Glæden ved at glæde mig
Turen til Frankfurt (Oder)
Indholdsfortegnelse
Glæden ved at glæde mig
Frankfurt an der Oder er ikke så eksotisk som mine tidligere rejser Asien rundt, men glæden er måske større? Turen sætter nemlig punktum for ti år, hvor jeg ikke har været uden for landets grænser bortset fra forårets tur til Skåne.
Da jeg mistede hukommelsen og end ikke kunne finde vej til byen, regnede jeg med, at jeg aldrig kom ud at rejse igen, for når jeg end ikke kunne finde hjemmefra og ind til centrum, hvordan skulle jeg så kunne finde tilbage til hotellet i en fremmed by i et fremmed land? Det gjorde mig meget trist.
Nu tænker jeg, at hvis jeg farer vild, spørger jeg da bare de forbipasserende eller Google Maps til råds. Hvor svært kan det være? Men i mange år var det af mange årsager uden for min rækkevidde.
Nu glæder jeg mig over at have muligheden for at rejse igen. Der er mange ting, der skal planlægges inden rejsen, men dem har jeg styr på (pas, togbilletter og hotel), og jeg mangler egentlig bare at tage afsted. Jeg mangler dog at lave en alfabetisk liste over alle de adresser, jeg kender i Frankfurt (fra arkivalierne). Nogle af gaderne findes ikke længere, mens andre har taget navneforandring. Det ved de sikkert noget om på arkivet.
Jeg tager Snälltåget til Berlin Hbf fra Høje Taastrup, da det er mere klimavenligt end at flyve. Det koster det dobbelte og varer ca. fire gange så lang tid. Forhåbentlig snorker “makkerinden” ikke for højt, måske er hun endda sød at tale med? Det kan man ikke vide. Der er timedrift med Deutsche Bahn fra Berlin til Frankfurt (Oder). Det er formentlig bare at hoppe ombord. Det tager ca. en time, og der er ca. 80 km.
Tiden skal gå med
Selvfølgelig en tur eller to på arkivet – jeg skal have bestilt plads og arkivalier
- Tur til Guben for at se industrimuseet, der forhåbentlig stadig har udstillingen om hatte-fabrikken. Jeg tager oldefars og oldemors vielsesbillede fra 21. juli 1891 med. Måske vil de ansatte synes, det er sjovt at se det?
- Tur på kirkegården (måske er der flere?) for at fotografere gravsten, hvis der er nogle relevante
- Besøg i Sankt Georg Kirche
- Spadsereture i Sankt Georg Gemeinde
- Spadsereture i resten af Frankfurt
- Kaffe og vand på de bedste fortovscaféer
- At nyde livet
Det er min første “slægtsrejse”, men hvis det er sjovt, kan det være, det blot er den første.
Slægten er temmelig omkringfarende, så det kunne være en anledning til at se både lidt af Litauen og lidt af Polen. Jeg har læst en del om ghettoen i Warszawa og ved, at noget af området er omdannet til et museum, jeg altid gerne har villet se.
Stor tilfredshed med livet
Mange vil måske mene, at mit liv er “mærkeligt”, men jeg synes, det er godt og ønsker mig ikke mere. Når det af flere årsager har være meget op ad bakke, er der en stor tilfredshed over, at det nu går ligeud.
Når jeg står op og drikker de tre kopper morgenkaffe, overvejer jeg, hvad dagen skal gå med. En del af den går med at “lege”:
- Lige p.t. glæder jeg mig over at hjælpe en anden slægtsforsker i gang med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG). Der er en stor tilfredshed med at kunne formidle viden.
- Af og til er der lidt ny software at lære
- Måske har tankerne kreeret tilstrækkeligt indhold til en artikel på hjemmesiden, der gennemsnitligt tager 1½-2 timer at skrive – inkl. at følge hjernens veje og vildveje
- Der er stadig lidt at lave med det frivillige arbejde hos GladTeknik, men det er i aftagende
- Når man har en hjemmeside, er der altid opgaver. Der er altid noget, der pludselig ikke virker. Jeg elsker at løse problemerne.
- Forleden var skabelonen til nyhedsbrevet gået i stykker, hvordan det så end kan ske. ChatGPT og jeg havde en længere samtale om at få oprettet en ny
- Jeg trevler stadig Görlsdorf op som en del af forberedelsen til turen til Tyskland. Åh hvor jeg glæder mig.
Lille udvalg af slægtsbilleder
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg håber, du får en dejlig tur, og får set og oplevet alt det, du drømmer om – og måske mere til.
Jeg rejser ikke selv ret meget, og helst slet ikke med fly. Ikke så meget af klimamæssige årsager – det må jeg erkende – men fordi jeg er angst for at flyve. Jeg kan godt, hvis det er kortere strækninger, og det er for bøvlet at komme frem på anden vis, men jeg er absolut helst fri. Min søster brød sig også meget lidt om at flyve, så da vi for 12 år siden skulle en tur til London, tog vi nattoget fra Kolding og ned gennem Tyskland og videre til Belgien, hvor det var meningen, at vi skulle vågne friske og veludhvilede næste morgen. Vi lukkede næsten ikke et øje i den lillebitte kupé, hvor to personer ikke kunne stå oprejst samtidig. Køjerne var sådan set glimrende, men hele natten slingrede og hakkede toget sig frem, så man konstant blev vækket. Da vi næste dag nåede hotellet i London, sov vi resten af dagen. Vi var på ingen måde friske til at bese byen. Så en anden gang ville jeg prioritere en overnatning undervejs, for det er ellers skønt at køre i tog. Man får virkelig sjælen med, når man triller ned gennem Europa.
@ Glennie
Tak skal du have.
Angst er ikke godt! Det værste ved angst er, at det er irrationelt, og derfor kræver det simpelthen professionel hjælp at komme ud over det.
Det var så sandelig en anstrengende tur, I havde til London, og den kunne være gjort på tre timer med fly inkl. køerne i lufthavnene. London er måske ligefrem et af de steder, der bedst (og billigst) tilgås med fly. Du har helt ret i, at et tog, der slingrer og hakker, slet ikke er godt. Der kan man ikke sov. Jeg håber, Snälltåget er mere komfortabelt.
Hvis man rejser med tog i dagtimerne, er der virkelig gode muligheder for at få sjælen med (jeg kommer lige til at tænke på: Kan du huske, da vi hos Kirsten Gjaldbæk læste “Angst essen Seele auf?). Man kan læse en bog, man kan kigge ud af vinduet, man kan være på Facebook, og rejser man sammen, kan man måske føre interessante samtaler. Engang tog jeg toget til Paris. Det var en dejlig – men lang – tur.
Ja, jeg husker udmærket ” Angst essen Seele auf”! Den gjorde et stærkt indtryk dengang. Jeg havde fornøjelsen af at være på – meget apropos – togtur til Berlin i påsken på 1.år med Kirsten Gjaldbæk, vores søde rektor og nogle fra klassen. Det var en hyggelig og meget interessant tur til en by, som jo dengang stadig var opdelt.
@ Glennie
Det er sjovt, at du husker bogen. Den gjorde også stærkt indtryk på mig.
Det må have været en dejlig tur og så med rektor Hans Jensen …
Hans lillebitte og meget søde kone var også med. Et par dejlige mennesker! Jeg husker, at vi i Øst Berlin var ude at se en form for fritidscenter, hvor der var alskens forskellige tilbud til børn og unge. Vores østtyske guide fortalte stolt, at her var der skam muligheder for alle. Hvis man ellers var medlem af kommunistpartiet……På et tidspunkt viste en gruppe pigespejdere, hvordan de kunne gå i takt og råbe slagord. Hans sagde bagefter, at de på ubehagelig vis mindede ham om Hitlerjugend, som han som ganske ung havde oplevet på et besøg i den tyske hovedstad.
@ Glennie
Den tur ville jeg gerne have været med på, men jeg husker ikke, hvorfor jeg ikke var det.
Jeg forstår godt, at Hans Jensen drog paralleller mellem kommunistpartiet og Hitlerjugend.
Glæden ved at rejse ligger ikke mindst i det at forberede sig og – ja bare glæde sig!
Rigtig god tur.
@ Eric
Tusind tak skal du have. Det med at rejse har især du/I jo erfaring med.
Der er meget glæde knyttet til at rejse: Forberedelserne, opleve noget andet end hverdagen, tale et fremmed sprog (og mærke hvor længe siden det er man blev nysproglig student), spise fremmed mad osv.
Jeg skal først afsted den 31. juli, så jeg har stadig mange dage at glæde mig i.
Jeg synes efterhånden, og helt principielt, at det at nyde livet burde komme først for folk i vores alder. Man skal bare være klar over, at det kan blive svært, efterhånden som ens helbred bliver dårliger, så man skal virkelig huske at nyde livet, mens man kan.
Det er glædeligt, at du nu igen kan overskue at rejse til udlandet, og det er i høj grad glædeligt, at du gør det på en klimavenlig måde. Jeg så en professorinde udtale, at man bør foretage turistrejser indenfor Europa med tog og ikke med fly, selv om det tager længere. Jeg er i høj grad enig med hende, selv om der dog kan være undtagelser. Jeg synes, det er dejligt med togrejser, især når man skal så langt, at der kan være sovetog og spisevogn involveret. Man oplever en hel del af landskabet, som man bevæger sig igennem det. Det vil jeg gerne bytte med at stå i kø efter bagagen i lufthavne, hvilket jeg ikke finder nogen som helst glæde ved. Det at flyve er kun en praktisk foranstaltning. Det er ikke som i gamle dage, hvor man tog det som en slags fest.
@ Henny
“Professorinde” er et skønt ord!
Vi er helt enige om det med at nyde livet. Man skal skynde sig at gøre det, mens man kan. En dag falder man måske pludselig ned af skrivebordsstolen …
Ja, det er skønt at rejse med tog. Du har helt ret i det med spise- og sovevogne. Det er noget særligt over at stå på i den ene by og vågne op i en helt anden.
Jeg bryder mig heller ikke om de lange køer i lufthavnene. Og når man tager toget, ender man heller ikke uden for lands lov og ret. I Frankfurt lander jeg simpelthen 0,4 km. fra mit hotel.
Forventningens glæde er en god glæde, og jeg antager du vil glæde dig over de mange oplevelser, der venter forude.
@ Jørgen
Du har helt ret i, at forventningens glæde er en god glæde.
Ja, jeg vil helt sikkert glæde mig – og der er også en lille glæde over et afbræk fra hverdagen, selv om den også er god at glæde sig over.