/6 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Agile og scrum

Agile og scrum

Fremmede ord

Jeg er et ordmenneske, for jeg kan godt lide ord! De må gerne være gammeldags, fremmede, sjældne og så skal de ligge godt i munden.

Jeg blev ved at støde på to, jeg ikke kendte “Agile” og “Scrum”, og besluttede derfor at finde ud af, hvad de stod for. Teknologisk Institut har denne fine video (6:47), der forklarer begreberne relativt grundigt.

Ny vin på gamle flasker? – eller omvendt?

Agile og scrum lyder indlysende og fornuftigt. Hvem kender ikke projekter, hvor projektdeltagerne lukker sig inde i projektrummet, når planen er godkendt af direktionen, for først at komme ud igen et halvt år senere, og hvor ledelsen så ser, at de egentlig hellere ville have haft et andet produkt/resultat?

Agile og scrum tilsiger, at der leveres mindre leverancer konstant, og at de/der løbende justeres efter ledelsens ønsker. Når en leverance er godkendt, arbejdes der på næste lille leverance.

Jeg tænker bare på, at jeg ikke kan se forskellen til det, vi kaldte iterative processer, da jeg i fortiden var projektleder:

Hvor “Iterativ” betyder gentagne cykliske tiltag i betydningen små frem-og-tilbage skridt, der dog går fremad mod en forandring.

Den helt store forskel er måske det med “scrum-master” altså projektets “udenrigsminister”. Det lyder som en god idé, idet det som projektleder kan være svært at holde skansen både ind- og udadtil. Den faglige ledelse af projektdeltagerne går ikke altid hånd i hånd med det at holde direktionen fra dørene.

Gør jeg det selv?

Filmen får mig til at tænke på, om jeg selv begår helt samme fejl, når jeg siger til min arbejdsgiver, at det er bedst at gøre hele hjemmesiden helt færdig i et testmiljø og først dernæst gøre den offentligt tilgængelig?

De er begyndt at spørge, hvornår de ser nogle resultater, og det er måske forståeligt, når jeg har brugt 71:22 timer? Jeg tror, jeg vil genoverveje min strategi. Alle med en hjemmeside ved, at det er noget pillearbejde. Der er ting, der ikke virker. Der er ting, der skal analyseres, fejlsøges og rettes op. Korrekturlæsning er også pillearbejde, når det skal gøres så godt som muligt, og alle kommaerne skal placeres bare tilnærmelsesvist korrekt.

Hjemmearbejde

Når vasketøjet om lidt er hængt op, skal jeg levere ugens fire timers hjemmearbejde. Noget med noget TLS, der udfases, og som jeg intet ved om, men det passer mig storartet. Det passer fint til hjemmearbejde, da jeg nok skal bruge en høj grad af koncentration. Jeg har meget svært ved at koncentrere mig på arbejdspladsen, da der er støj, som gør direkte ind i centrum af min hjerne.

Mange med “arbejde-hjemme-plads” (som ikke er det samme som “hjemmearbejdsplads”) fremhæver, at det er fint, for så kan de lige hænge vasketøj op, når maskinen er færdig. Det gør jeg ikke.

Når jeg har sat stopuret i gang, laver jeg intet privat. Ingen læsning eller besvarelse af mails, ingen Facebook eller andet, der vedrører mit privatliv. Ringer telefonen, slukker jeg stopuret. Jeg har det bedst med at holde helt strikte grænser. Jeg arbejder, når uret kører, og når uret ikke kører, har jeg fri. Risikoen er ellers, at jeg leverer for mange timer og ikke kan finde ud af at holde fri, og den fælde har jeg ikke lyst til at havne i (igen). Og her er det ikke bare mig, der ikke kan finde ud af det. Det er nemlig det mest kendte problem ved “distancearbejde”.

/15 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Yes!

Yes!

Vi har en aftale

Klokken 10:30 var jeg klar hos “Nordsjællands Port Center”, og det var de også. Opgaverne er legio og en masse: adskillige websites, optimering af hastighed på siderne, webshops, sociale medier, brevfletning til masseudsendelse af mails, sproglig gennemgang, sites, der skal bygges op på ny i WordPress osv.

Jo mere vi talte, jo mere kom de i tanke om, de gerne vil have lavet, og som de ikke selv kan varetage. Og i øvrigt er de meget bedre til at sælge porte og bomme og den slags, som jeg intet ved om.

Jeg synes, jeg kan byde ind på det meste. Jeg er svag, for nu ikke at sige ikke-eksisterende, angående SEO, (søgemaskineoptimering – men bare det at optimere hastigheden vil gøre meget for resultaterne i Google, der straffer de langsomme sider) webshops og CSS (en metode til at styre udseendet på et site, hvis skabelonen ikke rækker), men resten kan jeg godt være med på. Og hvis jeg ikke kan det i forvejen, hjælper Hr. Google som oftest.

De har mindst 108 opgaver, de skal bare prioriteres. Da de havde nævnt alt muligt, måtte jeg spørge dem, hvordan de var kommet frem til fire timer ugentligt? Med det antal timer ville der jo være længe, til de kunne se fremdrift. Men de havde aldrig sagt noget om fire timer… Jeg er lidt i tvivl om, hvor det tal så kom fra, men pyt nu med det. Da der er temmelig lang transporttid til Farum, foreslog jeg otte timer. Fire timer med fremmøde og fire timers hjemmearbejde. Det var de med på.

Praktik

Og så var der jo det med lønnen. De syntes, jeg var lidt dyr. Jeg prøvede at fortælle, at de skulle sammenligne med konsulenthuse, der typisk tager 650,- til 850,- kr. i timen. Så skal der selvfølgelig fradrages for, at jeg på ingen måde er professionel, og at det trods alt er et fleksjob. Jeg skal bare have det der fremgår af Finansministeriets lønoversigter.

De var stadig tøvende. For at få det til at glide ned, foreslog jeg, at vi starter med en ulønnet praktik  på fire uger. Så så de glade ud igen. Og så havde vi en aftale. Praktikken skal evalueres efter tre uger, så jeg ikke skal gå at vente til sidste dag, før jeg ved, om jeg er købt eller solgt.

Jeg starter på onsdag kl. 10:00. Det er drømmejobbet for mig. Det kunne ganske enkelt ikke være bedre. Jeg glæder mig helt vildt. Og til Eric: Så kunne jeg alligevel sælge min hobby til en arbejdsgiver 🙂

En sprognørdting

“Port Center” svarer til “Ældre Sagen”, men det er der vist ikke noget at gøre ved.

/2 Kommentarer/i , , , , , , /af , , , , , ,

Studenterjob

Ansøgning. Studentermedhjælper med stærke skriftlige kompetencer. Jeg har set jeres stillingsopslag, og ”Din profil” er lig min profil. I beskriver mit drømmejob! Jeg elsker det danske sprog og synes, det skal behandles godt og også bedre, end man tit ser. Jeg bliver ofte brugt til korrekturlæsning, som jeg ligefrem synes er sjovt. Det vil ikke føles som arbejde, men som leg, at gennemgå sproget i jeres tekster.

Læs mere
/i , , /af , ,

Decentraladministrationen

Ny “bølge” af udflytninger

Det er vældig vigtigt for især Venstre, at der ikke er “hvide pletter på landkortet”, og at vi har et “Danmark i balance”, så derfor splitter man de statslige arbejdspladser ad, man atomiserer dem, og pludselig er det så fremragende, at Nota skal til Nakskov, at Innovationsfonden skal til Aarhus og at Dansk Sprognævn skal til Bogense for nu bare at nævne et par stykker.

Statsministerens og den såkaldte innovationsministers pressemøde findes her.

Dette er anden “bølge”, den første påbegyndtes i 2015. Sidstnævnte er under udredning af Rigsrevisionen – en form for evaluering af alle parametre, men det må ventes, at rapporten i særlig grad vil beskæftige sig med de økonomiske aspekter, eftersom budgettet lød på 400 millioner kr., men regnskabstallet er foreløbigt landet på 1 milliard kr. Da jeg lavede tal, regnede vi altså bedre.

Det er da fuldt forståeligt, at regeringen ikke venter på evalueringen, for den vil betyde fakta, mens regeringen driver politik. De to ting har sjældent noget med hinanden at gøre.

Hvad udflyttes?

Belært af erfaringerne fra første “bølge” kan det ikke ventes, at ret mange af medarbejderne flytter med. Det er ikke medarbejdere, der flyttes, det er årsværk/fuldtidsansatte/stillinger, for medarbejderne vil som hovedregel ikke med. Hvordan bryder man op fra Østerbro til fx Augustenborg? Ægtefællens arbejdsplads – måske egen virksomhed – daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner, håndboldklubben, socialt netværk osv. Det flytter man jo ikke bare 300 km. væk. Skal man bare starte forfra på livet i Brovst? Al erfaring viser, at jo ældre man bliver, jo sværere er det at etablere nye netværk.

Hvornår begynder man at udflytte departementerne, der jo er finere end os andre? De kan vel lige så vel betjene ministeren pr. e-mail og telefon, som alle vi andre kan betjene vores kunder på den måde. Og er der et vigtigt møde, kan de vel pendle?

Videnstab

For temmelig mange år siden (2000 – 2004), var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen i Høje Taastrup. Styrelsen varetager højt specialiseret sagsbehandling på de to sagsområder. Det tager, så vidt jeg husker, 4 – 5 år at uddanne en patentingeniør, og det er uhyre vigtigt, at afgørelserne er 100 pct. korrekte. Er de ikke det, risikerer man, at virksomheder får udstedt et patent, lejer/bygger lokaler, sætter produktion i gang, ansætter medarbejdere osv., og senere dukker en anden rettighedshaver op og siger “Jeg kom først. Du har krænket mine rettigheder”. Princippet om “Først i tid bedst i ret” gælder i høj grad her. Det er bestemt ikke godt for dansk erhvervsliv. Har man opnået rettigheden, skal man kunne stole på den. Gad vide hvad styrelsen gør, indtil den har fået uddannet nye folk i Ikast? Skal sagerne bare vente?

Det gælder naturligvis ikke kun min gamle styrelse; det gælder alle dem, der skal flyttes, og som ikke får medarbejderne med sig. Alle statslige afgørelser mv. skal være 100 pct. korrekte, ellers er der hele balladen med Ombudsmanden m.fl. Herunder kommer et par eksempler på nogle af dem, der er ramt at innovationen:

Nota

Nota er et nationalbibliotek under Kulturministeriet, som betjener sådan nogen som mig, dvs. folk, der af den ene eller den anden grund ikke kan læse en analog bog. Jeg synes selvfølgelig, at de laver vigtigt arbejde! Jeg har fået følgende refereret fra Dagbladet Politiken:

Vedr. Nota bliver de jo flyttet til Nakskov i forbindelse med den nye statslige udflytning. Politiken havde i går flere sider om emnet og gjorde meget ud af Nota. Borgmesteren dernede vidste ikke, hvad det var (naturligt nok), men var glad for, at der med Nota kommer 80 nye arbejdspladser til hans kommune. Fra Notas side blev det udtalt, at der er ansat rigtig mange specielt uddannede it-folk til at varetage indspilning og distribution, og man var bange for, at sådanne ville være svære at finde på Lolland. Men ikke mindst var de nervøse for, om de kunne få skuespillere og andre oplæsere til at rejse til Nakskov. Disse kan ikke klare at indlæse mere end fire timer ad gangen, så er de trætte, og det forstår man jo godt. Og ofte handler det om indviklet faglitteratur, som jo kræver særlig kunnen i forbindelse med indlæsning.

Ligeledes bruger de jo også oplæsere til oplæsning på andre sprog, og alt i alt er man bange for, at det bliver svært for Nota at fungere i Nakskov.

I dag skrives der i avisen en masse fra DJØF-folk, og det bliver åbent erkendt, at det ved seneste udflytning i 2015 var et stort problem, at man mistede så megen erfaring og ekspertise, fordi fire ud af fem sagde op og ikke ville flytte med. Det forstår man jo udmærket, for hvordan bære sig ad med at flytte, hvis ens ægtefælle har en god stilling her, og hvad med skolepligtige børn etc.

Dansk Sprognævn

Sprognævnet skal til Bogense, og det er de bestemt ikke tilfredse med. På deres hjemmeside skriver de:

Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med”, siger Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier. “Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen.

Der er også et kæmpe problem for vores afdeling for dansk tegnsprog da der i Bogense og omegn ikke findes et tegnsprogsmiljø som vores medarbejdere kan samarbejde med.

Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde.

Jeg synes, det er temmelig modigt, for nu ikke at sige lidt dumt, at skrive den slags på nævnets officielle hjemmeside; det hører til på Intranettet. Det risikerer at give bagslag senere, også selvom jeg er 100 pct. enig med hende i indholdet. Det kan let blive anset som illoyalt, og det bør man afholde sig, når man er en del af embedsværket.

Direktøren spørger til “hvilke faglige vurderinger der ligger til grund for beslutningen?” Det er et godt spørgsmål, men også et let spørgsmål, som jeg kan besvare “Mette Vuns”. Der er nemlig ingen faglige vurderinger, det er derimod politik. Der stod vel et tomt hus i Bogense i en passende størrelse, så derfor skal nævnet til Bogense. Absurd men sikkert sandt.

Innovationsfonden

Innovationsfonden skal til Aarhus, og også de har skrevet om det på deres hjemmeside. Betragtningerne om loyalitet som en del af embedsværket, gælder naturligvis også her. De bløder det op i den sidste sætning, men det virker som glasuren, der skal få lagkagen til at glide ned. De skriver:

Innovationsfonden er en hjørnesten i et velfungerende dansk forsknings- og innovationssystem, hvor idéer trives og bliver omsat til virkelighed. Vi er hele Danmarks Innovationsfond med aktiviteter overalt i Danmark og højt specialiserede medarbejdere placeret på vores kontor i København. Det er medarbejdere, der er eksperter i alt fra komplicerede forskningsfelter, talentpleje til skalering af virksomheder.

Ved en flytning af fonden vil det sandsynligvis betyde et farvel til mange af fondens erfarne og højt specialiserede medarbejdere. Dette tab af viden vil for en længere periode sætte Innovationsfondens arbejde under et stort pres, så vi risikerer, at vigtig samfundsudvikling bliver forsinket. Vi vil fra fondens side naturligvis gøre alt hvad vi kan, for at fonden stadig lever op til sit formål.

Hvis nu det var mig?

Det er fire og et halvt år siden, jeg ikke længere var en del af centraladministration og embedsværk, men efter 23 års “opdragelse” i centraladministrationen ligger mit hjerte naturligvis stadig der, og jeg kan ikke lade være med at tænke “Hvis nu hvis det var mig?”

Jeg har jo ingen børn, samlever, håndboldklubber eller lignende, så hvad skulle hindre mig i at rykket til Brovst sammen med de ti andre fra “Sekretariatet for frivilligrådet” og “Det centrale handicapråd”. Internettet fungerer vel også der – bare ikke så hurtigt?

Det, der ville få mig til at takke nej, er hele min solide kontakt til psykiatri og kommune, som jeg har brugt årevis på at opbygge. Skulle hele cirkusset så starte forfra? Ny læge, ny Distriktspsykiatri, ny kommune – hele “systemet”. Det ville jeg ikke være tryg ved.