Vilde udokumenterede slægtshistorier
Der skal kilder på alt!
Indholdsfortegnelse
Vilde udokumenterede slægtshistorier
Min tipoldefar Jens NIELSEN (1837-1905) var forvalter på Brede Klædefabrik, og lige da jeg begyndte at samle slægtshistorien, fik jeg en masse oplysninger fra Mogens Hansen i Frederikshavn, og dem var jeg glad for. Men dengang havde jeg selvfølgelig ikke erfaring nok til at vide, at jeg skulle spørge, hvor han havde sine oplysninger fra. Nu sidder jeg 21 år efter og undrer mig over, hvor de dog kommer fra. Det kan være, det er sandt, og det er selvfølgelig både sjove og spændende historier, der gør slægtshistorien levende, men hvad byggede han dem på? Det ville jeg gerne have vidst.
Teksten i de firkantede parenteser [ ] er min:
Jens Nielsen vokser op på landet i Undløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, men flytter – formentlig sidst i 1850’erne – til København. [Flytningen på dette tidspunkt har dog ikke kunnet bekræftes via gennemgang af Undløse sogns Afgangsliste, der ellers synes at være minutiøst ført].
Det siges [af hvem og hvornår?], at Jens Nielsen fik arbejde i et bageri i København, men ikke kunne tåle arbejdet. [Han kunne måske ikke tåle brødlugten i bageriet 🙂 ]
Han søger plads på Brede Klædefabrik. Han får jobbet og gifter sig med Ane Margrethe. Jens må have gjort arbejdet godt, for han bliver senere forvalter på Brede Klædefabrik.
Jens Nielsen var nok den alvorlige i familien, medens Ane Margrethe havde et lettere sind. Når der var karneval på fabrikken i Brede, måtte hun ikke komme med, men når han var taget af sted for at holde styr på gemytterne, tog hun maske på alligevel og dansede rundt for næsen af manden. Hun skulle så blot sørge for at komme hjem, inden festen sluttede, og inden maskerne faldt.
I november 2024 sidder jeg endnu en gang og læser, hvad Mogens Hansen fortalte mig for så længe siden – formentlig i mine første år som slægtsforsker for ca. 20 år siden – og jeg er meget i tvivl om, hvad han bygger/byggede sin fortælling på. Hvad er hans kilder? Det er sikkert alt sammen sandt, men jeg savner en eller anden form for kildeangivelse.
Hvor går grænsen?
På den ene side har jeg alle mine rå data, som jeg sætter en stor ære i. Og på den anden side vil jeg gerne skrive bogen om menneskerne med tilknytning til Brede Klædefabrik, men hvis jeg kun skriver om det, jeg kan dokumentere, bliver det en vældig kedelig bog, som ingen gider læse. Det har jeg selvfølgelig ingen interesse i. Hvor går grænsen?
Jeg har nærmest ingen fantasi, for fantasi bygger på følelser, og det er ikke min stærke side. Jeg er mere faktabaseret, og det er måske en “skæbne”, jeg deler med mange andre slægtsforskere? Hvordan ser det ud med din fantasi?
Da jeg skrev 200 ord om min indvandrende oldefar, gik det alligevel ganske godt, og jeg kunne have skrevet meget mere. Måske lå han i sin seng aftenen før, han skulle afsted og kunne ikke sove? Måske var han bekymret for om toget gik til tiden? Måske var han reelt bekymret for, om han kunne gøre arbejdet godt nok til direktør Daverkosen? Måske var han bange for, om han ville komme til at savne sin mor for meget? Overvejede han, hvordan det blive at være indvandrer?
Jeg er meget spændt på, hvordan det vil gå med skriveprocessen. Indledningsvist er jeg meget spændt på at mødes med forfatteren til bogen om at skrive om slægten: Marie Østergaard Knudsen.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Skønne historier, men en kilde ville jo ikke skade.
@ Charlotte
Hvad søren – hej igen. Velkommen.
Næh en kilde ville være dejlig. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg dengang havde vidst, at jeg skulle spørge Mogens Hansen, hvor han havde det fra.
Ja, jeg har testet ind i mellem, og pludselig virkede det bare 😉
Jeg har ikke så mange af den slags historier – mere sådan nogen som: Min mormor fortalte at hendes bedstemor var gift med en spansk soldat, der var trukket i kvindeklæder for at blive i landet og oldemor kom fra et fjernt land, hvor hun havde forført en greve … og alt, hvad jeg kan finde i kirkebøgerne, er sydsjællandske indsiddere 😉
@ Charlotte
Herligt. Welcome back. Du ved godt, at IT er en forkortelse for “Irriterende Ting” ikke?
Altså de der spanske soldater, dem er der vist mange, der har hørt om. Jeg har ikke selv nogen. Det tætteste jeg kommer på Spanien er, at “(min egen) Morfar skriver i sine erindringer, at hans mor døde af Spansk Syge, men det er ikke rigtigt jfr. dødsattesten. Tub. Pulm. = Tuberkulosis Pulmonaris = Lungetuberkulose”. Skulle du evt. være interesseret, finder du min oldemor her i TNG: https://tng.stegemueller.dk/getperson.php?personID=I208&tree=HBS
Hehe, nej det vidste jeg ikke. Den forkortelse vil jeg huske nu.
Sjovt at du også har et fætter-kusineægteskab tilbage i familien. Hos mig er det mine 2xtipoldeforældte, der er fætter og kusine – viet i 1834
@ Charlotte
Åh, de der fætter-kusineægteskaber driller mig altid. Jeg bliver så forvirret af dem, men du har helt ret. Onkel Sigvard og tante Kis = Kirsten, ar fætter og kusiner. Og jeg tror også, der er noget fætter/kusineværk “way back” i min tyske Stegemüller slægt, men sikker er jeg endnu ikke.
Engang var det jo “i de forbudne led”, fordi man troede, at børnene vil blive skøre eller i hvert fald, at der var et eller andet galt med dem. Det interessante for mig er, at Kirsten og Sigvards datter = en nulvende kusine til mig, har en alvorlig psykisk sygdom (skizofreni) og altid har været meget speciel. Hendes bror = min fætter Svend Steffen Kaae, var også et meget specielt (og dejligt) menneske. Så måske er der noget om snakken?
Beg noterer af og den slags fortællinger.
Indleder med “farfar xx fortalte:” og så historien.
Jeg synes det fungerer, en klar kilde, som jeg håber bliver opfattet som en subjektiv fortælling.
@ Mia
Du har fuldkommen ret. Det fungerer fint. Sådan vil jeg også gøre, for historierne skal jo ikke gå til spilde.