Tag Archive for: Social indignation

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

75 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er syge

Efter Ydelseskommissionens rapport er der fokus på mennesker, der modtager kontanthjælp.

Marianne Stein, der er forfatter, debattør, foredragsholder og privatpraktiserende socialrådgiver, havde således en kronik i Politiken søndag den 30. maj 2021, hvor hun sammen med sociolog Anne Marie Lyager Kaae skrev, at det for de syge drejer sig om at overleve jobcenterets kynisme – og ikke mindst, at 75 pct. af kontanthjælpsmodtagerne reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi de er syge. Jamen de burde jo slet ikke figurere i kontanthjælpssystemet. De burde være på sygedagpenge og hjælpes derfra.

På Marianne Steins hjemmeside findes også en blog, hvor læserne kan kommentere indlæg. Der er en kommentar til det seneste indlæg, hvor Jane Pihlman (som er kendt fra debatten, men jeg kan ikke huske hvordan) bekræfter de ca. 70-73 pct. Hun henviser til en statistikbank ved navn Jobindsats.dk, så den har jeg besøgt, fordi jeg ville prøve, om jeg kunne danne samme andele. Det kunne jeg ikke, for jeg kan ikke overskue alle sidens muligheder, men der er en ironisk ting:

En af tabellerne hedder “Overlevelseskurver”. Hvordan kan de få sig selv til det på en side fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der publicerer data om Arbejdsmarkedet? I realiteten handler alle data dog om mennesker, der ikke er på arbejdsmarkedet. Måske siden skulle have haft en helt anden undertitel?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Hvorfor er de syge på kontanthjælp?

Jeg ved det ikke. Der er dog en oplagt mulighed og det er, at kommunen sparer en hel del ved at flytte borgeren til kontanthjælp fra sygedagpenge, der udgør 4.460 kr. pr. uge (* 4 = 17.840 pr. md. før skat). Hvis man skal have nogenlunde det samme (15.547 kr. pr. md. før skat) i kontanthjælp, skal man være forsørger og over 30 år eller fx psykisk syg, under 30 med forsørgelsespligt. Der er dog stadig 2.300 kr. i forskel.

Der er adskillige satser for kontanthjælp. De er, sammen med en række andre ydelser, listet her. Det er positivt, at Ydelseskommissionen vil rydde op i det roderi og i stedet operere med bare to ydelser. Sagen er vel, at det nuværende system er vokset ved knopskydning, og så er resultatet ofte den slags roderi.

Marianne Stein og hendes medforfatter stiller sagen på spidsen

Det er at stille sagen på spidsen, når man skriver om at “overleve jobcentrets kynisme”, men det skal man, hvis man vil opnå noget med en kronik, og hvis man vil råbe Christiansborg op. Det kommer bare til at virke som om, de kommunale medarbejdere er ansat ud fra et “ondsindethedskriterium”, og det er selvfølgelig langt fra tilfældet.

Jeg tænker naturligvis tilbage på mine egne oplevelser med jobcenteret i Hvidovre Kommune, og de var vist kun positive. Det var mig, der pressede dem og ikke omvendt. Sagsbehandleren roste mig efter sagens afslutning for at have været positiv gennem hele forløbet. For min part syntes jeg, han havde været kompetent og forstående. Jeg var også så heldig vist nok kun at have den samme – muligvis kun to forskellige sagsbehandlere. Men kan det være rigtigt, at man skal være “heldig”? Burde alle borgere ikke have den samme sagsbehandler gennem hele forløbet? Burde alle ikke have en kompetent og forstående sagsbehandler?

Når presset er væk, får man det bedre

Psykologen sagde på et tidspunkt, at det ikke kun er på grund af ECT, jeg har fået det meget bedre. Det skyldes også, at hele det udefrakommende pres er taget af bordet, og det har hun ret i.

(Syge) Kontanthjælpsmodtagere, der lever i årevis i usikkerhed om fremtiden, får det naturligvis ikke bedre. Der er en stresstilstand knyttet til ikke at vide, hvad der skal blive af en. Flytning? Overlevelse? Økonomi? Arbejdsmarked?

Tilkender rehabiliteringsteamet ressourceforløb, der kan vare mellem et og fem år, er der tale om en relativ tryghed i de år, forløbet varer, men derefter er fremtiden igen usikker for de fleste. Presset er ikke taget af.

Når jeg skriver “for de fleste” skyldes det, at der selvfølgelig er undtagelser. Jeg glemmer aldrig en medpatient på 808, psyk. i Hvidovre, der var 35 – 37 år, meget syg af skizofreni og havde været indlagt mange gange. I hvert fald havde jeg truffet hende mange gange. Hun var vældig sød, og vi talte godt sammen.

Hun var tilkendt ressourceforløb, så jeg spurgte hende, hvad der foregik i et sådant. Der foregik ingenting. Og hendes fremtid tegnede sådan her: Når de fem år var gået, ville hun blive tilkendt et nyt femårigt ressourceforløb, og når det løb ud, ville hun være 40 år, og så kunne hun få førtidspension. Hvis det ikke er vanvittigt, ved jeg ikke, hvad man skal kalde det.

De kommunale ressourcer kunne sikkert være brugt meget mere fornuftigt, og måske ville patienten have fået det meget bedre meget hurtigere?

/2 Kommentarer/i , /af ,

Ydelseskommissionens anbefalinger

Så kom endelig ydelseskommissionens anbefalinger

(Personen på billedet er Torben Tranæs, der er/var formand for ydelseskommissionen.)

Jeg læste et sted, at hvis regeringen, med velvillig opbakning fra støttepartierne, gennemfører ydelseskommissionens anbefalinger, opnår man sådan set bare en omfordeling af fattigdommen. Det er sikkert korrekt, for da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i december 2019 nedsatte kommissionen, lå det i kortene, at et nyt kontanthjælpssystem ikke måtte øge de samlede udgifter.

Der er lagt op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen. Man vil rydde op i 29 forskellige regelsæt. Det er i sig selv positivt, men man skal ikke lade sig forblænde.

Når man nu blandt andet vil give 450 kr. som skattefrit fritidstillæg, så fattige børn kan deltage i fritidsaktiviteter på linje med velstillede børn, så skal der jo være nogen til at betale. Og det må de andre fattige så gøre! Der er den interessant detalje fsva. fritidstillægget, at 75 pct. skal fradrages i enlige forsørgeres ordinære børnetilskud svarende til 337,50 kr. Altså er nettoforøgelsen til de enlige forsørgeres børn 112,50 kr. Hrm… Er det ikke ligegyldigt, om man kalder pengene det ene eller det andet? Og nu er 112,50 vel ikke noget at skrive hjem om?

Der vil blive opereret med to satser: En grundsats på 6.600 kr. pr. måned før skat og en forhøjet sats på 10.500 kr. pr. måned før skat, det skal nemlig fortsat kunne betale sig at “tage et arbejde”. Det kan det så sandelig også. Jeg ville på ingen måde kunne eksistere for grundsatsen og det ville være uhyre vanskeligt at få det til at løbe rundt selv på den “høje” sats, når huslejen er 6.600 kr.

Hvordan gør man sig fortjent til den “høje” sats?

Man kan opnå den “høje” sats via arbejde eller uddannelse. Kilde: Ydelseskommissionen

Man kan blive berettiget til den forhøjede sats ved enten at have gennemført en uddannelse, der giver erhvervskompetencer, eller ved at have haft to et halvt års ordinær beskæftigelse inden for de seneste ti år.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i syv af de seneste otte år, efter at man er fyldt 18 år. Man kan dermed først få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 25 år.

Grundskolen: Man kan også få den forhøjede sats, hvis man har bestået afgangseksamen på grundskoleniveau.

Man skal dog også have haft lovligt ophold i Danmark i 12 af de seneste 13 år, efter at man er fyldt 18 år. Hvis man følger denne model, kan man tidligst få adgang til den forhøjede sats, når man er fyldt 30 år.

Hjælper det på børnefattigdommen?

Statsministeren tror ikke på, at der er ca. 60.000 fattige børn her i landet. Det er der ellers mange sagkyndige, der har regnet sig frem til og er enige om. Arbejderbevægelses Erhvervsråd skrev i 2019, at der var 64.500 fattige børn her i landet. De havde deres tal fra Jyllands Posten. Artiklen er her. Af det tal var de 20.000 fattige børn under fem år. Definitionerne tager udgangspunkt i FN’s definitioner på fattigdom og tallene er beregnet af Danmarks Statistik.

Det fremgår af et interessant notat fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra den 3. januar 2019, at der i familier på integrationsydelse på det tidspunkt var 18.400 børn under fattigdomsgrænsen. Da Arbejderbevægelses Erhvervsråd brugte samme regnestok på kontanthjælpsfamilierne, nåede de til, at der blandt disse var 21.300 fattige børn. Jeg tror, statsministeren må læse lidt på lektien.

Ydelseskommissionen vurderer selv, at ændringerne i kontanthjælpssystemet vil flytte 4.000 – 6.000 danske børn ud af reel fattigdom og løfte endnu flere tættere på grænsen. Det er et beskedent succeskriterium. 10 pct… hvad så med de 90 pct.?

Yderligere læsning

Det er vanskeligt at få overblik over kommissions anbefalinger, men jeg har fundet to overskuelige artikler til den interesserede læser:

/i /af

Montricepigernes kamp

Fremragende fjernsyn

I 2019 rykker fabrikken Oticon fra Thisted til Polen, og det efterlader mere end hundrede uden job.

På DRs hjemmeside ligger lige nu to DR1-dokumentarer med titlen “Montricepigernes kamp”. Tredje og sidste afsnit sendes på mandag den 14. maj kl. 20:45.

Hvem er de?

De er kvinder, de har en kort skolegang – højst niende klasse, de er ufaglærte, de har været på Oticon hele deres arbejdsliv, og så er de i øvrigt omkring 50 – 55 år.

De er hamrende dygtige til at lave høreapparater, men de kan ikke andet, siger de selv. De har ikke et CV, og de har aldrig skrevet en ansøgning.

Herudover bor de i Thy, hvor det ikke vrimler med arbejdspladser. Og en generel tendens – uanset landsdel – er, at der stort set ikke er flere ufaglærte jobs tilbage.

Hvor skal de gå hen?

Polakkerne

Timelønnen i Polen ligger på omkring en fjerdedel af den danske. Pigerne fra Polen kommer til Thisted for at blive lært op af dem, hvis job de skal overtage. Jeg har selv prøvet at oplære hende, der skulle overtage mine opgaver. Det var ikke sjovt!

Koncerndirektøren gør meget ud af at sige, at det er vigtigt at samle alle virksomhedens aktiviteter ét sted. Journalisten spørger, om han så ikke kunne have samlet dem i Thisted? Det er et skarpt spørgsmål, men vi kender alle svaret.

Han bliver også spurgt om størrelsen på den samlede besparelse. Han udtaler, at den kender han ikke tallet for. Det, tillader jeg mig at tro, er løgn og latin. Selvfølgelig er der regnet på det ned til sidste decimal. Man flytter ikke 120 arbejdspladser uden at kende “omkostningsreduktionen”, som jeg tillader mig at kalde profitten, som skal kanaliseres videre til aktionærerne. Det er kolde regnestykker!

Hvad kan de?

Kvinderne er kede af det, og de har svært ved at se fremtiden for sig. Nogle af dem er gift med en mand, der også er på Oticon, så pludselig bliver hele husstanden arbejdsløs. Hvad så med huset? Skal de flytte? Hvad vil fremtiden bringe?

Tillidskvinden “Ubber” er sin opgave voksen, så hun aftaler med den lokale ledelse, at kvinderne skal tilbydes mest mulig uddannelse, inden fyringerne træder i kraft. For at finde den rigtige uddannelse er man nødt til at screene dem for deres kundskaber i dansk og matematik. Det afslører, at flere enten er helt eller delvist ordblinde.

Hvor skal de gå hen?

To beslutter sig for, at de gerne vil have et truckcertifikat, der kan erhverves på en uge. Den ene er vældig nervøs, men hun består, og jeg sad og glædede mig med hende, da hun fik certifikatet. Det åbner trods alt nogle muligheder.

Flere prøver at komme ind på slagteriet Tican Fresh Meat, som også ligger i Thisted, men arbejdet er for tungt. Hvis man er vant til den fine elektronik i et høreapparat, smider man ikke pludselig om sig med halve grise i en slagtehal.

Nogle prøver en fiskefabrik i Hanstholm, men det giver heller ikke bonus.

Hvor skal de gå hen?

/2 Kommentarer/i /af

Find en fattig

Find en fattig

Når nøden er størst

Jeg følger et par Facebookgrupper, der er befolkede med mennesker, der har det økonomisk meget svært. Det kan fx skyldes kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, integrationsydelsen eller ganske et enkelt et ældre menneske, der kun har folkepensionen og evt. pensionstillægget.

Jeg er bare en usympatisk nasserøv, der læser med men ikke tager affære. En undtagelse er, hvis der er nogle, der søger mad, grus eller dyrlæge til mis. I de tilfælde kan jeg godt finde en hundredemand frem.

Medlemmerne af grupperne sidder virkelig og har 16 kr. tilbage den 20. i måneden, og de ved ikke, hvordan de skal få mad på bordet resten af måneden. De lover tilbagebetaling, når børnepengene kommer den 20. i det næste kvartal. Dvs. at denne “kapitalindsprøjtning” er brugt på forhånd.

Jeg kan ikke lade være at lægge mærke til, at mange allerede har temmelig mange børn og også venter det næste barn. Jeg begriber ikke, at man vil bidrage til befolkningstilvæksten, når man ikke engang kan brødføde den familie, man allerede har. Dette kan lyde rigtig grimt og som et forsvar for den kinesiske et-barns-politik. Det er ikke grimt ment, men mere et udtryk for uforståenhed.

Jeg havde faktisk etableret kontakt med en kvinde i Hvidovre. Jeg bad hende ringe en given dag efter kl. 16:00, så vi kunne aftale nærmere. Hun ringede aldrig.

Jeg har forsøgt at lægge et opslag i gruppen “betalings hjælpen kun for piger”, men gruppens regler er så hysteriske, at jeg gav op efter et par forsøg. Jeg undrer mig over, at man kan have en nødhjælpsgruppe og så ikke accepterer donationer!

Overskudsmad

Jeg har fin og dejlig mad i overskud hver uge, fx fordi jeg aldrig spiser alle de mellemmåltider, som Aarstiderne mener, jeg bør. Det kan også skyldes, at jeg måske ikke har været hjemme en aften eller dag. Det er sund og ordentlig mad – og ikke noget, jeg har siddet og suttet i! Det er lækkert og i orden.

Efter jeg forgæves havde ledt på Facebook, sendte jeg i aftes nedenstående mail til Jacob Kleofas, der er sognepræst i Hvidovre Sogn samt formand for menighedsplejens bestyrelse:

Kære Jacob

Jeg skriver til dig i din egenskab af formand for menighedsplejens bestyrelse:

Jeg køber min mad hos Aarstiderne, men jeg har ofte noget/meget til overs, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Jeg kan ikke bare bruge det den næste uge, da jeg jo så vil ende med at have akkumuleret alt muligt. Og grøntsager kan man jo heller ikke akkumulere, da de jo ikke er gode så længe.

Jeg har på forskellige måder (Facebook) forsøgt at finde et menneske, der kunne bruge en økonomisk håndsrækning i form af mad. Det er ikke lykkedes, og det forstår jeg ganske enkelt ikke, idet der er mange fattige mennesker her i landet – og der bliver flere og flere. Det er fx mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet, af 225-timersreglen, af integrationsydelsen eller fx ældre mennesker, der kun har folkepensionen og evt. tillægget.

Jeg spørger derfor dig:

Kender du i Hvidovre sogn et menneske, der ville være glad for økologisk overskudsmad (primært grøntsager) af højeste kvalitet? Det er ikke noget, jeg selv har brugt af og bare har til overs. Der et tale om fine, gode, sunde råvarer: fx et helt blomkålshoved, fire æg, en fennikel, en hel pakke pasta, to bægre skyr osv. Dette er eksempler på, hvad jeg havde tilovers ved indgangen til denne uge.

Vedkommende skal kunne hente det selv, da jeg ikke har bil, men er der fx en dårligt gående ældre kvinde/mand 500 meter væk, bringer jeg det selvfølgelig gerne.

Jeg ved godt, at dette måske er en lidt underlig mail, men jeg kan ikke få mig selv til at kassere 1. klasses mad, når der er 795 millioner mennesker i verden, der sulter!

Det skal siges, at det på ingen måde var min egen idé at søge udover Facebook. Bixer var “kreativere” end mig 🙂

Præstelig et al. effektivitet

Jacob handler – og det kan jeg godt lide ved ham! Han skrev i morges, at han ville spørge et af medlemmerne i bestyrelsen for menighedsplejen, om vedkommende kunne etablere en kontakt til en potentiel modtager, som vi kender godt i sognet.

Wagn handler også, så hen på eftermiddagen havde han etableret en positiv kontakt mellem en borger, der har det svært, og mig.

Vi har ringet sammen. Den første aftale om afhentning er på lørdag kl. 16:00.

Det synes jeg selv, man kan kalde næstekærlighed i praksis. Jeg selv skal hverken takkes eller tilbedes, så længe det er min fornemmelse, at modtageren og jeg begge drager fordel af ordningen. Han får varerne, og jeg slipper for kvababbelserne over at smide fin mad ud.