/i , , /af , ,

Man ku’ samle på skilte

Som led i bevogtningen af det danske sprog samler jeg på skilte med meningsløse tekster. Kender du også nogle, så smid en kommentar. Jeg lægger hårdt ud med min yndlingsaversion:

“Parkering forbudt uden særlig tilladelse”

Lad os lige skære lidt i det: Her er det som udgangspunkt forbudt at parkere, “Parkering forbudt…” og så undrer jeg mig over, at man skal have en “særlig tilladelse” for alligevel at parkere. Hvorfor kan man ikke nøjes med en “almindelig tilladelse”? Så kunne det kendte skilt reduceres til “Parkering forbudt uden tilladelse”.

/i , , , /af , , ,

P4 Købehavn

Lidt guf fra morgenradioen på P4 København i går morges:

“Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved”. Det hedder “Det vil jeg gerne stille spørgsmål ved”. Ellers skulle jeg også sige til andre “Må jeg stille dig et spørgsmålstegn”, og det kan vi alle se og høre er noget sludder. Et spørgsmåsltegn er altså sådan et: ?

“Der er mange forsinkede toge på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Det hedder “Der er mange forsinkede tog på Linie H og H+ på grund af den voldsomme regn”. Et tog, to tog, flere tog, mange tog. Der er ved dette ord ikke forskel på singularis og pluralis – og det er børnelærdom.

“Det var da en dyr pris at betale” Det hedder enten “Det var da dyrt” eller “Det var da en høj pris at betale”. En pris er høj eller lav, den kan simpelthen ikke være dyr eller billig. Det refererer nærmest til, at man betaler for selve prismærket (som jo er blevet til en stregkode).

/i , /af ,

Taxachauffører og frisører

I aftes kl. 23:30 havde jeg den sjældne fornøjelse at blive smidt ud af en taxa. Situationen: Jeg stiger ind efter seks times togtur. Chaufføren spiller høj hip-hop musik. Jeg spørger, om han vil skrue ned. Han spørger hvorfor, og jeg svarer “fordi jeg ikke kan lide det”. Han svarer, at så kan jeg ikke finde en vogn, for alle spiller musik. Jeg svarer, at jeg er kunden. Han replicerer, at han er chaufføren. Jeg siger til ham, at jeg da kan kan tage en anden vogn. Og resolut kører han tilbage til hovedbanegården. Vi ønsker hinanden god aften 8)

Men bortset fra det, så kommer her dagens aversioner:

1: Hvordan kan det være, man ikke kan sætte sig ind i en taxa uden at skulle samtale med chaufføren hele vejen? Jeg sætter mig med vilje altid på bagsædet i højre side, fordi jeg har hørt, at dette skulle være et signal om, at denne kunde gider ikke snakke. Men det virker tilsyneladende ikke.

2. Hvordan kan det være, at fra det øjeblik man sætter sig i frisørstolen, skal man samtale med friøren, til han er færdig med at klippe. Jeg har en rigtig sød frisør, den samme gennem 15 år, så jeg nænner ikke pludselig at fortælle ham, at jeg ikke gider snakke.

For mig at se, er det sådan, at jeg enten bare vil køres fra punkt A til punkt B eller have reduceret længden på mit efterhånden temmeligt grå hår. Jeg kommer ikke for at fortælle hvor jeg har været henne eller hvortil min sommerferie går i år. Men de synes hele tiden, der skal være samtale, og prøver forgæves at finde på noget, vi kan tale om. Kunne jeg dog bare slippe for det, og bare blive kørt eller blive klippet.

/i /af

Gratisaviser – Nej tak!

Gratisaviserne er og bliver en pest. De kommer ind ad brevsprækken og det eneste jeg gør med dem er at slæbe dem direkte ned i papircontaineren. Hvorfor pokker kan jeg ikke slippe for det skrammel? Hvem har bestemt, at jeg hver weekend skal belemres med Søndagsavisen og hver onsdag med hele to lokalsprøjter fra Vanløse, hvor den største nyhed er et butikstyveri og/eller et vejarbejde.

For at undgå Metro og Urban og Nyhedsavisen løber jeg, de morgener, jeg tager metroen til arbejde, spidsrod for at undgå uddelerne på stationen. Tager jeg metroen hjem fra arbejde, skal jeg kæmpe om et sæde med en stak lasede aviser. Jeg ekspederer dem ned på gulvet til alle de andre lasede eksemplarer, og til sidst kommer der en underbetalt medarbejder og samle dem alle sammen i en sort sæk. Hvorfor kan passagererne ikke selv tage deres skrald med sig?

De omtalte udgivelser har ingen journalistisk værdi, ingen holdninger eller meninger. Det er 20 sider meningsløse reklamer og Ritzaunyheder. Fri os fra det bras, og skån miljøet. Og så kan man spørge sig selv, hvorfor de overhovedet findes. Fordi folk læser dem. Det er beskæmmende, at det intellektuelle niveau ikke rækker længere. Boykot dem nu!