Kaos i Kabul lufthavn

Tiden er ikke til snak!

Den aktuelle situation ved lufthavnen i Kabul er:

• folk uden for lufthavnen i Kabul kaster deres spædbørn over muren, der har pigtråd på toppen, ind til lufthavnen i håb om, at enten de britiske eller amerikanske tropper vil sørge for at få dem skrevet dem på listerne over mennesker, der skal flyves ud af Afghanistan,
• en dreng på 12 år har mistet kontakten til sin mor og lidt yngre bror midt i det kaos, der hersker blandt de tusindvis af mennesker, der forsøger at komme ind til gatene og få en plads på et flyene, og
• Philip Khokar kunne i TV Avisen 18:30 berette om en ven, der sammen med sin familie i seks dage havde forsøgt at komme ind i lufthavnsområdet, og som det endelig var lykkedes for.

Vi kan snakke senere

Lige nu må alle kræfter samles om at evakuere flest muligt inden den skæbnesvangre dato den 31. august, hvor Biden for længst har meddelt, at USA trækker sine sidste tropper ud (og dermed officielt overlader roret til Taliban).

Det undrer mig, at der er så meget snak om, hvad der er gået galt i de forløbne 20 år, at amerikanerne – og også danskerne – aldrig skulle have været militært til stede, at demokratiopbygningen blev grebet forkert an osv. osv. Selvfølgelig skal fejltagelser analyseres og diskuteres med henblik på at lære af dem, så de ikke gentager sig. Det er bare ikke lige nu, der skal snakkes. Opgaven må først og fremmest være at hjælpe de stakkels mennesker, hvis skæbne er fuldkommen uvis. Eller også er den faktisk ganske vis, og det er det, der er problemet?

Eksperter, militærstrateger, politikere og Gud og hver mand har travlt med analyser og kommentarer, der er inderligt ligegyldige lige nu. Nogle mener, både Jeppe Kofod og Trine Bramsen  bør sættes fra bestillingen som ministre. Det kan da godt være.

Selv synes jeg, Udenrigstjenesten yder en fantastisk indsats i disse dage. Medarbejderne kan trods alt ikke gøre mere end at arbejde på evakueringerne.

Danmark kom sent i gang, ministeren prioriterede sin sommerferie, inden han den 29. juli sagde “vi lader ingen i stikken”. Det kan man sagtens kritisere, og det skal man sikkert også – senere.