, ,

En dejlig dag

En dejlig dag

Retur hos psykologen

En dejlig dag

Dette skrives fra iPad – og er noget besværligt – da mit Wi-fi er nede og har været det siden søndag morgen. Der kommer en youSee tekniker i dag mellem 10 og 14. Det er længe at vente. Eksempelvis kan jeg ikke arbejde på min slægtsforskning, da jeg ikke kan se de originale kilder.

Dagen i går var så dejlig af to årsager:

  1. en dygtig med arbejder hos DSB og
  2. jeg var retur hos psykologen.

1) Den dygtige medarbejder hos DSB

Alt var kaos i toget til Holbæk, fordi der kun var to vogne, hvor der plejer at være fire. Jeg var heldig at få en plads og sad og så TV Avisen på min iPad. Jeg havde min solsikkesnor på. Solsikkesnoren signalerer, at man har et usynligt handicap.

DSB-medarbejderen hjalp en blind mand med at få en plads i nærheden af hans hjælper. Da hun var ledig, spurgte jeg om de havde en stillezone, nu hvor toget var så kort. Det regnede jeg ikke med, at de havde.

Jow da, det havde de i den anden ende af toget lige før første klasse. Der gik jeg ned og kunne sidde i ro og fred for blandt andet skoleklassen på vej på lejrtur. Det var fint, for sådan en klasse larmer meget.

Jeg traf medarbejderen ude på Holbæk station og sagde til hende, at hun skulle have stor ros for sin både både hjælpsomme og humoristiske måde at tackle kaos på.

Hun svarede “Jeg havde godt spottet dig, men du så ud til at have det godt nok med din computer. Jeg sørger altid for, at der er stillezone, men førsteklasse kan jeg godt finde på at droppe. Jeg er nemlig også udfordret, når jeg er i civil”.

Det er da ganske imponerende – og så må jeg sige, at solsikkesnoren af og til virker.

2) Retur hos psykologen

Hvor var det dog dejligt igen at være sammen med det menneske, der kender mig bedre end nogen anden. Vi brugte en stor del af tiden på en form for evaluering af min næsten to måneder lange indlæggelse. Der var nok at tale om.

Hun har en særlig evne til altid at se noget positivt i de fleste situationer. Og det er godt.

Fx mente hun, at min fornemmelse af den splittede hjerne, hvor den føltes delt i forholdet 75 pct. – 25 pct., var et udtryk for, at jeg kunne stille mig lidt udenfor mig selv og betragte hvad der skete.

Derfor var jeg også – det som medarbejderne måske opfattede som lidt negativ, og jeg selv kaldte “besværlig” – fordi jeg ikke var helt overvældet af sygdommen, som jeg plejede at være. (Det er lidt svært at forklare). Derfor opdagede jeg, når nogle overlæger i Glostrup talte ned til mig

Derfor var det også helt Anders And, at en medarbejder foreslog mig at få et sponsorbarn i Afrika, når jeg udtrykte mit behov for at foretage mig noget, der havde betydning for andre end mig selv. Det lo vi en del af.

2a) Jeg skal altid være i gang med et projekt

En læring ud fra det, der førte til, at jeg henvendte mig i Akutmodtagelsen den 29. maj, er: Jeg skal altid være i gang med et “projekt”. Det er næsten ligegyldigt, hvad projektet drejer sig om. Et projekt udfylder tomrummet. Det bevirker, at jeg kan se en mening med at være i live. Derfor er jeg også glad for at hjælpe et firma lidt med deres hjemmeside. Der har været nogle “knaster”, der skulle ryddes af vejen, men vi forsøger igen.

Det er kun godt, hvis projektet involverer andre levende væsner, men det er ikke så afgørende. Med Aspergers syndrom har man dybt inde i hjertet (eller hjernen?) ikke så meget behov for andre mennesker. 

Det plejer jeg selv at udtrykke sådan; “Jeg har ikke noget imod andre mennesker; jeg har bare ikke så meget brug for dem”. Jeg hører tit folk tale om – eller ser dem skrive om – hvor slemt det var under pandemien med de to nedlukninger. Selv opdagede jeg dem dårligt nok. Og i det omfang jeg opdagede dem, var de lidt af en befrielse på grund af fraværet af kravet om at være sammen. Til gengæld talte man mere i telefon, og det elsker jeg.

Jeg har meldt mig til et kursus om at lave podcasts, og det glæder jeg mig meget til. Der vil næppe være så meget smalltalk og deltagerne har et grundlæggende interessefællesskab. Måske møder jeg nogle, der også er interesserede i teknik o.lign. Vi vil helt sikkert alle være interesserede i formidling på en mere tidssvarende måde end lange artikler som denne. Nu til dags lytter folk, de læser ikke.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Præcise kilder i slægtsforskning

Præcise kilder i slægtsforskning

Sporet til sandheden

Præcise kilder i slægtsforskning

Hvis ens database ser ud som på et af disse to eksempler har der næppe været tid til at faktatjekke ret meget eller at angive kilder. Og det er de færreste, der har mere end 1,2 millioner – eller bare mere end 150.000 – kendte slægtninge.

Smartmatch er ikke slægtsforskning.

Præcise kilder i slægtsforskning Præcise kilder i slægtsforskning

Slægtsforskning er som at løse en gåde, hvor hvert puslespilsbrik udgør en vigtig detalje i vores familiære historie. Vi dykker ned i fortiden og følger spor, der fører os til vores forfædre og de begivenheder, der formede deres liv. Men ligesom en detektiv, der samler beviser, er det afgørende, at vi indsamler og dokumenterer vores oplysninger med præcision og omhu. Her kommer vigtigheden af præcise kilder ind i billedet.

Nu, hvor jeg selv sidder og rydder op og har glæden ved at finde og rette mine gamle fejl og tilføje detaljer, bliver det tydeligt, at:

  1. de gamle præcise kilder er en hjælp, også selv om de er henvisninger til mikrokort,
  2. der er for meget, jeg engang ikke fandt det nødvendigt at dokumentere.

Kilder som støttepiller

Kilder fungerer som støttepiller i vores slægtsforskningsrejse. De giver os troværdige beviser for vores antagelser og hjælper med at validere vores forskning. Når vi beskæftiger os med gamle dokumenter, billeder, breve, avisartikler og andre optegnelser, giver præcise kilder os mulighed for at bygge et solidt fundament af fakta. Dette fundament hjælper os med at undgå at bygge vores slægtstræ på usikre og unøjagtige oplysninger.

Forebyggelse af fejl og misforståelser

Uden præcise kilder er vi i fare for at begå fejl og misforståelser. En lille unøjagtighed i en dato, et navn eller et sted kan føre til store konsekvenser for vores slægtstræs nøjagtighed. Forestil dig at følge en gren af din slægt tilbage til en forkert person, fordi du ikke havde de nødvendige kilder til at bekræfte oplysningerne. Præcise kilder fungerer som en vagt mod sådanne fejltagelser og hjælper os med at bevare integriteten i vores forskning.

Deling og samarbejde

Når vi deler vores slægtsforskning med andre, er præcise kilder afgørende for at opbygge tillid og troværdighed. Andre slægtsforskere, familiemedlemmer eller forskere vil have lettere ved at forstå og evaluere vores arbejde, hvis de kan se, hvor vores oplysninger stammer fra. Dette letter også samarbejdet, da andre kan følge de samme spor og vurdere vores resultater.

Sådan indsamler og dokumenterer du præcise kilder

1) Spor kilderne

Når du opdager en oplysning, skal du spore den tilbage til dens oprindelse. Identificer kilden – om det er en fødselsattest, en avisartikel eller et fotoalbum. Dette hjælper med at bevare oplysningens kontekst.

2) Registrér detaljer

Skriv så mange detaljer som muligt om kilden. Dato, sted, forfatter, udgiver og eventuelle andre relevante oplysninger skal noteres omhyggeligt.

3) Digitalisér oplysninger

Gem digitale kopier af dokumenter, billeder osv. Dette ikke kun for at bevare dem, men også for nem adgang og deling.

4) Brug citater og henvisninger

Når du henviser til en kilde, skal du bruge citater eller henvisninger for at vise præcis, hvor oplysningen kommer fra.

5) Oprethold en kildeliste

Hold styr på alle dine kilder i en struktureret liste. Det gør det nemt at gå tilbage og kontrollere oplysningerne senere.

Konklusion

Præcise kilder er hjørnestenen i enhver solid slægtsforskning. De tjener som beviser for vores opdagelser, beskytter os mod fejl og bidrager til en troværdig og pålidelig forskningsproces. Så næste gang du dykker ned i dine forfædres historie, må du sørge for at indsamle og dokumentere dine oplysninger med omhu. Det er vejen til at finde sandheden og bevare vores slægtshistorie for kommende generationer.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Christen MADSEN 1805 blev ligget ihjel

Når kirkebøgerne fortæller samtidshistorie

Mestendels er oprydningen og ajourføringen hårdt arbejde, også selvom jeg elsker de dejlige detaljer og data. Jeg kan blive helt høj af at få det hele til at hænge sammen og være så rigtigt, som det nu kan blive. Det er nok en særinteresse, der følger gratis med Aspergers syndrom.

Jeg er vist igennem de første 678 personer. Der er nogle tal, der ikke helt passer sammen, så det er lidt usikkert. Men ca. deromkring.

Men så sker det til tider, at jeg ramler ind i en inskription, der sætter tanker i gang. Tanker om at det ikke er ret længe siden, Danmark så helt anderledes ud. Herregud – et par hundrede år. Hvad betyder de? Min fascination af data og detaljer drejer sig også om indblikket i historien. Det er ikke bare datoer. Datoerne udgør kun rammeværket.

Lille Christen MADSEN var fra september 1805. I hvert fald blev han døbt i Brande Kirke den 29. september samme år. Hans mor passede godt på ham, for hun sov med ham om natten. Det skulle hun bare ikke have gjort, for det endte med, at “Moderen laa Barnet ihjel om Natten”. Derfor blev han kun tre måneder gammel og blev begravet på Brande Kirkegård den 18. december 1805. Dette link fører til kirkebogen ved begravelsen.

Hvor må det være forfærdeligt for en mor at vågne op en morgen og konstatere, at man har ligget sit barn ihjel. Det kan jeg slet ikke forestille mig.

Mon ikke man havde de mindste børn hos sig i sengen om natten i vintermånederne, for at de ikke skulle fryse? Det var i hvert fald før, man bare drejede op for termostaten.

1805 er kun 18 år efter den franske revolutions begyndelse. Af en eller anden grund kan jeg altid huske 1787 – endda uden det allestedsnærværende Google. Så Christens fætre er fæstehusmænd i Nørre Askjær i Brande Sogn. Hans far er vist nok Gårdmand – jeg er ikke nået til ham endnu – med mindre, han er en af de utallige, jeg engang fik opgraderet fra Husmand til Gårdmand, fordi jeg ikke kunne læse, hvad der stod. Det er noget af det, jeg sidder og prøver at rette op på, da det er en væsentlig detalje.

Kirkebøgerne bugner af historie om et sogn

Studiet af kirkebøger for et specifik sogn gennem bare et par hundrede år giver meget viden om sognet og dets indbyggere. Jeg har virkelig meget slægt i Brande og har stor forkærlighed for sognet, fordi jeg selv boede der til maj 1973. For en del år siden kunne jeg næsten kirkebogen udenad, fordi jeg havde finkæmmet den.

Det var det sogn, jeg begyndte med i 2003, for der var morfar og hans tre søstre og deres forældre fra. Mange dygtige mennesker hjalp mig i gang, fordi de på forhånd vidste så meget om sognet. For bare at nævne nogle stykker drejer det sig om Villy Sørensen dernede i München, Aksel Thomsen og Arne Feldborg. Måske vil jeg en gang være i stand til at hjælpe nogen i gang?

Men nu til dags søger man jo bare med Google, hapser det man skal bruge, og lader hånt om at blive meget klogere. Det er synd for de nye slægtsforskere. Hvordan skal de nogensinde lære håndværket?

Jeg genkender de specielle navne i Brande:

  • “Månson” var mormors malermester,
  • “Himmelstrup” var mormors læge,
  • “Hauge” hørte til en Gunnar Hauge, som min far tale om; det var noget med fabrikken,
  • “Martensen”, en meget tidlig klædefabrikant, min far var direktør på Martensens fabrikker og vi boede på Martensens Allé 2,
  • “Schnedler” – hrm, tjah, jeg ved ikke helt, hvorfor jeg genkender det; formentlig bare fordi det er så specielt,
  • “Baunsgaard” er bare mit eget “B.”, som jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om at hedde, og derfor vises det aldrig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Vågen, klar og orienteret

Vågen, klar og orienteret

Et lille lys i mørket

Vågen, klar og orienteret

“Vågen, klar og orienteret” forkortes i journalerne oftest til “VKO”, så jeg er altså “VKO” lige nu, hvor kl. er 04:05,, og det har jeg i øvrigt været i ¾ time. Ikke en gang harekillingerne er stået op, så der var ikke noget at holde øje med i haven.

Det sagde “pling” inde i hovedet, og så kørte tankemaskinen som sædvanligt.

Bjørn Afzelius: Sång till friheten

På LP’en “innan tystnaden …” sang Björn Afzelius “Sång till friheten”, der lige så godt kunne hedde “Sång till vänskap”. Noget af teksten er (og pardon my Swedish):

Du er det finaste jag vet. Du er det dyraste i värden … Du är min ledestjerne og vän

En kær gammel – og tidligere – ven er pludselig dukket op i e-mailens indbakke, og det har vakt en usigelig glæde hos mig. Det er lige før, det overdøver frygten for alt det fremmede i Glostrup. Vi talte 1½ time i telefon i aftes. Det var som en stemme fra “det ydre rum”, hvor jeg pludselig følte mig som en form for “normal” for en stund. Vi talte som altid om alverdens ting. Vi nåede ikke den katastrofale nedslagtning af kandidatstudierne, men den må vi tage næste gang.

Min ven har et stort intellekt og er vildt godt begavet. Hun forstår spørgsmål om “Livets mening” og begrebet “Eksistens” og hun tør tale om dem. Præster er kloge mennesker!

Det er helt modsat reservelægen, der sagde, at jeg bare skulle lade være at tænke så “dubt”, hvormed hun mente “dybt”. Hun mente, jeg “overtænker”, og det kan der sikkert være noget om.

Jeg spurgte, om det så betød, at jeg bare skulle ændre min personlighed inden den 10. juli, hvor overlægen er retur fra ferie. Det gjorde det dog ikke, det var mere noget med at lægge små planer … Hvad de lige skulle gå ud på, har jeg heldigvis glemt. Og jeg forstår ikke, hvordan de små planer skulle hjælpe mig til et overordnet mål med livet.

Samtalen med min ven var også et lille lys i mørket. Jeg må have købt flere Piet Hein-stager og begynde at tælle dem sammen. Der er måske noget, der begynder at ligne noget?

Angsten for ECT

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det; måske skal jeg slet ikke tænke på det, for det bliver ikke anderledes af det. Men det vil jeg jo kalde “fortrængning, der sædvanligvis ikke er noget positivt.

Jeg ved, at jeg vil lægge mig på lejet, tårerne vil trille, og jeg vil føle mig som en idiot (bare tanken …). Jeg er helt ude af kontrol i den situation, og meget af angsten drejer sig om kontroltabet.

Jeg håber, J er der til at holde i hånd, nu hvor “min sygeplejerske” ikke er der længere.

Jeg skal hjem for en kort stund

Det er lykkedes at skaffe udgang i ca. fem timer, hvor jeg skal hjem for at lukke min rengøringsdame ind og være der, mens hun er der i de 2½ time. Jeg aflyste sidste måned, så selvom jeg stort set ikke har været der siden den 29. maj, er der sikkert noget gammelt støv mv. at fjerne.

Jeg betaler mig fra at få gjort rent hver fjerde uge, for realiteten er, at jeg ikke fik det gjort selv, og selvfølgelig skal der gøres et eller andet, selvom der ikke bliver videre beskidt af, at jeg sidder ved mit tastatur. Jeg føler mig sindssygt privilegeret over at kunne det. Det holder sikkert kun, til jeg bliver folkepensionist. Så kommer der nok andre boller på suppen; jeg nyder det indtil da. Jeg bruger firmaet HappyHelper og er godt tilfreds.

Folk siger ofte om (andres) privatøkonomi “det handler om prioritering”. Jo tak – men det forudsætter, at man har noget at prioritere med. Man er priviligeret, når man har noget at prioritere med.

Og så blev kl. 05:25. Jeg må ud at holde øje med harekillingerne! De må da være vågnet?

Opdatering 06:28: Der er tre harekillinger, de to af dem leger, hopper op og ned sammen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.