Uhyrligheder
Hver morgen vågner jeg op til nye politiske uhyrligheder på alle de områder, jeg synes er vigtige, for at vi kan kalde os for et samfund, hvilket jo altså er synonymt med fællesskab.
Det er ved at være så vanvittigt, at jeg nok stadig observerer, men ligesom lukker af så vanviddet ikke smitter. Vi kan heldigvis skabe en fornuftens osteklokke i vores eget liv.
Jeg kunne også finde på at gemme mig i osteklokken, og alligevel kan jeg ikke lade være at følge med i, hvad der foregår:
De største uhyrligheder findes i asylpolitikken senest med hastebehandlingen af lovforslaget om, at børn på otte (!) år skal bedømmes på deres integrationspotentiale (eller hvad det nu hed – meningen er klar nok) for at kunne blive familiesammenført med en herboende forælder. Hvordan i alverden foretager man den vurdering af et barn? Selve behandlingen af lovforslaget skete på tre dage. Jeg betegner det som lovsjusk og undergravning af demokratiet, da fx interesseorganisationer ikke kan nå at afgive høringssvar på den korte tid.
Og så var der integrationsministerens annoncer i syriske og libanesiske aviser, hvor formålet var at skræmme folk fra at søge asyl i Danmark – og det har sandelig virket. Hertil kommer, at ministeren nu vil gøre tålt ophold lig med utåleligt ophold – det skal nok lykkes hende.
Og glem ikke at udlændinge ikke længere har den grundlovssikrede ret til at blive stillet for en dommer indenfor 72 timer.
Endelig er der selvfølgelig Lovforslag L87 med 12 stramninger = “Smykkeloven”. Danmarks Radio har lavet en fin opsummering af uhyrlighederne her. Egentlig burde jeg ikke starte afsnittet med “endelig”, for det er helt sikkert ikke slut endnu. Ministeren “udfordrer” de internationale konventioner Danmark har tilslutte sig, og går Den Europæiske Union hende imod på én lov, ændrer hun da bare i en anden lov. Hun vil have sin vilje, og hun kan være sikker på støtte fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Som et aber dabei kan man undre sig over, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er slået sammen. Hvordan kan man under én hat være eksperter på både udlændinge og boliger? Hvad har disse sagsområder med hinanden at gøre.
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og derfor har regeringen opfundet det moderne kontanthjælpsloft, der træder i kraft den 1. august i år. Dansk Folkeparti forsvarer sit løftebrud med, at der jo ikke skæres i selve kontanthjælpssatsen men i de tilgrænsende ydelser, der oftest består af boligstøtte og støtte til finansiering af særlig høje boligudgifter jfr. lov om aktiv socialpolitik § 34, hvis stk. 1 lyder sådan: “Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte.” Organisationerne – endda KL – betonede i deres høringssvar, at kontanthjælpsloftet i særlig grad ville ramme de allersvageste i vores samfund og deres børn. I værste fald vil folk ende på gaden.
Jeg bliver altid så vred, når jeg hører termen “Det skal kunne betale sig at arbejde”. Jeg har lige selv været uden for arbejdsmarkedet i et par år. Og det var altså ikke, fordi det ikke kunne betale sig at arbejde! Jeg delte bare skæbne med flertallet af kontanthjælpsmodtagere; jeg var hundesyg. Enhedslisten plejer at svare, at man ikke bliver rask af at arbejde. Og er der hovedet et arbejde at få for de mest syge? Dagens arbejdsmarked kræver, at man er “robust” – det nye modeord i jobannoncerne.
Gårsdagens uhyrlighed var: Regeringen, DF og S vil lave loft over gratis uddannelser.
For at dække udgifter til dagpengesystemet skal det være delvist selvfinansieret, hvis man vil tage flere uddannelser på samme niveau. Det virker som om, det altid er de svageste, der skal finansiere hinanden, mens de rigeste også skal finansieres af de svageste. Der er altid råd til skattelettelser for de rigeste, og dette er Liberal Alliances ypperste mål. Besparelsen ved uddannelserne må bare anses for minimal, da en opgørelse har vist, at der i 2014 kun var 2.500, der tog sig en ekstra uddannelse.
Afskaffelsen af PSO-afgiften bevirker, at der ikke længere er råd til at bygge nye vindmøller. Klimaministeren mener godt nok, at Danmark stadig skal være i front med hensyn til den grønne omstilling, men det er åbenbart ikke qua vindmøllerne, der er en torn i øjet på regeringen. Et svar fra Klima- og Energiministeriet til Folketinget viser, at støtten til de kystnære møller – betalt af virksomhederne og borgerne over elregningen med PSO-afgiften – kan stige dramatisk, i forhold til hvad man kunne have forventet. Dermed bliver den grønne omstilling for dyr, mener ministeren. Vindmølleindustrien svarer, at så kan ministeren lige så godt nedlægge energiaftalen, der stammer fra den forrige regering (2012), og som Politiken beskriver i store træk her. Den grønne omstilling er kort sagt ikke regeringens kop te.
Hvis vi vil have et bæredygtigt landbrug med alt hvad det betyder for reduktion af CO2-udledning, bedre forhold for dyrene, reduktion af kvælstoffer i vandløb, mindre gødning på markerne osv. skal der forskes i økologi, og forskningsresultaterne skal omdannes fra rapporter til virkelighed. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har afsat 20 millioner til forskning og udvikling af økologisk landbrug. Det er kun en tredjedel af de penge, der er nødvendig for at opretholde det nuværende niveau.
Indlægget kunne være meget længere, for der er langt flere uhyrligheder i spil for tiden; jeg har bare udvalgt dem, der lige randt mig i hu. Og i øvrigt er det for varmt…
God weekend.
Ja, det går derudad. Den seneste hastelov demonstrerer, at det med høring er demokratisk fernis – de, der alene vide, har ikke til agt at lytte alligevel, og nu lader de end ikke som om.
Der var en gang, hvor staten i DK var befolkningens allierede i en vis forstand, i hvert fald var der bred tillid. Det er nu, som om vi bevæger os mod sydeuropæiske tilstande, hvor staten og de folkevalgte er et gespenst, man skal værne sig imod. Hvor det før var “os,” bliver det “dem og os”.
Med lov skal land bygges, men når nogle folketingsmedlemmer bryder loven, straffes de ikke. Fx har finansministeren tidligere, bevisligt, løjet for folketinget (da han var beskæftigelsesminister), og senest har han undladt at oplyse store støttebeløb til valgkampen. Det er kvalmende.
Trøsten er, at de holder lang sommerferie.
@ Eric
Hasteloven er over al forstand. Zenia Stampe gjorde noget smart på Facebook: Hun appellerede alle sine følgere til at kontakte deres netværk for hurtigt at finde nogle mennesker, der kunne smide alt, hvad de havde i hænderne og hjælpe med at skrive spørgsmål til regeringen og komme med kvalificeret modspil til fru Støjberg. Det virkede, der kom input – det kan altså bare ikke være sandt, at politikere er nødt til at søge om hjælp på de sociale medier, fordi ministeren sjusker med lovprocessen. Jeg er forarget over dette.
“Dem og os” – det kunne ikke siges bedre. Det er præcist sådan jeg føler det. Jeg lider af politikerlede.
Ja ja – Hjorten har lige forsøgt at skjule 600.000. Udemokratisk humbug.
Vi har den regering, vi fortjener. Men vi skal ikke personligt påtage os ansvaret for alle de uhyrligheder, du her opremser.
Man må håbe, at nogle af de fæhoveder, der har stemt de blå drenge ind, kommer til fornuft næste gang, men det gør de nok næppe. Og i mellemtiden er Socialdemokraterne også blevet syltet sådan ind i New Public Management, at de også er blå. Ja, det startede jo faktisk før forrige regering.
Du undrer dig over, at bolig- og integrationsområdet er samme ministerium, og spørger, hvordan man kan have forstand på det hele. Jamen konceptet er jo ændret: Man skal helst ikke have forstand på det. Man skal være en skrigeskinke, en kvindelig pendant til Donald Trump. Det forlyder, at Venstrefolk elsker hende, og at hun står højt på listen af arvtagere til Ude&Hjemme-Lars.
Eneste trøst i elendigheden er, at det er det politiske liv, der er vanvittigt, ikke du eller jeg.
Jeg har aldrig villet være partigænger, men nu har jeg meldt mig ind i Enhedslisten, som er det eneste parti, der efter min mening har ført en skarp kant mod Støjberg og Ude&Hjemme-Lars’ skubben til grænserne af almindelig anstændighed, internationale konventioner og tankesæt, man troede var blevet endeligt begravet efter årene 1939-45.
@ Henny
Jeg har stemt Enhedslisten flere gange, ikke fordi jeg er enig i alt, hvad de siger og gør, men fordi jeg føler, at det er det eneste troværdige parti p.t. De gør efter valget, det de før valget sagde, de ville gøre. Det kendetegner ikke de øvrige partier. Jeg har såmænd også overvejet at melde mig ind – jeg skal bare lige have tjekket, hvad det koster. Jeg er meget skuffet over Socialdemokratiet, der engang var et arbejderparti med dybe rødder i fagbevægelsen. Jeg har såmænd flere gange stemt på dem, men det er sørme slut! De er nærmest snart “DF-light.”
Jeg synes, indvanderministeren er forfærdelig usympatisk, og jeg er meget ked af, at hun træder internationale konventioner under fode. Hun soler sig i at gøre livet mest muligt utåleligt for en gruppe mennesker, der kommer her for at søge beskyttelse. Og så har hun jo god hjælp fra DF. Det gør hende endnu mindre sympatisk.
EU har ikke pålagt Danmark at afskaffe PSO-afgiften. De har pålagt alle landene at sørge for at udenlandske firmaer ikke bliver dårligere behandlet end de danske, siger Margrethe Vestager.
Altså snyder regeringen os igen. Igen. Igen.
ØV ØV og jeg kunne blive ved med at skrive ØV
@ Kirsten b. r.
Godt du tager det frem! Jeg tænkte på at skrive om denne facet, men så ville afsnittet være blevet alt for langt.
Der er ikke noget at sige til, at rigtig mange mennesker har mistet tilliden til politikerne. Det har jeg gjort for længst.