Indlæg

Folketingsvalget er udskrevet

Så er der udskrevet valg til folketinget

Jeg har ventet på folketingsvalget længe, for det nuværende regering har klæbet til taburetterne længe nok. Der må nye kræfter til. Jeg kan ikke klare flere stramninger og lofter og mere mangel på tolerance, flere boliger der skal rives ned, flere hænder, der skal gives på en bestemt måde, tøj, man ikke må have på osv. Der er for meget symbolpolitik og for lidt handling overfor reelle problemer.

Jeg savner politikere, der arbejder sammen om emner/temaer og ikke lægger strategier for at få ministerposter eller sidde i hver deres blok. Tænk hvis politikerne arbejdede sammen om emnerne/temaerne på tværs af partiskellene? Det ville give et helt andet politisk billede i Danmark. Det ville bringe Danmark #fremad og gøre os verdenskendte. Valget ville se anderledes ud.

Partilederrunderne

Den første partilederrunde kommer i aften, og selvfølgelig skal jeg se med fra start til slut for folketingsvalget er vigtigt. Jeg kan dog være bekymret for, at Nye Borgerlige og Stram Kurs vil stjæle billedet i denne partilederrunde og den afsluttende. De vil selvfølgelig komme med deres partiprogrammer, og det er deres grundlovssikrede ret. Problemet vil måske være, at de øvrige partier kun vil bruge taletid og kræfter på at imødegå disse vanvittige kræfter på den yderste højrefløj. Det vil fjerne fokus fra alle andre vigtige spørgsmål

Skrækscenariet

Mit skrækscenarie er, at både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer over spærregrænsen på de to pct., og at vi så har to racistiske partier i Folketinget. De vil sikkert bejle til Dansk Folkeparti, der står til at blive halverede. Slår de tre sig sammen, tør jeg ikke tænke på, hvad der kan ske. Hverken Venstre eller Konservative har jo undsagt sig Stram Kurs… God fornøjelse.

, , ,

Skifte

Skifte kan betyde mange ting. Jeg tager fat på nogle af dem:

Stofskifte

For ca. tre måneder siden konstaterede min egen læge, at jeg havde forhøjet kolesterol. Da jeg ikke spiser fed mad, er det sikkert en bivirkning til noget af det medicin, jeg spiser. Hun satte mig så i behandling.

Forleden dag var jeg nede til kontrolblodprøver. Kolesterolen er fin nu, det samme er D-vitamin og kalk, som Pernille i DPC bad mig gøre noget ved, da jeg har været i underskud i lang tid. Levertal er også fint – lidt for højt – men det er det altid, og da det stærkeste jeg drikker nu om dage er den økologiske hyldeblomstdrik fra Netto, tager jeg det ret roligt.

Nu er der så bare kommet et nyt problem: Forhøjet stofskifte. Tallene kan fare op og ned, så hun laver kontrolprøver i næste uge. Jeg gik hjem og læste om symptomerne, og nogle af dem passer på en prik:

  • Varmefornemmelse – jeg går tit rundt og er lidt “klam”
  • Svedtendens – helt rigtigt men jeg har bare tilskrevet det alderen
  • Koncentrationsproblemer – men det skyldes vel bare det bipolare
  • Muskeltræthed – hver morgen jeg går fra stationen til FKN føles benene som om, jeg har sovet alt for lidt, men det har jeg ikke.
  • Muskelstivhed – når jeg står ud af sengen, er det som om jeg næsten ikke kan gå eller som om senerne er for korte. Det gør faktisk ondt.
  • Synsforstyrrelser – jeg har tit en lup fremme men har bare tænkt på nye briller.

Er det nu bare en ny bivirkning til den medicin, der holder mig i live? Lithium kan være synderen. Jeg orker simpelthen ikke at fejle mere. Jeg synes, jeg har taget min del af verdens dårligdomme.

Jobskifte

Et andet skifte, der ligger og lurer i baghovedet, er et eventuelt jobskifte 1. januar 2017. Nogle vil mene, at jeg bekymrer mig for meget. Selv mener jeg, at det er en “adækvat forholden sig”. Der er faktisk kun fire måneder til. Jeg går med en form for selvmedlidenhed over, at jeg måske kun kan få ro i livet i syv en halv måned ad gangen. Det synes jeg faktisk ikke er retfærdigt, eftersom jeg knokler for det, i det omfang jeg er i stand til det. Jeg gør mit bedste for at komme og være i topform hver dag, og jeg gør mit bedste for ikke at have fraværsdage.

Jeg føler mig forholdsvis sikker på, at Folkekirkens Nødhjælp gerne vil beholde mig, hvis de kan finde pengene. Måske ikke lige i HR men så måske i en anden afdeling – og det er jeg naturligvis rede til.

Hvis vi skifter leverandør af HR-systemet, er vi i hvert fald ikke færdige 1. januar – så jeg er måske ikke helt uvildig i min rådgivning, men det ser jeg som et almenmenneskeligt træk, og det har jeg naturligvis sagt til Sune. Selvfølgelig havde han selv tænkt det, men jeg kan bedst lide “ordet på bordet”. I det hele taget har vi en åbne dialog, og det er jeg glad for.

Mit fleksjobkonsulent i kommunen skal hjælpe med at finde nyt job om nødvendigt. Jeg tænker bare, at det arbejdsmarked, jeg har fokus på, ikke er det, han kender til. Jeg skal bare ikke ud i en blomsterforretning eller en vuggestue. Både blomster og børn dør af det. Bodil har sagt, at hun vil komme at kigge og få sig et billigt grin. Hun og andre er velkomne 🙂 Herudover kunne jeg i et helt år ikke finde et job på ordinære vilkår. Hvordan skulle jeg så kunne finde et fleksjob?

Regeringsskifte

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ønsker mig et folketingsvalg og et efterfølgende regeringsskifte. Egentlig frygter jeg, at DF tager sig sammen til at “gå i regering” med alle deres sindssyge idéer. Men Eric skrev forleden, at hvis de kommer til magten kan de ikke længere komme til alle de billige point, som de kan, når de ikke har en ministerpost.

En ting, der kan gøre mig rasende, er den nye såkaldte “helhedsplan” og forslag til finanslov, hvor de dårligst stillede betaler for de rigeste.

Forleden læste jeg en artikel i Altinget om produktionsskolerne. Det er regeringens opfattelse, at tusinder af elever på produktionsskolerne skal have markant lavere skoleydelse end i dag. Dem under 18 år skal ingenting have, og de 18-årige skal have en ydelse, der svarer til SU.

De unge, der går på en af de 82 produktionsskoler, er de svageste unge, vi har. De har ikke klaret sig godt i skolen, de har evt sociale problemer og de har problemer med at komme ind på en ungdomsuddannelse. Hvor skal de så være?

Enhedslistens Jakob Sølvhøj kalder forslaget skandaløst. Han finder det desuden grotesk, at regeringen ”vil ramme produktionsskoleeleverne så hårdt”, når den samtidig har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse!

God lørdag!

 

 

 

Politik

Jeg vil også være med

Både Henny og Fruen i Midten har allerede skrevet refleksioner over den nye politiske situation, men jeg vil også være med:

I mange år har jeg syntes, at demokrati kan anses som flertallets diktatur over mindretallet, og det føler jeg mig nu bekræftet i. De næste fire år skal et kolossalt mindretal på 49 komma et eller andet pct. leve med, hvad flertallet nu finder på. Det drejer sig om ét fem sølle mandat mandater.

Socialdemokraterne havde det bedste valg siden 1998 og gik flere mandater frem, men da andre (SF og Radikale) gik mere tilbage end sosserne gik frem, kunne rød blok ikke tælle til 90.

En der godt kunne tælle til 90 var Lars Løkke fra Venstre. Han var også nødt til at fokusere på hele blokken, for hans eget parti gik temmelig meget tilbage. Dem, han tæller med, er i særlig grad DF, der nu er Danmarks næststørste parti, og som kom ind med 37 mandater. Hver femte dansker har stemt på dem… Hvad sker der dog? Jo der sker det, at det er nemt at forstå, hvad de siger med deres simple budskaber, og det er der åbenbart mange, der falder for.

Men sådan gik det til, at vinderen nu trækker sig og heller ikke vil være partiformand længere, mens taberen har fået til opgave af Hendes Majestæt at undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Det med flertallet kan nok komme til at knibe gevaldigt, for DF har fire punkter, hvor de ikke vil rykke sig en tøddel:

  • Strammere udlændingepolitik
  • Op med grænsebommene
  • Strammere kurs overfor Den Europæiske Union
  • En vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. årligt.

Man må sige, at de indtil videre holder sig til deres valgløfter. I sær det sidste punkt bliver det svært at få den kongelige undersøger med på, da en af hans mærkesager netop er 0-vækst i den offentlige sektor.

Man kan spørge, om vi egl. kan tillade os at sætte bommene op igen? Er det ikke et Den Europæiske Union-anliggende? Men Danmark har selvfølgelig retsforbeholdet, så måske.

Jeg satser på en mindretalsregering, der kan køres i sænk i løbet af ingen tid og derefter så et hurtigt valg med et systemskifte, for jeg tør næsten ikke tænke tanken om det andet – og da slet ikke, hvis det skal vare i fire lange år.