/24 Kommentarer/i , , /af , ,

Nyt job

Det var rigtig dejligt at komme på arbejde i Moderniseringsstyrelsen i dag, for alle kollegerne kom for at ønske tillykke med det nye job, og jeg kunne mærke, at de virkelig glædede sig med mig. Jeg er så lettet over at det er lykkedes at skaffe et nyt job. Det der letter mest er at slippe for angsten om kontanthjælpen.

Det er blevet afklaret, at jeg skal starte i Økonomisystemer den 11. marts. Jeg glæder mig virkelig meget.

Løntilbuddet er kommet og det skal nu drøftes mellem tillidsrepræsentanten, HR-afdelingen og mig. Umiddelbart synes jeg, det ser fint ud, men jeg har også den holdning, at man skal kæmpe for at få det så stort som muligt i udgangssituationen, fordi det efterfølgende er vanskeligt at få basislønnen justeret i opadgående retning.

/12 Kommentarer/i , , /af , ,

Diskplads

Jeg manglede diskplads

Jeg advarer: dette er et nørded indlæg.

Ved et tilfælde opdagede jeg, at både mit C-drev og mig D-drev var ved at løbe over med data, og at det var kritisk, og jeg ringede derfor til min forhandler og fik dem til at komme og installere et G-drev. Nu har jeg fået 1000 GB på G-drevet og det er rigtig dejligt. C-drevet skulle der lige tænkes over. På C har jeg kun Windows og så de filer, der automatisk bliver placeret der ved installationer. Jeg installerer aldrig selv noget på C.

Efterfølgende: Backuppen, der kørte på D-drevet, kunne ikke køre færdig, fordi drevet var fuldt, men programmet spurgte selv, hvilket drev det i stedet skulle sende data til. Jeg valgte bare mit fine nye G-drev, og så var der ingen problemer med den. Jeg valgte at slette de gamle backupfiler fra D-drevet, og det frigjorde oceaner af plads, faktisk så meget, at jeg slet ikke havde behøvet at købe det nye drev. Jeg var godt klar over at backupfiler fyldte meget, men at det var så meget, var jeg ikke klar over. Nu er status således, at jeg har 348 GB ud af 500 ledig på D og 1000 GB på G. Det er helt vildt, og jeg glæder mig bare over det. Jeg kan lagre data helt uden at tænke over det i flere år frem i tiden.

Da jeg slettede de gamle backupfiler fra D-drevet, frigjorde det af mærkelige årsager også plads på C-drevet. Der var ellers under 2 GB tilbage af de oprindelige 60 GB, nu er der pludselig 11 GB ledige. Jeg forstår ikke helt, hvordan det hænger sammen. Nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal aflyse min ordre på en ny solid state disk på 256 GB. Gode råd modtages gerne. Hvis jeg køber den nye disk, er jeg fremtidssikret i flere år, og jeg får en hurtigere disk, men det er spørgsmålet, om jeg i det hele taget har brug for det? Jeg er faktisk godt tilfreds med min nuværende solid state disk, og det var kun pladsproblemet, der fik mig til at overveje en ny.

Bonus: Da de installerede det nye G-drev, fik jeg dem til at støvsuge min pc indvendigt, så nu har jeg igen en dejligt lydsvag pc. Bare jeg turde udføre den slags operationer selv; det ser så let ud, når de gør det, men jeg tør ikke. Jeg er sikker på, at det går galt, hvis jeg selv forsøger mig.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

På kirkegårdsvandring

Lad gravstenene fortælle

Jeg interesserer mig for gravsten – det lyder muligvis lidt morbidt men er ikke desto mindre sandt. For nogle år siden stiftede jeg sammen med Leif Sepstrup Dansk KirkegårdsIndex, hvor vi og en lang række bidragydere fotograferer alle gravsten på en kirkegård, skriver navne, steder og datoer i en database og lægger det hele på nettet, således at slægtsforskere og andre med interesse i lokalhistorie kan søge i databasen og kan downloade billedet af gravstenen til eget brug. Fordelen ved at have det liggende på nettet er selvfølgelig, at man kan sidde i Vestjylland eller Wyoming og søge efter gravsteder i København, men også at vi har billedet af gravstenen, når fredningstiden er udløbet og selve den fysiske sten typisk bliver knust. Så længe hjemmesiderne med kirkegårdene består, så længe vil man kunne søge efter afdøde. Vi synes selv, det er ret smart!

I går deltog jeg på en kirkegårdsvandring på Hvidovre Kirkegård ledet af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og det var rigtig godt.Jeg havde forventet mig 10 deltagere eller lignende, men der var mindst mødt 50 frem og vi kunne lige netop være i Rytterskolen til den efterfølgende kaffe.

Poul Sverrild koncentrerede sig om den nyere del af kirkegården. Gravstenene fortæller historie og i en forstad som Hvidovre er det en særlig historie. Her er det i nyere tid ikke store gårdmænd på kirkens sydside, men derimod en overlærer, der hviler. Her har været småindustri men ikke noget videre, men der var dog en tømmermester med et egetræsrelief med kobbertag på. Gravsteder handler også om kommunikation; de efterladte vil kommunikere at her har de sted deres kære til hvile. Man kan så undre sig over de mange sten, hvor der kun står ‘Far’ eller ‘Mor’ – faktisk kunne man lige så godt lade være med at skrive noget. Poul Sverrild gik lidt op i det og det passer helt med mine egne overvejelser, da jeg fotograferede kirkegården. Her er usædvanligt mange anonyme sten. En forstad er en mærkelig størrelse, ikke by og heller ikke land og kirkegården bliver da også derefter. På den nyere del af kirkegården skal man gå langt for at finde noget af interesse.

Agnes Andreasen, født Jeppesen

Af stor interesse er dog stenene fra krigens tid (altså 2. verdenskrig). Her er Agnes Andreasen, født Jeppesen, der blev skudt af tyskerne på Kirkebroen den 28. februar 1945. Hun var en af mange, der husede danske frihedskæmpere. I alt er der fire gravsteder, der er rejst af Frihedsfondens Venner.

Danmark er for tiden krigsførende i Afghanistan og Poul Sverrild fremdrog stenen over en ung mand som et eksempel på, at gravstenene også fortæller aktuel historie. Nu kan jeg desværre ikke huske navnet på den afdøde, for ellers havde jeg bragt et billede. Men stenen er rejst af Det Danske Livregiment og er rigtig flot.

Søren Birktoft

Endelig er der Søren Birktoft, som også faldt under besættelsen, og der er en historie om noget med nogle penge, men jeg kan ikke huske den godt nok til at ville begynde at gengive den. Pudsigt nok kender jeg hans barnebarn og hun læser måske med her. Så kære Karin, det kan være, at du vil kommentere og supplere min manglende hukommelse.

Alt i alt var det en god dag på Hvidovre Kirkegård!

 

 

/13 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Kantareller og lidt til

Kære læser

Allerførst må du have mig undskyldt at jeg svigter dig for tiden; men jeg har mange andre ting i hovedet og synes ikke jeg oplever noget, der er værd at blogge om.

Denne weekend har det dog været anderledes dejligt, for jeg har været i Sverige sammen med Ellen og John, som jeg kender her fra blogland. Vi mødtes første gang engang i maj til et mini-blogtræf og kemien var bare i orden fra starten, og nu er det ved at udvikle sig til et venskab. Hvor er det dejligt at træffe nogle af de mennesker IRL, man ‘møder’ i blogland.

Her i weekenden skulle vi samle svampe, hvilket jeg aldrig har prøvet før, og jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk. Ikke overfor om Ellen kunne finde ud af det, men mere om jeg selv kunne. Ellen viste sig at være et naturtalent til at lære fra sig, og jeg fandt helt selv nogle pragteksemplarer af racen kantarel. Det er næsten som at finde rav eller søpindsvin: når man først har fundet det første selv, får man øje på dem med det samme. Det var så skønt at gå derinde i en svensk skov med svampekurv og kniv og børste. Jeg fik øje på utroligt mange svampe, som bare ikke kunne spises eller måske rettere ikke var værd at spise. Rød fluesvamp kender selv jeg – den er smuk men farlig.

Kantarelhøsten blev på næsten 900 gr. og hertil kommer, at Ellen fandt nogle rørhatte, der tilsammen gav 200 gr. Vi spiste høsten i dag til frokost og det smagte bare så skønt. Fra nu af tør jeg godt selv plukke kantareller, for dem føler jeg mig sikker på.

Billedet af høsten herunder er af Ellen Nielsen:

I dag har vi kløvet brænde. Ellen og John har en el-kløver (eller hvad sådan en nu hedder) så det gik hurtigt at fylde en 7-8 trillebørfulde med kløvet brænde. Jeg syntes, vi havde været enormt flittige lige til de viste mig gamle billeder af en tidligere brændestabel!

Alt i alt en skøn weekend i gode menneskers gode selskab. Jeg er fascineret over blogland og håber at jeg stadig har et par læsere eller tre. Nu venter hverdagen igen og jeg er spændt på, hvad ugen kan bringe. Jeg er mod min vilje blevet jobsøgende og håber at mailboksen vil blive fyldt med gode resultater fra diverse job-agenter på nettet.