Hos fysioterapeuten

Hos fysioterapeuten

Hurtig ekspedition hos fysioterapeuten

Jeg vovede mig ud i heden – inden regnen der udeblev – for at tage til fysioterapeuten i Vanløse, som er en rigtig dejlig by, hvor jeg har boet i 18 år. Vanløse er en rigtig by med mange butikker nede på Jernbane Allé og ikke mindst en Irma. Jeg er tidligere Irmapige med lyserød kittel og det hele, så jeg føler næsten ikke, jeg kan handle andre steder end hos Irma. Deres blå kaffe er uovertruffen. Jeg har boet i Vanløse i 18 år men fik en lejlighed, der var større, her i Hvidovre. Derfor rykkede jeg teltpælene op. Nå undskyld det var et sidespring…

Konsultationen

Vi startede med at snakke lidt, og han spurgte, om jeg havde fået lavet øvelserne? Ja selvfølgelig da, og jeg kunne fortælle, at jeg den første aften gik alt, alt for hårdt til den, så jeg havde vildt ondt hele natten.. effektiv skulle træningen så ikke være! Herefter har jeg taget det mere roligt.

Det jeg har gjort mest har faktisk været at være opmærksom på ikke at sidde at hænge, så hele tyngden kommer til at ligge på skuldermuskulaturen. Jeg retter mig op 100 gange om dagen eller deromkring. Men elastikken er blevet strakt ud, og vandflasken med 250 ml vand er blevet hævet og sænket ud over kanten af bordet.

Jeg kunne med stor tilfredshed fortælle ham, at smerterne i skulderen er næsten væk, og at det kun er engang imellem jeg mærker smerterne i håndledet. Jeg prøver at holde små pauser, når der er gået et par timer med det statiske usunde arbejde, og det var han selvfølgelig glad for at høre.

Han havde en god pointe: hvis man ikke holder pauser, kan man købe alverdens borde, mus og tastaturer. Det hjælper ikke. Det er pauserne og øvelserne, der hjælper. Det skrev jeg mig bag øret.

Han ville gerne se, hvordan jeg lavede øvelserne og efter det sagde han, at jeg gjorde det perfekt. Skønt at få ros af fysioterapeuten.

Trackballmusen

Jeg fik spurgt, om det ville være en god idé at prøve med trackballmusen, og det var han slet ikke afvisende overfor, fordi den aflaster håndledet, når musen ikke skal løftes så mange gange på en dag.

Jeg har fået lov at prøve ind imellem, og hvis tommelfingeren ikke ryster helt vildt, er det okay at fortsætte og ellers er det no go. Så skal jeg stoppe med det samme. Det er der nu ingen tvivl om. Jeg har haft ondt nok i den arm og det håndled.

Ny tid

Da det går så fint, kunne ingen af os se en grund til at mødes før om en måned for at konstatere om/at det fortsat går fint.

Alt i alt en meget positiv oplevelse hos fysioterapeuten. Det tog 15 minutter. Og nu håber jeg, regnen kommer, så luften kan blive vasket.

5 Svar
  1. Eric
    Eric siger:

    “Pauserne og øvelserne” – en vigtig essens. Jeg er glad for, at det går bedre. Smerter har også en tendens til at overskygge alt andet i bevidstheden, og nogle helt almindelige bevægelser bliver en atletisk bedrift.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Du kan tro, jeg også er glad for, at det går meget bedre. På et tidspunkt havde jeg det sådan, at jeg fik ondt så snart jeg satte mig foran computeren eller i hvert fald efter maks. ti sekunder. Du har ret i det med at smerter kan overskygge alt andet. Pyh ha, hvor er jeg glad for at det er overstået.

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Pauser skal der til. Herligt at læse, at du selv skriver at pauser er nødvendige. Hvis ikke de huskes når de skrevet står bag øret, kan et navneskilt med ordet pause stilles op på skrivebordet.
    Jeg kan af ret naturlige grunde ikke det samme som tidligere, men jeg kan ret meget i haven. Og faktisk tror jeg doseringerne er meget fornuftige, ikke for meget overdrivelse, men gerne lidt anstrengelse – og så lidt driverliv.
    De to ting i forening er baggrunden for lidt langsommelighed med bloglæsning og kommentarskrivning.
    Er luften vasket?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Det er dig, der har lært mig om pauserne. Den ære tilfalder dig! Jeg glemmer dem ikke, for håndled og skulder minder mig om det; man kan selvfølgelig sige, det er for sent, så måske skal jeg gå over til alarmer på telefonen?

      Havearbejde tilsat driverliv lyder som et dejligt liv. Tænk hvem der havde en have; det må være så skønt. Men det er rigtigt: intensivt havearbejde må ikke overdrives og slet ikke, når man er så gammel, at man kan kalde sig ældre (det kan jeg også).

      Jeg er også altid bagud med bloglæsning og kommentarskrivning. Nu har jeg for 117. gang besluttet at kigge ind i The Old Reader hver dag for ikke at komme bagud, for ligger der først 20 poster fra gode skribenter, kan jeg slet ikke overskue det.

      Nej luften blev ikke vasket, men temperaturen er dalet kraftigt, og det er dejligt i sig selv.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.