Vilde udokumenterede slægtshistorier

Der skal kilder på alt!

Vilde udokumenterede slægtshistorier

Min tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905) var forvalter på Brede Klædefabrik, og lige da jeg begyndte at samle slægtshistorien, fik jeg en masse oplysninger fra Mogens Hansen i Frederikshavn, og dem var jeg glad for. Men dengang havde jeg selvfølgelig ikke erfaring nok til at vide, at jeg skulle spørge, hvor han havde sine oplysninger fra. Nu sidder jeg 21 år efter og undrer mig over, hvor de dog kommer fra. Det kan være, det er sandt, og det er selvfølgelig både sjove og spændende historier, der gør slægtshistorien levende, men hvad byggede han dem på? Det ville jeg gerne have vidst.

Teksten i de firkantede parenteser [ ] er min:

Jens Nielsen vokser op på landet i Undløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, men flytter – formentlig sidst i 1850’erne – til København. [Flytningen på dette tidspunkt har dog ikke kunnet bekræftes via gennemgang af Undløse sogns Afgangsliste, der ellers synes at være minutiøst ført].

Det siges [af hvem og hvornår?], at Jens Nielsen fik arbejde i et bageri i København, men ikke kunne tåle arbejdet. [Han kunne måske ikke tåle brødlugten i bageriet 🙂 ]

Han søger plads på Brede Klædefabrik. Han får jobbet og gifter sig med Ane Margrethe. Jens må have gjort arbejdet godt, for han bliver senere forvalter på Brede Klædefabrik.

Jens Nielsen var nok den alvorlige i familien, medens Ane Margrethe havde et lettere sind. Når der var karneval på fabrikken i Brede, måtte hun ikke komme med, men når han var taget af sted for at holde styr på gemytterne, tog hun maske på alligevel og dansede rundt for næsen af manden. Hun skulle så blot sørge for at komme hjem, inden festen sluttede, og inden maskerne faldt.

I november 2024 sidder jeg endnu en gang og læser, hvad Mogens Hansen fortalte mig for så længe siden – formentlig i mine første år som slægtsforsker for ca. 20 år siden – og jeg er meget i tvivl om, hvad han bygger/byggede sin fortælling på. Hvad er hans kilder? Det er sikkert alt sammen sandt, men jeg savner en eller anden form for kildeangivelse.

Hvor går grænsen?

På den ene side har jeg alle mine rå data, som jeg sætter en stor ære i. Og på den anden side vil jeg gerne skrive bogen om menneskerne med tilknytning til Brede Klædefabrik, men hvis jeg kun skriver om det, jeg kan dokumentere, bliver det en vældig kedelig bog, som ingen gider læse. Det har jeg selvfølgelig ingen interesse i. Hvor går grænsen?

Jeg har nærmest ingen fantasi, for fantasi bygger på følelser, og det er ikke min stærke side. Jeg er mere faktabaseret, og det er måske en “skæbne”, jeg deler med mange andre slægtsforskere? Hvordan ser det ud med din fantasi?

Da jeg skrev 200 ord om min indvandrende oldefar, gik det alligevel ganske godt, og jeg kunne have skrevet meget mere. Måske lå han i sin seng aftenen før, han skulle afsted og kunne ikke sove? Måske var han bekymret for om toget gik til tiden? Måske var han reelt bekymret for, om han kunne gøre arbejdet godt nok til direktør Daverkosen? Måske var han bange for, om han ville komme til at savne sin mor for meget? Overvejede han, hvordan det blive at være indvandrer?

Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med skriveprocessen. Indledningsvist er jeg meget spændt på at mødes med forfatteren til bogen om at skrive om slægten: Marie Østergaard Knudsen.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Hvad med kvinderne?

Hvad med slægtsforskerens indre biograf?

Dagens topbillede er en illustration af min fars sidste køretøj – en hjerteambulance – for 52 år siden i november 1972. Vi kørte bagefter den fra Give Sygehus til Kolding Sygehus, og selvom jeg kun lige var blevet 9 år, var jeg klar over, at det var alvor. Han døde få timer efter.

Da jeg begyndte at slægtsforske, startede min “indre biograf” også, alle de gange jeg fandt et lille barn død af tyfus, kolera, kramper, vuggedød eller noget andet. Jeg forestillede mig, hvad et forældrepar følte, når de stod ved graven. Som eksempel døde min oldefars to ældre søskende begge af “Brechruhr” (Kolera) i juni 1866, og de blev begravet på Allgemeiner Kirchhof, Frankfurt an der Oder, den samme dag. Den ene var 6 år, og den anden var 9 år. Tipoldefar og tipoldemor må da også have haft følelser? Det er vel ikke noget, der er opfundet i 1900-tallet.

Udtrykket “den indre biograf” har jeg tyvstjålet fra side 155 i bogen “Skriv om din slægt – Sådan fortæller du om andre og bliver læst”. Se her:

Du føler dig forbundet med dine slægtninge, når du finder data om dem i kirkebøger, folketællingerne eller andre steder. Din indre biograf tænder for maskinen: Hvordan så de ud? Hvem var de? Hvordan var deres livsbetingelser? Og du bliver klogere på dig selv, i takt med at du fordyber dig i deres liv.

Kilde: Kulturformidler og historiker Gitte Bergendorff Høstbo i Ugebladet Søndag august 2019.

Men så sker der noget, der er beskrevet allerede på bogens side 16: Vi får hurtigt “hård hud på brillerne”. Det er jo rigtigt.

Når vi i folketællingerne fra 1901 ser rubrikken “antal fødte børn (heraf døde)”, lægger vi mærke til, om vi har netop det antal børn i databasen, og vi begynder at bladre, hvis vi ikke har det rigtige antal børn. Nogenlunde det samme sker, hvis der er for stort et “hul” mellem børnene i databasen, altså der må da være plads til en lille dreng eller pige mellem dem, vi allerede “kender”. De slægtsforskere, jeg kender, og hvis data jeg har set, er ekstremt omhyggelige og gør arbejdet utrolig godt. Og derfor leder de efter de “mellemdøde børn”, som det så smukt kaldes.

Den hårde hud på brillerne er også i funktion, når vi bladrer gennem en kirkebog og ser alle dødfødslerne, de for tidligt fødte osv. Og selvfølgelig kan vi ikke sidde med tårerne trillende hver gang, for så kom vi aldrig videre. Det var livsbetingelserne dengang. Jeg vil også bare illustrere, hvad der i hvert fald er sket med mig. I andre kan selvfølgelig have det helt anderledes, og så undskylder jeg, at jeg skriver “vi”. Det kan være, jeg bare er blevet for hårdhudet?

Hvad med kvinderne?

Dette leder mig frem til noget, jeg tænker meget over for tiden: Hvad med kvinderne? Hvad ved vi egentlig om dem? Det er som om, kvinderne næsten ikke eksisterede.

Jeg ved faktisk ikke noget om den oldemor, der giftede sig med den oldefar, der kom hertil fra Frankfurt an der Oder. Jo, jeg ved da, at hun fødte 10 børn, og at der stod følgende i kirkebøgerne ved hendes død, men hun må da have været andet og mere end mor og død – og selvfølgelig også døbt og konfirmeret?

Københavns Amt, Sokkelund, Vedbæk, 1923-1950, KM, Døde – opslag: 195 af 294 opslag:

“Nr. 0. 1934 den 19de Juli Københavns Amts Sygehus; Gentofte Sogn. Vedbæk Kirkegaard 1934 den 22de Juli. Emilie Margrethe Stegemüller f. Nielsen. Gift med Hattemagermester Rudolf Vilhelm Stegemüller, Strandvej 141, Skodsborg, Vedbæk Sogn. 62 Aar. Født i Brede, Lyngby Sogn d. 19de Maj 1872. Provst emer. C. Nyholm, ___. N.B. d. 20/4-34.”

Københavns Amt, Sokkelund, Gentofte, 1933-1938, KM, Døde – opslag: 183 af 305 opslag:

“Nr. 85. 19 Juli 1934 Amtssygehuset Gjentofte, Gjentofte Sogn. Vedbæk 22 Juli 1934. Emilie Margrethe Stegemüller f. Nielsen. Gift med Hattemagermester Rudolf Vilhelm Stegemüller Af Skodsborg Strandvej 141. Født i Brede. Alexander Heggum. 62 f. 19 Maj 1872. Provst Nyholm.”

En/min bog med Brede Klædefabrik som omdrejningspunkt

Når jeg skal skrive min bog, der muligvis skal have Brede Klædefabrik som omdrejningspunkt, skal kvinderne selvfølgelig også med, det ville da være mærkeligt andet, men så bliver jeg jo nødt til at bruge min fantasi, som jeg ikke har ret meget af. For fantasi bygger på følelser – pyh ha, der bliver jeg udfordret, for jeg foretrækker fakta og har aldrig arbejdet følelsesbaseret. På den anden side set regner jeg med at kunne lære det. Bogen, jeg læser, fortæller på side 35 om en kemiingeniør ved navn Pernille Juhl, der lærte sig selv at skrive om sin familie. En kemiingeniør må også være faktaorienteret, og når hun kunne, kan jeg vel også.

Hvis jeg kun brugte fakta, ville det blive en vanvittigt kedelig bog for alle andre end slægtsforskere og mig selv; læseren vil hurtig få “forstoppelse” af alle de fakta, og hun ville give op. En helt almindelig købt slægtsbog, der kun rummer rå data med datoer, er heller ikke videre læseværdig.

Billedet herunder: Min fars ældre søsters og hendes mands gravsted på Sorgenfri Kirkegård (dvs. Tante Kis og Onkel Sigvard, som jeg holdt meget af):

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4. november 2024/7 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Skal min forskning dø med mig?

Omdrejningspunktet: Brede Klædefabrik

Skal min forskning dø med mig?

Jeg elsker eksistentielle samtaler, og dem har jeg ført tre af i dag, så det har været en god dag.

Jeg elsker også min slægtsforskning og de dejlige data. Jeg er lige blevet 61 år, og jeg håber, jeg har mindst 20 år mere at give af. Hvis det bliver sådan, har jeg brugt ca. 40 år af mit liv på min slægtsforskning, selvom mennesker med bipolar affektiv sindslidelse gennemsnitligt lever 14 år kortere end andre mennesker. Men jeg har oplevelsen af, at psykiatrien har gjort mig rask og “holder mig på sporet” ved hjælp af vedligeholdelses-ECT.

Jeg har ingen efterkommere, ingen familie og er fattig på relationer. Alt er fint, som det er. Der er ikke noget i mit liv, jeg ønsker mig anderledes, så dette er ingen klagesang fra min side! Ingen skal synes, det er synd for mig. Jeg har aldrig haft det bedre. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke tænker mig om og tænker nogle år fremad. Nu har jeg lige ryddet op i mine jordiske ejendele og har stort set kun det tilbage, jeg skal bruge. Det passer mig fint. Ellers havde jeg jo ikke gjort det.

Men hvad skal der ske med min forskning, som jeg potentielt har brugt 40 år på? Ryger den et sted i kloakken på Hvidovrevej? Det vil jeg være ked af. Og jeg tænker over, hvordan det kan undgås. Og jeg tænker over, at jeg ikke kan være den eneste slægtsforsker, der har de overvejelser.

Hvad gør I andre?

Kongens Lyngby er også mit sogn

Jeg har taget fat på flere efterkommere af en tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905), der var forvalter på Brede Klædefabrik i Kongens Lyngby Sogn. Jeg er ikke nået så langt, men det tager jo også sin tid, når det skal gøres ordentligt. Også selvom det er blevet meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg var glad for at gå fra Jagtvej en lørdag med tre vielser og et dødsfald.

Det er måske kun mig, der ved hver eksport laver en søg og erstat fra “København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge” til “Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte drenge”, for jeg kan altså ikke leve med det manglende “s” og det lille “amt”. Sådan er det, når man har sans for detaljer.

Skønne mennesker har tastet millioner af data i Danish Family Search, og ind imellem er der lige et par stykker, jeg skal bruge. Nu sidder jeg og lukrerer på deres enorme arbejde og får næsten dårlig samvittighed over, at jeg ikke har bidraget med mere end 18.000 gravsten i Dansk KirkegårdsIndex (DKI) og ledelse af projekt Nygaards Sedler.

Jeg føler af mange årsager et tilhørsforhold til Lyngby:

1) Da jeg som forpjusket fugleunge kom til København i 1980, 16 år gammel, tog min fars ungdomskæreste Hanne og hendes mand Vagn sig kærligt af mig. De boede i Lyngby, og når jeg nu sidder med kirkebøger og folketællinger derfra, kender jeg gader og stræder. Jeg kender mange af de specielle navne derfra og heldigvis fik jeg spurgt Hanne, hvem de forskellige var. Og jeg har optaget vores samtaler og kan afspille dem en dag.

Det var det ægtepar, der gav mig det første børstehoved til en elektrisk tandbørste, og det var (vist nok) hende, der satte huen på, da jeg blev student.

2) Hanne arbejdede som ganske ung en periode på Brede Klædefabrik og fortalte om, hvordan hun en dag kom til at smide nøglen til spindemesterens kontor væk. Det var naturligvis min far, der reddede hende ud af kattepinen.

3) Min farfar var appreturmester og dessinatør på Brede Klædefabrik.

4) Min far og hans søster er født på Brede.

5) Og det var til Brede Klædefabrik min oldefar indvandrede i 1890.

Ergo hører jeg også lidt til i Kongens Lyngby.

Forfatterdrømmen lever i bedste velgående

Hvis jeg kan skrive en bog, vil jeg da kunne skubbe en smule af min forskning ud over rampen ved at skrive om Brede Klædefabrik. Der er selvfølgelig skrevet meget om fabrikken allerede, men jeg er aldrig faldet over personlige fortællinger fra fabrikken. Den har altid været i min bevidsthed på en eller anden måde.

Om 20 år har jeg samlet data i 40 år, men det kunne være dejligt at give dem liv på en eller anden måde. “Find din slægt – og gør den levende” hedder den bedste opslagsbog, jeg kender, måske kan jeg også give nogle af mine data liv?

Måske kan jeg undgå, at det hele ryger i kloakken?

Billedet herunder: Min farmor Karen SØRENSEN (1890-1963), mine tante Kirsten STEGEMÜLLER (1919-1985), min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER (1891-1962) og min far Jørgen STEGEMÜLLER (1922-1972).

Alle kan studeres nærmere i slægtsdatabasen (TNG).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

3. november 2024/7 Kommentarer/i Slægt /af StegemüllerSlægt

Hvem var mon Mogens Hansen?

Brede Klædefabrik

Hvem var mon Mogens Hansen?

Jeg har brugt nogle dage på at perfektionere detaljer vedr. oldefars børn og børnebørn. Nu fik jeg øje på forældrene til den kvinde, han giftede sig med, Emilie Margrethe NIELSEN (1872-1934), og på hendes søskende. Data ser ud til at stamme fra min første tid som slægtsforsker og fra dengang, man skød med bue og pil, hvor det var let at få mennesker til at opstå via folketællingerne på DDD.DDA, men hvor det var svært at komme videre.

Jubii – her er en masse, der trænger til at blive ordnet og ryddet op i. Oprydningen kan fortsætte.

En venlig mand ved navn Mogens Hansen sendte mig en masse oplysninger om min tipoldemor, der hed Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Nu sidder jeg og tænker: “Hvem var mon Mogens Hansen?”. Jeg ved det virkelig ikke, og det fremgår heller ikke, hvor han havde sine oplysninger fra.

I mine noter har jeg fx: “Mogens Hansen fortæller: Hun har sin barndom på Brede, og får som stor pige arbejde på Brede Klædefabrik.”

Det er sikkert sandt, men hvorfor er hun så ikke konfirmeret i Kongens Lyngby?

Og flere noter fra Mogens Hansen: “Senere får hun plads i huset hos en københavnsk familie, hvor hun lærer Jens Nielsen at kende. Han kom på besøg i det hus, hvor hun tjente, men da det ikke var velset at få besøg af sin kæreste, fortalte Ane Margrethe sit herskab, at det var en fætter fra landet, der var på besøg hos hende.”

Det kan være, det er sandt, men hvor stammer det fra?

Tænk hvis jeg havde noteret, hvem Mogens Hansen var, og tænk hvis jeg havde spurgt ham, hvor han havde sine oplysninger fra … Endnu en gang kan jeg kun opfordre nye slægtsforskere til at sætte kilder på alt.

Brede Klædefabrik

Det er stadig Brede Klædefabrik, der er omdrejningspunktet. Min tipoldefar hed Jens NIELSEN (1837-1905) og var forvalter på fabrikken. Min tipoldemor var som nævnt Ane Margrethe ANDERSEN (1841-1926). Ane Margrethes mor ser ud til at være født i Usserød (det er jeg i øvrigt også selv), og der lå jo også en stor klædefabrik. Gad vide om der er en sammenhæng?

Ane Margrethe ANDERSENs første barn er født på Fødselsstiftelsen, og jeg noterede dengang om ægteskabet

03-07-2003: Har ledt efter deres vielse i Lyngby fra 1865-72 og i Undløse på ca. samme tid – uden held. Hvor vies de?

Undløse var relevant, fordi Jens Nielsen var derfra.

Nu prøvede jeg så endnu en gang at kigge efter deres øvrige børn, og der var gevinst i anmærkningsfeltet allerede ved det første barn i ægteskabet Olivia Wilhelmine Frederikke NIELSEN (1866- ):

Ægteviede den 14de Mai 1865 i Frelserens Kirke p. Christianshavn.

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1857-1870, KM, Fødte piger – opslag: 77 af 140 opslag.

Klædefabrikken har altid interesseret mig, og jeg har noteret:

“I “Fabrikssamfundet: frihed – forsørgelse – forretning?”, Brede Klædefabrik 1880-1930 af museumsinspektør Lykke Lafarque Pedersen har jeg fundet følgende om Jens Nielsen:

“De ældre kvinder var heller ikke sikret bolig på fabrikken, hvis manden døde. Et eksempel herpå kan nævnes, hvor manden havde arbejdet 15 år på fabrikken: Og otte Dage efter Mandens Død kom Dawerkosens Forvalter, Jens Nielsen, med Ordre til, at Enken skulde ud – og det snart. Dog kunde hun nok, af Hensyn til Mandens Fortjenester, bo der i 8-14 Dage, mens hun søgte Husly andet Steds. Er det ikke smukt?””

Jeg har desværre ikke kunnet genfinde Lykke Lafarque Pedersens artikel; jeg ville ellers meget gerne læse den igen. Den findes i “Tidsskrift for arbejdsliv” og er udgivet i 1999.

Hun arbejder ofte sammen med museumsinspektør ved Københavns Bymuseum Niels Jul Nielsen, der blandt andet har skrevet artiklen “Arbejdere og ledelse på Brede Klædefabrik 1850-1950”, som findes i “Arbejderhistorie – Tidsskrift for historie, kultur og politik 2001-4”. Den har jeg heldigvis i bogform.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Archive for category: Slægt

Her bor jeg