Danskhed mv.

En af ugens kioskbaskere har været indfødsretsprøven – prøv den her – som man skal bestå for at blive dansk statsborger. Man har bestået, når man har 32 rigtige svar ud af 40 spørgsmål. Jeg har pakket kufferten, for jeg fik kun 30 rigtige. Jeg kan ikke blive 🙂 . Det er ellers min egen opfattelse, at jeg er nogenlunde velfunderet i vores kultur og historie men ak nej… Jeg dumpede på dem med skillingsviserne, Michelin-stjernerne. Olsenbanden, stænderforsamlingen og et spørgsmål mere. Jeg spørger mig selv, hvad alt dette har med danskhed at gøre?

Der er masser af etniske danskere, der siger til udlændingene, at de jo bare kunne have læst lidt mere på pensum, for så havde de klaret alle spørgsmålene. Det er da nok muligt, men det gør dem vel ikke mere eller mindre danske? Så kan jeg bedre lide Bertel Haarders udlægning: Det drejer sig om at ville Danmark.

Apropos samme Bertels Danmarkskanon: Jeg hørte ham sige i radioen, at det skal ende med en liste over det, vi opfatter som danske værdier. Det er da egentlig ikke så tosset. Lad det bare ikke blive en liste over “fortidsminder” så som højskolebevægelsen og andelsbevægelsen. Det er vigtige institutioner, som jeg holder af og er vel noget, der ligger dybt i sjælen, men de er ikke med til at tegne fremtiden.

I Danmark er vi formet af forskellige lokale, nationale og globale begivenheder, traditioner, bevægelser, strømninger, idéer mv. Kulturministeren samler en “Danmarkskanon” med eksempler på det, vi er formet af. Til Danmarkskanonen vil vi gerne have dit begrundede svar på følgende spørgsmål:

Hvilke samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os, vil du tage med ind i fremtidens Danmark?

En af styrkerne ved dette nye arbejde er, at alle kan være med via hjemmesiden, jeg linkede til. Der dannes en bruttoliste. Senere vil listen blive barberet af nogle eksperter… der herefter sender listen til en form for folkeafstemning. Befolkningen bliver altså hørt to gange.

Jeg stemmer ikke Venstre, men jeg har altid ment, at Bertel Haarder og Birthe Rønn var de eneste sande humanister i det parti.

Dansk Folkeparti glæder sig sikkert over kanonen, men det er ikke af samme årsager, som jeg glæder mig over den. Jeg synes, det drejer sig om noget større end juletræer og leverpostej.

God weekend.

10 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Lidt inspireret af Tom Jensen, Berlingske, må jeg have den mening at min danske indfødsret er en konsekvens af generationer af danskere fra Nors i Thy og fra egnen omkring Dalby, Fakse Herred, Præstø Amt. Så jeg føler ingen anledning til at forsøge mig med omtalte prøve. Den kan folk med anden indfødsret end danske sørge for at besvare tilstrækkeligt godt til at de kan blive danske statsborgere idet man må antage de vil Danmark. Så jeg forventer ikke at blive sendt ud af landet som følge af dette svar.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      OK – vi beholder dig 🙂 og antager, at du vil Danmark i tilstrækkelig høj grad. Selv er jeg ud af den jyske hede (i hvert fald hvis man kigger på adoptanterne) og vil gerne være tro mod mit fædreland, uden af den grund at ville skræmme andre væk.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Jeg dumpede også efter en hastig besvarelse. Jeg synes også, der er mange spørgsmål, der er helt irrelevante, og alt i alt er indtrykket af prøven, at den skal ekskludere så mange som muligt ligegyldigt hvad.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Jamen så kan vi jo følges på rejsen til en endnu ukendt destination. Jeg foreslår Tanzania eller omliggende egne, for vejret er skønt der, og de mennesker, man møder, er venlige.

      Jeg er enig med dig i, at prøvens formål er at jage flest muligt længst muligt væk. I hvert fald er der ikke nogen af spørgsmålene, der afspejler mit billede af de danske værdier. Olsen banden… rend og hop.

      Svar
  3. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Det er synd og skam, at andelsbevægelsen ikke kan være med i Danmarks fremtid. Det var jo gode idéer. Jeg vil nu mene, at de har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag. Et eller andet sted er de idéer vævet ind i den bedste del af os. Ikke i Arla eller Danish Crown eller “Kvickly”, men måske i Venligboerne.
    Jeg synes til en vis grad om idéen med en Danmarkskanon. Det er bare lidt farligt, det er som om man vil begrænse eller konservere det, der er dansk. Hvad enten vi kan lide det eller ej, så er samfundet under forvandling og har vel altid været det. Vi er også nødt til at erkende, at alle, der bor her, skal være med til at bestemme, hvad det vil sige at være dansk. Mon ikke det skulle kunne lade sig gøre uden at bombe os tilbage til middelalderen, Sharia eller andre voldsomme ubehageligheder?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Jeg er fuldstændig enig med dig i, at både andelsbevægelsen og højskolebevægelsen har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag. Og det kan vi være stolte af. Både min morfar og hans far var husmænd, og altså lavt rangerende i datidens samfund. Men de tog på højskole (en af de oprindelige men jeg kan ikke huske navnet, måske Rødding?) og de uddannede sig på de præmisser, de nu engang havde. De var også med i andelsbevægelsen med de fem eller 10 køer, de havde. De byggede noget op! Arla m. fl. finder jeg ikke så interessante, men Venligboerne sympatiserer jeg i høj grad med. Jeg tænker ofte, at det at være kristen medfører at man tænker på andre, førend man tænker på sig selv. De præster, jeg kender, er ikke enige med mig, men så synes jeg, de skulle læse lignelsen om den barmhjertige samaritaner en gang til.

      Det er rigtigt, at Danmark er under forandring, og det ser jeg kun som noget positivt. Vi “oversvømmes” ikke af udefrakommende, men vi må løfte vores del af Europas opgave. Det er for let at læne sig tilbage og lade Tyskland og Sverige bære byrden.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart siger:

        Det ligger jo i protestantismen, at _tro_ i bogstavelig forstand er det eneste saliggørende. Ja, visse nærmest praler med, at deres religion ikke er “gerningsreligion”. Selv hvis man køber den, er det nu ikke nogen skade til at huske på den barmhjertige Samaritan som eksempel til efterfølgelse.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Henny

          Jeg er ikke velbevandret i den protestantiske teori, så jeg måtte slå “gerningsreligion” op, og fandt dette: “… gerningsreligion. Det betyder, at kun der hvor den gode hensigt forvandles til handling, udtrykkes ægte … (ja her stod så Jødedom). Jeg kunne måske så bedre blive jøde end kristen 🙂 Jeg vil gerne omsætte min tro i handling; uden handling giver troen da ikke megen mening.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *