En løs forbindelse

En løs forbindelse

Alt var forsøgt

Jeg arbejder hjemmefra og det fremgår af min kontrakt, at jeg selv skal stille PC mv. til rådighed. Og det skal selvfølgelig også virke.

Først var der historien om headsettet

Firmaet sponserede et nyt headset, idet vi/jeg troede, at det var det, der var problemet med de døde kald, som jeg tidligere har skrevet om. Det er et rigtig fedt gamerheadset med fremragende lydkvalitet; så god at jeg også gerne hører musik i det.

Nye problemer

Pludselig opstod der nye problemer: forbindelsen blev cuttet midt i samtalerne eller ved tilringning kom der kun et ring. Det er meget, meget ubehageligt at sidde midt i bestilling af fx en bårebuket til 1.200 kr.  og så opleve, at forbindelsen ryger. Det kan firmaet ikke byde kunderne.

Jeg har fejlsøgt og fejlsøgt og prøvet alt. Leverandøren kunne ikke se nogen fejl, andet end at kunden evt. havde sat telefonen på mute… Det, syntes jeg, var temmelig usandsynligt. Det har været et mareridt siden i torsdags. Jeg indtager for let rollen, hvor det er mig, der skal løse problemet. Det er nok et levn fra gamle dage, hvor jeg var hovedansvarlig, men det kan jeg ikke være længere. Jeg kan simpelthen ikke holde til det. Det mærkes tydeligt.

Jeg involverede derfor min chef yderligere og spurgte, hvad jeg skulle gøre, for nu kunne jeg ikke finde på mere. Han har naturligvis stor interesse i at få løst den form for problemer i en fart. Han var hurtig til at løfte problemet højere op hos leverandøren, så der blev kigget på det af mere kompetente folk. Men de kunne stadig ikke finde nogen fejl på deres system.

Jeg løste det (næsten) selv

Pludselig kom jeg i tanke om, at Martin på et tidspunkt sagde, at mit internetkabel ikke havde det ret godt. Den lille tap/clips, der får kablet til at sidde fast i enten PC eller router, var simpelthen blevet mør og tæt på at knække. Det vil sige, at kablet ikke blev holdt ordentligt fast i PC’en.

Jeg fik fat i et nyt kabel og genstartede routeren. Herefter har jeg på tre timer haft 16 fuldgode kald men også et, hvor forbindelsen røg midt i en samtale om en stor buket. Det er ikke holdbart. Jeg har bedt min chef gå i struben på leverandøren igen, og det gjorde han med det samme.

Hvis der så bare var lidt logik i dette her, så kunne jeg leve med det.

Hvor ville jeg dog bare gerne passe arbejdet. Dette her medfører alt for mange bekymringer, og dem gider jeg ikke.

Hvem skal jeg støtte?

Hvem skal jeg støtte?

Der er så mange muligheder

I december går det helt amok på Facebook – jeg mener amok med forskellige former for indsamlinger til nogle, der har det værre end mig, og som jeg derfor kunne støtte, da jeg ikke skal købe julegaver. Jeg kunne tage beløbet, jeg ellers ville have købt gaver for, og så  dele det ud på forskellige godgørende formål.

Der er så mange potentielle modtagere: Læger uden grænser, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Kirkens Korshær, Børnehjælpsdagen, Børnetelefonen, Børns vilkår, Betalingshjælpen kun for piger, Psykiatrifonden, Sind osv.

Indtil videre har jeg syet pengene ind i madrassen ligesom Katrine Larsen i Matador, og der bliver de, selvom jeg godt kunne give en skilling her og der og føler, at jeg burde gøre det, når jeg har mere end dem, der mangler – både her i landet og i udlandet.

Betalingshjælpen kun for piger

Dette er navnet på en ‘lånegruppe’ på Facebook, hvor jeg af og til har udlånt mindre beløb og altid fået dem igen til aftalt tid helt uden problemer. Det har været i størrelsesordenen 1-200 kr. og aldrig mere end jeg tænkte, jeg kunne klare at miste.

På et tidspunkt lånte jeg så 400 kr. ud – men det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg så dem ikke igen. Låntager var helt umulig at komme i kontakt med og blokerede mig på telefonen. Beløbet var inden for en ramme, jeg tænkte, jeg kunne klare at miste, men alligevel var jeg sur, og er det stadig.

Jeg besluttede, at jeg aldrig ville låne så meget som 50 øre ud til nogen i den gruppe igen, så nu sidder jeg som en anden heks og følger med i, hvem der søger hvor meget til hvad. Jeg burde jo melde mig ud af gruppen og glemme alt om det, men det er altså en af mine usympatiske sider.

Kirkens Korshær

Denne organisation har dog fået mig til at lette på foret i madrassen, fordi jeg synes, de laver et fantastisk stykke arbejde både for de hjemløse og for udsatte familier. Her rammes jeg af tekster som at fattige børn også ønsker sig juletræ, risengrød og gaver til jul. Ja selvfølgelig gør de det, og det vil jeg gerne bidrage til. De fik de 400  kr., som jeg ikke fik tilbage. Så går det lige op 🙂

Danmission

For kun 41 kr. kan man sørge for skoleuniform, kladdehæfter og penalhus ti et år til et barn i Tanzania, hvor selve skolegangen er gratis. Alle mennesker kan undvære 41 kr., men jeg gjorde det ikke, for jeg kan jo ikke bare sådan formøble ‘formuen’ væk.

Tiggeri

Når det hele sådan går amok i november/december, minder det mig om tiggeri, der er sat i system, fordi alle organisationerne ved, at pengene sidder lidt løsere i de to måneder og at det er så let at give naivister som mig den dårlige samvittighed, der skal til for at sprætte madrassen op igen.

 

Så er der lyd

Effektivt jobcenter

Nyt headset

Så er der lydDet har været en lidt nervepirrende 1½ uge på arbejdet, idet kunderne ikke kunne høre mig i telefonen, og jeg ikke kunne høre dem. Det gav mig ondt i maven for hvert opkald, og det er jo ikke lige frem meningen med et arbejde, hvor småt det end måtte være. Jeg har knoklet sammen med leverandøren med at fejlsøge. Intet gav rigtig nogen mening. Og med en hjemmearbejdsplads har man jo ikke lige en IT-afdeling at kontakte.

Nogle mente, det var Linux, der bar skylden, nogle, heriblandt mig selv, mente det måtte være headsettet, da det var det eneste, der rigtig gav mening.

Da vi ikke kunne finde på flere måde at teste på, tog jeg sagen i egen hånd og investerede i et overlækkert gamerheadset (se billedet til højre) med den bedste lyd i højtalerne og den bedste lyd i mikrofonen. Da det blev koblet til, var problemerne ovre, og jeg var glad.

En sideeffekt er, at jeg nu kan sidde ved min Pc og høre høj musik i de fem cm store kopper uden at genere naboerne.

Min arbejdsgiver godtgør naturligvis udgiften til headsettet, som ikke var af de billigste (et Havit Hydra 2260 USB 7.1 Gaming Headset til 389 kr.) Det er så lækkert. Nu er der musik fra Spotify alt det gode gamle fra 80’erne.

Indefra: Dagmarsminde

Indefra: Dagmarsminde

Når jeg bliver dement

Hvis det forfærdelige skulle indtræffe, at jeg bliver dement, vil jeg gerne leve mine sidste år på plejehjemmet Dagmarsminde, som “Indefra” i aften viser en udsendelse fra. Det er måske en af Anders Aggers bedste udsendelser? Se med i aften på DR2 kl. 21:30 eller allerede nu og her.

En frustreret sygeplejerske

Plejehjemmet er stiftet af en frustreret sygeplejerske, der som 28-årig optog et lån på 90.000 kr. for at købe grunden i Nordsjælland. Hun følte, at hun konstant løb panden mod en mur i det offentlige system, når hun ville vægte omsorgen højst. Den var der ligesom ikke plads til. Hun blev uvenner med ledelse og kolleger på flere arbejdspladser og valgte derfor at bygge sit eget plejehjem. Det er ikke lige den alder, man ellers bygger plejehjem i.

Helt bogstaveligt

Plejehjem skal forstås bogstaveligt: pleje og hjem. De demente skal opleve al den omsorg, de kan få og det må gerne være luksuriøst. Fx varmtvandsbassinet der ligner et spabad i Vejle, og hvor en fra personalet er med i vandet, så det hele tiden er trygt for beboeren.

På et offentligt plejehjem var det sikkert aldrig gået, at en gammel dame kunne have katten ved sin side i sengen. Det er jo det, der gør de demente til de mennesker, de var engang.

Ingen korrekser den gamle dame, der fortæller, at hendes mand også bor der. Da Anders spørger, hvor han er henne, vil hun ikke svare. Det viser sig senere, at han er død for fem år siden. Hun lever lykkeligt med bevidstheden om, at han stadig er hos hende.

Der lægges vægt på, at beboerne hver dag kommer udenfor til dyrene (geder og høns) og ikke bare sidder og sygner hen med en tudekop i den ene hånd.

De vil gerne have hinandens selskab, så der er fælles gymnastik/dans, fælles mad og kaffebord, så ingen skal sidde inde på værelset alene.

Dagmarsminde har en hund, som kan minde beboerne om, at de måske selv har haft en hund engang – eller i hvert fald er der nu en at kæle med og gå tur med på den indhegnede grund. Grunden er indhegnet for at en beboer ikke i forvirring kommer på afveje og ud på vejen og markerne.

Økonomien

Hvis man flytter på plejehjem, er det typisk sådan, at hele pensionen går til at betale opholdet. Det gør den også på Dagmarsminde, der er 6.000 kr. dyrere end de kommunale tilbud, men når boligsikringen regnes ind, kan det alligevel løbe rundt. Heldigvis. Faktisk synes jeg ikke de 6.000 kr. ekstra er dyrt, når man ser, hvad beboerne får for pengene.

Demente skal også have en værdig alderdom, hvis de altså er gamle. Man kan jo sagtens være dement uden at være gammel.