Søvngængeri
Jeg er begyndt at gå i søvne
Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt, når folk beskrev, at de gik i søvne, og har tænkt, at det aldrig ville ramme mig. Men det har det altså nu.
Hver morgen kigger jeg opmærksomt efter, hvad der måtte være ændret siden i aftes, Det kan eksempelvis være at en pakke abrikoser er spist, at badeforhængene er forsøgt taget ned, at stavblenderen er snavset, at der står et stort krus med kaffegrums ved sengen og at selve dynen og puden er fyldt med kaffe eller jeg har fornemmelsen af at være blevet sparket af en hest eller at mit ene knæ er helt blodigt fra et fald.
Indtil videre takker jeg for, at jeg holder mig inde i min lejlighed. Tænkt hvis jeg også gik udenfor lejligheden og det sikkert uden nøgler; det kunne blive et værre cirkus.
Det er en meget underlig fornemmelse at gå i søvne! Jeg ved ikke, om det er noget, jeg lige er begyndt på, eller om det har stået på i lang tid. Det er i hvert tilfælde først nu jeg begynder at se sporene af det. Den morgen hvor jeg måtte i gang med at hænge badeforhængene op igen blev jeg godt nok lidt “loren” ved hele situationen. En af fordelene ved at være samboende, ville da være, at man så kan få at vide, om man gik i søvne. Der er sikkert også en række fordele ved at bo sammen, men dem vil jeg lade bære ufortalt her… 🙂