/17 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprog

Denne post er en opsamling af irriterende ord, vendinger og stavefejl, som jeg har samlet sammen fra TV, DR.DK, radio og Facebook gennem en uge.

Jeg præsenterer bare det hele ukritisk, så må I selv se, om I er enige:

Fremadrettet, gøre en forskel, det ligner at, udfordringer (når man mener problemer), syntes (hvor det skulle være i nutid), at vækste, omkring (hvor der menes om), forfordelt (hvor man ikke mener snydt), bjørnetjeneste (hvor man mener en stor tjeneste), dataer, nutids-r og mangel på samme, usikkerheden om nogen og nogle, Nogen her der kan…?, hvor man mener: Er der nogen her, der kan…?, lille i når det skal være stort I for at angive 2. person flertal, handle ind, varm temperatur, at gå til fods, ligge hvor det skulle være lægge og omvendt, usikkerheden om af eller ad, -agtigt som vedhæng til snart sagt hvad som helst, fucking, forskellen på vant og vandt og forskellen på vist og vidst, hun gik hendes vej i stedet for hun gik sin vej, jeg blev nød til i stedet for jeg blev nødt til, Jeg er personligt selv delt, nytårsfortsæt, irreterende, at trække kortet – fx at trække nazikortet.

Fortsæt selv gerne i kommentarerne.

God søndag.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Dagens Sprogtip

Via Facebook abonnerer jeg på Dagens Sprogtip. Dagens Sprogtip udgives af aktieselskabet Tjeksproget.dk. De udsender hver dag kl. 9:00 en lille konkurrence på Facebook og Twitter, hvor man kan gætte med og sende sit svar på opgaven i kommentarfeltet. Løsningen kommer kl. 12:00, og så er det jo sjovt at se, om man har svaret rigtigt. For det meste er det ret let, jf. eksemplerne herunder, men af og til er det rigtig svært. Jeg kommer oftest til kort, der hvor begge former er korrekte. Jeg tror, jeg er en håbløst gammeldags sprogbruger, og derfor kender jeg ikke de nutidige alternative former.

De seneste Dagens Sprogtip:
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Den ene avis’ redaktør” eller “Den ene avis’s redaktør”? SVAR: “Den ene avis’ redaktør” . #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Det er Anderses fødselsdag” eller “Det er Anders’ fødselsdag”? SVAR: “Det er Anders’ fødselsdag”. #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Jeg ligger mig lige lidt” eller “Jeg lægger mig lige lidt”? SVAR: “Jeg lægger mig lige lidt”. #sprogtip

Lige i øjeblikket læser jeg alt med “korrekturøjne”, da jeg lige har læst korrektur på den næste historie til kriminalhistorie.dk. Ellen gik det heldigvis efter i sømmene og fandt en del, jeg havde overset. At læse alt med korrekturøjne er i virkeligheden ret anstrengende, for man ser kun fejl, men opdager så også hvor meget sludder, der skrives. Et eksempel er dr.dk, hold da op hvor skriver de meget sludder. Jeg er godt klar over, at det i den journalistiske verden sikkert skal gå stærkt med at få historierne ud; jeg ville bare forvente, at journalister kunne skrive ordentligt, da de jo er professionelle sprogbrugere.

De professionelle sprogbrugere skal sættes overfor de private sprogbrugere, der fx skriver på Facebook. Her kan man ikke stille krav om en høj grad af sproglig bevidsthed, men alligevel er jeg forundret over, hvor lavt niveauet er. Jamen lærer de da slet ikke at skrive i skolen i vore dage?

En grund til at det lave niveau kan overraske mig er, at der nu til dags findes så mange gode hjælpemidler til et bedre sprog eller i hvert fald til korrekt bogstavering. For det første er stavekontrollen opfundet og den kan fange langt det meste. For det andet findes der mange glimrende online-værktøjer. Et eksempel herpå er ordnet.dk, som jeg selv bruger rigtig meget. Her får man øjeblikkelig hjælp vha. opslag i Den Danske Ordbog. En af fordelene ved at bruge den elektroniske udgave er, at der sammen med det rigtige resultat samtidig kan vises synonymer, grammatik, beslægtede ord og eksempler på brug af ordet.

Jeg ved godt, at det er “farligt” at skrive indlæg om sprogbrug, for så sidder læserne bare og tror, at jeg tror, at jeg er perfekt. Det gør jeg på ingen måde, men sproget og brugen af det interesserer mig. Et eksempel på noget, jeg ved, jeg ikke kan, er de nye kommaregler – som måske slet ikke er så nye endda. Her skal der komma foran ledsætninger, og jeg har ikke fået sat mig ind i, hvad en ledsætning er. Jeg forsøger at sætte det gammeldags grammatiske kryds-og-bolle-komma og hvor det ikke går an, sætter jeg det der, hvor “det passer”, hvilket ikke er en særlig god regel.

Og nu kan du jo sætte dig ned og finde fejl i denne tekst 🙂

/13 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Sprog

Kald nu bare dette indlæg for brok, det generer mig ikke, men det generer mig voldsomt, at der er så mange mennesker i Danmark, der ikke behersker modersmålet bare nogenlunde. Derom handler dette indlæg. Jeg færdes en del på Facebook og har bemærket, at der blandt de stærkt indvandrerfjendtlige personager er en markant større andel, der ikke behersker modersmålet. Hvilken sammenhæng der er, må man selv tænke sig til.

Herunder kommer en række eksempler på hvad jeg mener og generes af:

  • “Fremadrettet”: I stort set hvert eneste interview der gives, indgår ordet fremadrettet; det er som om, det for enhver pris skal med. Det ses ikke så ofte i skriftsproget.
  • Bandeord: Jeg synes ikke, det ser videre kønt ud med bandeord i fx indlæg på Facebook. Det er som om, folk tror, at deres indlæg får større vægt, hvis de inkluderer et “fuck” eller lignende. På mig har det den stik modsatte virkning. Jeg opfatter indlægget som useriøst.
  • i eller I: Det er som om, ingen længere kan finde ud af, at tiltaler man flere personer, skriver man “I” og ikke “i”.
  • “afvide”: Denne afart ses oftere og oftere, og man kunne tro, det var en vits. Det hedder altså “at vide”
  • Versaler: Til tider ser man hele indlæg forfattet kun med store bogstaver; bortset fra at det er næsten umuligt at læse, så er det at skrive med store bogstaver som at råbe, og på mig virker indlægget useriøst.
  • Synes eller syntes: Mange kan ikke længere finde ud af, at “synes” er nutid og “syntes” er datid – de anvendes næsten konsekvent forkert. I går stødte jeg faktisk på en like-knap, hvor der stod “syntes godt om”; så er målet fuldt. Hvis man forfatter forskellige former for hjemmesider, burde man have de mest basale sprogfærdigheder, og har man dem ikke selv, må man bede en anden om hjælp.
  • Mange indlæg forfattes uden hverken kommaer eller punktummer, og det gør dem fuldstændig ulæselige. Det kan godt være, man ikke er nogen komma-haj, men så prøv dog i det mindste at sætte bare et par stykker et eller andet sted, for at øge chancen for at indlægget kan blive læst og forstået.

Apropos “Læs og forstå”: Kan du huske de små hæfter? Det var små opgavebøger, der blev brugt, da jeg gik i de mindre klasser (i starten af 70’erne). Med bøgerne kom man godt rundt i det danske sprog og blev trænet i at stave. Der var noget sund konkurrencementalitet over bøgerne, for der gik lidt sport i at komme hurtigt igennem alle opgaverne i en bog for at komme videre til den næste. Måske var det upædagogisk, men det virkede 🙂 De bruges vist ikke mere, og jeg har end ikke kunnet finde netop dem med Google – men jeg er nu heller ikke videre skrap til at Google.

Tillæg:

  • “Omkring”: Ordet “Omkring” benyttes i flæng, og oftest skulle der bare have stået “Om”. Omkring betyder rundt om. Man kan fx ikke have en mening omkring noget. Man har en mening om.
  • Nutids-r: Næsten ingen kan finde ud af at sætte nutids-r rigtigt på. Da jeg var barn, lærte vi, at hvis det skulle hedde løber, skulle der r på, ellers skulle der ikke.
/16 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

At blogge

Jeg har tænkt på det så tit, så nu materialiserer tankerne sig i en post: Jeg er så glad for at færdes i blogland. Jeg synes, jeg får så meget relevant feedback på mine poster, og så har jeg nået et af mine mål med bloggen. Da jeg oprettede den, var målet at skrive et ugentligt nyhedsbrev om centrale fund i min slægtsforskning. Det blev nu aldrig rigtig til noget. Med tiden har min blog udviklet sig til at blive meget personlig, og af og til kan jeg tænke på, om det nu også er fornuftigt. Min konklusion er hver gang, at sådan er jeg nu engang, og det afspejler sig så i mine poster.

Bloggen fylder 10 år den 9. december 2015, og det skal på en eller anden måde fejres. Lige om lidt har I også sendt 8.000 kommentarer (der mangler kun 60), og det skal også markeres. Min hovedside er blegnet noget, for det er meget sjovere at skrive på noget, hvor man får feedback. Man kan gå alene rundt med tanker om dette eller hint, hvor det så er godt at få andre øjne på fx et problem. I skal vide, at jeg er glad for alle jeres kommentarer.

Et er min egen blog, noget andet er jeres blogs: jeg synes, jeg bliver klogere af at læse med hos jer fx hos Lene, hvor jeg lærer noget om både sygepleje og landmandslivet i kartoffelmarkerne, og hos Ellen, hvor jeg lærer en masse om blandt andet godt sprog. Jeg gør mig umage med at lægge kommentarer hos alle jer, jeg følger, da det er lidt “give and take”; vil man selv have kommentarer, må man også selv lægge nogle.

Apropos godt sprog: Jeg glæder mig over det gode sprog, som alle de bloggere, jeg følger, har. Der bliver både sat kommaer og læst korrektur. Det er en fornøjelse. Ikke at jeg selv er perfekt, slet ikke, men jeg gør mig i hvert fald umage, og det glæder mig at se, at sproget på nettet kan være meget bedre end på Facebook, hvor jeg også færdes en del. Jeg krummer ofte tæer, når jeg ser, hvad folk skriver der. Det er sikkert en art snobberi, men jeg kan altså ikke tage folk, der laver bunkevis af fejl, særlig seriøst.

Og så er der kun tilbage at ønske jer alle sammen god weekend og god ferie.