Har du lyst at se mit kaos?

Har du lyst at se mit kaos?

I virkeligheden er jeg et svin

Har du lyst at se mit kaos?

Ca. kl. 13:06 kom Ali og hans kæreste og tog fat. De to søde, unge mennesker knoklede, og de var effektive. Tre timer efter var alt pakket ned. Jeg havde selvfølgelig sorteret på forhånd. Alt det der skulle til genbrug i deres kasser med labels, og den smule jeg skal have retur i deres kasser med deres labels.

Mit humør steg mange grader over at kunne dele spørgsmål, bekymringer og tanker. Bare det at kunne sige: “Hvad synes I, vi skal gøre med …?” eller “Vil du lige tage fat her?” var en kæmpe hjælp fremfor selv at skulle rumme hele kaos inde i mit eget (dumme) hoved.

Det eneste, jeg kunne byde på i de to pauser, var koldt vand, men de lod til at være tilfredse med serveringen. Det skulle være forbudt at løse sådanne opgaver i 30 graders varme. Vi havde det hyggeligt og talte meget om, hvor fantastisk det bliver, når vi ses igen den 21. september kl. 9:00 og ruller det hele baglæns. Til den tid er her hvidt – og det bliver der ved at være!

Projekt “maler” passer fint med rygestoppet

  1. Jeg er aktiv og skurrer og skrubber. Jeg har slidt de første fem kraftige skuresvampe op. Al den tid sidder jeg ikke ved computeren og tænker, at jeg trænger til en smøg.
    • I går havde jeg en lille krise, da jeg “fik fri” efter seks timers rengøring og satte mig med et glas vin. Åh der kunne jeg have røget en cigaret men bortset fra det, så går det fint.
    • Fjerdedagen bliver den værste – men jeg er beredt. Appen e-kvit er en hjælp.
  2. Jeg går aldrig nogensinde gennem dette rengøringsprojekt igen. Det er et sandt helvede.

I går blev jeg færdig med hele køkkenet. Alt er vasket ned med Hydrosol. Hylder, låger og indhold er forvandlet fra fedtet, brunligt til nydelig hvidt. Det er så pænt. Jeg elsker det.

I dag tog jeg fat på klædeskabet og nåede to almindelige hylder og en tværgående hylde. Fem håndklæder er kogt med forvask. Helt rene er de altså ikke! Men bedre kan jeg ikke gøre det.

I virkeligheden er jeg et svin; der er bare ingen (inkl. mig selv), der har opdaget det. Jeg har da vist aldrig vasket bunden af grydeskabet før. Jeg har heller aldrig skrubbet sengen før. Det er vist sådan noget, man bør gøre med jævne mellemrum, så det ikke bliver til et helt uoverskueligt projekt. Når livet atter bliver normalt, skriver jeg det ind blandt de årligt tilbagevendende opgaver.

Jeg fik i går et godt tip til at kvitte smøgerne:

  1. Tag et stort glas, fx et patentglas, put lidt vand i bunden og tilsæt 6-8 cigaretskod. Luk låget grundigt.
  2. Når rygetrangen arriverer et par dage senere: Åbn låget og stik næsen derned. Det lugter så grimt, at det tager rygtrangen med det samme.

Nu har jeg ingen skod, og jeg agter ikke at anskaffe nogle, men det lyder som et virkelig godt tip. Det var en gravid kvinde, der havde fået det i mødregruppen (eller hvad sådan en hedder) på Hvidovre Hospital, da hun ventede sit første barn.

Jeg rydder op i livet

Der er meget, der er foræret væk, og meget er givet til genbrug i håb om, at nogle vil blive glade for det. Jeg ser sådan frem til, at her stort set kun er det, jeg skal bruge og så de ting, der har affektionsværdi (arvestykker mv.) Og i virkeligheden er det jo ikke ret meget, jeg skal bruge. I TV stuen er det nok kun ca. 30 pct., der kommer retur. Tonsvis af bøger får jeg aldrig læst igen, men de var selvfølgelig hyggelige og rare at se på.

Jeg har brug for computere, printere og sådan noget. Jeg har brug for forskellige bøger om slægtsforskning, sognehistorier, Danmarkskort, Dansk Personalhistorisk Tidsskrift, Poul Hammerichs Danmarkskrønike, Kvindfolk, diverse bøger om Danmarks historie, Gyldendals Store Verdensatlas, nogle tidsskrifter, jeg selv har skrevet artikler til og den slags men ikke meget mere.

Jeg rydder op i livet, og det gør mig godt. Jeg kan godt lide tanken om, at når dette helvede er overstået, er her kun det, jeg skal bruge og ikke så meget som et frimærke mere. Det er samtidig en underlig proces, lidt som at tage forskud på noget, der forhåbentlig først skal ske om 30 år, og som jeg ikke selv kommer til at tage del i. Men så er der nogle, der får det nemmere.

Du får et lille galleri fra mit kaos herunder

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

8 Svar
  1. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Må jeg spørge, hvad det koster at få malet? Skal selv “på den” om et par år, og har sparet op nogle år nu.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Glennie

      Ja det må du da …

      Min vedligeholdelseskonto, som jeg aldrig har brugt af, betaler. Jeg videresender lige aftalen med maleren til din mailadresse, så du bedst kan se det.

      Svar
      • Glennie Jensen
        Glennie Jensen siger:

        Tak for din mail med prisoverslaget.

        Jeg er ganske rigtigt ikke ryger men er til gengæld ret glad for stearinlys, hvilket også kan ses på væggene … Jeg fik malet (sort …), da jeg flyttede ind for 16 år siden. Så der er virkelig ved at trænge – ikke mindst alt træværket, som ikke blev malet dengang.

        Jeg havde faktisk et firma ude at give et tilbud lige inden corona-epidemien. Deres tilbud dengang (hvor de endda kørte med 10 procents rabat) lød på ca. 33.000 kr. Det dækkede lofter og vægge i stue og soveværelse, tre fag vinduer indvendigt, tre døre plus diverse paneler og karme. Køkken og bad var ikke med i tilbuddet.

        Jeg tænker, at alt – også maling – er steget de senere år, så de 33.000 kr. er næppe en realistisk pris mere. Og da jeg bor i en andelsbolig er det fuld egenbetaling!

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Glennie

          Velbekomme dig. Og undskyld mit sene svar.

          Åh ja – og træværk er jo nok dyrt at få malet, fordi de sikkert der skal gå med en pensel i modsætning til at kunne rulle på store flader så som vægge. Men jeg har jo ingen forstand på det.

          33.000 kr. plus 10 pct. inden pandemien var sørme da også mange penge, når du selv skal have dem op ad lommen. Jeg tror, jeg kan anbefale min maler, men jeg ved det jo selvfølgelig ikke endnu. Jeg har blandt andet valgt ham, fordi jeg syntes, (det var i maj, han gav tilbud), fordi han virkede som en behagelig person, og jeg skal jo være her, da jeg ikke har andre steder at være.

          Jeg tror altså, du vil kunne få det billigere, end de 33.000 plus 10 pct. plus prisstigningerne siden pandemien. Du kan da prøve at høre ham ad. Han er her fra Hvidovre.

          Svar
          • Glennie Jensen
            Glennie Jensen siger:

            Du har helt ret i, at træværk tager meget længere tid, og dermed fordyrer det hele væsentligt.

            Det er ikke umuligt, jeg vil være interesseret i “din” maler på sigt – tænker dog, jeg vil have lidt forskellige tilbud at vælge imellem, når det bliver aktuelt.

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Glennie

            Ja, du skal selvfølgelig indhente flere tilbud, og du skal jo også først vide, om han virkelig er til at holde ud at have gående i ens hjem. Men jeg er meget klogere om to uger …

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *