/11 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Chefen skriver gerne anbefaling

Chefen skriver gerne anbefaling

Købt eller solgt

Chefen skriver gerne anbefaling

I min kontrakt med Folkekirkens Nødhjælp står, at vi efter seks måneder i Genbrug skal tage stilling til forlængelse/fastansættelse. Det har vi så gjort (på mit initiativ), og barometeret peger på solgt. Der er ikke tilstrækkeligt med opgaver.

Jeg er dybt skuffet. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget, de kan bruge!

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har brug for dette:

Jeg kan slet ikke overskue situationen nu. Jeg synes, FKN har behov for:

  • Web: Vedligeholdelse og udvikling af websites (intra- og ekstranet)
  • Sproglig gennemgang af ovenstående. (Jeg har en journalists og forfatters ord for, at jeg kan noget med sprog.)
  • Kontinuerlige sproglige gennemgange.
  • Arbejdsgangsanalyser – gerne proaktivt
  • Procesoptimering – gerne proaktivt
  • Analyser af store datasæt
  • Tværgående standardiseringsopgaver – fx har vi 50 Facebooksider, hvordan skal de så se ud på tværs? En art kravsspecifikation. Som eksempel: skal de opdateres månedligt? skal der være et billede af butikslederen? bør der være kontaktinformation på butikslederen? skal åbningstiderne vises? osv…

Herudover er jeg ikke “for fin” til noget, men jeg har ikke lyst til at arbejde med noget, der ikke er vigtigt/”rigtigt”. Det er trods alt ikke en eller anden form for jobtræning.

Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg jo altså ikke er blevet dum af at blive syg! Jeg kan stadig noget – bare ikke så længe!

At agere

Den nuværende chef vil gerne prøve at markedsføre mig i organisationen og vil gerne skrive en anbefaling . Det er selvfølgelig fint, men jeg er nødt til at skyde med spredehagl, og tage fat i Sune (den tidligere HR-chef) og i min fleksjobkonsulent i Hvidovre Kommune. Det sker i morgen. Problemet er, at Danmark jo nærmest er lukket indtil 1. august.

Jeg kan ikke holde til bare at lade stå til og se, hvad der sker. Jeg går i stykker af ikke at vide, hvad der skal ske.

Jeg har kontaktet Sune, forklaret situationen, han vil gerne hjælpe mig, og han har et netværk i NGO-verdenen. Jeg stoler på ham.

Angst

Nu var det faktisk begyndt at gå rigtig fint, og jeg havde fundet en ny platform. Den er væk nu. Jeg var enormt nervøs, var godt forberedt mv. Jeg er bange for at havne med en ny indlæggelse. Jeg har stort set grædt siden i formiddags, for jeg kan ikke overskue at skulle markedsføre mig selv igen, bygge nyt netværk, igen forklare at jeg har kompetencer, at jeg ikke er blevet dum af at blive syg, få ny chef osv…. Det tager mindst tre måneder at bygge et nyt netværk, at lære nye kolleger at kende, at finde ud af opgaverne, at finde et fodslag med en ny chef osv.

Hvor skal jeg finde kræfterne til alt det – jeg orker det bare ikke, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem det. Jeg orker ikke mere uvished.

Jeg synes, jeg har gjort alt hvad jeg kan, fx svaret telefon og e-mail på mine fridage (hurra for viderestilling), budt ind med hvad som helst, taget de opgaver som andre ikke gad (eller fordi det var billigere at lade mig løse dem). Jeg kan ikke få øje på, hvad jeg ellers kunne have gjort.

Angsten går på at alt dette havner med en ny indlæggelse.

De professionelle

Jeg maste mig ind hos min søde kontaktperson i distriktspsykiatrien i dag, og det lykkedes at få en tid hos psykologen på fredag, men altså kun præcis 60 minutter. Hun er presset, men hun tager imod mig. Og det er jeg taknemmelig for, men jeg bryder mig ikke om at leve på andres nåde og bekostning.

Det er ikke ret godt. Mit netværk er lille. Jeg har taget fat i dem, jeg kan, men det er få.

/i , , , , , , , /af , , , , , , ,

Det dufter

Salme 725

Egentlig giver ordene “Se det dufter…” ikke megen mening; alligevel Salme 725 hedder “Det dufter lysegrønt af græs”. Jeg kom til at tænke på den, da jeg i morges gik op til stationen. Nede i haven lyser forsythiaerne vildt gule. Hækkene er lysegrønne og minder om den tid, der skal komme. Tekst og musik er her. En af de gode ting ved at komme (nogenlunde regelmæssigt) i kirken er, at jeg har lært en masse nye salmer. Der er så mange skønne. Jeg har det skidt med Grundtvig, og da han har skrevet det meste af salmebogen (han var også bipolar, og skrev tit i mani. Han digtede hele natten), er det svært at komme uden om ham. Mine favoritter stammer primært fra tillægget til salmebogen, og mange af dem er skrevet af Hans Anker Jørgensen, der betegner sig selv som “kristen socialist”. Set fra mit synspunkt hænger kristendommen og socialismen meget fint sammen – de er nærmest uløseligt forbundne. Jeg ved, at mange er uenige – men pyt nu med det.

Jeg er et politisk tænkende menneske, og det vil jeg altid være, så naturligvis kobler jeg min tro med mit politiske ståsted. Jeg tænker, at Jesus var en sand socialist! Han gjorde ikke forskel på rig og fattig, men sørgede for, at de to røvere på korset også kom til orde. “Næstekærlighed” er sand socialisme!

Mine salme-favoritter er:

  • 14: “Tænk at livet koster livet”. Jørgen Gustava Brandt 1986.
  • 763: “Du, som har tændt millioner af stjerner”. Johannes Johansen 1981 og 1982.
  • 704: “Det dufter lysegrønt af græs”. Carl David af Wirsén 1889. Johannes Johansen 1985, 1988, 1993, 1995 og 1996.
  • 448: “Fyldt af glæde over livets under”. Svein Ellingsen 1971. Str. 1-5: Jens Kristian Krarup 1974. Str. 6: Jens Lyster 1978
  • 439: “Oh du Guds lam”. Oldkirkelig latinsk hymne. Tysk omkr. 1500 Dansk 1528.
    • For mig har den en lille sjov (og dum) historie: Da jeg begyndte at komme i kirken i starten af 2008, undrede jeg mig over, at alle præsterne tilsyneladende vældig kunne lide denne, for de valgte den alle hver søndag 🙂 Det var før, det gik op for mig, at den var en del af nadverritualet!
    • Jeg er fra et særdeles kirkefremmed hjem – vi kom ikke engang til jul – så hvordan skulle jeg vide, at salme 439 hører til ritualet?
  • “Hil dig, frelser og forsoner”. Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837. Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
  • “Tak Gud for denne lyse morgen”. Tekst: Inge Schrøder-Hansen 1963. Musik: Martin G. Schneider 1963.
  • “Kære linedanser”.
  • “Må din vej gå dig i møde”.
  • “Du kom med alt det, der var dig”.

Jeg hører dem ofte på YouTube, og så sidder jeg såmænd og synger med ganske ud i mit eget rum. Det er vist godt, at ingen hører det 🙂

Hos psykologen

Jeg er vild med min psykolog Anette Friis. Hun er så dygtig, og jeg synes, hun er et dejligt menneske. Jeg har fuld tillid til hende, for jeg har kendt hende siden foråret 2015, hvor hun var ansat i Psykiatrifonden. Hun kender mig ud og ind. Jeg kan få lov at være den, jeg er med en overvældende fokus på svaghederne. Hvor går jeg ellers hen med alt det, jeg ikke kan?

I dag rundede vi naturligvis internatet på Nyborg Strand. Hun har overbevist mig om, at det jo egl. gik godt: Flot på første dag – ikke godt anden dagen – dvs. det gik gennemsnitligt godt… Jeg vil prøve at spørge Dorte – den nye mellemleder – hvad det var, de så, siden de syntes, jeg skulle tage hjem? Jeg ved ikke helt, om jeg tør, men det ville være godt at få fat på. Jeg har jo mest lyst til at være en ganske almindelig medarbejder, der bare arbejder 15 timer og ikke 37. Jeg har ikke lyst til at gøre særlig meget ud af mig selv.

Fremtiden

Vores fantastiske HR-chef Sune Lyng holder op og vender tilbage til forsvaret.

I min kontrakt står, at vi skal evaluere efter seks måneder i Second Hand Unit/Genbrug. Det vil jeg meget gerne have til at ske, inden Sune holder op. Han kender historikken, og han var den første, der så mulighederne fremfor begrænsningerne med mig. Og han skaffede mig en plads i Genbrug, da opgaven i HR var løst.

Hvis det ikke ender med en fastansættelse, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Jeg leverer varen, når jeg er der, og det arbejde, jeg laver, er solidt, også selv om jeg af og til bliver sat til noget tåbeligt. Så tænker jeg bare, at jeg sparer på min sparsomme hjernekapacitet.

Nørderi

Jeg har nærmest brugt flere dage på at etablere en server på min egen PC, hvor jeg kan teste alt muligt, inden  jeg lægger det på nettet. Sikke noget bøvl… Men det er lærerigt.

Endnu et slideshow

Jeg har samlet omkring 1.200 gamle billeder som led i min slægtsforskning – og nu kan du se nogle af dem i et nyt slideshow ude i højre side.

/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

GIMP mv.

Fremragende program

Hele dagen i går hyggede jeg med at lave en guide til GIMP – du kan se den her.I øvrigt er der en guide til billedbehandling her til IrfanView, der også er gratis. De to supplerer hinanden fortræffeligt.

GIMP står egentlig for “GNU Image Manipulation Program” og er som navnet siger et billedbehandlingsprogram. Det kan nemt kan måle sig med Photoshop, og så er det tilligemed gratis.

Min version af Photoshop har en del år på bagen, alligevel kostede det adskillige tusinde kr. Jeg hygger mig med diverse nørderier, så jeg tillader mig selv at bruge penge på software og hardware i nødvendigt omfang. Så er der så meget andet, jeg ikke bruger penge på: ud at spise, biograf, teater mv. Jeg sidder jo faktisk altid bag min skærm – og det har jeg det fint med.

Faktisk har jeg tænkt, at det kunne være fedt med en større skærm. Den nuværende er 24″, men jeg mangler tit plads, når jeg har mange programmer åbne og arbejder med billeder. Nu fik jeg jo ingen feriepenge, så den kan jeg jo købe for dem 🙂

Er du mester i GIMP?

Jeg ville meget gerne afslutte guiden med et ordentligt afsnit om lag. Jeg har de billeder på plads, der skal bruges.

For nemheds skyld er det ene af dem dette, da det burde være nemt at fritlægge, når hele baggrunden er hvid.

Men uanset hvor meget jeg læser, eksperimenterer og ser YouTube-videoer kan jeg simpelthen ikke finde ud af at fritlægge de seks elementer. Eller rettere: Jeg markerer den hvide baggrund med “udflydende markering”, inverterer, bruger “Farve til alfa” fra hvid til baggrunden, der skal være gennemsigtig, men hvordan pokker slipper jeg af med baggrunden? I går lykkedes det halvvejs, da jeg gemte som .PNG, men det kan jeg ikke engang i dag.

Hvis der er en af mine kære læsere, der kan knække den nød, vil jeg være rigtig glad, eftersom det at arbejde med lag løfter billedbehandlingen et par niveauer op. Og det vil jeg gerne tilbyde mine 15.000+ brugere.

Det går egentlig ret godt:
  • Chefen er tilfreds med, at jeg klarer alle bestillingerne fra de 126 butikker, sålænge vi har en vakance. De bestiller fx prismærker, skilte, bonruller, bæreposer og alt andet, man skal bruge i en butik. Det burde de gøre via en formular på hjemmesiden. Ofte bruger de i stedet mail eller telefonbesked. Vi kan ikke pålægge frivillige at gøre tingene på en bestemt måde, og mange af de frivillige er ældre mennesker, der er usikre på nettet og ved en PC. Jeg omsætter så de sidstnævnte til formularen, sender den til mig selv og printer den ud, markerer med overstregningspen og printer pakkelabels, hvor der ikke kan anmodes om to styks, så der skal printes ad to omgange… Min forgænger ydede stor service, det kan jeg ikke helt tilbyde. Det er ikke den store intellektuelle udfordring, men det er trygt, jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan, og om end ikke andet, kan jeg foreslå nye processer.
  • Foråret er på vej!
  • Der ligger p.t. 82 guides på hjemmesiden. Jeg regner med, at jeg har skrevet 90 pct. af dem, og i hvert fald har jeg været inde over hver og en. WordPress oplyser selv, at jeg er udgiver af 73 af dem.
  • Det begynder at bære frugt. Tilbagemeldingerne er, at alle kan bruge dem, også mennesker der ikke er trygge ved en PC. Så har jeg nået mit mål med at skrive for alle.
  • Noget der ikke er så godt: Da jeg gik hjem fra Netto, var der et barn på kørebanen, der skreg. En barnecykel var kvast under en bil, der havde mistet kofangeren. Det lignede unægteligt en højresvingsulykke. Jeg er glad for, at der var andre tilstede, for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle udover at ringe 112.
  • Jeg har måske mistet en ven, og det er et stort tab, men det sidste ord er ikke skrevet i den sag. Jeg har ransaget mig selv og er kommet frem til, at jeg er et OK menneske.

Det var det hele for i dag 🙂

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Udsyn

Rundt omkring

En af de ting, jeg elsker ved FKN, er, at vi (naturligvis fristes man til at sige) har verdensperspektivet fremme i stort set alt, hvad vi laver – selv ved mine små dumme bestillinger ud til genbrugsbutikkerne og de mange manuelle processer i den forbindelse.

I dag til frokost gik snakken på Sydsudan, Yemen, Nigeria og Somalia. FN har erklæret, at sultkatastrofen her er den værste siden organisationens oprettelse i 1945 i umiddelbar forlængelse af 2. verdenskrig. Flere kolleger arbejder hårdt på at skaffe donationer, der kan afbøde bare lidt af katastrofen. Nogle af vores sædvanlige store donorer har egentlige katastrofepuljer, så vi kan være heldige – og dygtige.

Forleden så jeg i TVA, at tusindvis af børn nu er så sultne og forpinte, at de ikke har kræfter til at græde længere.

Mit hjerter krymper sig.

Imens er der nogle i ministerierne, der spiser kage for at fejre 50 stramninger i dansk asylpolitik. Der er altså et eller andet galt i dette her samfund. Og det er jeg dødtræt af. Det er David Trads også, så han postede nedenstående billede på Facebook og tog på den måde kampen op mod den såkaldte “integrationsminister”. Titlen “udvisningsminister” ville passe bedre.

Debatterne på de sociale medier

Jeg følger ret godt med i debatterne om udlændingepolitikken på de sociale medier, primært Facebook – også selvom jeg næsten ikke kan holde det ud.

Her er termerne primært: Pladderhumanister, Godhedsindustri, Vi kan ikke redde hele verden, Bekvemmelighedsflygtninge, Kulturberigere, Send dem retur, Gør som Australien, Perker, Tossegode, Velfærdsturister, Vi skal hjælpe vores egne hjemløse først – fortsæt selv.

For nu at tage det sidste først: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark – og det er 6.000 for mange! Men hvis nu alle de, der siger, at dem skal vi hjælpe først så også hjalp dem, så var der altså ingen hjemløse i Danmark længere. De kan kun kaldes “Tågehorn” – ja altså ikke de hjemløse, men dem der kæfter op. Det er snik snak uden handling.

Den Europæiske Union fallit?

Jeg er med i Enhedslisten, da jeg føler, at det er et af de eneste troværdige partier i disse år – men deres Den Europæiske Union-politik kan jeg slet ikke følge. Der står de på linje med DF, hvilket ikke er noget positivt varemærke.

Jeg tror på, at staterne kan løse flere problemer i fællesskab end hver for sig.

Da den første forgænger for det nuværende Den Europæiske Union blev dannet, kaldtes det EKS, en forkortelse for det “Europæiske Kul- og Stålfællesskab”. Idéen var udadtil et ønske om et økonomisk samarbejde, men herunder lå også, at sørge for at Frankrig og Tyskland ikke for tredje gang skulle føre bitterlig krig mod hinanden, som var det, der udløste både 1. og 2. verdenskrig.

Siden har det (naturligvis) udviklet sig, og alle kan jo historier om de krumme agurker mv. Det skal nok ses lidt efter i sømmene, men den grundlæggende idé er rigtig.

Jeg synes, Den Europæiske Union spiller fallit i disse år, hvor de ikke kan finde ud af at indføre en kvoteordning for asylansøgere, så alle lande måtte tage deres andel. Det er for nemt at sætte hegn og grænsebomme op, læne sig tilbage i ro og mag, og lade Sverige og Tyskland tage broderparten af problemerne. Jeg finder det faktisk direkte usympatisk. Og i tillæg betaler man Tyrkiet formuer for at sikre, at asylansøgerne ikke kommer længere end til Tyrkiet. Jo jo de europæiske grænsebomme virker skam ganske udmærket.

Der må snart ske et eller andet. Det første, der skal ske, er valg i både Frankrig og Tyskland. Her kan man kun håbe på en begrænset sejr til AfD og Marine Le Penn ad modum Gert Wilders i Holland.

Tjah… God weekend.