Indlæg

,

Carl Frederik Kristensen 122 år i dag

Carl Frederik Kristensen 122 år i dag

Jeg holdt af min morfar

Jeg har  ikke glemt, jeg har skrevet om ham før…

I har også set billedet før, jeg holder bare af det. Maskinen, han sidder på, kaldes en aflægger.

Min morfar Carl Frederik Kristensen kunne være fyldt 122 år i dag. Han havde det, man helt igennem kan kalde et møg-liv. Han var født på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn) i 1899.

Faderen døde, da morfar var 18 år og moderen af den spanske syge, da han var 24 år. Han overtog fødehjemmet “Schiøttsminde” i Skærlund, knoklede igennem sammen med søsteren Thora som hjælp, men det gik ikke. Han gik på tvangsauktion som 26-årig i 1925, fordi han ville mekanisere landbruget, der var på 54 tdr. land. Faderen Bertel Kristensen havde drevet det med heste, men morfar ville have moderne landbrugsmaskiner blandt andet selvbindere. Han fik imidlertid forkøbt sig på maskinerne. Forskellige profitmagere gjorde udlæg i ejendommen og tjente godt på det, og morfar måtte til sidst give op.

I 1977 blev der udarbejdet en slægtsbog af “Dansk Slægtsforskning, Fredericia”, og til den fortæller morfar selv:

Det var ikke rart på auktionsdagen at stå til skue for dem, der var kommet for at overvære auktionen, det var, som man kunne mærke, at de tænkte: “Nu har han da fået sat det over styr, som hans forældre har slidt for”. Det er ikke nogen rar fornemmelse at få, det har på en måde haft stor indflydelse på mig, det gik også ud over min søster Thora, der havde slidt i det for at hjælpe mig og intet fik ud af det. Jeg havde jo prøvet for lidt og var for selvklog.

Jeg kan næsten blive trist over at læse den passus.

Efter tvangsauktionen

Årene fra 1926 – 1933 gik med skiftende arbejde rundt om i landet. I 1933 traf han min mormor Mary, og de giftede sig i november 1933 og bosatte sig i en lille toværelses lejlighed.

Carl fik nu igen arbejde hos Alfred Nielsen dels i et mergelleje, dels i mosen, og selv om arbejdslønnen var lille, blev der efterhånden samlet lidt møbler til det lille hjem. I 1935 får de min mor.

I 1937 fik Carl influenza, efterfulgt af lungebetændelse og dobbeltsidet bughindebetændelse, og da det var næsten umuligt at få nogen form for hjælp, blev det et økonomisk hårdt slag for familien.

Efter sygdommen gik det fremad igen med skiftende arbejde ved dræning, mergling, tørveæltning mv., resulterende i, at de kunne købe en lille ejendom på 11 tdr. land ved Blåhøj Mejeri, som han drev nogle år samtidig med arbejdet ude.

Mormor vil til Højby i Ods Herred, hvor hun er fra

Ca. 1950, hvor min mor er 15 år gammel, rykker familien til Ellinge Lyng i Højby, men morfar skal stadig tjene pengene ved forefaldende arbejde rundt omkring i landet. Det går selvfølgelig ikke i det lange løb, og det ender med skilsmisse.

Han får endelig fast arbejde på Specialbeton i Odense som cementstøber (fra 1952 – 1968). Følgende gør mig rasende – jeg kan godt huske uret, et elektrisk vækkeur efter 16 års knokleri:

I 1968 måtte Carl ophøre med arbejdet og gå på folkepension. Den sidste dag på virksomheden takkede ledelse ham for lang og tro tjeneste, og han fik overrakt et elektrisk ur.

Kolonihaverne

Carl Frederik Kristensen 122 år i dagSelv husker jeg morfar have det allerbedst, når han var i sin lille kolonihave i Odense. Den første have var ret lille, og huset på den var tilsvarende småt – men der var hyggeligt! Haven var fyldt med frugtbuske – især stikkelsbær, som blev lavet til stikkelsbærgrød. Det smagte glimrende og morfar var dygtig til at lave mad.

På et tidspunkt solgte han det lille kolonihavehus, og fik en større grund med flot helt nyopført hus på i haveforeningen “Skytteløkken” i Odense. Da var han desværre bare blevet for gammel til at kunne holde det. Som en slags arveforskud gav han det derfor til Jytte og hendes mand (psykopaten), der solgte det og brugte pengene til udbetalingen på gården i Hårby på Sydfyn.

Sådan endte det

  • 1976/77 bor han i en lille etværelses pensionistbolig i Odense
  • 1979 (juli) flytter han ind hos min mor m.fl. i Svaneke – og her bliver han ikke behandlet ret godt men som en klods om benet. Han kan ingenting, helbredet vil ikke mere, så han sidder dag ud og dag ind i et baglokale til en slags  skobutik og kigger ud i luften eller på fjernsynet.
  • Efter juli 1980 (for jeg er flyttet), flytter han ind på Svaneke plejehjem.
  • 1982, 3. november dør han på plejehjemmet og bliver begravet på Olsker kirkegård.

Jeg har på fornemmelsen, at min sociale indignation stammer fra denne historie!

,

Forsøg på phising

Forsøg på phising

Fantastisk

Morfar høster

For det første: Billedet har overhovedet intet at gøre med postens indhold. Jeg kom bare til at mindes det, fordi jeg talte med en ven, der også slægtsforsker, og som er i gang med at bygge en hjemmeside i et program, jeg kender. Så er det dejligt at kunne bistå, og på den måde betale lidt tilbage af alt det, jeg selv har fået fra hjælpsomme mennesker på det store internet. Folk med fælles interesser er enormt hjælpsomme. Så skønt at de kan finde hinanden på det store internet!

På billedet ses min morfar siddende på en ‘aflægger’ før 1925. Det kan tidsfæstes til knapt 100 år tilbage, fordi det er før, han går på tvangsauktion med den gård (egl. var det vel et husmandssted?) på den jyske hede i Skærlund pr. Brande, som er i Vestjylland, han arvede fra sine forældre. Han gik ‘på tvang’, fordi han ville mekanisere landbruget og fik forkøbt sig på moderne landbrugsmaskiner, og fordi krisen efter første verdenskrig indfandt sig.

Hvor jeg har billedet fra, husker jeg ikke, men min ven kunne også godt lide det, fordi det fortæller så meget historie. Jeg elsker det billede og har sikkert vist det før.

Og så det egentlige: falsk mail fra YouSee

Det er i dag på tide at betale regningen til YouSee, og det gør jeg gladeligt, da jeg er godt tilfreds med dem. Kl. 18:34 kom der en mail om, at de ikke kunne få adgang til mine kontooplysninger, og at jeg skulle opdatere mine kontooplysninger for at undgå afbrydelse af tjenesten. Jeg undrede mig, idet jeg ikke har ændret noget vedrørende mine kontooplysninger, og det plejer at gå gnidningsfrit.

Jeg vil nødigt indrømme det, men jeg klikkede rent faktisk på linket i mailen og blev først mistænksom, da linket ikke reagerede. Først herefter studerede jeg afsenderens mail, som lød på: ‘youssee <rf.qw746@teletu.it>’.

Okay… YouSee sender næppe fra sådan en mail-adresse, og derudover kan de stave til YouSee. Selvfølgelig skal man aldrig klikke på links i mails, men jeg gjorde det alligevel… Så dum kan man være, når der i øvrigt er et tidsmæssigt sammenfald.

Prøv at se billedet forneden. Det er godt lavet og let at falde i – synes jeg. De kriminelle bliver dygtigere og dygtigere! Får du en sådan mail, så tjek den en ekstra gang.

Jeg har skrevet til YouSee og spurgt, om mailen er fra dem? På deres uoverskuelige hjemmeside oplyser de, at man kan vente svar efter fem dage! Hvad tænker de på? Hvis nu mailen var ægte, og jeg ikke afgav mine oplysninger, skulle jeg så være uden internet og livsnerve i fem dage? Det er simpelthen for ringe.

Som det sidste

Det er stadig fantastisk at kunne gøre, hvad jeg vil uden at være angst for, om jeg kan leve op til arbejdsmarkedets krav. Jeg ved ikke, hvor længe denne momentane lykkefølelse vil vare ved. Men det gør ikke noget. Jeg tager det, som det kommer. Den 8. april træffer pensionsnævnet den endelige afgørelse, og det bliver en festdag, når jeg har den i hånden. Af og til tænker jeg på, hvad jeg stiller op, hvis de underkender rehabiliteringsteamets indstilling, men jeg magter ikke at tænke tanken til ende. Jeg tog både til Lejre og til Hillerød uden succes. Hvor skulle jeg nu tage hen?

 

Forsøg på phising

 

, ,

Grundtvig

Mystisk

Jeg har en ven, der har det rigtig svært. Hans liv er væltet, og alt er gået galt. Han er kommet ind i den mølle, hvor én ting går galt, og det medfører, at det næste også går galt og så videre. Så ruller rouletten. Fx har han om kort tid ikke en adresse, og har han ikke en adresse, kan han ikke se sin seksårige søn.

Han har derfor spurgt, om han må have sin adresse hos mig. Han skal på ingen måde bo hos mig. Jeg har lagt kortene på bordet over for kommunen, og så må vi se, hvad de svarer. Jeg er måske lidt vel velgørende og naiv; jeg vil gerne hjælpe en ven i nød, men det skal ikke gå ud over mig selv.

I nat ringede han kl. 04:45 og havde fået en “åbenbaring” mht. sin fortid. Det vil jeg ganske enkelt ikke finde mig i, uanset om jeg skal op og på arbejde eller ej. Det har jeg skrevet til ham, og nu må jeg så se, hvad/om han svarer. Jeg er naiv og godtroende, men der går grænsen altså! Faktisk er jeg rasende.

GrundtvigGrundtvig

Jeg synes, Grundtvig er svær at tage ind, men det går langsomt op for mig, at mange af de smukkeste salmer udgik fra hans hånd. Han har skrevet ca. halvdelen af salmebogen.

Han var stærkt bipolar og skrev formentlig sin smukkeste musik i manierne, mens han var præst ved bl.a. Vartov Kirke. En af dem er “Julen har englelyd”, som er min yndlingsjulesalme. Jeg har jo et sygeligt savn efter min far, det er 45 år siden, han døde, og han elskede også netop den salme. Den spilles ikke så ofte, og den kan være vanskelig at synge, men lægger man mærke til teksten, løfter den en op på et højere niveau!

Lige p.t. lytter jeg blandt andet til den og til “Er lyset for de lærde blot?”.

Sidstnævnte giver mening for min oldefar og morfar, der tog på Rødding Højskole, den første folkehøjskole og lod de fem eller seks stude passe af andre, mens de selv uddannede sig. De kom fra små kår på den jyske hede (Skærlund i Brande Sogn, Nørvang Herred), men de havde modet til at komme videre. Min morfar investerede (for stort) i landbrugsmaskiner og gik på tvangsauktion i 1925, hvor han var 26 år gammel. Han ville mekanisere sit landbrug, men det ville kreditorerne ikke.

Billedet herunder forestiller min morfar på en “aflægger”, der blev brugt til at samle negene efter høsten. Jeg holder meget af billedet og kalder det “Morfar høster”.

Og nu går turen til den sidste dag i Folkekirkens Nødhjælp…

Grundtvig