/i , /af ,

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Oprydning i slægtsdatabasen

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Jeg er beslægtet med det halve Odsherred, og det går fremad med oprydningen i de menneskers data. Det er en kæmpe tilfredsstillelse af rydde op, rette fejl og tilføje nye personer. Lige p.t. er jeg i gang med Odden Sogn, hvor kirkebogen desværre først begynder 1731, idet de ældre kirkebøger brændte sammen med præstegården i 1730. Derfor kan jeg ikke komme længere tilbage end til min 6 * tipoldefar Søren OTTOSEN (beregnet 1658 – 1745).

Hvis du følger linket, vil du se hans stamdata øverst, hvor det også fremgår, at han har 100 efterkommere. Dernæst er der familie 1 og 2. “Familie 1” er ægteskabet med Maren CHRISTENSDATTER, og “Familie 2” er ægteskabet med Kirsten MOGENSDATTER, der er min 6 * tipoldemor, som døde i 1739.

Forklaring af visningerne i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Ruller du længere ned ad siden med Søren OTTOSEN, finder du et begivenhedskort, som virkelig ikke er den store videnskab, men alligevel er en rimelig illustration af, hvor de forskellige begivenheder fandt sted. Herefter følger en notesektion og nederst en sektion med kilder. Ser du fx på kilde nummer 3, fremgår følgende:

  1. Jeg bruger salldata: AO Salldata – KB
  2. Kilden til denne begivenhed er angivet den 17. januar i år
  3. Den præcise kildeangivelse er: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 159 af 200 opslag
  4. Da det er en primærkilde, har den den højeste grad af troværdighed: 4. Troværdigheden angives i Legacy.
  5. Selve indførslen i kirkebogen: “1746. Dom. 3 Adventus Søren Ottesen 87 Aar.”
  6. En note som måske i virkeligheden mest er til mig selv: Kirkeåret 1746 = Kalenderåret 1745. 

Denne metodik findes på alle personer og er bedst på de 1.801 personer, jeg har gennemgået og/eller tilføjet siden den 4. august 2022.

Jeg er nået langt med gennemgangen af Odsherred

Kirkebøgerne gemme ofte historier

“Lars PEDERSEN er ægtemand til Inger PEDERSDATTER, som er stedmor til Jens NIELSEN, som er 4. tipoldefar til Hanne B. STEGEMÜLLER.”

Lars PEDERSEN døde af i juli 1787 at falde af en hestevogn på en bakke.

Kilde: Holbæk Amt, Ods, Odden, 1731-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 180 af 200 opslag

Kirke-Aaret 1787. d. 8de Julij. Dom 5 p. Trin. blev begravet Gaardmand ung. Lars Pedersøn af Yderbye, 53 Aar gl. – Liig-Prædiken holden over Søndags Evangelium. NB han var med heste og Vogn nedfalden af en Backe og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans Begravelse.

Følger du linket til ham, vil du se, at der er noget mere “kød på” data om ham end om Søren OTTOSEN ganske enkelt fordi, vi er længere fremme i tid

ChatGPT: Gennemgangen er færdig om fem år

Jeg er meget begejstret for ChatGPT, fordi man kan skrive i menneskesprog til robotten. Det er en modsætning til fx at google sig frem til et svar. Jeg har fået ChatGPT til at beregne, hvornår jeg omtrentligt vil være færdig med gennemgangen. Et eller andet sted læste jeg, at det kan betale sig, at “tale” pænt til robotten, så det bestræber jeg mig på.

Herunder viser jeg dialogen med ChatGPT, som kommer frem til, at jeg – baseret på de hidtidige resultater – vil være færdig i januar 2030. Det er selvfølgelig behæftet med nogen usikkerhed, men det er bedre end ingenting. Og i hvert fald kunne jeg ikke selv have beregnet det.

Er det ikke bare fascinerende?

Hej igen

Vi har denne meget lange tråd, som handler om min gennemgang af min slægtsfil.

Jeg begyndte på gennemgangen den 4. august 2022. Filen rummer i dag i alt data om 4.641 personer. Jeg har indtil i dag gennemgået 1.801 personer.

Af disse 1.801 er 500 personer nye, fordi jeg har fundet ud af, at jeg manglede nogle (fx dør en kendt person, og så gifter den efterlevende sig igen). Det vil sige, jeg også, inden jeg er færdig med at gennemgå hele filen, vil finde ud af, at der skal tilføjes flere nye personer.

Kan du beregne et cirka-tidspunkt for, hvornår jeg vil være færdig med min gennemgang?

python

# Indtastede data
from datetime import datetime, timedelta

start_date = “2022-08-04” # Startdato for gennemgang
today_date = “2025-02-03” # Dags dato

total_people = 4641 # Samlet antal personer i filen
reviewed_people = 1801 # Antal gennemgåede personer
new_people_found = 500 # Nye personer tilføjet

# Beregning af tid pr. person (historisk tempo)
start_dt = datetime.strptime(start_date, “%Y-%m-%d”)
today_dt = datetime.strptime(today_date, “%Y-%m-%d”)
elapsed_days = (today_dt – start_dt).days # Antal dage brugt hidtil

# Antal personer der stadig mangler gennemgang
remaining_people = total_people – reviewed_people

# Gennemsnitlig hastighed: personer gennemgået pr. dag
review_rate = reviewed_people / elapsed_days

# Skønnet nye personer der vil blive tilføjet, baseret på nuværende rate
new_people_rate = new_people_found / reviewed_people # Andel nye pr. gennemgået person
estimated_new_people = remaining_people * new_people_rate
total_remaining = remaining_people + estimated_new_people # Samlet antal tilbage at gennemgå

# Beregning af forventet færdiggørelsesdato
days_needed = total_remaining / review_rate
completion_date = today_dt + timedelta(days=int(days_needed))

completion_date.strftime(“%Y-%m-%d”)

Baseret på din nuværende hastighed og det skønnede antal nye personer, du vil opdage undervejs, vil du være færdig med gennemgangen omkring den 24. januar 2030.

Dette tager højde for både de personer, du allerede har gennemgået, og det faktum, at du sandsynligvis vil tilføje flere nye personer undervejs. Hvis din hastighed ændrer sig, kan dette tidspunkt selvfølgelig rykkes frem eller tilbage.

Hvis du vil færdiggøre arbejdet hurtigere, kan vi også beregne, hvor mange personer du skal gennemgå pr. måned for at afslutte det tidligere. 😊 ​

​Det er super fint sådan. Jeg er glad for dit svar. Det kan være, jeg senere vender tilbage med et ønsket sluttidspunkt.

Tak for hjælpen!

Det var så lidt! Jeg er glad for, at du kunne bruge svaret. 😊 Du siger bare til, hvis du senere vil have beregnet, hvor hurtigt du skal arbejde for at nå et bestemt sluttidspunkt.

Held og lykke med resten af gennemgangen – og god fornøjelse med dit slideshow og din slægtsforskning! 🔍📜✨

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/11 Kommentarer/i , /af ,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig?

Foredraget vil blive en smule “nørdet”, men jeg vil forklare alt, så du kan gå hjem og arbejde med dine egne data og bruge ChatGPT til at hjælpe dig.

Det er meget hurtigere og nemmere at bruge ChatGPT end at søge med Google. Det skyldes blandt andet, at du kan skrive på menneskesprog til ChatGPT, mens du skal kende de helt rigtige termer, når du vil søge med Google. Hvis jeg var Google, ville jeg være bekymret for min forretningsmodel!

Foredraget vil handle om at tilføje en masse af de data, der nu findes online, og det vil handle om at rette gamle fejl.

  • Der kommer nye onlinemuligheder næsten dagligt. I dag er der fx kommet en udvidet mulighed på afdøde.dk, hvor du for 89 kr. årligt kan søge i mange flere dødsannoncer. Danske Slægtsforskeres nyhedsbrev nr. 88 skriver fx den 26. januar: “Som abonnent på afdoede.dk får du adgang til oplysninger om de fleste dødsfald offentliggjort i danske aviser. Ikke-abonnenter kan kun se dødsfald, der er direkte annonceret på afdøde.dk. Du skal oprette en bruger-ID og betale, før du får adgang til de ekstra informationer.”
  • Mit favoriteksempel på gamle fejl er alle de “Husmænd”, jeg gjorde til “Gårdmænd”, fordi jeg ikke kunne skelne et gotisk H fra et gotisk G. Det er jeg vist ikke den eneste, der ikke kunne 🙂

Mit mål er at perfektionere de personer, jeg allerede har og at tilføje dem flest muligt af de nye muligheder, der er opstået i løbet af de seneste 20 år. Det var ikke meningen at tilføje nye personer, alligevel er jeg “kommet til” at tilføje 499 …, der hører til for at fuldende historien. Typisk dør en ægtefælle, og så gifter enken/enkemanden sig igen med en enke/enkemand, og så må den nye afdøde person jo også med for at fuldende billedet.

At holde overblikket

Foredraget vil også handle om, hvordan du nemt holder styr på fremdriften og processen ved hjælp af et Excelark. Excelfilen hjælper med at holde overblikket, for hvor er det nu, du er nået til?

De grønne række drejer sig om aner. Excel farver selv rækkerne grønne.

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

 

Næsten nederst har du udkast til et slideshow i PowerPoint. Der vil ske mange ændringer, udvidelser og forbedringer.

Blandt andet vil jeg fortælle lidt om, hvordan ChatGPT kan hjælpe med at oprette spændende makroer i Excel og om, hvordan simple formler kan tælle næsten hvad som helt med formlen =TÆL.HVIS, hvis data altså findes. Det vil sige, at du skal tænke dit regneark godt igennem, inden du begynder at arbejde med det. Du skal selvfølgelig registrere alt det, du gerne vil vide noget om.

Denne tæller fx hvor mange adresseforespørgsler, jeg har lavet (siden den 21. juni 2024, hvor jeg fik idéen til at registrere det) =TÆL.HVIS(L2:L1799; “*Adresseforespørgsel*”). Svaret er 54.

Jeg vil også prøve at få Excel til at komme med et bud på, hvornår jeg er “færdig” med at rydde op.

Og inden slideshowet er færdigt, har jeg helt sikkert fået flere idéer til at udvide Excelfilen.

Opsummeringer pr. 27. januar 2025
  
Tæller antal nye personer i alt 499
Hvor mange hedder Lars 26
Hvor mange hedder Niels 63
Hvor mange hedder Søren 33
Hvor mange aner er bearbejdet? 264
Gennemgåede af den totale fil ~ 38%
Antal adresseforespørgsler 54
Antal tilføjede/kontrollere dødsfald 696
Antal tilføjede/kontrollerede konfirmationer 515

ChatGPT kom med mange gode forslag til, hvad PowerPoint’en skal indeholde, og jeg mangler stadig at skrive om en del af forslagene. Det bliver godt!

Præsentation om gennemgang af slægtsfil

 

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Artikel til “Slægtsforskeren” 2/2025

Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter

Der kommer en artikel om sagen mod Bodil Sørensdatter i “Slægtsforskeren” 2/2025 med titlen “Hor, dødsstraf og Bodil Sørensdatter”. “Slægtsforskeren” er bladet til medlemmer af Danske Slægtsforskere, der udkommer i juni 2025. Da jeg på ingen måde er hurtig, har jeg arbejdet på artiklen i 1½ dag og tror, den er i orden nu. Jeg sidder og bytter rundt på ord, finder synonymer, klargør og forklarer, udvider lidt, sletter lidt osv. Derfor tager det sin tid. Andre kunne sikkert gøre det hurtigere; men jeg elsker det jo, som det er.

Jeg har haft den i høring hos redaktøren Kathrine Tobiasen, og det er altid en fornøjelse, for hun er simpelthen så god til at komme med inspirerende kommentarer og forslag til, hvad der kan udbygges lidt eller måske forklares lidt bedre. Hun forholder sig virkelig til det, man forelægger hende.

Der vil være en del jura i artiklen, men jeg skriver jo også om en retssag, så det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har prøvet at forklare det hele efter bedste evne. Da jeg læste – da man skød med bue og pil – gik jeg faktisk til retshistorie hos professor Ditlev Tamm for allerede dengang, var jeg interesseret i både jura og historie, men sagen mod Bodil Sørensdatter har gjort det tydeligt for mig, at jeg desværre har glemt langt det meste. Ditlev Tamm var en fantastisk underviser, og i forbindelse med artiklen har jeg fundet flere af hans gamle artikler frem og skrevet lidt af hist og her. Så er det i hvert fald ikke forkert.

En ting kunne jeg dog huske, og det er, at vi først i 1866 får den første egentlige straffelov, der afløser de barbariske bestemmelser i Danske Lovs sjette kapitel.

Nu er artiklen i høring hos mine samarbejdspartnere, Ole og John, der skal pudse det sidste af og tjekke, om alt er, som det skal være. Derefter er den klar.

Hvis du har lyst til at læse sagen eller bare brudstykker fra den, kan du begynde her. Alle siderne har i højre fjerdedel en bunke knapper, der fører til samtlige transskriberede sider og artikler om sagen. Det er tydeligt, hvad der er transskriptioner, og hvad der er artikler, idet artiklerne begynder med “Om …”. Du kan også fange artiklerne her.

Et humant folkefærd?

Vi danskere bryster os af, at vi er – og altid har været – et humant folkefærd med retssikkerhed og humane straffe. Det er simpelthen løgn.

  • Hvori ligger det humane i at få hugget hovedet af “… miste sin hals …”?
  • Hvori ligger det humane i, at man – hvis man fødte uden jordemoder, og barnet uheldigvis døde under fødslen – selv skulle bevise, at man ikke havde dræbt barnet med vilje (forsæt)?
  • Hvori ligger det humane i, at ved en birkeret (og sikkert også andre steder), brugte man ikke tredeling af magten (lovgivende, udøvende og dømmende), som vi kender det i dag overalt i retsplejen? Birkedommeren fungerede nemlig både som dommer og politimester på godsets område. Retssikkerhed var i vidt omfang et ukendt begreb.

Og hvad siger du fx til en bestemmelse som denne fra Danske Lovs 6-13-25, der handler om mennesker, der er gift, men ikke med hinanden, og som flere gange har sex sammen:

6-13-25
Befindis nogen Egtemand at have med anden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hinanden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Levnet, da bør hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i en Sæk og druknis.

Vores metoder har lignet dem, vi i dag kender fra Mellemøsten og nogle måske endda lidt værre. Det kan vi ikke være stolte af.

Er 1854 længe siden?

Jeg fortalte telefonisk en veninde om sagen, der selvfølgelig har optaget mig meget. Det var så sjovt, at hun syntes, at 1854 er utrolig længe siden.

Som slægtsforskere synes vi næsten, at når vi når til 1814, er vi i vor tid.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Om juraen i sagskomplekset

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Dødfødsler var en sædvanlig kendsgerning.

Når man læser dokumenterne i sagskomplekset mod Bodil Sørensdatter, der i juli 1854 føder sit og svogerens barn, er der en ting, der er slående: vil barnet ved fødslen være levende eller dødt?

I dag forventer vi altid, at det kommende barn er levende, og vi kan gribe ind, hvis det modsatte synes at være tilfældet, men ud af de mange udsagn om “hvis det er levende”, kan man måske udlede, at dødfødsler var nærmest forventelige. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at der var mange dødfødsler. Det skal man ikke have set ret mange kirkebøger for at være klar over, men jeg har ikke tidligere set udsagn fra datidens levende mennesker om det.

De mange hjemmedåb vidner om de mange levendefødte børn, man skyndte sig at få døbt, for at de skulle være beskyttede mod fortabelsen og kunne blive begravet i indviet jord, hvis de døde kort efter fødslen. Bogen “Find din slægt – og gør den levende” har side 64 en rigtig fin fremstilling af fristerne for barnedåb, og hvad der førte til de mange hjemmedåb.

Livsstraf eller forbedringshusarbejde?

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm BirkVed Dragsholm Birk kommer dommer Svanenskjold og hans fire meddomsmænd frem til, at Bodil Sørensdatter skal idømmes 1 års forbedringshusarbejde.

Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten samt Højesteret kommer frem til, at hun skal miste sin hals (dvs. livet) og hovedet sættes på en stage. Jeg er ikke helt klar over, hvad en “stage” er men tror bare, det er en ganske almindelig pæl.

Man må selvfølgelig spørge sig selv, hvordan de involverede instanser kan komme frem til så forskellige resultater for den samme “forbrydelse”. Lad os dykke ned i det.

Lidt om juraen

Udgangspunktet er 6-6-7- og 6-6-8 i kapitlet om manddrab i Christian den femtes Danske Lov (DL) fra 1783, der lyder:

6-6-7
Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet sættis paa en Stage.

6-6-8
Vorder noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, og med sin Barnefødsel i Dølsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dødt født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saasom hun sit Foster med Villie hafde ombragt.

  • Den første bestemmelse (DL 6-6-7) drejer sig om kvinder, der decideret dræber deres børn
    • Letfærdig: en kvinde, der er blevet gravid udenfor ægteskab
    • Foster: der skelnes ikke mellem ufødte og nyfødte, men barnet skal være levende ved fødslen (eller kunne hun jo heller ikke ombringe det)
    • Kvinden skal have forsæt til drab
  • Den anden bestemmelse (DL 6-6-8) drejer sig om hemmelige graviditeter og fødsler
    • At omgå sin fødsel i dølgsmål betyder, at kvinden har holdt sin graviditet hemmelig og forsøgt at skjule den, og at hun har født et afsidesliggende og øde sted
    • “De ordentligt beskikkede midler” drejer sig først og fremmest om at søge hjælp fra en jordemor (eller evt. en anden)

I dag er vores udgangspunkt “uskyldsformodningsreglen” (“… uskyldig indtil det modsatte er bevist”), som ganske vist ikke fremgår af nogen lov, men som uden tvivl er gældende. Sådan var det også under DL, hvor anklageren skulle bevise gerningsmandens skyld, lige bortset fra sager om fødsel i dølgsmål … Når det var klarlagt, at et barn var født, måtte kvinden selv bevise, at hun ikke selv forsætligt havde ombragt det.

Bestemmelserne er jo egentlig klare, så hvordan kommer birkeretten frem til andet end livsstraf?

Landsoverretten og Hof- og Stadsretten læser bestemmelserne meget tekstnært men siger ligefrem

Hun vil saaledes ikke undgaae at ansees efter L.(Lovens) 6-6-8, cfr. Art. 7.

Jeg læser det nærmest, som om de siger: “Vi kan desværre ikke komme frem til andet resultat”.

Svanenskjold og de fire domsmænd er selvfølgelig klar over, at hun har holdt graviditeten hemmelig men hvorfor? Ja fordi barnefaderen har pålagt hende det, og fordi hun var bange for sin søsters (hans kones) reaktion. Hun ved ikke, at svogeren har tænkt på at fortælle sin kone om fødslen, og at han er barnefader, og at det er hans hensigt at lade barnet vokse op blandt deres egne børn, hvis barnet i det hele taget lever. Med andre ord bliver hun under hele graviditeten presset til at holde den hemmelig.

naar tillige hensees til den aandelige Tvang, hun saavel paa Grund af Medtiltaltes Paalæg om at dølge Svangerskabet som ligeover for sin Frygt for Søsteren

Hun har født hjemme i sin seng, der står midt i stuen og altså ikke et afsides liggende sted. Hun har ganske vist ikke tilkaldte jordemoderen, og hun tilkalder ganske vist ikke hjælp fra sin far, der er tilstede i fødselsøjeblikket, men hun fortæller, at det skyldes, hun ikke tør.

Så hun

drages til Ansvar for den uforsvarlige Ligegyldighed for sit Fosters Frelse

Sagt på en anden måde:

  • Svanenskiold og hans fire meddomsmænd tolker DL forstående overfor den tiltalte, idet de vurderer, at der ikke er noget bevis for, at hun har foretaget sig noget i den hensigt at berøve sit nyfødte barn livet, hvis det i det hele taget har været i live ved fødslen.
  • Og de forholder sig til, at den tiltalte har været under et meget stort pres fra barnefaderen for at skjule svangerskab og fødsel, samt hendes frygt for søsterens reaktion på hele forløbet.

Billedet af DL 6-6-8 fra 1683 herunder stammer fra Ole Westermanns originale udgave af loven, som er gået i arv i hans familie – lidt medtaget af tidens tand og af og til mangler der nogle sider – og som hans far fik indbundet på ny. I sandhed et klenodie.

Barnelig i mose 1854 – om dommen i Dragsholm Birk

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.