/4 Kommentarer/i , /af ,

Multitasking gør dig dum og langsom

Endelig en overskrift i Politiken, der kunne være skrevet af mig.

Personligt har jeg aldrig kunnet multitaske, og jeg harikke engang haft lyst til at prøve at lære det. Jeg løser gerne 100 opgaver, men jeg tager én ad gangen i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan løse 100 opgaver på en gang. Personligt mener jeg, det er noget sludder – der er ingen der kan det, men der rer mange, der lader som om. Iøvrigt er det et meget introvert træk at koncentrere sig fuldt og helt om én opgave.

Jeg kunne aldrig drømme om at søge et job, hvor man skal “Trives med at have mange bolde i luften ad gangen”.

“Vi tjekker mail, downloader musik, skriver sms’er, læser netaviser, taler i telefon og roder med iPod’en. Men multitasking gør os langsommere og dummere.”

Ødelægger koncentrationsevnen

Men nu ved vi, at fordelne ved multitasking er en myte.

I stedet for at spare tid tager den faktisk en masse tid fra os. (Hvor mange gange tjekker du din indboks om dagen?). Og i stedet for at gøre os mere effektive, gør den os dummere. Når vi multitasker mellem flere håndfulde elektroniske dimser, bliver vi så ’kognitivt overbelastede’, at vi ikke længere kan finde ud af at koncentrere os længere end nogle få minutter ad gangen.

Læs mere her.

/i /af

Viceværter

En af mine aversioner er Viceværter – eller i hvert fald dem der er der, hvor jeg bor. Gutterne er så mænd flinke nok, det er mere det job de udfører.

For mig at se, er en vicevært en fyr, der ikke kan tåle at se noget grønt vokse op. Fluks der kommer en uplanlagt vækst, kommer viceværten og fjerner den. Jamen hvorfor nu det? Det er da dejligt med en hyld, der vokser op ved et vindue.

Og hvorfor skal græsset partout slås to gange om ugen, så alle de små bellis får kappet hovedet af igen? Næh, de skulle hellere springe en græsslåning over og så få fjernet alger, på det (engang) hvide stakit, der blev sat op ved containerne, og som faktisk var pænt, da det blev lavet med fancy lamper og alting, men som nu ligner jeg ved ikke hvad, fordi det vender mod nord og aldrig ser solen. Hvis man ikke vedligeholder tingene, forfalder de da.

Hvis de nu sprang endnu en græsslåning over kunne der også blive tid til at fjerne alger og duelort i kælderskakten, så man ikke hver morgen skulle balancere med sin cykel gennem alt det…

Vi har lige fået støbt nye trappesten ved indgangsdørene. Bevares det er pænt og nydeligt, men igen undrer jeg mig over prioritereringen eller manglen på samme, for de gamle trappesten var da helt i orden.

Glæd dig til næsten brok-blog, den kommer til at handle om folk, der ikke kan sortere deres affald.

/i , , /af , ,

Man ku’ samle på skilte

Som led i bevogtningen af det danske sprog samler jeg på skilte med meningsløse tekster. Kender du også nogle, så smid en kommentar. Jeg lægger hårdt ud med min yndlingsaversion:

“Parkering forbudt uden særlig tilladelse”

Lad os lige skære lidt i det: Her er det som udgangspunkt forbudt at parkere, “Parkering forbudt…” og så undrer jeg mig over, at man skal have en “særlig tilladelse” for alligevel at parkere. Hvorfor kan man ikke nøjes med en “almindelig tilladelse”? Så kunne det kendte skilt reduceres til “Parkering forbudt uden tilladelse”.

/i , , , /af , , ,

P4 Købehavn

Lidt guf fra morgenradioen på P4 København i går morges:

“Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved”. Det hedder “Det vil jeg gerne stille spørgsmål ved”. Ellers skulle jeg også sige til andre “Må jeg stille dig et spørgsmålstegn”, og det kan vi alle se og høre er noget sludder. Et spørgsmåsltegn er altså sådan et: ?

“Der er mange forsinkede toge på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Det hedder “Der er mange forsinkede tog på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Et tog, to tog, flere tog, mange tog. Der er ved dette ord ikke forskel på singularis og pluralis – og det er børnelærdom.

“Det var da en dyr pris at betale” Det hedder enten “Det var da dyrt” eller “Det var da en høj pris at betale”. En pris er høj eller lav, den kan simpelthen ikke være dyr eller billig. Det refererer nærmest til, at man betaler for selve prismærket (som jo er blevet til en stregkode).