bordplade med to gasblus og flaskegas på den ene side og i den anden side vask og lidt køkkenbordsplads. Køkkenbordet var højst 70 – 80 cm. langt. Hertil kom vasken. Han havde ingen ovn, og jeg har fået fortalt, at han så måtte stege flæskestege i en gryde, og at det var han god til, så sværen var trods alt sprød. Det er sådan noget åndssvagt noget at huske på.

Brammingevej og den nye kolonihave

Efter sin pensionering fra cementstøberiet flyttede han til en anden etværelses på Brammingevej (måske nr. 24?) i Bolbro i Odense.

Nu fik han var lidt flere kvadratmetre – denne gang på størrelse med mit kollegieværelse, dvs. 13 – 15 m².

Der var stadig ikke et rigtigt køkken. Nu var der en form for “tekøkken” (eller måske kaldtes det “amerikansk køkken”?) inde bag et par skabslåger i den ene ende af værelset. Som jeg husker det, har det været ca. 100 – 130 cm. bredt. Han havde anskaffet sig et rundt spisebord med fire stole omkring, der stod midt i rummet.

Der må have været et rigtigt badeværelse i gangen til venstre, når man kom fra værelset, men det kan jeg ikke huske.

Da han boede på Brammingevej, havde han købt den større kolonihave med det nybyggede hus i haveforeningen “Skytteløkken”. Han var bestemt steget i graderne siden den første kolonihave lidt henne ad stien, men han var for gammel og syg til at kunne passe haven. Derfor gav han den til min “mor” og psykopaten, som en form for arveforskud. De solgte den med det samme og brugte pengene som en del af udbetalingen på gården på Sydfyn.

Sydfyn – Nellemosevej 21

Morfar flyttede med til Nellemose. Han fik der et lillebitte “værelse” på måske maksimalt 6 – 8 m², som man kom ud til via en form for bryggers. Gik man ligeud, kom man til et lille viktualierum. Drejede man til venstre, kom man til morfars “værelse”.

I værelset kunne der stå en seng til højre. Spiller man atter Tetris inde i hovedet, kan sengen dubleres til venstre, og så var der ikke mere plads bortset fra højst en kvadratmeter ved fodenden. Hvor havde han sine ting, sit tøj? Havde han ingenting?

Jeg kan ikke huske, om han allerede der gik med gangstativet, men jeg kan stadig huske lyden af et gangstativ: der var et antal skruer, der holdt aluminiummet sammen. Når stativets fødder sattes i gulvet på den nye placering, kom der lyd fra skruerne i aluminiummet.

Var han en del af “familien”? Jeg ved det ikke. Når jeg tænker på aftensmaden, synes jeg ikke, han deltog, men det kan være forkert.

Storegade 18 i Svaneke

Han var med, da vi boede i Svaneke, som vi flyttede til i december 1978. I mine noter har jeg, at han tilflyttede Nexø Kommune den 28. juli 1979 fra Odense. Desværre er det fra før, jeg skrev kilder … men det ser rigtigt ud.

Han blev installeret i det nordvendte baglokale til min “mors” skobutik. Mit indre Tetrisspil viser denne gang ca. 14 – 15 m². Det runde spisebord og stolene fra Brammingevej var med men blev aldrig brugt. Han var fuldkommen isoleret, fordi han gik meget dårligt og fx ikke kunne komme til 1. sal og spise sammen med resten af “familien”.

Om sommeren var han af og til ude i den lille cementerede gård, der var erstatning for en have. Vi havde ikke en græsplæne. Han drillede min halvbror – som på det tidspunkt har været tre eller fire år – med sin stok. Om nogen af dem syntes, det var sjovt, ved jeg ikke.

De stærkeste billeder på min nethinde: Han sidder altid på sin seng og ser TV, for han kan ikke andet. Det er skruet ret højt op, for han hører temmelig dårligt efter de mange år på cementfabrikken. Muligvis løser han til tider krydsogtværs eller læser et ugeblad. Der er ikke langt til badeværelset. Han skal bare to trin ned, så to – tre meter gennem skobutikken, så to trin op til højre, så et par skridt, og så er han der – men han kan ikke. Derfor må han tisse i en kolbe, som jeg tømmer, når jeg alligevel bærer aftensmaden ned til ham fra førstesalen. Hvordan resten af den personlige personlige hygiejne foregår, ved jeg ikke. Min “mor” tager sig af det?

Jeg flytter selv til København den 31. juli 1980.

Lindevej 5 i Svaneke

Han døde den 3. november 1982 på en adresse, som jeg for mange år siden har noteret var et plejehjem. Der har sikkert også kun været et værelse. Han var da 83 år.

Den næste etværelses har været den med låg.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Før velfærden

Tanker om fattigdom

Før velfærden

Jeg har en bekendt, jeg ofte diskuterer politik med. “Diskuterer” er muligvis det forkerte ord, for vi er ikke uenige.

Hun er flygtning med en kinesisk far og en vietnamesisk mor, og hun kom hertil som vietnamesisk bådflygtning i 1979. De var blevet samlet op af et Mærsk-containerskib fra en lille fiskerbåd i Det sydkinesiske hav. Det var dengang, vi hjalp med integrationsprogrammer og stod klar med en værtsfamilie og et sprogkursus, så de nye beboere hurtigt kunne føle sig som en del af Danmark. Med sådan en historie bliver jeg næsten stolt over at være dansker.

Der er selvfølgelig meget af Danmarkshistorien, hun ikke kender til, og derudover er jeg 15 år ældre end hende og meget interesseret i historie, så det er klart, at jeg har mere af vores historie inde under huden.

Jeg fortalte hende eksempelvis, at folkepensionen først kom til i 1956. Hun troede næsten ikke på mig. Hun troede, den havde været der meget længere, ja måske nærmest i 100 år, men det har den altså ikke. Den er en vigtig del af det velfærdssamfund, vi byggede op efter krigen.

Når man læser mange kirkebøger

Når man læser mange kirkebøger, er det tydeligt, at før vi udviklede velfærdssamfundet, hvilket vi vel gjorde fra 1945, og frem til vi begyndte at afvikle det, var der ikke langt til fattighuset, når man ikke længere selv kunne arbejde, evt. fordi man var blevet syg, eller man fx var blevet enke og ikke længere havde en arbejdsfør mand til at skaffe indtægterne. Ergo blev man fattiglem eller almisselem.

En del af velfærden er også sundhedssystemet, hvor i hvert fald udgangspunktet er, at alle har fri og lige gratis adgang. Jeg skriver “i udgangspunktet”, fordi jeg ikke er blind for, at de private sygeforsikringer skyder op som paddehatte. Selv kan jeg ikke tegne en sådan (i hvert fald ikke til en rimelig pris), da jeg har for lang en sygehistorie, så mig vil de ikke have.

Mine bedsteforældre

Jeg tænker på mormor og morfar, der må have levet med frygten for fattigdommen:

  • Morfar (1899 – 1982), der gik konkurs med forældrenes husmandssted på heden i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der hidtil havde været drevet med heste. I årevis boede han i en baggård i Allégade 68 i Odense. Der var et værelse, der var mindre end mit kollegieværelse. Der kunne lige stå en seng og ved vinduet et lille spisebord til tre personer. Lokummet var i gården. Jeg hadede at skulle derud på grund af lugten af “Closan”.
  • Mormor (1910 – 1994), der fik to “uægte” børn, inden hun i 1933 giftede sig med morfar. Hos hende var toiletpapiret det velkendte 00, da jeg var barn i 1960’erne. Jeg gætter på, at det var billigst.

Der var desværre ingen, der fik idéen om at underrette mig om deres død, så jeg kunne have deltaget i begravelsen/bisættelsen. Det er jeg ked af, for de betød begge meget for mig.

Der er meget, jeg gerne ville have spurgt dem om, hvis de havde levet nu. Fx om de var bange for fattigdommen, hvad morfar tænkte på auktionsdagen, og hvordan mormor mærkede, at hendes første to børn var “uægte”.

(Artiklen fortsætter under billedet).

Det høje skattetryk

Nogle mener, vi har verdens højeste skattetryk, mens andre mener, det er en myte. Jeg kender ikke sandheden men hælder mest til det med myten.

Uanset hvad, så har jeg altid betalt min skat med glæde, også da jeg tjente mange penge og derfor betalte topskat, for jeg synes, vi får meget for pengene. Jeg har – uden at være socialdemokrat – hældt til det socialdemokratiske slogan “De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs”. Nu er der jo ikke så meget Socialdemokrati tilbage, ergo er sloganet vist også ved at gå af mode. Jeg synes ellers stadig, det er det rigtigste.

Vi har betalt os fra fattigdom, fattighus og almisselemmer. Og sådan skal det også være.

Lige i øjeblikket går jeg blandt andet gennem Jørlunde/Hiørlunde kirkebog med masser af almisselemmer, masser af kvinder, der bliver forløst med dødfødte børn, og tonsvis af uægte børn. De findes på hver side.

Og som et kuriosum: “1806 September 14 Tienestekarl Lars Larsen(?) af Hiørlunde 28 Aar som den 10 s.M blev ihielslaget af Lynilden.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1799-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 144 af 169 opslag:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/4 Kommentarer/i /af

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Thyregod og Brande sogne

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Dagens topbillede forestiller Thyregod Kirke. Thyregod er et af “mine sogne”.

Ods Herred er vist færdig, og Undløse kirkebog er ulæselig, så jeg har vendt mig mod Thyregod og Brande sogne, hvorfra min morfar Carl Frederik KRISTENSEN og hans aner stammer. Det gør jeg egentlig også selv, fordi jeg boede i Brande, mens min far levede. Min morfar står/stod mit hjerte nært: en fattig arbejdsmand, der endte sine dage i baglokalet til en skobutik i Svaneke. Det er armod!

Jeg elsker små sogne men er ikke forvænt med dem. De sogne, jeg sædvanligvis roder med, er enorme, så det er en lise at komme til Thyregod. Endelig finder jeg nogle af alle de husmænd, jeg i sin tid gjorde til gårdmænd, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”. I de små sogne er det også overkommeligt at lede efter dødsattester (min nye sport), og faktisk finder jeg nogle.

Af og til mangler der en hel årsgang, hvilket man kan undre sig over. Jeg ledte eksempelvis efter Iver CHRISTENSEN, der var bror til min oldefar, og som i 1924 døde på Grindsted sygehus. Lige præcis 1924 mangler. Pokkers også.

Nu har jeg efterhånden set en hel del dødsattester, og der er en ting, der undrer mig: hvorfor skriver de altid, at personen døde af “Paralysis cordis”/”Hjertelammelse”? Er det ikke det, vi alle dør af? Er det ikke både intetsigende og overflødigt at skrive det hver eneste gang?. Opdatering: Jeg har spurgt en læge, der bekræfter, at det er intetsigende, og at der er mange andre muligheder.

Frem og tilbage er lige langt

Jeg sidder lidt med fornemmelsen af, at jeg allerede har haft fat i nogle af disse personer, og det afslører regnearket, som jeg bruger til at prøve at holde styr på fremdriften med, da også. Jeg tog fat i tipoldefar Christen BERTHELSEN og hans børn, for det kunne jo ikke passe, at de kun fik to børn. Jeg fandt tre mere og fik dem også “gjort færdige”, dvs. jeg fik tilføjet dødsfald, konfirmationer, vaccinationer og vielser samt af og til dødsattest og -årsag.

Det interessante er, at jeg nu ser nye sammenhænge i form af, at jeg allerede har haft fat i ægtefællerne, og nemt kan koble dem sammen med de “nye” børn. Hvorfor det ikke er gået op for mig tidligere, er jeg ikke klar over. Når jeg tager fat i personer, jeg allerede har haft fat i, bliver slutresultatet bedre, men så bliver jeg jo aldrig “færdig” … Heldigvis findes ordet “færdig” ikke i en slægtsforskers vokabularium.

Jeg tror også, at jeg nu sidder og tilføjer personer, jeg for tre år siden fandt irrelevante, men det var jo helt forkert ikke at medtage oldefars søskende. Men jeg tror simpelthen, at jeg på et tidspunkt har slettet dem. Det er det, jeg mener med, at frem og tilbage er lige langt.

Baunsgaard

Jeg hedder i virkeligheden “Baunsgaard” til mellemnavn, men hader det og bruger det aldrig. Til gengæld kan jeg godt lide at se “B.” i min signatur – på en eller anden vis synes jeg, det ser pænt ud. Og mangler det, er det som om, det ikke rigtig er mig. Jeg føler mig (fjollet nok) nøgen uden. Og i hvert fald er det en del af min net-identitet.

Min “mor” påstod, at morfar havde fortalt, at det er et slægtsnavn. Det er noget vrøvl. Det stammer fra en gård i Give sogn, der var ejet af Hans Christian THOMSEN. Det var også hans fødested. Men sådan er det med oplysninger fra familien: Familiemedlemmer husker generelt ret dårligt, så jeg giver altid kun deres informationer troværdighedsgrad “1”.

Dødsattesten herunder stammer fra ham (artiklen fortsætter under billedet).

Frem og tilbage er lige langt, men jeg ser nye sammenhænge i databasen

Danish Family Search viser ikke fødesteder

Jeg undrer mig meget over, at Danish Family Search ikke viser fødestederne i tabellen over husstanden. Jeg er klar over, at det findes øverst på den enkelte person, men det kan jo ikke bruges til noget, når folketællingerne fx skal vises sådan:

Vejle, Nørvang, Sønder Omme, Bøvl, 4f, 265, FT-1901, D8866

1) Iver Kristensen, 13-8-1869, Gift, Husfader, Husejer ved Landbruget, Tyregod
2) Ane Katrine Elisabeth Møller, 13-5-1871, Gift, Husmoder, Husmoder Gerning, Sønder Omme
3) Tonnes Møller Kristensen, 30-03-1900, Ugift, Barn, Sønder Omme

Det er da en vanvittigt vigtig oplysning, så på et tidspunkt rettede jeg henvendelse til dem og spurgte til årsagen. De svarede, at der ikke var plads … Selvfølgelig er der plads, det er noget ævl, men hvis de har et problem med pladsen, kunne de jo have fravalgt civilstanden. Man kan jo godt selv regne ud, at de to øverste nok er ægtefællerne, og at de nederste som hovedregel er børn og aftægtsfolk. I tilgift kunne de fravælge køn, idet man nok kan regne ud, at Iver CHRISTENSEN er en mand. Sikke en masse plads, de kunne skabe/spare.

Min henvendelse er kommet på en “ønskeliste”. Det er sikkert synonymt med, at de aldrig tager skridt til at ændre på det. Er det virkelig kun mig, der er irriteret over det?

For mig betyder det, at folketællingerne hos dem er ubrugelige. Deres søgemaskine er til gengæld bedre, så af og til søger jeg efter en person hos dem og får fx den rette stavemåde. Herefter søger jeg vedkommende frem på DDA, for de kan nemlig godt finde ud af at vise fødesteder i tabellen.

I går havde jeg et eksempel på en folketælling fra 1906, der var indtastet hos dem, men den er jo ubrugelig til mit formål, idet den efter lidt søg og erstat med Notepad++ kommer til at se ud som vist herunder. Det er enormt synd for alle de dejlige mennesker, der har ofret kostbar tid på at indtaste data hos dem.

20, Iver Kristensen, Mand, 36, 1869, Gift, Husfader Landmand
21, Anne Katrine Elisabeth Møller, Kvinde, 34, 1871, Gift, Husmoder
22, Tonnes Møller Kristensen, Mand, 5, 1900, Ugift, Barn
23, Anne Kathrine Møller Kristensen, Kvinde, 3, 1902, Ugift, Barn
24, Kristen Møller Kristensen, Mand, 2, 1904, Ugift, Barn
25, Dreng, Mand, 1906, Ugift, Barn

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdag

Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982)

Morfars 125 års fødselsdag

Morfars 125 års fødselsdagI dag kunne Carl Frederik KRISTENSEN 1899-1982 være blevet 125 år. Jeg ved godt, jeg gentager mig selv, men morfars skæbne har altid gjort mig så vred.

Hvorfor skulle den gamle udslidte arbejdsmand ende sit liv i baglokalet til en skobutik i Svaneke? Han sad bare og sad på sin divan, mens han så lidt fjernsyn, for han kunne ikke andet. Hans værelse var vel ca. på størrelse med min TV-stue – måske 12-15 m². Han havde sine tre fag reoler med lidt bøger, selvom han ikke var en belæst mand. Han havde et rundt spisebord med fire stole. Det var temmelig grimt. Der var et stribet væg til væg-tæppe; det var også grimt.

Ingen tog sig af ham. Ingen sørgede for, at han kom ud i solen. Han kunne ikke gå op ad trappen til 1. sal, så han måtte spise alene i det forbandede baglokale. Han måtte tisse i en kolbe, som jeg tømte, når jeg alligevel var nede med maden til ham. Hvad han gjorde med det større, ved jeg ikke. Det var uværdigt. Han spiste alene, han sov alene – var der nogensinde nogen, der passede på den gamle mand? Hvorfor var der ingen, der bad ham fortælle sin livshistorie?

Ingen gjorde formentlig andet end at score folkepensionen, for ellers kan jeg ikke se nogen grund til, at han skulle flyttes til et baglokale på Bornholm fra pensionistboligen i Odense. Jeg er mildest talt rasende! Og hvorfor blev jeg ikke inviteret til hverken morfars eller mormors begravelser? Det kunne »de« godt have gjort, når de vidste, at jeg var tæt knyttet til begge mine bedsteforældre på min mors side. Farmor og farfar har jeg aldrig kendt. De døde, før jeg kom til.

Om billederne

  • Det brunlige billede: Morfar var en smuk mand!
  • Morfar og den unge kvinde: Jeg tror, kvinden er hans søster Johanne Kristiane KRISTENSEN (1889-1966)’s datter Bertha Emilie Marie ANDREASSEN (1914-1992). Der er en historie om, at hun engang vandt en skønhedskonkurrence, men om det er en vandrehistorie, ved jeg ikke.
  • Billedet med hestene: Morfar sidder på aflæggeren på husmandsstedet, inden han går fallit i 1925. Han fik forkøbt sig på landbrugsmaskiner.
    • Bag ham står »Faster Anna« som i virkeligheden var døbt Ane Kristine KRISTENSEN (1894-1974).
    • Hvem de to andre er, er jeg usikker på. Kvinden kan være hans søster Thora Karoline KRISTENSEN (1898-1987) og manden er muligvis hendes ægtefælle?

Aftægtskontrakter

Morfars 125 års fødselsdagEftersom min sociale indignation for morfar altid har været stor, har jeg beskrevet ham og hans liv adskillige gange. Senest i denne ret lange artikel fra januar 2024, som jeg har kaldt »I morfars kolonihavehus«.

Herudover har jeg læst en del aftægtskontrakter, også selvom de ikke lige angik min familie/slægt. Det er ikke fordi, jeg er særlig god til det, men jeg har fået et godt indblik i, hvordan det var at gå på aftægt. Eftersom der jo ikke var nogen form for social sikringsordning, var aftægtsfolkene fuldkommen afhængige af aftægtsgiveren. Det var jo typisk hos børnene, de gamle kom til at bo. Og nogle gange fungerede det godt. Andre gange fungerede det ad helvede til, hvor de gamle kun fik »til dagen og vejen« og egl. ikke holdt ret længe.

Jeg kunne godt tænke mig at lave et lille »sociologisk studie« baseret på de aftægtskontrakter, jeg har læst. Vil du være med? Kan du selv bidrage med kontrakter? Vi kunne skrive en artikel til »Slægtsforskeren«. Kathrine Tobiasen er vist glad for bidrag til bladet.

Man må kunne opstille kriterier, der går igen i alle kontrakterne. I de kontrakter, jeg har gennemgået, er der ikke en form for »skabelon«, og det kan undre. På den anden side set, forudsætter den form for systematisering naturligvis, at man har kunnet skrive, at man vidste, hvordan »de andre« gjorde, at man har kunnet videregive informationer, og det var ikke muligt på den tid.

Lige umiddelbart tænker jeg på:

  1. Hvor gamle er aftægtsfolkene, da kontrakten etableres?
  2. Hvor længe varer aftægten? (altså hvor længe holder de gamle til det …)
  3. Hvad skal aftægtsfolkene have og hvor ofte? Får de det? Passer det sammen?
  4. Hvad skal aftægtsgiver yde og hvor ofte? Passer det sammen?
  5. Er de i familie – i givet fald hvordan?
  6. Opstår der i kontraktens løbetid konflikter (vi kender til …)?
    • Hvordan løses de?

Morfars 125 års fødselsdag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.