Det går godt – 11 dage uden nikotin
Rygestoppet går nemt og godt
Indholdsfortegnelse
Det går godt – 11 dage uden nikotin
Jeg er så glad og stolt over mit rygestop, at I slet ikke kan forestille jer det (og derfor må jeg jo fortælle det endnu en gang – denne gang både med stort billede og galleri …).
Jeres opbakning og støtte betyder meget – så tak for det!
Det er faktisk en sjov tanke, jeg har læst hos Allen Carr i bogen, der hedder »Endelig ikke-ryger«: »Ville vi nogensinde anbefale vores børn at begynde at ryge?« Nej, det ville vi da aldrig gøre, og dybest set ønsker alle rygere at holde op med at ryge.
Vi mangler bare en eller anden form for anledning, altså hvad kan motivere os til et rygestop?
Mine motivationsfaktorer
- Lægen der spurgte, om jeg kunne trække vejret? Hvorfor spurgte hun? Hørte hun noget, der ikke skulle være der?
- Holder man op med at ryge (og motionerer gns. 30 min. dagligt) har man reduceret risikoen for demens betragteligt, hørte jeg i »Hjernekassen på P1«, og jeg er bange for at blive dement, for ingen kan hjælpe mig, da jeg er single
- Min venindes mor der sad i en sofa med et iltapparat
- Pengene
- Maling af hele lejligheden
- Rengøringen
- Tænder og tandkød bliver ødelagt af at ryge – og jeg har betalt 103.613 kr. for at få pæne tænder igen.
I dag har jeg vasket tre fag gardiner fra TV-stuen og tre gardinstænger. Det er blevet virkelig pænt. Gardinerne er hvidere end dem i kontoret, men det er naturligt nok. Så mangler jeg kun de sidste tre fag gardiner og resten af klædeskabet. Malerne bliver færdige på fredag.
“Kontoret” flytter ind i TV-stuen. Det bliver vildt flot. Elektrikeren er kommet med et tilbud, der skal blive lidt mindre, eftersom malerne kan hjælpe med at flytte hylderne over skrivebordet og printerhylden. Så kan de også spartle og male (igen), der hvor hvor hylderne hang. Det kan de jo lige så godt gøre, når de alligevel er her. Det bliver for dyrt, hvis de skal komme igen senere.
Senere på dagen kommer elektrikeren med et bud på, hvornår han kan komme og hjælpe. Senere: det er nu afklaret. Han kommer den 30. september kl. 9:00, og så fikser vi lige det.
Jeg glæder mig helt vildt til at sidde med min slægtsforskning og renoveringen af hjemmesiden i »det nye kontor i den nye stue«.
Jeg kommer aldrig til at ryge igen! Det er helt sikkert.
Hvis rygetrangen opstår
Hvis rygetrangen opstår, napper jeg en skuffe eller hylde mere i klædeskabet, og på et eller andet tidspunkt bliver jeg vel færdig med det. Men jeg har faktisk ikke rygetrang. Det er lidt mærkeligt, men sådan er det altså.
I besøgte jeg min ven, der før i tiden var så høflig at lade mig ryge i hendes røgfrie hjem. Det var utrolig dejligt at gå derfra uden at være flov over at have røget i hendes pæne hjem.
Du får lige et galleri
Her kommer et galleri (som nok ikke vises på din iPhone og iPad, og jeg ved virkelig ikke hvorfor). Det stammer fra stuerne, før malerne gik rigtigt i gang. Jeg er imponeret af, at de kunne flytte tre fag reoler uden at skille dem ad.
God fornøjelse!
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg vil ønske dig stort tillykke med dit stop rygning projekt. Og jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke, for at det skal lykkes.
Jeg prøvede hele køren for omkring 10 år siden, og jeg kom hel ud på den anden side. Jeg læste også bogen, og det gav mig meget at tænke over, men samtidigt blev Skandinavisk Tobakskompagni solgt til udlandet, og ærligt talt: Der skal ikke sidde nogen i udlandet og tjene penge på mig!
Med hvorom alting er, så gik det helt fint i starten, og hver gang trangen meldte sig, havde jeg en snak med mig selv om, at jeg jo ikke havde behov for nikotinen. Det lykkedes fint.
Jeg fandt også ud af, at for mit vedkommende kom trangen til rygning ved specifikke hændelser, og ikke er krav fra kroppen til nikotin. Som eksempel fik jeg et “tilbagefald” efter omkring 18 måneder. Jeg sad i haven og fjernede ukrudt, og det var så første gang efter mit stop. Jeg fik en sindssyg trang til en smøg, og derved fandt jeg ud af, at alle de andre gange jeg havde “tilbagefald”. så var det aktiviteten som bestemte, og ikke min krops behov for nikotin.
Men skidt det er mange år siden nu, og min lugtesans er kommet tilbage til “normal”, og desværre synes jeg ikke, rygning lugter særligt godt.
Med hensyn til alle mine bøger, så har jeg scannet dem ind i computeren, én side, ét billede. Mange sider samles til en PDF.
@ Jan
Mange tak skal du have. Jeg føler mig fuldkommen overbevist om, at det vil lykkes. Det er selvfølgelig godt at vide, at der kan opstå et tilbagefald efter så lang tid som 18 måneder.
Kroppens »craving« (trang) er forbi efter ca. 30-31 dage. Resten foregår inde i hovedet, eksempelvis når man luger ukrudt. For mig vil det blive hyggen ved computeren, der vil blive problemet, men det går nok, eftersom jeg har flere skabe og vindueskarme at skure og skrubbe. Til tider overvejer jeg, om jeg nogensinde kommer gennem hele projektet.
Jeg er kun nået til side 55 i bogen, der ligger på natbordet, men jeg føler ikke, jeg har behov for at læse den. Men den får lov at blive liggende til dårligere tider. Man kan aldrig vide …
Det er imponerende, at du har scannet alle dine bøger. Det ville jeg aldrig komme igennem – jeg har i stedet ryddet grundigt ud. Der er er ikke mange tilbage, og de, der er, er egl. mest til pynt og af pietetshensyn.
Jeg kunne ikke losde billederne
Godt klaret, Hanne. Hvordan får man mugten ud af bøger?
@ Kirsten
Nej jeg ved desværre ikke hvorfor billederne af og til ikke vises. Prøv på computer i stedet.
Tak skal du have.
Jeg ved desværre heller ikke, hvordan jeg får lugten ud af bøgerne. Men jeg har jo heller ikke nogen bøger hjemme for tiden … Det finder jeg nok en løsning på (lige som alt det andet, jeg har fundet løsninger på).