Tanker
Moderatorer
En håndfuld gode mennesker læser med i min måske-bog, og det er bare rigtig dejligt, at de gider. Et emne, der går igen i feed backen fra dem alle, er, at mange emner med fordel kan foldes mere ud, at der kan elaboreres mere over dem.
Det, der langsomt er ved at gå op for mig, er, at jeg ofte regner med, at læseren ved, hvad jeg tænker, og at jeg derfor ikke skriver det ned. Men det gør læseren selvfølgelig ikke. Det er faktisk ikke så let at få skrevet mere oveni det, jeg allerede har skrevet. Når jeg har trykket på send, føles kapitlet færdigt; det er det bare ikke.
Jeg er meget i processen. Jeg kan gå og gøre noget helt andet fx lave mad, og pludselig kommer der en tanke om, at dette og hint skal også med. Jeg skriver det med det samme for ikke at miste disse uomtvisteligt geniale input, der tilsyneladende kommer ud af den blå luft. Det er et godt billede på, hvordan hjernen arbejder. Den gå ikke i stå bare fordi, jeg steger bøffer.
Jeg er kommet et stykke vej med ca. 11½ kapitel, eller hvad man nu skal kalde dem., og jeg øver mig i at “folde ud”. Der er dage, hvor jeg tænker, at dette er et vanvidsprojekt, og jeg burde droppe det. Der er andre dage, hvor jeg tænker, at det nok skal gå. Forfattercoachen sagde noget fornuftigt, nemlig at jeg skal skrive, når jeg har lyst, og at det ikke er et arbejde. Det var faktisk ret godt set af ham. Så nu siger jeg til mig selv, at det er en leg.
Efterhånden har jeg skrevet alt det, der er “omkring” selve emnet, som er sessionerne hos psykologen. Der er knapt 60, og jeg har lavet resumeer af dem alle. Så empirien fejler ikke noget. Jeg går som katten om den varme grød, og kan sandt for dyden ikke se, hvordan jeg skal få aktiveret hele det materiale. Jeg regner med en åbenbaring på et tidspunkt.
En anden leg
Jeg elsker gamle billeder, og bogen har fået mig til at kigge lidt på nogle af dem. Og det kom der nedenstående lille slideshow ud af. Der er et par af, der er meget grynede i forhold til originalen. Jeg tror, det skyldes, at de blive blæst for meget op. Hver pixel bliver formentlig strakt til det yderste, men det er ikke lige sådan at gøre noget ved. I får det som det er.
Billederne er nogenlunde kronologiske. Selv synes jeg, at musikken passer ret godt. Det er “Aint no cure for love” med Jeniffer Warnes fra albummet “Famous blue raincoat”, der udkom i 1987.
Som fod i hose
Gås til
Man kan overveje, om jeg har lavet en masse gode grøntsager, som der skal serveres gås til, eller om det handler om handler om fodtøj, der skal gås til?
Det handler om fodtøj! Og mit fodtøj skal ikke gås til.
ecco
Mine “ballerinasko” i størrelse 40 er ikke egnede til vinterbrug. Det bliver for koldt, og modstanden mod snedriverne er utilstrækkelig, så jeg gik til ecco, hvis sko og støvler passer godt til mig.
De har en en fantastisk service, for jeg fik min egen personlige assistent. Han tog tålmodigt støvler frem og tilbage fra kælderen. Efterhånden fik jeg indkredset, hvilken model jeg kunne lide, men ak den var ikke i størrelse 41. Størrelse 40 duede ikke for pløsen gnavede på vristen. Og jeg er af den faste overbevisning, at fodtøj ikke skal gås til. Det skal være som fod i hose. Det skal passe med det samme. Det skal være som at komme hjem.
Jeg prøvede mindst syv par. Endelig faldt valget på “ecco gora”, og de er fede. Jeg synes godt nok, prisen er lidt hamper. Men hvis de nu holder ti år, og vi snyder og regner sommermånederne med, er den månedlige omkostning reduceret til 12 kroner og 50 øre. Det er da til at holde ud.
Skulle snedriverne denne vinter blive eksorbitante, finder jeg mine elskede vandrestøvler frem. De har været på toppen af både Kilimanjaro (Tanzania) og Fansipan (Vietnam), så de er for længst gået til.
Synonymer mv.
På genkig
Synonymer mv. er sjove, når man holder af at lege med sproget og ordene.
“På genkig” stammer egentlig fra Ingrid og Lillebror, der var noget af det eneste børne-tv i min barndom.
Revision er nok et bedre ord for at “kigge på igen”. Jeg kigger nemlig på mine indtil videre ni kapitler i lyset af de tips, Morten Backer kom med. Han rådede mig til at skrive mindre korrekt, mindre poleret og mere talesprogsagtigt, “som om du fortæller til en ven”. Det er også tilrådeligt at bruge ord, jeg aldrig ville tage i min mund.
For at undgå flere ens ord i en og samme sætning anbefalede han mig at bruge synonymordbogen.
Alt dette vil gøre teksten levende og menneskelig. For mig er det er vældig svær øvelse at sænke den sproglige overligger, men jeg kan godt se, hvad han mener.
Eksempel: “Hvem er jeg?”
Jeg har et introducerende kapitel med titlen “Hvem er jeg?”, og det har jeg revideret ud fra hans råd. Fem korte afsnit i det kapitel kommer til at se ca. sådan ud:
“I mine værste perioder har jeg kunnet svinge med et par timer eller endnu mindre mellem de to poler – mani og depression. Det kaldes ”ultra rapid cyckling”, og det er et mareridt, hvor jeg sommeren 2015 det ene øjeblik sidder hos psykologen og fortæller hende, at nu går jeg hjem og sætter den store løsning i værk, fordi jeg ikke længere kan udholde uvisheden om fremtiden, og fordi jeg hele tiden går og spørger mig selv, om det skal være nu?
I næste øjeblik har jeg ikke tid til at lade mig indlægge, for jeg har en aftale med Microsoft om geninstallation af min Officepakke, der er forsvundet ud i det blå. På lydfilen – som jeg har hørt mange gange – kan jeg høre, at hun kommer på skideren. Hun har mange års erfaring som psykolog, men her aner hun helt åbenlyst ikke, hvad hun skal gribe og gøre i.
En anden markant ting ved den optagelse er, at hun gentager sig selv i det uendelige. Jeg har spurgt hende hvorfor. Hun siger, det var en strategi, fordi de kognitive funktioner, i sådan en situation, nærmest er ude af drift.
Hun tilbyder at hente sin bil og køre mig til akutmodtagelsen, men det har jeg ikke tid til, for jeg har jo aftalen med Microsoft! Nu kan jeg grine lidt ad det, men da det stod på, var det bestemt ikke grinagtigt. Det var et helvede, som jeg ikke kan beskrive.
Jeg tør ikke fortælle hende alt det, jeg tænker; hun må trække det ud af mig, for jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”, hvilket er et synonym for tvangsindlæggelse pga. fareindikation. Hun overbeviser mig dog om, at sådan gør man ikke bare lige nu til dags.
Når jeg er i de dybe depressioner, er mit eneste ønske at dø, og at komme herfra ”for egen hånd”, som jeg – som beskrevet – har tænkt siden, jeg var 14 år. Der er næsten ingen steder, jeg kan vende sig hen. Psykiatrisk afdeling er stedet, jeg kan få lindring. Bortset fra de mange ECT-behandlinger (elektrochok) gør de egentlig ikke andet end at passe på, at jeg ikke tager livet af mig. De passer på mig, når jeg ikke selv kan.
Når man bliver indlagt med dødsdrift, er et af spørgsmålene altid: ”Kunne du finde på at skade dig selv, mens du er her”. Jeg har konstant svaret ”Nej jeg skal være hjemme, for at det kan lade sig gøre”. Det har undret mig, at de ikke har fulgt op på det udsagn, som jeg har tænkt en del over, og som jeg finder ret præcist.”
Ordbøger
Hos Gyldendal har de virkelig mange onlineordbøger til 99,00 kr. årligt. Jeg har købt Synonymordbogen og Fremmedordbogen, og de er rigtig gode, og det er en hurtig måde at få inspiration til at komme videre. Synonymerne er sjove at arbejde med. Indimellem undrer jeg mig alligevel. Fremmedordbogen har fx ikke et ord som “defaitistisk” eller “defaitisme”. Det har derimod Den Danske Ordbog, som findes ganske gratis på ordnet.dk.
Jeg bruger selvfølgelig også Words indbyggede stave- og grammatikkontrol. Den rammer godt fsva. retstavning, men den rammer bestemt ikke godt på sådan noget som sammensatte ord. Jeg har ikke lige nogle eksempler, men det sker meget ofte, at den mener, at mine sammensatte ord er forkerte. Det er ærgerligt, for det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte selv er usikker, og så ville det være rart med troværdig hjælp.
Scrivener
Morten Bracker anbefalede varmt programmet “Scrivener”, der har minimum fem fordele (kilde: Pernille Boelskov, 2013):
- Eminent overblik over scener og kapitler.
- Let at flytte scener og større tekstelementer.
- Let at klistre noter fast på den enkelte scene.
- Let at gå tilbage til tidligere versioner af en tekst.
- Mulighed for at skrive i fuld skærm uden forstyrrelser.
Jeg har kigget på den gratis version, og det ser interessant, men også uoverskueligt, ud. Der er flere gode videoer på YouTube. For mig kan det gøre nytte i relation til at strukturere stoffet, som jeg synes er vældig svært. Jeg har 125 idéer inde i hovedet, men jeg kan ikke finde ud af at sætte dem sammen endsige sætte dem på papiret.
Men kan programmet noget, som jeg ikke lige så let kunne lave i Word?
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.