Indlæg

Stegemüller
/6 Kommentarer/i , , /af , ,

På kirkegårdsvandring

Lad gravstenene fortælle

Jeg interesserer mig for gravsten – det lyder muligvis lidt morbidt men er ikke desto mindre sandt. For nogle år siden stiftede jeg sammen med Leif Sepstrup Dansk KirkegårdsIndex, hvor vi og en lang række bidragydere fotograferer alle gravsten på en kirkegård, skriver navne, steder og datoer i en database og lægger det hele på nettet, således at slægtsforskere og andre med interesse i lokalhistorie kan søge i databasen og kan downloade billedet af gravstenen til eget brug. Fordelen ved at have det liggende på nettet er selvfølgelig, at man kan sidde i Vestjylland eller Wyoming og søge efter gravsteder i København, men også at vi har billedet af gravstenen, når fredningstiden er udløbet og selve den fysiske sten typisk bliver knust. Så længe hjemmesiderne med kirkegårdene består, så længe vil man kunne søge efter afdøde. Vi synes selv, det er ret smart!

I går deltog jeg på en kirkegårdsvandring på Hvidovre Kirkegård ledet af Poul Sverrild fra Forstadsmuseet og det var rigtig godt.Jeg havde forventet mig 10 deltagere eller lignende, men der var mindst mødt 50 frem og vi kunne lige netop være i Rytterskolen til den efterfølgende kaffe.

Poul Sverrild koncentrerede sig om den nyere del af kirkegården. Gravstenene fortæller historie og i en forstad som Hvidovre er det en særlig historie. Her er det i nyere tid ikke store gårdmænd på kirkens sydside, men derimod en overlærer, der hviler. Her har været småindustri men ikke noget videre, men der var dog en tømmermester med et egetræsrelief med kobbertag på. Gravsteder handler også om kommunikation; de efterladte vil kommunikere at her har de sted deres kære til hvile. Man kan så undre sig over de mange sten, hvor der kun står ‘Far’ eller ‘Mor’ – faktisk kunne man lige så godt lade være med at skrive noget. Poul Sverrild gik lidt op i det og det passer helt med mine egne overvejelser, da jeg fotograferede kirkegården. Her er usædvanligt mange anonyme sten. En forstad er en mærkelig størrelse, ikke by og heller ikke land og kirkegården bliver da også derefter. På den nyere del af kirkegården skal man gå langt for at finde noget af interesse.

Agnes Andreasen, født Jeppesen

Af stor interesse er dog stenene fra krigens tid (altså 2. verdenskrig). Her er Agnes Andreasen, født Jeppesen, der blev skudt af tyskerne på Kirkebroen den 28. februar 1945. Hun var en af mange, der husede danske frihedskæmpere. I alt er der fire gravsteder, der er rejst af Frihedsfondens Venner.

Danmark er for tiden krigsførende i Afghanistan og Poul Sverrild fremdrog stenen over en ung mand som et eksempel på, at gravstenene også fortæller aktuel historie. Nu kan jeg desværre ikke huske navnet på den afdøde, for ellers havde jeg bragt et billede. Men stenen er rejst af Det Danske Livregiment og er rigtig flot.

Søren Birktoft

Endelig er der Søren Birktoft, som også faldt under besættelsen, og der er en historie om noget med nogle penge, men jeg kan ikke huske den godt nok til at ville begynde at gengive den. Pudsigt nok kender jeg hans barnebarn og hun læser måske med her. Så kære Karin, det kan være, at du vil kommentere og supplere min manglende hukommelse.

Alt i alt var det en god dag på Hvidovre Kirkegård!