,

De gamle billeder

Nyt design på slægtssiden

Forleden efterspurgte jeg en (ny) hobby, og jeg fandt sørme på noget, der kunne optage mig et par dage. Selvfølgelig handler det om slægtsforskning, som tankerne nu var sporet ind på.

For et stykke tid siden købte jeg et nyt tema til mine sider i ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding’ forkortet TNG, som jeg har brugt gennem mange år til at lægge data på nettet. Jeg havde bare ikke fået gjort noget ved det. Men det har jeg nu og her ser du det foreløbige resultat. Det har været sjovt at rode med tekst og gamle billeder.

Billedernes mangler

Jeg er dog ikke helt tilfreds endnu, da der nok mangler lidt balance i billederne. Nogle er lidt for nye i forhold til alle de gamle; men det er lige til at rette på. Måske er det rettere mine mangler…

Temaets mangler

Herudover synes jeg, temaet i sig selv har et par mangler, som jeg har skrevet til udvikleren om:

  • Nogle af tekststykkerne mangler helt en venstre margin, og
  • i nogle af tekststykkerne kan man ikke indsætte et linjeskift uden at teksten ryger ned under billedet. Det har den konsekvens, at nogle tekststykker bliver alt for lange og svært læsbare.

Alt i alt har det været to underholdende dage, og siderne er nu blevet mobilvenlige, hvilket var stærkt tiltrængt. Herudover har jeg fået sat https:// på, så det ikke længere ser ud som siderne er usikre.

,

Jeg glæder mig

Det bliver så rart

Jeg ser sådan frem til at starte i mit kommende job og til at få orden på mit arbejdsliv igen. Det er alt for mange år siden, der har været det. Det er en belastning ikke at kende dagen efter at den ene eller den anden kontrakt løber ud, eller jeg selv siger op på grund af overbelastning.

Der har været alt for meget kontakt til jobcentret, så selvom de er søde og flinke, vil jeg gerne slippe for kontakten til dem.

Starten er desværre udsat nogle dage, idet ham, der skal installere diverse programmer og headset, er blevet syg. Det er ærgerligt, men sygdom er ingen herre over.

Jeg glæder mig til at komme i gang og til at se, om jeg i det hele taget kan finde ud af det, men det burde jeg kunne. Der er noget med nogle systemer. Den del er jeg ikke bekymret for, for det er jeg som hovedregel god til.

Det er mere situationer som: “Goddag Interflora. Jeg vil gerne have en pæn buket til omkring 300 kr.” Hvordan søren ved jeg, hvad en “pæn buket” er? Jeg regner dog med, at jeg vil få en eller anden form for oplæring i sådanne spørgsmål. Herudover har jeg fået at vide, at jeg altid kan stille om til kundeservice, hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Der er altså et sikkerhedsnet.

Vagtplaner

Der vil være rullende vagtplaner:

  • Uge A: mandag, onsdag, fredag 15:00 – 17:00
  • Uge B: tirsdag, torsdag 15:00 – 17:00 plus lørdag 9:00 – 12:00
  • Højtider og særlige dage: vist nok 9:00 – 17:00, men det kan jeg ikke huske.
  • Kontakten lyder på 6 til 15 timer ugentligt.

Vi er to, der deler vagterne, og den anden er også en lidt ældre fleksjobber. Vi må bytte, alt det vi vil, bare vagterne altid er besat. Det er jo absolut rimeligt og vældig fint.

På lidt længere sigt

Jeg forventer at kunne undgå de mange indlæggelser, når jeg først er kørt ind i det nye job. Jeg forventer at få det godt og trygt i min egen lille verden med et job, jeg kan bestride og kan lide.

,

Bevægeglæde

Jeg har ikke en muskel tilbage

Det er sandt, jeg har ikke en muskel tilbage, men jeg har tænkt mig at arbejde hårdt på at få dem igen.

  1. Ved at cykle
  2. Ved at arbejde

Ad cykling

Odometeret (triptælleren) på cyklen har siden tirsdag til og med i dag bevæget sig fra 0 til i alt 42 km., og jeg er så glad for igen at kunne bevæge mig ved egen kraft. For at være uafhængig og for at kunne tage afsted, når jeg selv vil, og ikke når lokoføreren vil.

Nuvel det kræver noget. I går besøgte jeg venner i Charlottenlund og besluttede at tage cyklen de 16 km., og det gik faktisk rigtig godt. Gennemsnitshastigheden er ikke som i gamle dage (dengang ca. 20 nu 16 km./t.), men den skal jeg nok få trænet op. Havde jeg taget tog og bus havde det såmænd også taget en time. Jeg var træt i benene og kunne mærke mine sædeknogler men var tilfreds med mig selv.

I dag inviterede jeg mig selv på en kop kaffe på 808, så de kunne se, jeg kan cykle igen efter at have fulgt deres vejledning. Det gav lige 10 km. ekstra i benene.

I morgen har jeg tænkt mig at køre ned til Friheden St. bare for at se, hvor langt der er, så jeg kan blive uafhængig af den bus, der ellers skulle køre mig dertil. Fra stationen kører toget til Hundige, og jeg kan tage cyklen med i toget. Nemmere kan det næsten ikke være. Når det bliver forår cykler jeg alle 16 km. – tror jeg nok 🙂

Det er er lidt ærgerligt, at det er efteråret, ikke foråret, der nærmer sig. Men jeg er kommet i gang, og jeg føler mig glad og fri. Det er det vigtigste.

Ad arbejde

En anden måde, at få “mullerne” tilbage på, er ved at arbejde. Jeg har en eller anden forventning om, at arbejdet i “Bilka to go” (BTG) er fysisk krævende, og så har jeg bestemt også noget at indhente. Jeg har jo nærmest ikke lavet noget i fem år, og derudover har jeg hele mit arbejdsliv siddet ved en skærm. Jeg er ikke vant til at smide rundt med dåsemajs og frosne ænder. Det bliver et andet liv. Jeg er spændt på, om fysikken kan holde, men jeg kan på den anden side ikke se, hvorfor den ikke skulle kunne. De 5.000 læger, der har undersøgt mig, har aldrig fundet noget somatisk.

Jeg skal starte i BTG på onsdag kl. 08, og jeg er spændt på hele cirkusset. Jeg er indstillet på, at det vil være anstrengende den første tid. Sådan er det at være ny, også selvom jeg ikke bryder mig om det. Jeg foretrækker at være verdensmester fra dag et 🙂

De første tre måneder vil være en ulønnet virksomhedspraktik men med idelige opfølgninger. Det har jeg det faktisk okay med. Der bliver sat en retningsgivende strømpil på op til flere gange, og kan de bruge mig er det godt, og kan de ikke, er det ærgerligt.

Jeg vil gøre det bedst muligt, men bedre kan jeg heller ikke gøre det.