Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Parkeringsplads

Parkeringsplads

Ressourceforløb

Parkeringsplads?

Det er svært ikke at kalde ressourceforløb for en parkeringsplads. Intentionerne i loven (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a, stk. 2 – og lovbekendtgørelsen) er såmænd ellers gode nok, tror jeg, men det er let at komme i tvivl, når man kender konkrete eksempler.

Formål

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er et længerevarende forløb, der kan bestå af flere forskellige indsatser med det formål at udvikle din arbejdsevne, så du kan komme i arbejde (herunder fleksjob) eller uddannelse. Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.
Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Kommunen skal dog vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tilkendes et ressourceforløb. Kilde: DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Et opslag i Statistikbanken viser, at der i 2016 var 14.486 personer i ressourceforløb i hele landet.

Konkret eksempel

Jeg kender fra hospitalet en kvinde på 32, som lider af svær skizofreni, hører stemmer, har svært ved at klare helt dagligdags opgaver så som tøjvask, hårvask, opvask mv. Det er så slemt, at hun nu er indlagt seks til otte måneder på rehabiliteringsafsnittet på Psykiatrisk Center Hvidovre. Formålet er, at hun skal lære at klare sig selv. Jeg håber sådan, det kan lade sig gøre, og jeg sætter min lid til de kompetente specialister på rehabiliteringsafsnittet.

Hun er i et femårigt ressourceforløb i Hvidovre Kommune. Jeg har af blot og bar nysgerrighed spurgt til, hvad der egentlig foregår i sådan et forløb. Hun svarer, at der ikke foregår noget, andet end at hun taler i telefon med – eller mødes med – sagsbehandleren vist nok hver tredje måned. De taler lidt (10 minutter) om, hvordan det går. Det er der nu næppe meget fremdrift i. Hun har været syg i mange år.

Sagsbehandleren har på forespørgsel svaret hende, at hvis hun ikke har det meget bedre, når de fem år er gået, vil hun få et nyt femårigt forløb. Når de år så også er gået, er hun 42 – og så kan hun søge førtidspension!

Sygt system

Systemet er sygt. En relativt ung kvinde skal altså sidde 10 år på sofaen i den et-værelses på 32² og vente på at blive gammel nok til pension. Hvorfor foregår der ikke noget (mildt) i sådan et forløb? Så er det jo netop en parkeringsplads. Disse udsagn betyder på ingen måde, at jeg synes, man skal jagte syge mennesker rundt i systemet, men jeg har svært ved at forstå, at man ikke skaber et eller andet, der peger lidt fremad. Min bekendte er en utrolig sød og beleven kvinde, der elsker bøger. Hun har engang været nogle måneder på et bibliotek. Måske kunne der skabes noget i den verden?

Hun siger ofte til mig, at hun ikke har lyst til at stå op, for hun ved ikke, hvad hun skal få dagen til at gå med. Da arbejdsmarkedet nu er alfa og omega for mig selv, har jeg (af ren projektion) et par gange foreslået, at hvis hun kunne få det bare lidt bedre, kunne hun måske finde et lille fleksjob på måske seks timer eller lignende. Så ville hun have noget at stå op til et par gange om ugen og af og til have nogle mennesker omkring sig. Det er hun slet ikke afvisende overfor.

Hvis hun gerne vil have et lille fleksjob, så opstil dog det som et mål og arbejd målrettet hen mod det. Den proces kan måske tage to år – men hvad gør det? Hvis det ikke er noget for hende, så tilkend hende dog den pension nu og ikke om 8 – 10 år! Det er for længe at sidde på sofaen!

Men hvad med mig selv? Kunne jeg ikke blive lykkeriere med en førtidspension? (Det skulle så blive 2021, før jeg indså det.)

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , /af ,

Tiggeri på Facebook

Forbudt!

Sidst med det ældste 🙂

Tiggeri er ulovligt i Danmark, men Østjyllands Politi har ikke kunnet udtale sig om, hvorvidt den digitale metode er lovlig. Kilde: TV2.

Jeg har svært ved at forstå, at Østjyllands Politi ikke vil udtale sig om, hvorvidt tiggeri via Facebook er lovligt eller ej. Facebook er bare en platform, og der står ikke noget i straffelovens § 197 om, at man skal differentiere alt afhængig at platformen. Tiggeri er ganske enkelt forbudt:

Straffelovens §197: ”Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel indtil seks måneder.”

Betalingshjælpen – kun for piger

Ovenstående er titlen på en ret ny gruppe på Facebook, der på ingen tid har fået 3.900 medlemmer. Folk søger hjælp til hvad som helst, og nu hvor vi nærmer os den første, er forespørgslerne på mad – eller penge til mad – eksploderet. Folk skriver eksempelvis, at de har syv kroner tilbage, og der er ingen grund til at tro, at det ikke skulle være sandt. Mange starter deres forespørgsel med at skrive, at de har rigtig svært ved at bede om hjælp på denne måde. Det ville jeg også have.

Mange beder om penge til medicin, evt. på grund af et nyt CTR-saldo-år. Mange beder om hjælp, idet de er gravide. Jeg undrer mig over, at man bliver gravid, når man dårligt har til dagen og vejen. Så bliver der jo bare flere munde at mætte. I øvrigt er der flere, der beskriver en storfamilie med enten tre eller fire børn.

Der er ofte tale om småbeløb, men der findes også mennesker, der beder om 1.100 som hjælp til huslejen for ikke at blive sat på gaden.

Konkret

En forespørgsel kan se sådan ud:

“Jeg har før lavet en annonce om hjælp, nu mangler vi penge til mad igen. Vi har maks 17 kroner på kontoen. Nogle, der kan undvære lidt?”

Overordnet

Flere har udtalt sig om, at det er meget lettere at tigge, når man kan gøre det hjemme bag skærmen. Man er meget mere udstillet, hvis man sidder på et tæppe ved hæveautomaten med det lille papbæger i fremstrakt arm. Sådan siger lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Tække, og det er logisk og fuldt forståeligt.

Dette fænomen vil helt klart blive mere udbredt, når folk ser, at det virker, og efterhånden som systemet skaber flere og flere fattige mennesker.

 

/14 Kommentarer/i , /af ,

Prioriteringer

Politikernes vigtigste opgave er at prioritere – og det gør de så:

Boligskat

Der er i dag indgået en bred politisk aftale om en ny model for boligskat. Den er ikke helt enkel at forstå, men følgende fremgår af dr.dk:

De nye ejendomsvurderinger vil dog stadig være usikre. Derfor kommer der en sikkerhedsmargin på 20 procent, så der kun betales boligskat af 80 procent af værdien.

Det vil sige, at der skal betales ejendomsværdiskat af 3,2 mio. kr. for et hus, der er vurderet til 4 mio. kr.

Ejendomsværdiskatten bliver på 0,55 pct. af beskatningsværdien op til 6 mio. kr. – det vil sige en vurdering på 7,5 mio. kr. Værdien derover beskattes med 1,4 pct.

– Det betyder, at vi får en aftale, som giver boligejerne en lille lettelse samlet set, når man regner det hele ind i modellen.

Altså boligejerne får i 2021 en samlet skattelettelse på 20 mia (!). Det er det, de kalder “en lille lettelse” Det er dem med de dyreste boliger, der får de største lettelser – sådan er det jo, når man regner i procent. Men det er det, der på nationaløkonomisk hedder, at det “vender den tunge ende nedad”. Mest til de rigeste, og ingenting til de fattigste. Der står godt nok også noget om, at det også vil komme lejerne tilgode, men det er ikke beskrevet nærmere.

Den lille lettelse er finansieret af et råderum, som er tilvejebragt ved hjælp af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen.

Barndom på bistand

Også i dag: Tilfældig faldt jeg over anden sæson af DR2’s glimrende fire udsendelser ved navn “Barndom på bistand”. Første sæson var optaget før kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen og anden sæson efter disse nye fattigdomsydelser.

I udsendelserne følger man forskellige udsatte og hudløse mennesker, der ikke kan få det til at løbe rundt rent økonomisk. De har ingen uddannelse, de har intet job, og de er konstant overvåget af systemet. Det skal retfærdigvis siges, at det fortælles der ikke meget om. Der er dog den undtagelse, at en pige på 18 år bor med sin mor og lillebror i et rækkehus, hvor skimmelsvampene vokser 12 cm op fra gulvet. Lillebroderen var 13 år, og fandt de ikke en ny bolig, ville han blive tvangsfjernet, da skimmelsvampe naturligvis er sundhedsskadelige… men det gælder jo altså for alle aldersgrupper. Kommunen havde dog fundet et mindre og sundere rækkehus til familien.

Der er en kvinde med to sønner på 12 år – Peter og Mikkel – der ikke altid spiser sig mæt om aftenen, for at børnene kan dele de kogte ris, der er tilbage. Så går hun sulten i seng. Hun er i øvrigt også begyndt at spise et stykke rugbrød mindre til frokost. Den familie er rørende.

Hun er en god mor på de præmisser, der er. Hun er nærværende og kærlig. Man kan høre på børnene, at de – trods fattigdommen – har det godt, fordi hun giver dem alt det lidt, hun kan. De må aflive hunden, da den lider af en uhelbredelig sygdom. De får en ny på afbetaling med 500 kr. om måneden, dog ikke i december, og er der problemer med at betale, kan hun ringe og få ydelsen sat ned. En hund er hendes antidepressiva. Jeg må indrømme, at jeg sad med tårer i øjnene, da hun fortalte drengene, at den første hund måtte aflives. Der var meget gråd, for et dyr kan betyde meget, hvis man ikke har så meget andet. En at kramme og en at fortælle hemmeligheder.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de alle sammen havde dyr: Hunde, papegøjer og slanger. Det er også bemærkelsesværdigt, at de alle levede i et afsindigt roderi. Men man må huske, at det kræver overskud at rydde op og gøre rent. Der er heller ingen af de voksne, der lever i parforhold, men den slags kræver også overskud.

Der er den overvægtige dreng, Mikkel, der skal på julemærkehjem i 10 uger. Han bliver mobbet, fordi han er for tung, fordi de ikke har råd til sund mad. På julemærkehjemmet vil han få noget ordentlig mad og en masse motion. Så kan det være, han ikke bliver mobbet så meget længere. Derudover lærer han at tale ordentligt, som jo også er en vigtig kompetence, hvis man vil bryde ud af fattigdommen. Der skal spares en del på maden, for at han kan få løbesko og joggingbukser med på hjemmet. Det opvejes delvist af, at moderen så kan spare lidt, mens han er væk.

Det er markant, at alle børnene er fuldstændig viklet ind i familiens økonomi. De ved alt om kontanthjælpsloftets ikrafttrædelsesdato og konsekvenser. De ved, at de nu vil blive endnu fattigere, end de hele tiden har været.

Børn skal ikke have styr på husholdningsbudgettet. Det hører ikke til en ordentlig barndom!

Prioritering

Så politikerne har i sandhed prioriteret!

Bag aftalen om boligskatten står – udover regeringen – Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Kun Enhedslisten og Alternativet kæfter op om uhyrlighederne. Enhedslisten er de eneste, der siger, at det er fattigdomsydelserne, der finansierer den lille lettelse på 20 mia. kr.

Der var engang, jeg stemte på Socialdemokratiet, fordi jeg syntes/troede, de stod for solidaritet, lighed og fagbevægelse. Men det er mange år siden!