Politisk hjemløs

Det kommende valg til Folketinget

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal stemme ved det kommende valg. Det er naturligvis ikke på nogen af de nedenfor omtalte partier, og jeg frygter valgkampen, der i realiteten har været i gang meget længe. Jeg synes, den er svinsk og baseret på fraværet af seriøse debatter. Personhetzen på statsministeren fylder alt for meget og er modbydelig. Kun et parti debatterer ordentligt og det er Radikale; jeg har bare ikke lyst til at sætte mit kryds ved dem (igen).

Kommissionen for den glemte kvindekamp

Alene navnet på kommissionen symboliserer en høj grad af populisme. Michael Benzon skrev til mig på Facebook “Data … Hvad skal man dog med besværlige data, som kan ødelægge en god teori?” Oprindeligt lyder det:

One of the greatest tragedies of life is the murder of a beautiful theory by a gang of brutal facts

Citat: Benjamin Franklin

Anledningen var et klip af lidt over et minuts varighed, hvor Anita Johnson, der er medlem af “Kommissionen for den glemte kvindekamp“, udtaler sig om en anbefaling. Det er den om at forbyde muslimske piger at gå med tørklæde i skolen.

Hun siger: “Først kommer vi med anbefalinger. Vi er ikke en kommission, der skal analysere. Næste step er at analysere og indsamle”.

Seriøse kommissioner arbejder i den omvendte rækkefølge:

1. kende problemerne,
2. kende problemes omfang, og
3. foreslå løsninger på problemerne.

Sikke noget politisk makværk. Det er et tydeligt bestillingsarbejde, der hænger sammen med det kommende valg til Folketinget, som jeg frygter. Jeg har hørt statsminister Mette Frederiksen sige noget i retning af “Vi skal passe på pigerne”. Jeg kan ikke genfinde det præcise citat, men jeg ved, jeg husker rigtig, for jeg tænkte “Den hyletone har jeg haft i min øresnegl før.” Dengang var Inger Støjberg ophavskvinden.

Af kommissionens hjemmeside fremgår blandt andet følgende: “At være en del af Danmark, selv vælge sin uddannelse, vælge sine egne venner, deltage i fester, deltage i arbejds- og foreningslivet, gå klædt uden tvang, tænke og tale frit og retten til at fravælge religiøse normer.” Nu skal de så gå klædt med afsæt i en anden tvang, nemlig statens på baggrund af en usaglig anbefaling fra en uvederhæftig kommission. Det er da helt hat og briller.

Nu står Danmarksdemokraterne til ca. 10,8 pct. af stemmerne, eller muligvis 20 mandater, så Socialdemokratiet må sætte noget i værk. Og det er så blevet til en kommission, der kommer med udokumenterede anbefalinger. Jeg synes, det er rystende. Er det det niveau, vi skal debattere og træffe beslutninger på i fremtiden?

Jeg har ikke forstand på den bagvedliggende jura, men flere har skrevet om, at det vil være brud på både grundloven og menneskerettighedskonventionen. Men det kan meget vel være Facebookjuristerne, der er på overarbejde igen. En ting er dog sikkert: man kan ikke bare forbyde muslimske piger at gå med tørklæde. Det vil være i strid med princippet om ligebehandling. Derfor bliver man nødt til at forbyde alle religiøse symboler i folkeskolen: kors, davidsstjerner og meget andet mennesker bærer for at signalere en trosretning. Og hvad med konfirmandundervisningen i folkeskolen – skal vi så ikke også forbyde den?

TV Avisen viste et klip, hvor en fransk forsker udtalte, at efter et “tørklædeforbud” blev indført i Frankrig var 5 – 10 pct. af de muslimske piger holdt op med at komme i skole. Det vil sige, mener vi noget med de fine ord om at sikre, at muslimske piger deltager i det danske samfund, skal vi jo nok ikke selv starte med udelukke dem fra det. Med det er noget så fint, seriøst og analytisk som forskning, og det bruger vi som anført ikke længere her i landet.

Det kommende valg til Folketinget

De forbandede mink

De blå partier elsker de forbandede mink. Her synes de nemlig, de har noget på statsministeren. Det er som om, de ikke har forstået, at minkkommissionen har fastslået, at statsministeren ikke handlede forsætligt, da hun dekreterede, at alle mink skulle slås ihjel. (Og hvor er jeg dog træt af at se det klip, hvor hun udtaler netop de ord.)

Det er som om, de også har glemt, at de selv accepterede beslutningen og efterfølgende stemte for det lovforslag, der skaffede hjemlen. De mener, de har så meget at hænge deres hatte på, at en næse til statsministeren ikke er tilstrækkeligt. De vil så gerne sige “magtfuldkommen”.

Og der er så mange vælgere, der heller ikke kan forstå, at der ikke var forsæt, og at kommissionen har skrevet, at der ikke er mere at komme efter. Det begejstrer naturligvis både Venstre og Konservative.

Jeg er ikke (længere) socialdemokrat, men efter min opfattelse har regeringen håndteret pandemien forbilledligt. Sammenlignet med mange andre lande er Danmark kommet helskindet gennem krisen med eksempelvis langt færre døde af Covid-19, end vi med vores befolkningssammensætning kunne have forventet. Det kan formentlig tilskrives en handlekraftig regering.

Minkavlerne har fået lidt mere end 18 milliarder i erstatning, så nu burde de ikke længere stå tudende foran de tomme bure, hvor de tidligere opbevarede uskyldige dyr på urimelige vilkår, så pelsen senere kunne hænge på fine, rige fruer.

Søren Pape Poulsen som statsminister?

TV Avisen 18:30 viste i går en måling, der gør Søren Pape Poulsen til statsminister. Heldigvis tager sådanne målinger ofte fejl. Helt personligt er jeg vældig bekymret for, om jeg ikke længere må have lov at leve af “andre folks penge”, der er hans mantra lige p.t. Det har han virkelig fået solgt til både højre og venstre, for alle går rundt og siger det. Jeg får kvalme hver gang, jeg hører det.

At det er gået rent ind hos mange, viser en kommentar, jeg fik en dag fra en person, jeg aldrig havde hørt fra før. Den lød:

Hvis du ikke er syg længere, bør du selvfølgelig heller ikke være modtager af førtidspension længere, men forsørge dig selv. Går udfea du også har meldt det samme til kommunen, så du kan komme på arbejdsmarkedet igen?

Jeg blokerede vedkommendes IP-adresse, vel vidende at jeg sikkert derved har blokeret manges adgang til min side, og jeg satte for første gang siden 2005 en person i spam-skammekrogen. Jeg begyndte ikke en offentligt tilgængelig dialog om, hvordan bipolaritet og autisme har det med stress og hvor megen forskning, der er tilgængelig om emnet. Kom jeg på arbejdsmarkedet igen, kunne mit personlige hamsterhjul starte forfra.

Jeg synes med andre ord ikke, jeg nasser, eller begår socialt bedrageri, selvom jeg om en del år til dels kommer til at leve af “andre folks penge”. Først lever jeg af det, jeg selv med glæde har indbetalt, selvfølgelig skal der først korrigeres for den “byrde” jeg har været/er for sundhedssystemet, men alligevel …

Jeg har betalt formuer i den topskat, de konservative mener er udtryk for misundelse. Engang tjente jeg mange penge, og derfor havde jeg også råd til at betale en høj skat. Jeg har altid været – og er stadig – enig i, at “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”. Det er et sundt socialdemokratisk princip, som vi bør værne om, men jeg er bange for, at det står for fald.

Danmarksdemokraterne

En virkelig frygtelig tanke er, at Inger Støjbergs Danmarkdemokrater måske får 20 mandater i Folketinget baseret på intet andet end “snusfornuft”, da de jo intet partiprogram har, bortset fra at de har noget i en skuffe et eller andet sted. Man kan bare håbe på, at chatollet bliver væk, inden de får det tømt.

Det er ubegribeligt, at minimum 10,8 pct. af vælgerne har besluttet sig for at stemme på et parti uden et partiprogram. Hvordan kan man dog misbruge sin demokratiske ret (og pligt) så groft? Men endnu en gang: målinger tager heldigvis ofte fejl, og folk træffer en anden beslutning, når de står med blyanten i hånden i det lille telt.

Nogle mener, at Inger Støjberg ikke kan komme i Folketinget igen, da hun uden videre er uværdig. Jeg synes, de tager grueligt fejl og det er det eneste punkt, hvor jeg er enig med både Venstre og Konservative. På samme måde som andre kriminelle har hun sonet sin skyld (det er derfor, vi kalder det afsone) og kan fortsætte sin kriminelle løbebane. Det ved vi, hun vil gøre, da hun ikke vil “bøje nakken”, at dommen var “i strid med danske værdier” og der er således vished for, at straffen ikke har bevirket, at hun har ændret sin moralske habitus. Men det gør kun ganske få kriminelle. Det er derfor recidivprocenten er enorm, og man ved af den grund, at fængselsstraf ikke virker.

Problemet er, at der er 10,8 pct. af befolkningen, der er ligeglade med, at deres foretrukne kandidat er dømt ved en rigsret, som er den øverste instans, vi har. De synes nemlig, at formålet var anerkendelsesværdigt.