, ,

På kirkegårdsvandring

Lad gravstenene fortælle

Jeg interesserer mig for gravsten – det lyder muligvis lidt morbidt men er ikke desto mindre sandt. For nogle år siden stiftede jeg sammen med Leif Sepstrup Dansk KirkegårdsIndex, hvor vi og en lang række bidragydere fotograferer alle gravsten på en kirkegård, skriver navne, steder og datoer i en database og lægger det hele på nettet, således at slægtsforskere og andre med interesse i lokalhistorie kan søge i databasen og kan downloade billedet af gravstenen til eget brug. Fordelen ved at have det liggende på nettet er selvfølgelig, at man kan sidde i Vestjylland eller Wyoming og søge efter gravsteder i København, men også at vi har billedet af gravstenen, når fredningstiden er udløbet og selve den fysiske sten typisk bliver knust. Så længe hjemmesiderne med kirkegårdene består, så længe vil man kunne søge efter afdøde. Vi synes selv, det er ret smart!

I går deltog jeg på en kirkegårdsvandring på Hvidovre Kirkegård ledet af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og det var rigtig godt.Jeg havde forventet mig 10 deltagere eller lignende, men der var mindst mødt 50 frem og vi kunne lige netop være i Rytterskolen til den efterfølgende kaffe.

Poul Sverrild koncentrerede sig om den nyere del af kirkegården. Gravstenene fortæller historie og i en forstad som Hvidovre er det en særlig historie. Her er det i nyere tid ikke store gårdmænd på kirkens sydside, men derimod en overlærer, der hviler. Her har været småindustri men ikke noget videre, men der var dog en tømmermester med et egetræsrelief med kobbertag på. Gravsteder handler også om kommunikation; de efterladte vil kommunikere at her har de sted deres kære til hvile. Man kan så undre sig over de mange sten, hvor der kun står ‘Far’ eller ‘Mor’ – faktisk kunne man lige så godt lade være med at skrive noget. Poul Sverrild gik lidt op i det og det passer helt med mine egne overvejelser, da jeg fotograferede kirkegården. Her er usædvanligt mange anonyme sten. En forstad er en mærkelig størrelse, ikke by og heller ikke land og kirkegården bliver da også derefter. På den nyere del af kirkegården skal man gå langt for at finde noget af interesse.

Agnes Andreasen, født Jeppesen

Af stor interesse er dog stenene fra krigens tid (altså 2. verdenskrig). Her er Agnes Andreasen, født Jeppesen, der blev skudt af tyskerne på Kirkebroen den 28. februar 1945. Hun var en af mange, der husede danske frihedskæmpere. I alt er der fire gravsteder, der er rejst af Frihedsfondens Venner.

Danmark er for tiden krigsførende i Afghanistan og Poul Sverrild fremdrog stenen over en ung mand som et eksempel på, at gravstenene også fortæller aktuel historie. Nu kan jeg desværre ikke huske navnet på den afdøde, for ellers havde jeg bragt et billede. Men stenen er rejst af Det Danske Livregiment og er rigtig flot.

Søren Birktoft

Endelig er der Søren Birktoft, som også faldt under besættelsen, og der er en historie om noget med nogle penge, men jeg kan ikke huske den godt nok til at ville begynde at gengive den. Pudsigt nok kender jeg hans barnebarn og hun læser måske med her. Så kære Karin, det kan være, at du vil kommentere og supplere min manglende hukommelse.

Alt i alt var det en god dag på Hvidovre Kirkegård!

 

 

6 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Du tager sandelig revanche nu mht. udgivelse af indlæg … en anden en kan næsten ikke følge med 😉
    Det var et rigtig godt og interessant indlæg, men hvis du er morbid, er vi vist mange, der er det – jeg nyder også at gå rundt på kirkegårde og ‘læse’ alle de historier, der normalt er at finde på gravstenene. Men jeg vil ikke selv have en …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Jeg har jo sparet op til indlæg i flere måneder, så nu må de bare ud 🙂
      Hvorfor vil du dog ikke selv have en gravsten? Et gravminde er dog det mindste, man kan efterlade sig, og så er det jo nyttigt for slægtsforskere 🙂

      Svar
  2. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Kære Hanne
    Hvor e r det dog dejligt, at du har det så godt, at du igen skriver på bloggen. Jeg elsker din måde at skrive på. Jeg elsker de dybsindige emner, som du skriver om. Det er en fornøjelse at læse om dine oplevelser.
    🙂 hilsner
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kirsten
      Tak!!!

      Jeg hygger mig med at skrive og synes, det er skønt at jeg – endnu – har nogle læsere. Jeg har skrevet en introduktion til Blogkvinder 40+, og her fremgår det, at det er dejligt at have læsere, men også at det værste er, at man er nødt til at være trofast over for sin blog.

      Hilsen
      Hanne

      Svar
      • kirstn b r
        kirstn b r says:

        Kære Hanne

        At være trofast over for sin blog, skal jo ikke blive til et mareridt. Skriv når du har lyst. Det er ok med os, der holder af at følge med i, hvad du oplever.
        Hilsen
        Kirsten

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          Kære Kirsten

          Jeg sidder netop og hygger mig med dit Beltoft-billede… Det er lidt af en udfordring 🙂

          Det er som om bloggeriet er en disciplin, der skal holdes vedlige (og det på ingen måde et mareridt). Når jeg først er i gang kører motoren stort set af sig selv, og ideerne til indlæggene er mange, men hvis jeg først går i stå, synes jeg pludselig ikke, jeg oplever noget, der er værd at belemre verden med.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *