Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer
Slægtsforskning fører vidt omkring
Fra yderste kartoffelrække til fine folk i byer
Det er ingen nyhed, at jeg på min mors side er af fattig bondeslægt med en morfar Carl Frederik KRISTENSEN (1899-1982), der, efter at være gået konkurs med et lille husmandssted i 1925, gravede tørv på den jyske hede. Så jeg er vant til husmænd, der knoklede og puklede livet igennem.
Min fars søster Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985) giftede sig med Sigvard KAAE (1913-2001), der havde en søster Bodil Marie KAAE (1916-1989). Bodil Marie KAAE giftede sig i 1937 med Peter Nicolai BAUMANN (1901-1979) og hun har en datter ved navn Inge, som jeg har lavet tre interviews med. De tre interviews har været hyggelige og lærerige. Inge er et virkelig rart og hjælpsomt menneske, der beredvilligt har berettet om mange aspekter af sit liv.
Der kommer en artikel om det i medlemsbladet “Slægtsforskeren” nummer 1 i 2025. I artiklen prøver jeg at uddrage en række tips til det at lave interviews som led i slægtshistorien. Et af disse er, at man skal være velforberedt, inden man ringer til et menneske, der måske er vildt fremmed.
Det viser sig, at Inge er af særdeles “god familie”. Det vrimler med præster, sagførere, borgmestre, byfogeder, assistenter ved Kongens Fogedcontoir og sågar en kongelig operasangerinde i Honduras. En har endda været med til at grundlægge “Glud & Marstrand” (fabrikken der fremstillede “Madam blå” og alt det andet blå køkkentøj). Det er noget nemmere at finde oplysninger om disse mennesker end om fattige husmænd på heden. Der er skrevet om dem i diverse stater, der findes nekrologer og endda billeder taget i anledning af preussernes belejring af Thisted i 1864.
Fra artiklen “Støvletramp og militærmusik i Thisted” af Flemming Skipper har jeg hentet disse to billeder af henholdsvis Ulrik Frederik Rossing SCHOW (1822-1899) og Sophie Nicoline Ferdinanda GLUD (1823-1897). Billederne er taget i 1864:
Rigdom og fattigdom i generationer – social opstigning er svær
Det interessante er, at henholdsvis rigdom og fattigdom nedarves. Er man født ind i en familie, hvor det er kutyme, at man tager en uddannelse, tager man også selv en uddannelse. Lidt firkantet sagt: Gravede familien kartofler, graver man også selv kartofler. Lavede ens far hatte på Brede Klædefabrik, laver man også selv hatte og flytter med til Skodsborg Hattefabrik i 1913. Det har jeg adskillige eksempler på.
I sommeren 2003 lavede jeg et interview med Aase Grethe STENLUND, født STEGEMÜLLER (1922-2007) og hun fortalte blandt andet følgende om at tage en uddannelse:
Selv ville Aase gerne have haft en uddannelse dvs. have været på kontor, og ville også gerne have lært lidt tysk. Hendes yndlingsfag i skolen var gymnastik og historie, og hun har altid holdt meget af at “røre sig”. Selv nu hvor hun er gammel (81 år i sommeren 2003) tager hun sin cykel med i byen, men hun tør ikke cykle på den i trafikken. Hun forsøgte engang at tage kørekort men var så flov over at dumpe til køreprøven 1. gang, at hun ikke forsøgte sig igen.
Den sociale opstigning ville for hende at være at komme “på kontor”, men det lykkedes ikke.
Selv er jeg den første i min familie, der har taget en universitetsuddannelse, men det stod ikke skrevet i kortene. Lige da jeg var flyttet til København i sommeren 1980, gjorde jeg rent i De Gamles By og fandt det naturligt. I min barndom var jeg ofte med min såkaldte “mor” på morgenrengøring i lægehuset i Assens. Jeg tror, vi begyndte kl. 5:00, for eller havde jeg ikke kunnet nå hjem og cykle de fem kilometer til skolen i Hårby.
Jeg stiftede bekendtskab med længerevarende uddannelser hos min fars ungdomskæreste, hvis sønner gik på hhv. Arkitektakademiet og universitetet. Jeg tror, det var den familie, der var medvirkende til, at jeg flyttede på kollegie, tog studentereksamen fra kursus og senere begyndte på universitetet. Jeg har lavet social opstigning.
Social opstigning er ikke noget, man lige laver. Man skal have nogen forbilleder. Det skal være almindeligt at uddanne sig. Det var det ikke, der hvor jeg kommer fra.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
