,

På indkøb

Hos Sportmaster

Jeg prøver indtil videre at følge det, lægen sagde i torsdags (det var hende med rygningen), så jeg skal til fysioterapeuten på torsdag. Jeg forventer, at han lægger en plan for min træning, og at jeg ender på et Parkinsonhold, som er en del af deres ældrehold. Jeg er spændt på det.

Jeg føler mig ikke ældre, men Parkinsonismen tilsiger, at det er der, jeg hører til, hvis jeg altså vil gå i Vanløse.

Så gik det op for mig, at jeg ikke havde noget tøj at træne i, så turen gik til den nærliggende Sportmaster. Jeg gik ind og sagde, at jeg skulle trænes op fra det absolutte nulpunkt, og at jeg ejede tilsvarende mængde træningstøj.

Den unge mand fandt det hele frem i de næsten korrekte størrelser. Jeg hader at prøve og købe tøj, men jeg kom igennem det. Det sjoveste var skoene, hvor jeg fandt et par virkelig fede hvide adidas Ligra 6 til indendørs brug.

Alle priserne var vist for medlemmer af Klub Sportmaster og for ikke-medlemmer. Han oprettede mig lynhurtigt i klubben, og det betød, at jeg slap med 1.000 kr. for det hele, inkl. fem par avancerede strømper for en hundredkroneseddel. Jeg kan ikke huske, hvad det var de kunne.

Nu ser jeg frem til at prøve det hele. Men det bliver ikke på torsdag, det har jeg simpelthen for ondt i ryggen til.

At åbne et glas sild

Nu hvor jeg alligevel var i Stationscenteret, gik jeg ind i Imerco og spurgte efter en ‘Jarkey’, som er en tingest, der tager ‘trykket’ af fx et glas sild, et glas agurker eller lignende, for jeg kan simpelthen ikke klare det selv mere. Den havde de naturligvis. Det er en velassorteret biks. Der er i øvrigt mere af den slags på Procare.

Endelig kunne jeg så gå hjem og få den sildemad, jeg har ventet på siden jul. Jeg tjekkede dog først, at sildene ikke var ovre sidste holdbarhedsdato.

Post scriptum

Det går virkelig godt med rygestoppet. Jeg havde troet, jeg skulle kæmpe, men det skal jeg ikke. Jo det niver da lidt i haserne efter maden, men så går jeg ombord i opvasken, en bog eller noget andet. En anden svær situation er telefonsamtaler eller venten på bussen, men det går også allerede bedre.

Jeg har bevilget mig selv tre stykker tyggegummi pr. dag, men dem har jeg faktisk svært ved at nå op på.

Havde jeg dog bare hoppet ud i det for fem eller ti år siden. Men jeg var ikke klar. Det er lidt ligesom at få noget ud af at gå i terapi: Man skal være klar.

2 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Tak. Men hav in mente at der kan komme så meget i vejen, som gør vejen til kiosken kortere end den egl. er. Men hvis der ikke er store knaster, så tror jeg på det.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *