Sommernat

Det er nat, men jeg kan ikke sove

Kugledynen er for varm, men jeg har ikke andre – det er egl. dumt, for jeg kunne bare gå ud at købe en. Men hvad kan man så lave i en sommernat?

Aktiviteter

  • Fuglene pipper så glade efter den store sommerregn er ovre.! Det er hyggeligt at høre på.
  • Jeg har fået mit højt elskede slægtsforskningsprogram Legacy 9 til at køre ret stabilt i Linux under noget, der hedder Wine, hvor man kan få rigtig mange Windowsprogrammer til at køre på Linux. Det kan være praktik, hvis man ikke kan finde et alternativ, der decideret passer til Linux. På den måde får man det bedste af to verdner.
  • Alle billederne til Legacy er bragt på plads. 1.500 billeder på et splitsekund. Jeg har en fantastisk computer og med en SSD går tingene altså rigtig stærk. Og det er min fornemmelse, at det går endnu stærkere med Linux.
  • Jeg har kæmpet (videre) med at få Ubuntu til at køre i en Virtuel Boks. Jeg har gjort Google træt, så nu opgiver jeg, og jeg lever nok også uden at lege med Ubuntu. Egentlig har jeg vel nok legetøj i forvejen…
  • Har hørt et par af psykologsesionerne fra 2015. Du milde hvor var jeg langt ude, og hvor havde jeg det dårligt. Jeg kan takke psykolog og erhvervsrådgiver for at være i live i dag. Det hele så så sort ud, og der var ingen ende på de dystre udsigter. Hold da op. Jeg er taknemmelig for det liv, jeg har fået her fire år efter.
  • Jeg har forberedt mig lidt på det patientfeedbackmøde, jeg skal til om 12 timer. Det skal dreje sig om PSI-pladserne/-konceptet (PSI står for PatientStyret Indlæggelse), og det er grundlæggende godt, men jeg synes ikke, man skal være blind for, at der også kan være tale om en stor besparelse, hvis man kan sende patienten hjem efter de fem dage, hun kan være i PSI-sengen i modsætning til en ‘rigtig’ indlæggelse på måske tre uger.  Men det er en positiv besparelse for alle parter. Det er ikke en sommerlejr at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, så de fleste vil nok helst hjem hurtigst muligt. Af og til ved man bare, at man ikke kan tage vare på sig selv, og så er psyk. det rigtig sted at være.

Og nu vil jeg gå i seng igen og prøve at sove bare en smule. Hvis nu bare de fugle kunne stoppe deres pip pip.

, ,

Virtuelle virkeligheder

Afhængig af spil?

Nej jeg bliver aldrig spilafhængig, for jeg taber altid, men jeg forstår dem, der gør for der er noget fascinerende over de virtuelle virkeligheder.

På et tidspunkt undersøgte man de spilafhængiges forhold til den anden virkelighed og konkluderede nedenstående, nemlig at der skabes relationer, der i høj grad ligner dem fra den virkelige verden:

De millioner af mennesker, der dagligt færdes i virtuelle verdener, skaber relationer, der er lige så forpligtende og virkelige, som dem udenfor spillene, konkluderer ny dansk doktorafhandling. Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/virtuelle-verdener-er-virkelighed

Min egen erfaring med de virtuelle virkeligheder

Min egen erfaring med den virtuelle verden begrænser sig til tech-grupper på Facebook og så til almindelig brug af Facebook, hvor jeg især læser om politik og af og til deltager i debatter herom.

Jeg har været med i ‘Support PC og andet’, jeg er medstifter af ‘letsupport‘, der har en associeret hjemmeside, som jeg er webmaster for, og nu er jeg så aktiv som Spørge Jørgen i ‘Linux for begyndere’.

I alle tech-grupperne har jeg kun mødt stor hjælpsomhed. Folk er bare så glade for at hjælpe, at man næsten ikke tror sine egne øjne og ører. De fleste er mennesker, jeg aldrig vil komme til at møde, men jeg føler alligevel, jeg kender dem, når vi har skrevet sammen et år eller mere. De bliver rigtige mennesker ikke bare nogle, der gemmer sig bag en skærm.

Det er slående, hvor pænt folk ‘taler’ til hinanden. Der er aldrig nogen, der fører sig bedrevidende frem på en ubehagelig måde. Det er klart, at mange ved bedre end mig  lige p.t., hvor jeg skifter fra Windows 10 til Linux Mint, men ikke et sekund har jeg følt mig set ned på eller placeret i boksen for dumme spørgsmål.

Forunderlige Facebook

Det er Facebook, der er platformen for alle mine virtuelle fællesskaber, og når folk siger, at Facebook er ved at dø, så tror jeg det ikke. Facebook kan så meget, og jeg har så meget glæde af det. Det hører med til historien, at jeg også har fået kontakt til en tidligere kollega, som jeg arbejdede sammen med for 15 år siden. Nu er vi venner.

Facebook kan noget!

, , ,

Tæt på lykkelig

lykkelig

En god følelse

Jeg føler mig tæt på lykkelig og nyder det, så længe det varer. Det kører for mig lige i øjeblikket, for jeg sammenligner med de to mareridtsår, hvor alt var uklart: hvad skulle jeg leve af, hvor skulle jeg bo, ville jeg dø eller leve, hvorfor kunne jeg ikke huske noget, hvornår skulle jeg indlægges igen osv.? 2014 og 2015 er helt væk fra erindringen, men måske gør det ikke noget, for det var alligevel et helvede af depressioner, manier, angst, frygt og dødslyst. Egentlig ønsker jeg heller ikke at huske det.

Hvad fremkalder lykkefølelsen?

Patientfeedbackmøde

De ringede fra afdelingen og spurgte, om jeg ville deltage i et patientfeedbackmøde den 19. juni om patientstyrede indlæggelser (PSI). Selvfølgelig vil jeg hjælpe, og det første ord der falder mig ind i forbindelse med PSI er ‘tryghed’. Det gør mig nærmest lykkelig at blive spurgt. Jeg har en kontrakt med afdelingen, der går ud på, at jeg til enhver tid kan komme og være på PSI-pladsen i op til fem dage. Idéen er at man skal komme, inden man har behov for en fx fire uger lang indlæggelse, fordi det er gået galt. Konceptet er genialt. Selvfølgelig er der store besparelser forbundet med PSI-kontrakterne, men jeg kan ikke se det som andet end en fordel for patienterne.

Udfordringen er at huske, at man har pladsen, når man er på vej til at blive dårlig. Det glemte jeg selv sidst, så jeg gik rundt hjemme og fik det værre og værre, og det endte med en tre ugers indlæggelse. Det var ikke godt. Måske kan jeg finde en smart anordning,, der bipper, inden det går galt, så jeg husker PSI-pladsen? 🙂

Arbejdet

Jeg arbejder som webudvikler i en lille IT-virksomhed. Det er et fleksjob, hvor jeg er ansat 5-15 timer om ugen, og jeg er meget glad for det. Efterhånden kan jeg bidrage med ret meget, og jeg kan lære chefen meget, hvilket er en stor tilfredsstillelse for mig; det gør mig nærmets lykkelig. Jeg elsker at lave hjemmesider, og jeg er ved at være god til det. Jeg tænker på at tilbyde ‘Linux for begyndere’ at lave en hjemmeside for dem, så vi kunne lave en systematiseret erfaringsopsamling.

Mit firma mangler opgaver p.t., men jeg prøver at have is i maven, for jeg er den af os to, der sidder yderst på grenen. Jeg vil kæmpe med næb og klør for at bevare jobbet, nu hvor jeg endelig har fundet drømmejobbet. Jeg finder aldrig noget, der er lige så godt.

Med arbejdet følger en lille løn, som suppleres af fleksløntilskuddet fra Hvidovre Kommune og min invalidepension fra JØP som samlet set gør min økonomi ret sund. Dette er også til forskel for de år, hvor verden var kaotisk.

Linux

Linux er leg, og jeg leger godt. Jeg elsker læreprocesserne, og jeg lærer noget nyt hver dag. Det gør mig nærmest lykkelig. Jeg kan ikke finde ud af om indlæringskurven er stejl eller mere flad. Jeg er jo halvgammel (55 år), så det er sin sag, at begynde forfra med et nyt styresystem, men jeg synes egentlig selv, det går ret godt. Der er meget at lære, og google er min ven, så jeg googler svar på alle mine spørgsmål. Og det jeg ikke kan google mig til, spørger jeg om i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere‘, som er en fantastisk gruppe fyldt med hjælpsomme mennesker.

Konklusion

Det tegner til at blive et godt liv!