,

Parkeringsplads

Parkeringsplads

Ressourceforløb

Parkeringsplads?

Det er svært ikke at kalde ressourceforløb for en parkeringsplads. Intentionerne i loven (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 a, stk. 2 – og lovbekendtgørelsen) er såmænd ellers gode nok, tror jeg, men det er let at komme i tvivl, når man kender konkrete eksempler.

Formål

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er et længerevarende forløb, der kan bestå af flere forskellige indsatser med det formål at udvikle din arbejdsevne, så du kan komme i arbejde (herunder fleksjob) eller uddannelse. Ressourceforløb tilkendes især personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.
Men det kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af f.eks. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold mv., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Kommunen skal dog vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tilkendes et ressourceforløb. Kilde: DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Et opslag i Statistikbanken viser, at der i 2016 var 14.486 personer i ressourceforløb i hele landet.

Konkret eksempel

Jeg kender fra hospitalet en kvinde på 32, som lider af svær skizofreni, hører stemmer, har svært ved at klare helt dagligdags opgaver så som tøjvask, hårvask, opvask mv. Det er så slemt, at hun nu er indlagt seks til otte måneder på rehabiliteringsafsnittet på Psykiatrisk Center Hvidovre. Formålet er, at hun skal lære at klare sig selv. Jeg håber sådan, det kan lade sig gøre, og jeg sætter min lid til de kompetente specialister på rehabiliteringsafsnittet.

Hun er i et femårigt ressourceforløb i Hvidovre Kommune. Jeg har af blot og bar nysgerrighed spurgt til, hvad der egentlig foregår i sådan et forløb. Hun svarer, at der ikke foregår noget, andet end at hun taler i telefon med – eller mødes med – sagsbehandleren vist nok hver tredje måned. De taler lidt (10 minutter) om, hvordan det går. Det er der nu næppe meget fremdrift i. Hun har været syg i mange år.

Sagsbehandleren har på forespørgsel svaret hende, at hvis hun ikke har det meget bedre, når de fem år er gået, vil hun få et nyt femårigt forløb. Når de år så også er gået, er hun 42 – og så kan hun søge førtidspension!

Sygt system

Systemet er sygt. En relativt ung kvinde skal altså sidde 10 år på sofaen i den et-værelses på 32² og vente på at blive gammel nok til pension. Hvorfor foregår der ikke noget (mildt) i sådan et forløb? Så er det jo netop en parkeringsplads. Disse udsagn betyder på ingen måde, at jeg synes, man skal jagte syge mennesker rundt i systemet, men jeg har svært ved at forstå, at man ikke skaber et eller andet, der peger lidt fremad. Min bekendte er en utrolig sød og beleven kvinde, der elsker bøger. Hun har engang været nogle måneder på et bibliotek. Måske kunne der skabes noget i den verden?

Hun siger ofte til mig, at hun ikke har lyst til at stå op, for hun ved ikke, hvad hun skal få dagen til at gå med. Da arbejdsmarkedet nu er alfa og omega for mig selv, har jeg (af ren projektion) et par gange foreslået, at hvis hun kunne få det bare lidt bedre, kunne hun måske finde et lille fleksjob på måske seks timer eller lignende. Så ville hun have noget at stå op til et par gange om ugen og af og til have nogle mennesker omkring sig. Det er hun slet ikke afvisende overfor.

Hvis hun gerne vil have et lille fleksjob, så opstil dog det som et mål og arbejd målrettet hen mod det. Den proces kan måske tage to år – men hvad gør det? Hvis det ikke er noget for hende, så tilkend hende dog den pension nu og ikke om 8 – 10 år! Det er for længe at sidde på sofaen!

Men hvad med mig selv? Kunne jeg ikke blive lykkeriere med en førtidspension? (Det skulle så blive 2021, før jeg indså det.)


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

2 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Ja ikke?

      I mine ører lyder det helt forkert, at der slet ikke foregår noget – ikke noget med at jagte hende, for hun er virkelig syg. Jeg tænker bare, at det altid er godt at have noget, man arbejder henimod, og mål kan være store eller små, bare de er der. Men selvfølgelig har hun da et mål: at vente på førtidspensionen. Suk 🙁

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.