/i , /af ,

Venskab med forskellighed

Venskab med forskellighed

Jeg nyder hvert et sekund

Venskab med forskellighed.

Jeg talte med min ven om det med at kede sig ctr. ikke at kede sig. Hun har en masse interesser, jeg ikke deler og vice versa. Sådan er det at have et venskab. Vi kender hinanden på et metaplan; det sætter jeg utrolig stor pris på. Hun har fx. umådelig stor forstand på operaer, men kommer til kort, hvis jeg nu skulle begynde at tale om hjemmesidedesign; så det gør jeg ikke. Det udvikler forhåbentlig os begge! Eller også tier vi bare stille i respekt for, at vi er forskellige! Hvis man grundlæggende holder af hinanden, skal man jo ikke være enige om alting.

(Senere: det gik ikke, og vi har sagt farvel. Man skal ikke ændre mig.)

At kede sig

Min ven har forladt arbejdsmarkedet for mange år siden. For mig er det nyt ikke længere at skulle måles og vejes – og på det seneste blive fundet for let hver dag – men jeg elsker det. Jeg elsker hvert et sekund af mit nye liv.

Vi talte om det med at kede sig eller ej. Ingen af os keder os.

Nogle anskaffer sig et Netflixabonnement som det første, når de bliver pensionister – førtids- eller ej. Jeg har kontakt med tidligere medpatienter, der er tilkendt pension, fordi de er hammer-syge, og som bruger dagen på at se serier på Netflix.

Jeg har omvendt skyndt mig at afmelde mit abonnement på Netflix. Hvorfor betale 79 kr. pr. måned for noget, jeg alligevel aldrig brugte?

Kognitive deficitter

En kognitiv deficit er for mig, at jeg ikke kan holde på en historie fra den ene aften til den anden. Andre mennesker kan starte på en serie om mandagen og se videre om tirsdagen og om onsdagen. Det kunne jeg også engang, men det kan jeg ikke længere. Det er lidt træls, men det er på den anden side ikke noget, jeg begræder. Der er så meget andet, der optager mig mere.

Det sker en sjælden gang, jeg finder en film, jeg gerne vil se; jeg tænder for den, ser præamblen og tyve minutter ind i den, hvorefter det går op for mig, at jeg reelt ikke ser/lytter. Jeg har meget mere lyst til at lave noget selv, selv at være aktiv. At sidde og “glo” ind i TV-skærmen er ikke noget for mig.

Da jeg havde Parkinsonisme

Jeg tegnede abonnementet på Netflix, da jeg havde Parkinsonisme i sommeren 2020, for der var jeg alvorligt bange for, at jeg også var dement, og så kunne tiden vel gå med at glo passivt ind i en skærm?

Det gav sig allerstærkest udtryk, da jeg en morgen ikke kunne huske, hvordan man lavede kaffe. Det var frygteligt. Forestil dig, at der er noget, du har gjort mindst 14.600 gange tidligere, og og som du pludselig ikke længere kan huske, hvordan man gør. Jeg forestillede mig, at jeg skulle holde fast i livet med det alleryderste af neglene. Og at der måtte komme nogen og lave kaffen for mig! Jeg skruede op for nødkaldet og ringede til Hvidovre Kommune for at sikre mig, at det nu også virkede.

Næh – jeg vil ikke pive. ECT er godt for mig, og jeg vil aldrig nogensinde tilbage til medicinen, som var det, der fremkaldte Parkinsonismen. Jeg vil bare fortælle, at Parkinsonismen var værre end både manierne og depressionerne tilsammen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/i , /af ,

Angst for ECT 2

Angst for ECT 2

Hos psykologen

Der må ske noget med angsten for ECT!

Psykologen er så pokkers dygtig til at vende det hele på hovedet! Jeg anbefaler hende til enhver, uagtet hun vist ikke har plads til flere patienter. Hendes (lidt håbløse) hjemmeside er her.

Hun er så dygtig, og jeg er så glad for hende. Flytter hun sin praksis langt pokker i vold, må vi måske sige farvel, men jeg er jo stoppet før og kommet tilbage. Hendes telefonnummer og e-mail-adresse er nok den samme. Det vil sige, at jeg kan dukke op igen! Det vil være et stort tab og et kæmpe savn – men realiteten er, at jeg p.t. ikke har noget at komme med, og det glæder jeg mig selvfølgelig hvert sekund over, bortset fra:

Angsten for ECT

Den pludselige angst for ECT, som er er en ret indgribende behandling hver tredje uge, kan forstås som, at nu har jeg pludselig noget at miste, som jeg vil være uendeligt ked af at miste! For måske første gang i livet, har jeg ikke andet at være ængstelig for, derfor får præcis denne angst lov at fylde. Jeg er p.t. 57 år, og endelig lever jeg et liv uden ængstelse. Det er fantastisk. Så må jeg være angst hele søndagen og langt op ad mandag formiddag, til det er min tur, til de siger “ECT-apparatet er indstillet til 90 pct” og “Vi har bideskinnen klar”.

Selv har jeg aldrig tænkt, at jeg havde angst, men det mener psykologen. Og det har hun forstand på. Når jeg tænker/læser baglæns på hjemmesiden, er det tydeligt, at siden 2014 – eller 2013 – har angsten for fremtiden, arbejdsmarkedet, økonomien, boligen osv. – dvs. alle de basale ting i tilværelsen – været fremherskende.

Okay, så er jeg angst, og så må Ann Jeanet holde mig i hånden inden behandlingen, i millisekunderne til jeg sover og hvad så? Det har de såmænd nok prøvet før. De er så søde i ECT-afdelingen på psyk. i Glostrup. At det er en “fabrik”, mærker man næsten ikke.

Vil du læse mere om ECT, kan det ske her.

Nyt testamente

Mit liv er så uendeligt forandret fra dengang, jeg havde besluttet at tage en færge en vinternat i frostvejr og springe ud fra den, fordi det kunne man forvente at dø af. Det er nemlig slet ikke let at tage livet af sig selv. Dette var en af de måder, jeg kunne finde på, som ville virke. Det forsøg, jeg gjorde den 3. januar 2006, var i realiteten talentløst, men det var jeg ikke klar over på forhånd. Så havde jeg jo fundet på noget andet. Jeg husker den enorme skuffelse, da jeg vågnede op efter at have slugt 30 sovepiller, som ikke havde den ønskede effekt.

Alting er forandret fra dengang, hvor jeg havde gjort alt parat: som eksempel har jeg et testamente, der er påtegnet i Københavns Byret, der var gjort rent og smidt ud, så dem, der skal rydde op, ikke får alt for meget bøvl ud af det. Jeg ved ikke hvem, det bliver. Måske viceværten?

Dengang havde jeg ikke et ønske om at udstrække processen længere end allerhøjst nødvendigt. Nu er det i stedet sådan, at jeg håber at få mindst 30 gode år mere.

Testamentet skal ændres – det er helt galt nu om dage. De, der er indsat som begunstigede, har jeg ikke set i 20 år, måske lever de slet ikke længere?

Det er formentlig ikke mere indviklet, end at jeg kan skrive det selv, da jeg ikke har nogen livsarvinger. Jeg skal bare indsætte, hvem jeg ønsker skal overtage min opsparing – Kattens Værn, SIND eller lignende.

Jeg har en halvbror, men han skal ikke have en krone, og derfor er det nødvendigt med et testamente. Er der ikke et testamente, træder arveloven i kraft, og så vil det være ham, der skal arve. Jeg kender ham reelt ikke, og så ham sidste gang til min mors begravelse for 15 år siden. Hvorfor skulle han have så meget om 50 øre?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

/12 Kommentarer/i , /af ,

Den endelige afgørelse

Den endelige afgørelse

I forestiller jer næppe, hvordan det er

Nu har I, kære læsere, lidt og slidt sammen med mig i så mange år, så I skal straks vide, at Pensionsnævnet holdt møde i går, og i dag har sendt afgørelsen (god og effektiv lille kommune). Den lyder som følger:

“Tilkendelse af førtidspension

Påbegyndelsesdato: 19.03.2021.

Pensionsnævnet har den 08.04.2021 truffet afgørelse om:

Nævnet tilkender dig førtidspension, jfr.§ 16, jfr. § 20 stk. 1.

Pensionen er tilkendt med virkning fra den 01.05.2021, jfr. § 33, stk. 2.

Begrundelse:

  • Efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret:
    at din arbejdsevne er varigt nedsat, og
  • at nedsættelsen er af et sådant omfang, at du uanset mulighederne ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger ikke kan forbedre din arbejdsevne.”

Det var bare det, jeg ville. Det vil glæde mig, hvis I kan og vil glæde jer sammen med mig.

/i , /af ,

En klumme i POV

Billedet til min klumme i POV

Endnu en klumme i POV International

Hvis du ikke allerede kender POV International, er det en deficit, for de “publicerer både kvalitetsjournalistik af nogle af medieverdenens mest erfarne stemmer, partsindlæg og analyser fra anerkendte fageksperter og kvalificeret debatstof samt professionelt redigeret borgerjournalistik.”

De har, som de vist eneste, ingen betalingsmur. Det er ikke gratis for dem, men det er gratis for os som læsere/bidragydere. Kan du undvære bare 25 kr. om måneden i støttebidrag, bliver de så glade. Jeg støtter selv, for jeg har meget glæde af dels at læse deres publikationer, dels af at skrive for dem en gang imellem.

Jeg har også skrevet en del om POV International. Du finder posterne her.

Hvis ikke politiet havde sparket døren ind, ved jeg ikke, hvad der var sket

I dag har jeg en klumme i POV med denne overskrift. Du finder den her: https://pov.international/systemet-kan-yde-livsnodvendig-hjaelp/. Den startede med at være mindst dobbelt så lang, for jeg har en tendens til at forfalde til detaljer, som i realiteten er ligegyldige for fortællingen. Lotte og Kristian, sidstnævnte er “min redaktør”, der begge er journalister af uddannelse, har været behjælpelige med “kill your darlings”, som er en svær kunst, når man selv står som afsender. Selv synes jeg, der er kommet en hæderlig fortælling ud af det.

Og så de små ting:

  • Jeg har været hos frisøren, og det er skønt ikke længere at ligne en uplejet idiot. Vi blev enige om, at det nok var fire eller fem måneder siden, jeg sidst var der. Normalt kommer jeg hver femte uge. Jeg gav ham lidt ekstra som afbigt for de penge, jeg har sparet under nedlukningen. Han har søgt en af hjælpepakkerne, men de dækker kun udgifterne – ikke den tabte fortjeneste. Det forventes, at man har haft opsparing at leve for. Han har kone og børn, så det har været hårdt.
  • I morgen kl. 10:00 skal jeg til neurologen på Bispebjerg. Jeg glæder mig meget til at komme og fortælle, at jeg er ude af næsten al medicinen og derfor har det godt.
  • I overmorgen kl. 13:00 skal jeg i Distriktspsykiatrien. Også der kan jeg komme med fortællingen om at have det godt. Det er fantastisk. Måske er jeg bare Laila-Lalleglad, men sådan må det så være lige nu.
  • Jeg har investeret i et nyt plug-in (et tilføjelsesprogram) ‘Hummingbird’ til hjemmesiden som et led i optimeringen. Lige pt overvejer jeg dog at stoppe abonnementet og kræve min penge tilbage, heldigvis har jeg betalt med PayPal, for der er ikke andet end bøvl med det. Jeg har brugt dage (og nætter) på at få det til at fungere. Ser du af og til hjemmesiden se helt forkert ud, skyldes det dette plug-in. Heldigvis tager jeg to backups hver nat! Jeg kan således altid rulle tilbage.
  • Solen skinner, det er forår og seks grader. Så dejligt.
  • Du ønskes en god dag.