, , , ,

Det pragtfulde pensionistliv

Det pragtfulde pensionistliv

Livet uden arbejde

Det pragtfulde pensionistliv

Jeg faldt over denne skønne tegning på Facebook, og da 2/3 af de hidtidige respondenter på den lille enquete i bunden af artiklen er udenfor arbejdsmarkedet, må den have en omtale. [Jow, jow, jeg prøver at rette ind].

Det pragtfulde pensionistliv

Mit liv ligner på mange punkter tegningen herover. Ligner dit liv mit? Måske er det andre ting, du lægger i “time for fun and play” – vi kan jo ikke alle læse (tyske) kirkebøger?

“slow mornings”: Jeg elsker mine langsomme morgner med en hel kande Blå Irma-kaffe med god mælk fra Thiese, som jeg ikke skal dele med nogen. Ingen forstyrrer mig, og jeg kan planlægge dagens aktiviteter. Se TV Avisen kl. 7:00, skrive på min hjemmeside, glo på vejret osv.

“a good conversation” kan dreje sig om meget forskelligt. Nogle gange har man ikke selv meget at komme med, men måske anbefaler samtalepartneren en god podcast på DR Lyd eller en spændende TV-serie på DR. Nogle gange hæver samtalen sig op på et metaplan og andre gange er den jordnær, hvor man egentlig bare vil høre, om der stadig er liv i den anden og “holde de sociale forbindelseskanaler åbne”. Sådan er det jo med samtaler.

Og “day naps”: Der er intet så skønt som at tage en lur midt på dagen og at vide, at det kan man gøre med god samvittighed. Er man døsig, kan man lægge sig, er man ikke, kan man lade være.

Der er så meget frihed.

Da jeg ikke kunne forestille mig et liv uden at arbejde

Jeg har været så dum at lægge hele min identitet i mit arbejde, så da de “alle” i 2015 sagde “Vi synes, det ligner en pension” var mit svar “Det kan I godt glemme”.

Ergo forsøgte jeg mig med seks fleksjobs, der alle gik dårligere og dårligere. Det indså “alle”, undtagen jeg selv.

Jeg forsøgte at fylde varer op i Bilka i Hundige, men jeg holdt kun 1½ dag, for jeg kunne ikke huske, hvor de skulle stå, og jeg kunne ikke finde vej derud. Til sidst kunne jeg ikke passe et “svagpisserjob” på vist 4-6 timer om ugen hos Interflora hjemme ved egen telefon og PC. Det var ikke Hvidovre Kommune, der pressede mig; det var mig, der pressede kommunen.

“Alle” var:

  • psykologen i Psykiatrifonden (hende jeg holder ved)
  • arbejdsmarkedsrådgiveren i Psykiatrifonden
  • kontaktpersonen i Distriktspsykiatrien
  • min bisidder fra SIND.

Jeg var ganske enkelt ikke klar til at blive pensioneret i 2015. I 2021 var jeg derimod meget klar. Da jeg ringede til min sagsbehandler og sagde “Det går ikke; du må søge pension til mig”, var der ingen palaver. Jeg tror, han havde ventet på, det ville ske. Han spurgte mig, hvilke erklæringer han skulle indhente, og det rettede han sig efter. Den slags kan jeg jo godt lide 🙂

Dagen i rehabiliteringsteamet var dobbelt: Jeg var rystende nervøs og forberedt til tænderne. Jeg kunne de 50 sider (det højst tilladte antal) udenad. Det var i 2021 (vist den 13. marts) og altså under pandemien, derfor blev mødet holdt på Teams. Jeg sad med psykologen på min venstre side i hendes daværende klinik i Høje Taastrup. Hun havde på forhånd flere gange sagt “Hvis du får afslag, går vi sgu i ‘Aftenshowet’ “.

Men der blev ikke behov for at gå i ‘Aftenshowet’. De indstillede på det foreliggende til pension, og formanden for rehabiliteringsteamet sagde, da de kom retur fra den korte votering, “Er der nogen, der har kæmpet, så er det dig”. Den sætning glemmer jeg aldrig, for det var sandt. Og så var jeg leveret. Jeg græd af lettelse. Heldigvis var psykologen der.

Som med et trylleslag var alle bekymringerne fra de seneste otte år væk. Udefrakommende pres (som vi sædvanligvis kalder stress) og bipolar affektiv sindslidelse er en meget dårlig cocktail. Det vil også sige, at jeg stort set blev “rask”, da det udefrakommende pres forsvandt. Pludselig var kampen slut. Jeg kan stadig blive berørt ved tanken om den dag i rehabiliteringsteamet. Hvis jeg bliver 90 år, har en tredjedel været godt.

Til tider tænker jeg på, om jeg bare har snydt hele borgermusikken, eftersom jeg glimrende kan koncentrere mig 12-16 timer hjemme ved det gotiske – evt. på tysk. Gad vide hvordan det ville gå, hvis jeg atter forsøgte at arbejde? Det var jo egl. det, jeg forsøgte bare at planlægge i sommeren 2023. Det resulterede i to måneder på psykiatrisk afdeling formentlig med en “indvendig depression”. Jeg må hellere lade være.

Jeg læser p.t. to bøger

  1. udsnit af “Dansk kirkeret” af August Roesen (1976), hvor jeg prøver at lære reglerne for god ministerialbogsførelse. Jeg elsker en sætning som denne “De to eksemplarer af kirkebøgerne må ikke nogen nat opbevares under samme tag”. Den stammer fra et reskript fra 1812 (de fortrykte skemaer blev indført i 1812, hvor der kom orden i tingene), og vidner selvfølgelig om en tid med bindingsværk og stråtage, hvor adskillige præstegårde på landet brændte ned til grunden og med dem forsvandt sognets historie som dug for solen.
    • Jeg læste engang om mennesker med Aspergers syndrom, at det er helt normalt, at de bliver højt specialiserede på et meget lille område. Det vil jeg også! På psykiatrisprog kaldes det for at “dyrke sine særinteresser”. Til gengæld aner jeg ikke en brik om film, kunst og mange andre ting.
  2.  “En bog om hukommelsen” af Thomas Thaulov Raab og Peter Lund Madsen, FADLs forlag 2013. Jeg købte den i maj 2015, men fik den aldrig læst. Dengang kunne jeg jo ikke læse. Nu er tiden kommet. Den er utrolig velskrevet og lige til at gå til. Jeg kan godt huske, da jeg mistede hukommelsen … Det var slemt:
    • forestil dig, at du ikke kan huske, hvordan du kommer til arbejde, selvom du både har haft samme bolig og samme arbejdsplads i årevis
    • forestil dig ikke at kunne rejse længere, fordi du er bange for ikke at kunne finde hjem til dit hostel/hotel. Nu går det meget bedre, så jeg vil til Frankfurt (Oder).

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Smag for nye og gamle salmer

Smag for nye og gamle salmer

Glæden ved at synge salmer

Smag for nye og gamle salmer

I forbindelse med sprogdatabasen pr. 1. februar faldt jeg over dette fra selveste “Tante Berlinger” – og fik lyst til at genhøre en af mine favoritsalmer “Hil dig Frelser og Forsoner” (N.F.S Grundtvig – 1837):

Smag for nye og gamle salmer

Når man søger fx salmer på YouTube, får man mange frem og megen inspiration, og det gælder både nye og gamle salmer. Jeg glæder mig over at kunne ganske mange af dem næsten udenad, og savner faktisk at synge sammen i kirken, hvor jeg af forskellige årsager ikke kan komme længere.

Det var et dejligt fællesskab, og vel egl. det bedste ved at være i menighedsrådet fra 2008 – 2016, hvor jeg ikke blev genvalgt, da det er mere end vanskeligt at føre “valgkamp” fra psykiatrisk afdeling. Men det gjorde faktisk ikke noget, at jeg røg ud, idet jeg ikke trivedes med rådets sammensætning og processer.

“Du har ikke en tone i livet”

Min “mor” sagde altid, at jeg “ikke har en tone i livet”, og det er måske sandt, så jeg synger kun alene, med mindre det fx er i kirken, hvor ingen alligevel kan høre, hvem der synger hvad. Det er ikke helt nemt at smide den slags gamle etiketter fra sig, uagtet jeg gør mig umage.

Jeg er fra et sted, hvor de var vældig kreative på alle mulige områder. Jeg kunne intet af det. Jeg var boglig, men det jeg kunne, havde ingen værdi. 11- og 13-taller vægtede ingen steder. Og jeg kan da godt se, at det måske kan være svært at dele begejstringen for de fysikbøger, jeg lærte udenad fra femte klasse og frem. Men de kunne da have prøvet. Det er ikke svært at spørge “Hvorfor synes du, det er så spændende?”.

Under pandemien sendte DR1 “Morgensang” med Philip Faber hver dag, og jeg sang med hver dag, varmede stemmen op og sagde bruuuh (eller hvordan det staves). Ingen kunne høre det, og det var en fin start på dagen. Jeg kan godt lide Philip Faber. Nu hører jeg jo til dem, der stort set ikke lagde mærke til “nedlukningerne” og trivedes fint under Corona, fordi det underliggende pres om at være social for en tid var pakket væk. Det var en lettelse og helt vidunderligt, at det pludselig var legalt bare at tale i telefon.

Gamle og ældre salmer jeg holder af

  • Hil dig Frelser og Forsoner (vidunderlig melodi)
  • Nu falmer skoven trindt om land (blandt andet sunget til min fars begravelse, november 1972)
  • Agnus Dei/O du Guds Lam (det varede noget, før det gik op for mig, at den hører til nadveren – jeg troede bare, de vældig godt kunne lide den i Hvidovre Kirke. Dum kan man altid være.)
  • Alle mine kilder skal være hos dig
  • Op al den ting som Gud har gjort
  • Den signede dag med fryd vi ser
  • Til himlene rækker …
  • Det dufter lysegrønt af græs

Nyere salmer jeg holder af

  • Du som har tændt millioner af stjerner
  • Spænd over os dit himmelsejl
  • Kære linedanser (jeg er ikke klar over, om den står i salmebogen. Hvis ikke, så burde den)
  • Du kom med alt det der var dig (ditto)
  • Du, som gir os liv og gør os glade
  • Må din vej gå dig i møde

Dette kunne vi godt bruge lige for tiden

Salme 29: Spænd over os dit himmelsejl

“Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre.”

Denne kan man kun elske:
Må din vej gå dig i møde

Musik: Trad. Irsk melodi. Arr. Mikkel Vale.

Tekst: Vers 1: Per Harling, Sverige. Vers 2‐4: Holger Lissner, Danmark.

“Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din tro bevare gløden,
Og dit håb sit stærke vingeslag,
Og må kærligheden fylde dig,
Og din Gud velsigne dig og dit,
Indtil vi ses igen
Må Gud holde, holde dig – i sin hånd.”

Jeg kunne blive ved, for der er så mange skønne salmer. YouTube er inspirerende. Prøv evt. selv.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Oprydning i slægtsdata

Jeg rydder stadig op – det er skønt

Billedet herunder viser fremdriften i oprydningen, som man også kunne kalde en form for hovedrengøring. De gule rækker er direkte aner. LICHT’erne stammer fra min biologiske mormors side.

Jeg skal bare indtaste RIN-nr. (et ID fra Legacy), hvis der er tale om en direkte ane, og trykke på det lille orange ikon i Excel, så hentes fornavn(e), efternavne og kolonnen dir.anes tekst “Ja” fra en anden tabel, Legacy har genereret for mig med direkte aner i både min biologiske familie og min adoptivfamilie på en gang. Det er vældig praktisk.

Når oplysningerne er hentet, tilføjes den gule farve for at hjælpe med at bevare overblikket. Det sker alt sammen ved hjælp af en lille VBA-kode, som ChatGPT har skrevet for mig, idet jeg ikke selv kan og for 17. gang har opgivet at lære det. Min hjerne egner sig ikke til det.

Er det omvendt ikke en direkte ane, må jeg selv til tastaturet. Processen er dog efterhånden blevet ret effektiv.

Det er fascinerende, hvad man nu til dags kan sidde på hjemmekontoret og tilføje. Det holder jeg styr på i kolonnen “Stikord om ‘nyt'”, som også er data, der vælges fra en rulleliste/drop down-liste, for at de bliver konsistente. Tabellen med stikord og forklaring til dem, vises nederst i denne artikel.

Som det fremgår af kolonnen “Tilføjet nyt”, har jeg kunnet tilføje noget nyt om langt størstedelen af personerne.

Jeg rydder stadig op - det er skønt

Ikke at finde noget er også et resultat

Som det fremgår af billedet, går den aktuelle jagt på LICHT, og især Heinrich LICHT, der måske er slægtens ældste i Danmark.

Jeg har brugt meget tid på at lede efter hans død/begravelse, og jeg har fået uendeligt meget god hjælp og inspiration i Danske Slægtsforskeres forum, men det er ikke lykkedes, trods gennemgang af alle de relevante københavnske kirkebøger omkring det tidspunkt, hvor han, på baggrund af forskellige kilder, være død. Det mest sikre, vi nu kan sige er, at han er død før 11. marts 1722, idet konen da anføres som enke i forbindelse med en ejendomshandel.

I forbindelse med denne jagt har jeg lært flere nye søgemuligheder at kende.Og den evindelige læreproces er noget af det, der fascinerer mig ved genealogien. Man bliver aldrig færdig, og der er altid noget, man ikke vidste. Og da slægtsforskere er nogle meget hjælpsomme mennesker, vil de gerne lære fra sig.

Fx var jeg ikke klar over, hvordan man kunne komme fra de københavnske kvarterer til sogne via matrikelkortene på Stadsarkivets hjemmeside. Det er utrolig nyttigt, måske især når jeg aldrig har været gode venner med digdag.dk, fordi jeg aldrig har fundet noget, for jeg kan ikke finde ud af det. Jeg har rodet lidt med nogle lægedistrikter, men er aldrig blevet klogere.

Jeg var heller ikke klar over, at der findes en ordbog kaldet “HolbergOrdbog”, som rummer oplysningstidens ord fra 1700 til 1750. Heinrich Licht var nemlig “Hof Balbeer” i december 1699, og sådan en havde jeg ikke hørt om før, så jeg regnede med, at jeg læste det forkert. Det betyder i følge den nævnte ordbog “Hofbarber(er)”.

Ikke at finde noget er imidlertid også et resultat. Vi ved nu en masse om, hvor han ikke er død. Derfor er det en mulighed, at han med sit tyskklingende navn er begravet fra Sankt Petri Kirke, hvis kirkebøger om dødsfald/begravelser desværre gik tabt ved branden i 1728. Så nu må jeg i gang med at lede efter et skifte.

Der findes en fin bog om slægten, der fortæller, at Heinrich LICHT er slægtens ældste mand her i landet og at slægten stammer fra Tyskland. Bogens forfatter er H. G. Olrik og titlen er “Firmaet C. LICHT 1875-1925”. Bogen er udarbejdet i anledning af Murermester Christian Wilhelm Rask LICHTs 50 års jubilæum i 1925. Murermesteren er min biologiske tipoldefar (min biologiske mormors fars slægt).

Jeg har i flere år noteret mine ikke-fund. Først og fremmest af hensyn til mig selv, så jeg ikke om 20 nye år skal lede i de samme kirkebøger igen, men også af hensyn til de, der evt. måtte bruge mine data i TNG. Om de gør meget andet end at “høste” lidt datoer hist og her, ved jeg ikke, men de har i hvert fald chancen.


Data til rullelisten

Tabellen herunder viser de forskellige data til rullelisten og er altså de aktuelle stikord. Tabellen rummer ikke alt, og den har det også med at vokse lidt. Nu hvor jeg har gennemgået 1.163 personer, vil jeg dog tro, at jeg har fanget det meste af det, der er brug for.

Jeg rydder stadig op - det er skønt


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Jeg elsker læreprocesser

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Efter at have brugt mange timer “i selskab med” ChatGPT fik jeg endnu en gang lyst til at dykke ned i VBA’s mysterier, fordi jeg gerne vil kunne selv, og fordi jeg gerne vil kunne gennemskue bare lidt af det, ChatGPT spytter ud. Nu til dags er tilgang til viden ikke et enten/eller men et både/og.

Jeg har tidligere opgivet megen programmering, fordi min hjerne “lissom” ikke egner sig, nu var jeg bare inspireret til at prøve igen. Men hvad skal man vælge, og hvad er et rimeligt prisniveau?

Jeg kiggede på Proximos hjemmeside om VBA Masterclass for at finde ud af:

  1. Om jeg havde de rette forudsætninger?
  2. Om det var det rette kursus for mig – eller om jeg skulle sigte lavere, når jeg starter fra bunden?
  3. Om prisen var rimelig?

Siden gav ikke svarene, men firmaet er et af de få, man kan ringe til, så jeg ringede og fik en snak med Kasper Langmann selv. For fem år siden forsøgte jeg mig også med VBA. Det kan du læse om her. Der er løbet meget vand i stranden siden da. Heldigvis.

Kasper kunne – i modsætning til mig – huske, at jeg allerede da havde købt en livsvarig licens til VBA Masterclass, så han sendte da lige login-oplysningerne igen …

Det havde han jo slet ikke behøvet. Han kunne sagtens have solgt den samme vare en gang mere. Det kalder jeg kundeservice!

Det er VBA velegnet til

Det er utrolig spændende, og det er et fint kursus. Jeg er ikke nået længere end til at kunne kopiere nogle celler inkl. formatering og til at kunne farve dem røde(re) bagefter… alligevel føler jeg, at jeg har lært en masse, der vil kunne automatisere mange af de processer, jeg foretager gang på gang. Det er lige præcis det, VBA er velegnet til.

Fx laver jeg gang på gang en eksport af fx direkte aner fra Legacy og bearbejder data. En makro vil helt sikkert kunne hjælpe med det. Jeg har en VBA-kode, som ChatGPT har skrevet, så den kan jeg jo bare bruge, men når jeg er færdig med kurset, kan jeg forhåbentlig forstå lidt af, hvad den gør. og måske selv lave mindre ændringer.

Et andet eksempel er, at jeg, efter i mange år at have levet af at lave økonomistyring i statsinstitutioner, slet ikke kan leve uden at lave en månedlig budgetopfølgning. Det ligger i kalenderen til den 2. i måneden, men der kan ofte gå lang tid, før jeg får det lavet, fordi det er både kedeligt og besværligt at se, hvor pengene blev af. Det er ikke desto mindre vigtigt for næste års budget, der tager udgangspunkt i regnskabet. VBA vil sikkert også kunne hjælpe budgetopfølgningen på vej.

Det er også svært at huske alle de mange kommandoer, men herregud der var jo også engang jeg ikke kunne genvejstasterne i Officeprogrammerne. Det er bare så længe siden, jeg var begynder der. Nu har jeg glemt, at det var svært at huske CTRL + S , CTRL + O og lignende. Efter at have brugt genvejene en million gange, sidder de jo i fingrene.

Hjernens betydning for læreprocesserne

Kasper går meget op i, at man skal lære det ordentligt på hans kurser, og at man lærer ved at øve. Jeg kan jo ikke uden videre huske fx: Range(“c4”).PasteSpecial xlPasteValues.

I en af de første lektioner forklarer han dette billede:

Lærerigt VBA-kursus hos Proximo

Engang indtil 1960’erne troede man, at vi mennesker blev født med et vist antal hjerneceller, og at det var, hvad vi havde at gøre godt med livet igennem, Nyere hukommelsesforskning fra ca. 1990 og frem har heldigvis vist, at hjernen er i stand til at danne nye nerveceller langt op i voksenalderen. Kilde: “En bog om hukommelsen” af Thomas Thaulov Raab & Peter Lund Mdsen, 2013.

En “standardhjerne” består af ca. 100.000 neuroner.

Neuroner er de grundlæggende celler i nervesystemet, og de kommunikerer med hinanden via forbindelser kaldet synapser. Når man lærer noget nyt, som fx VBA-kode, sker der forandringer i netværket af neuroner og synapser i hjernen. Processen kaldes “plastiskhed” og gør, at hjernen kan tilpasse sig nye informationer.

Når man gentager en handling styrkes de synaptiske forbindelser mellem de relevante neuroner. Det bliver lettere for signalerne at passere, og informationen “lagres” således mere effektivt i hjernen. Dette er grundlaget for hukommelse og indlæring.

Så når man prøver at lære fx VBA, træner man specifikke neurale netværk til at genkende og udføre bestemte kodningsmønstre. Hukommelse er en central del af dette, fordi det er den mekanisme, der gør, at man kan trække på tidligere erfaringer for hurtigt at løse nye problemer.

Lidt populært kan man sige, at neuroner og synapser er hjernens hardware, mens indlæring og hukommelse er den software, der bliver bedre, jo mere man øver sig.

Jeg vil se, om jeg kan lære det denne gang, for jeg elsker jo læreprocesser.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.