Slægtsforskning er også samarbejde

Slægtsforskning er også samarbejde

Ikke kun at bladre i ensomhed

Slægtsforskning er også samarbejde

Slægtsforskning anses af nogle for at være en ensom hobby hjemme ved skærmen, nu hvor vi ikke længere så ofte skal på arkiv. Og det er også rigtigt, men det er også samarbejde på mange forskellige plan. Jeg elsker at stille spørgsmål om det, jeg selv har kæmpet med. Det er så skønt, når andre har et svar på det, jeg ikke selv kan, når jeg vel at mærke selv først har forsøgt mig. Sådan lærer jeg hele tiden noget nyt, og som bekendt elsker jeg også læreprocesser.

Jeg bokser lige p.t. med nogle 300 år gamle tyske inskriptioner fra byen Kulmbach, som er en by i delstaten Bayern, altså er vi i Sydtyskland. Jeg leder efter en 4*tipoldefars fødsel og dåb, han skal hedde Christoph Heinrich Steg(e)müller, og jeg har ikke den fjerneste idé om, hvornår det ca. sker. Jeg gætter bare på, at han er på alder med den kvinde, han gifter sig med i 1746 i byen Kaunas, som er Litauens største by, og som en passant ligger ca. 1.100 væk. Var det hest og vogn?

Det er ikke nemt. Problemet er ikke (kun) at læse det, problemet er lige så meget at finde ud af, hvem der er hvem. Hvem er faderen, hvem er barnet, hvem er præsten, er jordemoderen nævnt osv.? Moderen kan man som regel være ret sikker på. Og hvorfor er der ingen faddere? Min ven er præst, ganske vist i Danmark, men jeg har alligevel spurgt hende, om det er noget, hun ved noget om eller kan finde ud af? Hun vil tjekke sin litteratur – og måske kender hun også andre præster?

Jeg har en anden ven på det jyske fastland, som jeg endnu ikke har mødt, men glæder mig meget til at møde. Sammen har vi opstillet en form for »skelet« for inskriptioner i Kulmbach, men vi var enige om, at det var bedst at forelægge den for Danske Slægtsforskeres forum. Ulempen ved et sådant »skelet« er selvfølgelig, at det kun gælder for dette sogn. Den næste præst i det næste sogn havde sikkert også sine egne idéer om, hvad der var bedst – helt som det var her indtil 1814, hvor der endelig kom styr på tingene med faste skemaer i kirkebøgerne.

Fejl når man sidder selv

Når man sidder mutters alene i sit lønkammer, er der også risiko for fejl. Er man to eller flere, kan den anden/de andre sige “Nej det har der altså aldrig stået”. Det kan jeg virkelig godt lide, og jeg kan se, at det faktisk også finder sted blandt de skarpe tydere i forum.

Jeg er altid bange for at køre videre ad et galt spor og indføre 100 personer i databasen, for det er ikke alene spild af tid, det er også stort set umuligt at få dem udryddet igen. Det er yderligere en god grund til at arbejde sammen – og derudover skal man jo ikke underkende »hyggeeffekten« og det, at idéerne pludselig kommer dumpende ned fra himlen. Jeg har da fx aldrig tænkt på, om jordemoderen kunne være skrevet ind i kirkebogen.

Det er så fedt – næsten lige så fedt som at bladre. Det elsker jeg også; måske mest af alt det lille gib, det giver, når man finder ham/hende, man ledte efter.

Jeg har indsendt følgende til forum

Jeg har indsendt nedenstående billede og foreslået denne skabelon, men der er alt for mange spørgsmålstegn. Jeg håber, de skarpe tydere kan hjælpe mig videre:

Margin: Løbenummer og bydel. Når man slår op i Wikipedia på Kulmbach er der en masse bydele men ikke en, der hedder noget med “Wunder …”

Nr. 11:

Moderens navn – eller havde ugedagene personnavne i stedet for fx tirsdag, onsdag osv.?, barnets køn, faderens erhverv og navn? (Mst. Joh.) Wäse___ og noget med en bydel S (fortsætter næste linje)
dorf u. Junwohers (?) zu Wunder___ igen. og han er ægtefødt
barnets fornavn? Anna barnets efternavn?, blev født + dato
klokkeslæt mellem den ene og anden klokketime Uhr., næstfølgende dag
her døbt og af Von + den samme som første ord + Mst. Martin hvem er han? faderen?
zu Aggenborg (ikke en bydel i Wiki) ehel. = ægte + resten?

Nr. 12

Moderens navn? barnets køn [Mst. Joh. Heinrich Bogendorf] det interessante er, at vi også havde det navn “Bogendorf” ovenover”
Sch___ zu Wunder___ og hans ægtefødte konens navnm
Dorothea Josefine, ward gebohren = fødte dato og klokkelæt
og blev døbt her den næstfølgende dag og af Anna Tür___ hvem ert hun? Dienst Mag___
zu Hei ___

Tilføjelse:

Forum foreslår følgende, som jeg vældig godt kan lide, og jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke havde overvejet, at barnet var den førstnævnte – men det havde jeg altså ikke.

Barnets navn og køn
Faderens navn og profession i ‘bynavn’
Moderens navn (og om gift – ehelicher)
Barnets fødselstidspunkt
– dåbstidspunkt og sted
– bærer til dåben

Slægtsforskning er også samarbejde

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

For 300 år siden …

For 300 år siden ...

Maria Barbara Schultzin f. 1724

For 300 år siden …

Jeg er lidt vild i varmen over at sidde med noget, der er 300 år gammelt. Det er da helt utroligt, at man kan sidde ved skrivebordet i København i 2024 og finde en Østpreussisk dåb i 1724 i en original kirkebog. Slægtsforskning er i sandhed blevet noget andet siden 2003, hvor jeg begyndte.

For 300 år siden ...Det er lykkedes at finde en relevant original kirkebog på FamilySearch. Maria Barbara er en 4*tipoldemor, der bliver døbt den 18. april 1724 i “Tilsit, , Kaliningradskaya Oblast’, Russia”. I 1724 var det et tysk sogn i Østpreussen.

Jeg havde en ældgammel note, hvor der stod “Fødested fundet på IGI. Kan det verificeres? Faderens navn stemmer i forbindelse med hendes vielse med Christoph Heninrich”. Det har nærmest taget mig en uge at få styr på det med hendes dåbsindførsel, at lave et opslag på forum, der var præcist nok til, at de kunne hjælpe mig, at finde fra “Tilsit, Østpreussen” til “Tilsit, , Kaliningradskaya Oblast’, Russia”.

Jeg synes, tysk historie er utrolig vanskelig herunder at finde ud af hvilke områder, der hører til Tyskland i de forskellige tidsperioder. Jeg synes, man skal prøve at være knivskarp, når man stiller spørgsmålene i forum, så hjælperne ved præcis, hvad det er, man ønsker hjælp til.

Det kunne altså verificeres. Jeg ville foretrække at finde dåben på Archion.de, fordi jeg foretrækker konsistens i kildeangivelserne. Hendes dåbsinførsel skal da ligne alle de andre tyskeres, men det er simpelthen ikke muligt, da der lige præcis er “hul” fra 1716 til 1734. Hvordan FamilySearch så kan have materiale fra 1724, forstår jeg ikke.

Jeg har et princip om, at jeg vil se alting selv i de originale kilder. Det er en af grundene til, at jeg begyndte at rydde op i databasen. Kildeangivelserne skal blive konsistente og fejlene skal blive mine egne.

Maria Barbara er interessant, fordi:

  • hun er en ane
  • hun i 1746 gifter sig med en Stegmüller i Kaunas, Litauen.

Jeg ved ikke, om Kaunas i 1746 er tysk, men jeg tror det ikke, så jeg kommer næppe meget videre. Om vielsen har jeg i september 2006 skrevet:

den 3. October wurden ordentlich getraut nach zweimaliger Aufbietung, ein Leinenweber aus Culmbach im Bayreuthischen gebürtig, Christoph Heinrich Stegmüller mit Jungfrau Maria Barbara Schultzin, eines Tuchgerbers, Adam Schultz genannt, eheliche Tochter, welche 6 Jahre bey unserem Cantor im Dienste gestanden.

Det betyder nok nærmest, jfr. DeepL:

“Den 3. oktober blev en linnedvæver fra Culmbach i Bayreuth, Christoph Heinrich Stegmüller, behørigt gift med Maria Barbara Schultzin, den ægtefødte datter af en garver ved navn Adam Schultz, som havde været i tjeneste hos vores kantor i 6 år.” Så de er altså ikke helt Hr. og fru-hvemsomhelst, når hun har tjent hos kantoren siden sit 16. år.

Der går ikke mange Steg(e)müller på literen, så dette ægtepar er vanvittigt interessant for mig. Vielsen stammer fra en original kilde, Kaunas Heiratsregister, som jeg købte mig adgang til i 2006. Alligevel ville det være rarest at se det selv.

Når man endelig finder det, kan man ikke læse det

Et er at finde noget, et andet er at læse det. Maria Barbara Schultzins dåbsindførsel ser sådan ud:

For 300 år siden ...

Jeg foretrækker at kunne læse kilderne selv, men jeg elsker, at der er et sted at få hjælp, når jeg ikke kan.

Selv efter flere forsøg måtte jeg overgive mig og spørge om hjælp i forum tilhørende foreningen Danske Slægtsforskere. Jeg fik simpelthen ikke noget fornuftigt ud af det. Jeg indsender altid det, jeg selv er kommet frem til, så de kan se, jeg har forsøgt. Jeg ved faktisk ikke, om det interesserer dem.

To af de allerskarpeste tydere kom i forening frem til følgende:

For 300 år siden ... d. 18 April

 

68. Pat. Adam Schult. ? TukerM. Mat. Dorothea, Filia Maria Barbara
Pahten Mr. Heinrich Preuß Mr Felgenhauer Fl….
Mr. Fr. Arent. Fr. Christian Preußin Fr Schwartin F. Barb(ara?)
Preußin

(Mande-)Tegnet foran datoen, er planettegnet for tirsdag – og også det astrologiske tegn for Mars – og “Felgenhauer” betyder måske hjul- og vognmager.

Resten af dagen skal gå med

Hvis jeg ikke kan få adgang til arkiver i Litauen, tror jeg, jeg vil prøve, om jeg kan finde noget i Culmbach. Det kunne da være dejligt, hvis her lå lidt nyt og gemte sig der. Og mon ikke Christoph Heinrich Stegmüller også er født sådan ca. 1724?

Der er altså noget over aner.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg elsker at studere kort

Jeg elsker at studere kort

Slægtsforskning er også at studere kort

Jeg elsker at studere kort

Der er noget fascinerende over at studere kort; det har jeg altid kunnet lide, og i skolen var jeg god til geografi.

En af de bøger, der har overlevet massakren i bogreolen, er »Gyldendals store verdensatlas«, som jeg købte i april 1999. Jeg tager atlasset frem, når jeg vil have en god fornemmelse af, hvor eksempelvis Iran ligger i forhold til Israel. Det synes jeg ikke, jeg lige kan slå op. Jeg vil gerne vide, at Iran skal sende deres l… henover Syrien, Irak og Jordan for at nå Jerusalem. Jeg vil gerne have det visuelle overblik over, hvad det vil sige, at der er 1.600 km. fra Teheran til Tel Aviv. Det får man ikke af at slå op i en database.

I forbindelse med min slægtsforskning har jeg indtil videre registreret 3.269 forskellige lokaliteter. 3.227 af dem har præcise længde- og breddegrader, som jeg har slået op en for en, så TNG kan vise et pænt kort over den involveredes begivenheder som fx dette:

Jeg elsker at studere kort

Nogle af de sidste 42 lokaliteter er desværre for »dumt« angivet af mig, da jeg begyndte at slægtsforske. Det gælder fx »Sankt Nikolaj Kirke«, »Sankt Pauls Kirke« og »Utterslev Kirkegård«, der ikke er entydige, da der mangler sogn, herred og amt (og land). Men det går nok endda.

Det er noget sværere i udlandet

Jeg elsker at studere kortJeg arbejder for tiden med mine tyske aner, som for en stor dels vedkommende boede i nogle meget små byer i skovområder eller på heden. Og der kan det være rigtig svært at finde byen på et kort.

Et er at man kan finde byen i en database, men at navigere rundt på kortet, så man får vist byen, kan være noget af et kunststykke. Jeg har brugt vældigt lang tid på at få øje på både Darsikow og Katerbow på flere kort, selvom jeg var klar over, at der er små 90 km på cykel fra Berlin til Darsikow, og jeg vidste, hvilken retning jeg skulle.

Det, at finde selv de mindste små flækker på et kort, giver en god fornemmelse af, hvor de ligger i forhold til hinanden, og det betyder en masse, når man skal forsøge at finde nabosognene. Jeg var på forhånd klar over, at der er ca. 5½ km. mellem de to byer.

Nuvel 5½ km er ingenting, men af og til sidder jeg med afstande på måske 100 km. og tænker på, hvordan de er kommet fra det ene sted til det andet. Et nærliggende svar er vel vha. hest og vogn?

Jeg har brugt oceaner af tid på ikke at finde min 3*tipoldemor Maria Elisabeth GRANZOWs død i hverken Darsikow eller Katerbow efter 1831. Hun må simpelthen være flyttet efter mandens død den 26/12-1831. Det næste spørgsmål er »Hvorhen?« Et af børnene er konfirmeret Katerbow i 1818.

Hverken Darsikow eller Katerbow er velbeskrevne i kirkebøgerne. Darsikow begynder først i 1801 og Katerbow er ikke meget bedre. Der findes nogle vielser tilbage til 1684, men det er ikke en rigtig kirkebog; det er noget, nogen har skrevet af fra et eller andet. Jeg føler mig ikke helt tryg ved det, selvom jeg da har fundet mine 3*tipoldeforældres vielse i den afskrift. Jeg kan bedst lide at læse de originale indførsler og få hjælp til det, jeg ikke selv kan læse.

Jeg elsker at studere kort

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

I morgen begynder mit liv igen

I morgen begynder mit liv igen

Aspergere bryder sig ikke om forandringer

I morgen begynder mit liv igen

Jeg har skrevet det før – men denne gang tror jeg på det.

I morgen begynder mit liv igenVVS-manden kommer mellem 9:30 og 11:30 for at skifte det defekte armatur i køkkenet. Herefter tror jeg virkelig ikke, jeg har behov for flere håndværkere! Men forresten: Jeg har fire indrammede meget gamle billeder af min farmor og farfar, som jeg gerne vil have hængt op. Og på grund af mit behov for, at de hænger fuldkommen lige, kan jeg næppe gøre det selv. Altså må jeg finde en, der vil gøre det for mig. Kan du, eller kender du nogen, der kan?

Kl. 14:30 skal jeg til tandlæge, hvor jeg er så spændt på, om Ammar, der er klinikejeren, af sig selv bemærker, at jeg nu har været røgfri i 1 måned og 4 dage.

Men da jeg mener, han er en meget dygtig tandlæge, bør han bemærke det.

Vi taler altid halvdelen af tiden væk på grund af hans holistiske tilgang, der går ud på, at han gerne vil vide, hvordan jeg har det: For har jeg det godt, har min mund og mine tænder det sikkert også godt. Den tilgang rammer præcist min tankegang. Jeg kommer fast hos Hvidovre Tandklinik og er lige så glad for dem, som alle de øvrige positive mennesker på Trustpilot.

Dengang i 2017, hvor alle mine tænder var fuldkommen ødelagte af mundtørhed, der er en bivirkning til meget antipsykotisk medicin, reddede Ammar min mund og sørgede for, at jeg igen kunne tillade mig at smile. Alle mine tænder startede med en brun kant, og jeg så frygtelig ud. Nu har jeg en enkelt tand tilbage. Resten er kroner. Og det er perfekt arbejde Ammar, Iben og Nadja har lavet. Jeg har aldrig det mindste ubehag. Regningen lød på mere end 100.000 kr., men jeg fik lov at lægge en udbetaling og betale resten i rater over et par år. Jeg spurgte engang Ammar, hvorfor han ville agere bank, når min bank gennem 25  år ikke ville hjælpe mig. Han svarede:

Fordi du var så motiveret.

Derefter lurer en smule indkøb – og derefter:

I morgen begynder mit liv igenJubiii, hurraa kan jeg sætte mig med Legacy og de tyske kirkebøger. Jamen hvor har jeg dog glædet mig. Nu har jeg endelig fundet roen.

Den første eftermiddag vil gå med at finde ud af, hvor jeg overhovedet er nået til. Og derefter ved jeg, at det gotiske skal genopfriskes. Jeg har det altid sådan, at er jeg væk fra det noget tid, så skal det gen-læres. Og denne gang skal »Tysk-Dansk ordbog af P.L Ipsen« også frem igen, for der er helt sikkert en stor del af de ord, jeg troede sad på rygraden, der nu skal genopfriskes.

Jeg har et dejligt stort skrivebord til ordbøgerne, og der er perfekt LED-lys monteret i hylderne over skrivebordet. Det bliver godt, hvilket Mia også kommenterede forleden dag. Skrivebordet og hylderne havde jeg nu på forhånd; de er bare flyttet fra soveværelset ind i stuen. Jeg kalder det, at jeg har flyttet kontoret.

I morgen begynder mit liv igenMen jeg har jo altså også været væk fra arbejdet siden den 20. august, hvor jeg begyndte at sortere bøgerne. Det vil sige, at der er gået samlet set 51 dage. Det er længe at leve med forandringer, når man hader dem.

Når man har Aspergers syndrom

Jeg faldt over denne ret overbevisende hjemmeside fra en klinisk autoriseret psykolog, der har mange års erfaring fra psykiatrien og stor viden om Aspergers syndrom.

Rikke Højbjerg Jeppesen skriver blandt andet:

Hvilke 10 problemer kæmper voksne med AS (Aspergers syndrom) oftest med?

Ifølge ovenstående studie af Craig R. Evans, så kæmper flest voksne med AS med følgende problemer:

  • Angst
  • Dårligt selvværd
  • Håndtering af forandringer
  • At leve med nedsmeltninger
  • Depression
  • Sensitive sanser
  • At skabe og beholde netværk
  • At forstå, og få succes med, dating, intimitet, sex og ægteskab
  • At forstå og udtrykke følelser
  • At få og beholde et job

Hun forstår åbenbart netop, at det er sindssyg svært at håndtere forandringer – og jeg synes virkelig, at hele mit maleprojekt har været en stor forandring, hvor jeg dog elsker resultatet. Nætterne, hvor jeg sov på en madras på gulvet i den ene stue, var hårde. Jeg var hos min praktiserende læge i anden anledning, mens malerne var her, og hun sagde »Fokuser på, hvor godt det vil blive«. Det havde hun helt ret i.

I morgen begynder mit liv igen

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.