Thunderbird

E-mail-klient

Jeg har i mange år brugt Thunderbird til at styre mine mails, og jeg har også skrevet en guide til programmet.

Programmet styrer selvfølgelig også kontaktpersoner, men jeg var nået op på 1.000, og jeg kender jo ikke 1.000 mennesker, så det var på tide at rydde op.

Jeg startede med en backup 🙂 ! Klog af skade…

Programmet kan eksportere og importere CSV-filer, det vil sige filer, hvor værdierne/felterne er adskilt af et komma. Når man trykker på “Eksporter” får man tre CSV-filer:

  • Personlig adressebog
  • Indsamlede adresser og
  • Hentede adresser

Og så er det egentlig bare at gå i gang. Man kan lette processen ved at sortere rækkerne i alfabetisk orden. Det gør det fx meget lettere at finde dubletterne. Dem har jeg en del af, uden jeg rigtig ved, hvordan de er opstået.

Apropos dubletter:

Thunderbird har rigtig mange tilføjelser/udvidelser, så man kan designe det præcis, som man ønsker. Kim Ludvigsen gjorde mig opmærksom på, at der findes en udvidelse, der kan håndtere dubletterne. Den hedder “Duplicate Contact Manager”, hvor filen, der skal hentes, hedder “duplicate_contact_manager-0.9.2-tb.xpi”. Nu har jeg sat det i gang, men jeg er i tvivl om, hvorvidt der er nogen fremdrift, nu hvor det har kørt i 40 minutter.

PS: Jeg prøvede to gange og lod det køre en time. Jeg kunne ikke få det til at virke. Den udvidelse kan således ikke anbefales.

Manuelt

Jeg kunne ikke rigtig finde et andet plug-in, der kunne håndtere dubletter, så jeg gjorde det den hårde vej. Det var alligevel ikke så galt, når de nu var sorteret alfabetisk. Jeg kom ned på 150 kontakter, hvilket er meget mere realistisk.

Herefter var jeg klar til at importere, men jeg kunne ikke få det til at fungere, skønt det er en relativt banal proces. Kim Ludvigsen måtte på banen igen. Han så lige igennem det hele og fik øje på, at mit Tema (Udseende) Walnut2 nok var det, der spærrede for importen. Han havde fuldstændig ret, for idet jeg slog Walnut2 fra, kunne importen køres.

Nyt tema

Gennem tiden har der været for meget bøvl med det tema. Jeg vil gå i gang med at finde et andet, der ser pænt ud.

 

 

, ,

Andrea Berg

Wengen, Bayern

På min første rejse til Thailand traf jeg et tysk ægtepar, Gebhard og Mieke, som jeg med årene kom til at kende rigtig godt. Vi havde mange fælles interesser; en af dem var at vandre, og i fællesskab besteg vi Kilimanjaro i august 2002. Kili er 5.892 meter højt, og det er lidt af en bedrift at komme til toppen. Men når man først står der, er det fantastisk.

De boede i Wengen i Bayern. Efter nogle år blev de skilt, og så ebbede venskabet desværre ud. Jeg ved ikke, hvordan det er gået dem.

Andrea Berg

En anden ting vi delte var den dårlige smag for musik – primært personificeret i Andrea Berg.

Andrea er en rigtig tysk schlagerdronning, som jeg bliver glad af at høre på. Det er på ingen måde stor kunst, det er bare glad musik.

Det er nok lidt dårlig smag – men jeg kan altså godt lide det. Der er især et nummer jeg lærte at kende sammen med Gebhard og Mieke, men jeg kan simpelthen ikke finde det igen. Derfor får du links til andre dele af min dårlige smag 🙂

Lyt og bliv glad!

Telefonisk

Privatsfæren

Jeg undrer mig over, at folk taler i telefon alle steder om alle emner. De taler på gaden, på cyklen, i toget, i bussen, i butikker mv. I går overhørte jeg i toget en samtale om, hvordan vedkommendes arbejdsplads gjorde, når de “fyrede folk”. Den slags bryder jeg mig ikke om at overhøre, så jeg går altid ind i stillekupéen, hvis det ellers er til at få en plads der. Det er det ofte ikke.

Det undrer mig, at der tilsyneladende ikke er nogen emner, der er for private til at blive lyttet til af vildfremmede mennesker. Efter min opfattelse hører telefonsamtaler til i privatsfæren.

Hvis min telefon ringer, når jeg er på offentlige steder, tager jeg den bare ikke. Herudover kan jeg ikke tale i telefon på gaden, for jeg kan simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt; så er det jo så nemt at lade være at tage den. De kan lægge en besked eller ringe tilbage senere. Jeg redder jo ikke liv – og det gør “afsenderen” heller ikke!

Den ringer alligevel aldrig (hos mig)

Der er opstået en kultur, hvor folk næsten aldrig ringer til hinanden. Jeg gør det såmænd heller ikke selv; jeg forsøger ikke at gøre mig bedre end flertallet. Der sendes i stedet mails, SMS, beskeder på Messenger og Facebook. Jeg har et stort netværk i Cyberspace, og det er jeg glad for, men af og til kunne det da være rart at tale med et levende menneske.