Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Danmark for danskerne?

Med Dansk Folkepartis tredobling er Glistrup retur

Et valgresultat vækker ubehag og historiske associationer – og får mig til at se tilbage på min egen opvækst for at forstå, hvorfor yderfløjene igen får fodfæste i Danmark.

Der er en sort side af Danmark, og den består af det tredoblede Dansk Folkeparti samt Borgernes Parti.

At se dem på TV fejre deres valgsejre ligner noget, der er kendt fra 30’erne. De står med knyttede næver, som de råbende og skrigende sender ud i rummet til et jubelkor af deres proselytter. Det er så forfærdeligt, og jeg forstår ikke, at der er så mange, der har stemt på de to blåsorte partier. Lige præcis gadedrengen Lars Boje virker helt sindssyg og dårligt uddannet.

Både deres holdninger og deres fremtoning er ren fascisme. Vi mangler kun, at højre arm strækkes 45° ud i luften, og at der råbes “Sieg Heil”.

Det minder mig alt for meget om tiden med Fremskridtspartiet og Glistrup.

(Teksten fortsætter under billedet).

Vi har et problem!

Danmark står vitterligt med et problem, når så mange stemmer på den yderste, radikaliserede højrefløj. Der er noget, vi har gjort forkert, siden så mange tror, at deres frelse ligger hos enten Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti.

Andre partier og samfundsforskere er nødt til at tage det op til analyse for at finde ud af, hvad i alverden der foregår i vores (ellers) dejlige land. Hvis vi ikke finder ud af det, bliver det bare endnu værre ved det næste valg til Folketinget om senest fire år.

Derfor nævner jeg Glistrup

Det er ingen hemmelighed, at efter min far døde, og min “mor” giftede sig igen, var hjemmet, fra 1974, og frem til jeg flygtede i 1980, præget af Fremskridtspartiet med Glistrup i spidsen.

Hvis jeg tænker tilbage og prøver at analysere stedet, kan det måske bidrage til at forstå de blåsortes fremgang i dag – også selv om min barndom snart ligger temmelig langt tilbage (jeg er fra 1963):

  • Dårlig eller ingen uddannelse.
    • Psykopaten var ganske vist folkeskolelærer, men hjemmet var ikke præget af hverken dannelse eller uddannelse.
    • Min “mor” havde ingen uddannelse, men forsøgte sig med diverse småjobs fx morgenrengøring på lægehuset i Assens eller ved at forsøge at etablere sig som selvstændig skosælger i Svaneke.
  • Værdier.
    • Værdidebatter fandtes ikke – heller ikke de blåsorte.
    • Ved en værdidebat forstår jeg, at man hæver sig op over fx en partidisciplin og/eller politiske slagord og uddrager tværgående temaer fra forskellige retninger, sætter dem overfor hinanden og herefter drøfter for og imod – og op og ned.
  • Økonomi på kanten: overlevelse.
    • Hver gang vi nåede til midt i måneden, var der smalhals, og jeg skulle bede købmanden om, at “det skal skrives”, hvilket var vældig pinligt, når alle i fx Svaneke vidste, hvem vi var, og de øvrige kunder nemt kunne se, hvad der var i kurven …
    • Om vinteren var der is på den indvendige side af ruderne, når jeg vågnede om morgenen. Olien var dyr i 1970’erne (oliekrise m.v.), så der var ikke ret tit råd til at fylde tanken op.
  • Marginalisering og intet netværk.
    • De levede på kanten af samfundet.
    • De havde ikke en kreds af venner eller støtter, som de udvekslede værdier med. Dvs. at der ikke var udefrakommende input.
    • Hjemmet var ikke præget af andre gæster end dem, de delte alkohol, harmonika og hammondorgel med.
  • Nomader.
    • Vi flyttede konstant. Eksempelvis har jeg gået på fem forskellige folkeskoler, hvilket er utrolig belastende for et autistisk barn.
    • I ordet “flyttede” burde det ene “t” rettes til et “g”, da det rigtige ord er “flygtede”.

Samlet set førte det til, at man anså Glistrup som Guds gave til det undertrykte folk. At dødsstraffen burde genindføres (dvs. en tilbagerulning til tiden før 1866). At Christiania burde lukkes. At arbejdsløse var samfundsnassere. At der burde indføres atomkraft. Og at … fortsæt selv, du kender melodien.

“Gæstearbejderne” havde de dog ikke noget imod, for gæster tager hjem, når besøget er slut.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i , /af ,

Valg til Folketinget 2026

Demokrati og valgkamp

Valg til Folketinget 2026

Demokrati begynder ikke i stemmeboksen – det begynder i opdragelsen. En personlig refleksion over valg, værdier og en valgkamp, der efterlader flere spørgsmål end svar.

Jeg så lige Martin Lidegaard fra Radikale Venstre ankomme til sit stemmested sammen med sine to piger og hustruen. Han fortalte, at han altid tog sine børn med.

Det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange var med min far nede at stemme i Brande. Jeg syntes, det var så spændende at være med i stemmeboksen og se ham sætte sit kryds, selvom jeg ikke forstod noget af det. Han fortalte mig, at det var vigtigt, og det har jeg ment lige siden. Jeg tror, han var konservativ.

Hvis jeg selv havde børn, ville jeg også tage dem med for tidligst muligt lære dem, at det er en borgerpligt at stemme, og at vi skal være taknemmelige for at bo i et land, hvor der afholdes demokratiske valg og sidst – men ikke mindst – at vi som kvinder har stemmeret. Det er bestemt ingen selvfølge, når man ser sig omkring i verden.

Valgkampen

Sikke en valgkamp! Der har været delt såvel gaver som ultimatummer ud til højre og venstre. Snart sagt alle har deres ultimative krav og røde linjer lige som adskillige har meldt ud, hvem de på ingen måder vil gå i regering med. Gad vide om det overhovedet er muligt at danne en regering ovenpå de meldinger, hvis de altså står ved det, de har sagt under valgkampen?

Jeg har ikke set partilederrunderne eller duellerne; eller rettere: jeg har tændt, fordi det er vigtigt og set med de første par minutter for dernæst at give op, fordi jeg bliver så trist over personager som Morten Messerschmidt, Lars Boje, Alex Vanopslagh og Inger Støjberg.

For så vidt angår både Alex Vanopslagh og Lars Boje gør det så ondt på mig, når de mener, EU er et onde, og at den offentlige sektor nemt kan rundbarberes, med jeg ved ikke hvor mange procent.

  • Jeg er og har altid været tilhænger af EU, fordi det er min opfattelse, at staterne kan mere sammen end hver for sig, og at det i en tid som vores er utrolig vigtigt at stå sammen.
  • Borgerlige politikere har tydeligvis aldrig været offentligt ansatte. Det har jeg derimod i 23 år, og jeg skulle hilse at sige, at jeg aldrig har siddet med fødderne i skrivebordsskuffen. Jeg har været nede med stress og depressioner flere gange. Både jeg og mine kolleger/medarbejdere har knoklet og år for år forsøgt at overleve “grønthøsteren” (årlige besparelser på 1-2 pct.). Det kaldes effektivisering …
    • Måske skulle de prøve at huske, hvad der skete, da Skatteministeriet blev skåret ind til benet. Gad vide om der er en sammenhæng til kaosset med ejendomsvurderingerne? Systemer bygger jo altså ikke sig selv.
    • Spørger man folk, hvilke offentlige ydelser de ønsker færre af eller slet ikke ønsker, bliver de fleste typisk tavse. De vil nemlig gerne have korrekte afgørelser, kort sagsbehandlingstid, kort ventetid på udredninger i psykiatrien, god og kærlig pasning af deres gamle mødre og små børn. Fortsæt selv listen over det, du ikke ønsker …

Mine ønsker til en ny regering

Højst på min ønskeliste står en solid fremgang til Radikale Venstre, fordi overordnede værdier betyder mere for mig end enkeltsager. Men også fordi de prioriterer klima og miljø, dyrevelfærd og sidst men ikke mindst dannelse og uddannelse. Sidstnævnte former fremtiden, og vi kan ikke have et samfund, hvor de unge presses til det yderste og næsten erklæres for tabte, hvis det første studievalg viser sig at være forkert.

Det skal aldrig være for sent at vælge om. Lyt fx til Poul Nyrup om headspace i Hjernekassen på P1 fra den 3. december 2024.

Dernæst tror jeg, at jeg ønsker mig en midterregering, der hælder til venstre side (man kunne også kalde det en samlingsregering 🙂 ).

Det er lidt som med EU. Man kan mere sammen end hver for sig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Uddannelse er det vigtigste

Valg til Folketinget: uddannelse, klima, børn og ingen remigration

Et personligt indlæg om folketingsvalg, værdier og politiske valg: hvorfor uddannelse, klima, børn og en human udlændingepolitik vejer tungest – og hvorfor visioner stadig betyder noget, selv når de virker urealistiske.

Jeg har ingen ønsker om at skjule, at jeg p.t. er så radikal, at jeg har meldt i Radikale Venstre. Partiet har ret i, at der er behov for en plan B. De er “socialliberale”, og jeg bryder mig ikke om det med “liberale”, alligevel synes jeg, partiet er det mindst ringe i øjeblikket. Jeg er tiltalt af deres politik på disse områder: uddannelse, klima, børn og ingen remigration.

Statsminister Mette Frederiksen

Jeg så Christine Cordsens interview med Mette Frederiksen på DR1 i går eftermiddag, og statsministeren gjorde det rigtig godt.

Jeg kunne godt lide hende tale om, at skævheden simpelthen er blevet for stor, når 1 pct. af befolkningen ejer ca. en fjerdedel eller en tredjedel af formuen. Derfor bør der indføres en formueskat, og provenuet bør bruges til at sænke klassekvotienten fra 0. til 3. klasse til 14. Forslaget vil koste ca. fem milliarder. Det kan jeg ikke være uenig i.

At det så nok er lidt af et luftkastel, fordi der vil mangle ca. 4.000 lærere og en pokkers masse bygninger, er en anden sag. Men i politik er man nødt til at have nogle visioner. De færreste bliver til noget, men af og til sås et frø, der vokser sig til et stort træ.

Jeg kunne til gengæld ikke holde ud at høre hende sig “stram udlændingepoltik” et utal af gange, men jeg er klar over, at der er stemmer i det.

Partilederdebatten på DR1

Jeg tændte ikke for partilederdebatten på DR1 i aftes. Det skyldes, at jeg tidligere havde set Lars Boje Mathiesen på DR1, og jeg havde ikke lyst til at høre og se på ham igen. På de få minutter interviewet varede, nåede han at sige “remigration” og “knække den demografiske kurve” mindste fem gange. Det lød som om, han ville overbevise sine potentielle vælgere om, at han var en meget klog mand, når han kunne så mange fine ord. Han vil gerne være statsminister. Det er vist kun Lars Boje Mathiesen, der synes, det er en god idé. Jeg synes nærmere, han lyder som en ny Hitler.

Også Jyllandsdemokraterne og Dansk Folkeparti afholdt mig fra at tænde. Jeg kan ikke holde de mennesker ud. Måske skyldes det, at jeg – efter min fars død i 1972 (han var vist konservativ) – voksede op et sted, hvor man mente, at Glistrup og Fremskridtspartiet var de største opfindelser i nyere tid. Man foretrak at indføre dødsstraf og at lukke Christiania. Resten kan du sikkert tænke dig til.

Uddannelse

De vigtigste årsager til, at jeg meldte mig ind i Radikale Venstre er deres stemme i debatten om udlændinge og om uddannelse.

Regeringen har afskaffet 10. klasse, skåret i antallet af SU-år og afkortet universitetsuddannelserne. Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Vores unge skal blive klogere – ikke dummere.

De år, man uddanner sig, skal være de bedste i ens liv. Og det gælder, uanset om man vil være tømrer, murer, læge eller forsker. Vores samfund har behov for at øge vidensniveauet – ikke for at sænke det. Jeg er faktisk meget bekymret over, at dannelse og uddannelse ikke rigtig er noget, vi skal bruge mere. I november 2025 skrev jeg om denne bekymring, fordi jeg helt konkret er bekymret for, hvordan vores samfund vil se ud om 20 – 30 år.

Jeg hørte et interview med Poul Nyrup Rasmussen, der blandt andet har stiftet organisationen “Headspace”. Det var så dejligt, at høre ham sige, at man altid kan vælge en anden uddannelsesretning, hvis man opdager, at det første valg var forkert. Det er aldrig for sent at vælge om. Du kan læse om det her, hvor jeg skriver om, at headspace spørger “Hvad kan vi hjælpe dig med?”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Folketingsvalget er ovre

Respekt for vinder Mette Frederiksen

“Socialdemokratiet har fået det bedste valg i mere end 20 år”, sagde Mette Frederiksen engang i nat, da jeg var gået i seng. Hun var tydeligvis rørt over, at 27,5 pct. af vælgerne satte deres kryds ved A.

Selvom jeg er uenig i det meste af den socialdemokratiske politik og ikke længere stemmer på partiet, har jeg respekt for Mette Frederiksens indsats og hendes ledelse af Danmark gennem en pandemi og adskillige andre kriser siden 2019. Jeg håber, hun også bliver den næste statsminister, for det er den mindst ringe løsning, som situationen er.

Mandag eftermiddag stod jeg på Holbæk Station og blev opsøgt af en ung socialdemokrat, der tilbød en pamflet. Jeg forklarede ham, hvorfor jeg ikke længere stemmer på partiet, selvom jeg har respekt for statsministerens indsats. Jeg startede med mine tanker om vanvidsprojektet: “Rwanda”. Det var lige meget, hvad jeg sagde, så var han enig. Jeg endte med at spørge ham, hvordan han så kunne bære den flotte røde jakke med roser og partinavnet? Hans svar var, at “det er et bredt parti …”. Men det er jo da partitoppen, der beslutter strategi og politisk linje. Sådan skal det også være, men “bredden” bliver på den måde usynlig.

Jeg er træt af den modbydelige personhetz

Alle de blå partier, og til dem henregner jeg Radikale Venstre, har ført en modbydelig valgkamp. De har primært talt om, hvad de ikke bryder sig om ved Socialdemokratiet i stedet for at forklare, hvad de selv vil med deres eget politiske projekt. Jeg håber, det er årsagen til, at de øvrige vælgere har straffet især Venstre, der er gået hele 20 mandater tilbage. Det svarer til en tilbagegang på 10,1 pct.

Venstre (og Konservative) kan stort set kun to ord, de bliver ved at gentage: “magtfuldkommen” og “mink”.

  • Vil man være statsminister, skal man ville magten – ikke bare indflydelsen. Det er fuldkommen naturligt, og det kan jeg ikke se noget forkert i. Lur mig om ikke også Venstres Jakob Ellemann-Jensen også gerne ville have haft magten, hvis han ellers kunne mønstre mandaterne. Det må være derfor, man går ind i politik.
  • Det er mig ubegribeligt, at Venstre bliver ved at hænge sig i de forbandede mink. Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink kom frem til, at der ikke var noget at komme efter og at der ikke er grundlag for at åbne en rigsretssag med anklage af Mette Frederiksen for at have handlet forsætligt. Hun modtog fra SSI en alvorlig risikovurdering om Covid-situationen i Nordjylland. Måske gik der panik i Christiansborg og i statsministeren især. Det ved vi ikke, for det er der ingen, der siger noget om. Men forholder det sig sådan, er det menneskeligt. Politikere er også mennesker. Hjemlen blev etableret et par dage senere med støtte fra det bredest mulige flertal.
  • Minkavlerne fik en erstatning på 19 mia kr, men står stadig tudende for de tomme bure. Burene vil i øvrigt blive befolkede igen efter 1. januar 2023, forstå det hvem der kan.

Morten Messerschmidt på vej ind i Publicistklubben

Jeg hørte Morten Messerschmidt udtale følgende, da han var på vej ind i Publicistklubben og blev spurgt, hvem han ville pege på som kongelig undersøger: “Jeg tror, jeg vil holde mig til det, jeg gik til valg på”.

Ja det håber jeg da! Det må simpelthen være en fortalelse fra en formand, der har sovet alt for lidt ovenpå en tilbagegang på 11 mandater. Er det ikke en fortalelse, står min politiske verden ikke længere, og så gider jeg ikke stemme næste gang, jeg bliver bedt om det.

De værste er (næsten) Radikale Venstre

Partiet er gået hele 9 mandater tilbage. Det er mere end forståeligt.

Et lille snoldet parti, der bestemt også vil have ikke bare indflydelse men magt, tvinger statsministeren til at udskrive nyvalg til Folketinget ved stort set at sige, at “om tre måneder, vil vi ikke længere have tillid til dig. Udskriver du ikke nyvalg, vælter vi dig til den tid”. Hvad er det dog for noget? Valgudskrivelse er en statsministers privilegium. De foretager den handling, men vil fortsat pege på Mette Frederiksen som statsminister. Der må være mange andre end mig, der har svært ved at se logikken i det. Det må være forklaringen på den velfortjente tilbagegang.

Opdateret kl. 15:14: Sofie Carsten Nielsen trækker sig som leder. Martine Lidegaard er i chok, men det er nu nok det klogeste, der er sket i partiet i flere år.

Christine Cordsen skriver på dr.dk

Respekt for vinder Mette Frederiksen

Støjsenderen er trods alt den værste

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan 8,1 pct. af vælgerne kan stemme på et parti, der ikke har et partiprogram. Inger Støjberg er selvfølgelig begejstret over, at hendes “snusfornuft” har skaffet hende 14 mandater. Hun benytter lejligheden til at indfortolke, at 8,1 pct. af vælgerne (faktisk siger hun “danskerne”) dermed oven i hatten tilkendegiver, at rigsrettens dom var forkert. Hvis hun har ret i det, er det rystende. Så dumme kan vælgerne da ikke være?

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.