Dagens Sprogtip

Via Facebook abonnerer jeg på Dagens Sprogtip. Dagens Sprogtip udgives af aktieselskabet Tjeksproget.dk. De udsender hver dag kl. 9:00 en lille konkurrence på Facebook og Twitter, hvor man kan gætte med og sende sit svar på opgaven i kommentarfeltet. Løsningen kommer kl. 12:00, og så er det jo sjovt at se, om man har svaret rigtigt. For det meste er det ret let, jf. eksemplerne herunder, men af og til er det rigtig svært. Jeg kommer oftest til kort, der hvor begge former er korrekte. Jeg tror, jeg er en håbløst gammeldags sprogbruger, og derfor kender jeg ikke de nutidige alternative former.

De seneste Dagens Sprogtip:
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Den ene avis’ redaktør” eller “Den ene avis’s redaktør”? SVAR: “Den ene avis’ redaktør” . #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Det er Anderses fødselsdag” eller “Det er Anders’ fødselsdag”? SVAR: “Det er Anders’ fødselsdag”. #sprogtip
DAGENS SPROGTIP: Skriver man “Jeg ligger mig lige lidt” eller “Jeg lægger mig lige lidt”? SVAR: “Jeg lægger mig lige lidt”. #sprogtip

Lige i øjeblikket læser jeg alt med “korrekturøjne”, da jeg lige har læst korrektur på den næste historie til kriminalhistorie.dk. Ellen gik det heldigvis efter i sømmene og fandt en del, jeg havde overset. At læse alt med korrekturøjne er i virkeligheden ret anstrengende, for man ser kun fejl, men opdager så også hvor meget sludder, der skrives. Et eksempel er dr.dk, hold da op hvor skriver de meget sludder. Jeg er godt klar over, at det i den journalistiske verden sikkert skal gå stærkt med at få historierne ud; jeg ville bare forvente, at journalister kunne skrive ordentligt, da de jo er professionelle sprogbrugere.

De professionelle sprogbrugere skal sættes overfor de private sprogbrugere, der fx skriver på Facebook. Her kan man ikke stille krav om en høj grad af sproglig bevidsthed, men alligevel er jeg forundret over, hvor lavt niveauet er. Jamen lærer de da slet ikke at skrive i skolen i vore dage?

En grund til at det lave niveau kan overraske mig er, at der nu til dags findes så mange gode hjælpemidler til et bedre sprog eller i hvert fald til korrekt bogstavering. For det første er stavekontrollen opfundet og den kan fange langt det meste. For det andet findes der mange glimrende online-værktøjer. Et eksempel herpå er ordnet.dk, som jeg selv bruger rigtig meget. Her får man øjeblikkelig hjælp vha. opslag i Den Danske Ordbog. En af fordelene ved at bruge den elektroniske udgave er, at der sammen med det rigtige resultat samtidig kan vises synonymer, grammatik, beslægtede ord og eksempler på brug af ordet.

Jeg ved godt, at det er “farligt” at skrive indlæg om sprogbrug, for så sidder læserne bare og tror, at jeg tror, at jeg er perfekt. Det gør jeg på ingen måde, men sproget og brugen af det interesserer mig. Et eksempel på noget, jeg ved, jeg ikke kan, er de nye kommaregler – som måske slet ikke er så nye endda. Her skal der komma foran ledsætninger, og jeg har ikke fået sat mig ind i, hvad en ledsætning er. Jeg forsøger at sætte det gammeldags grammatiske kryds-og-bolle-komma og hvor det ikke går an, sætter jeg det der, hvor “det passer”, hvilket ikke er en særlig god regel.

Og nu kan du jo sætte dig ned og finde fejl i denne tekst 🙂

10 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Mange ville kunne have fornøjelse af at følge med i sprogtip og i øvrigt aktivere bare en smule tvivl om egen sproglig formåen. Jeg brokker mig gerne uagtet bopæl i et glashus. Jeg forstår ikke at medierne acceptere den ukritiske tilgang til overskrifter og andet ævl. Det hedder, jvf. Donald, at være nødt til, men det går i udtaleslaphedens navn fløjten.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Du har ret: Det er godt at tvivle på egen sproglig formåen. Fx bruger jeg selv ordnet.dk flere gange hver dag. Du har også ret i det med glashuset, som vi vel alle bor i, og det er også derfor disse indlæg om sproget er så “farlige”, for der skal ikke meget til før man får på hattepulden. “Nødt til” eller “nød til” er en af dem, hvor jeg altid er i tvivl, ligesom jeg også altid tvivler på “nogen” og “nogle”.

      Svar
  2. Donald
    Donald siger:

    Trods faren! Skriv bare løs! Det er kun ganske få, der kan læse korrektur forfra. Ofte må man læse bagfra, en sætning ad gangen, eller lignende, for ikke at overse fejlene gentagne gange!

    Sprogtip: Hedder det “at være nød til” eller “at være nødt til”? 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Tak – jeg stiller mig heltemodigt op og trodser faren! Jeg har såmænd aldrig tænkt på det med at læse korrekturen bagfra; det kunne være, jeg skulle prøve det med næste sending fra kriminalhistorie.dk.

      “At være nødt til” 🙂

      Svar
  3. Eric
    Eric siger:

    Jeg har et afslappet forhold til sproglige fejl, for man forstår det som regel alligevel, men når fejlene kommer fra folk, der har sproget som fag (eksempelvis journalister) irriterer de mig. DE burde vide bedre, sproget er DERES værktøj, og hvis de ikke mestrer det, signalerer det manglende professionalisme.

    Nu nævner du DR, men læg mærke til, at de fleste fejl i tekst-TV eller på hjemmesiden er i telegrammer fra Ritzau, som kopieres ukritisk, eller i overskrifterne til samme, som formentlig laves af den lokale redaktion. Ritzau er storleverandør af sproglig skrammel, og leverandørerne af overskrifterne er, tja – suk!

    Bemærk også, at den stærke bøjning, fx “højeste”, viger mere og mere for “mest xxxx”. Det irriterer mig grænseløst.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Vi er fuldstændig enige om journalisterne; de skal kunne gøre det bedre, det er deres job og deres fag.

      Jeg ser aldrig tekst-TV, så her har jeg ingen holdning, men hjemmesiden kan jeg tale med om, og her synes jeg, der står for meget sludder – ikke så meget i form af stavefejl, men mange fejl i ordstillinger og formuleringer; desværre kan jeg ikke lige finde et eksempel. Jeg har såmænd aldrig tænkt over det med Ritzau, men du har utvivlsomt ret. Overskrifterne taler for sig selv.

      Ups jeg laver også den med “mest xxx” (dog ikke mest høj 🙂 ) og jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det er da en klar fejl. Jeg vil tage mig i agt “fremadrettet” 🙂

      Svar
  4. Kisser
    Kisser siger:

    Jeg øver mig meget i at overse slemme stavefejl og gør mit bedste for at læse afsenderens budskab i stedet for.
    Jeg må give Ellen helt ret i at den ældre del af befolkningen har svært ved at stave ordentligt.
    Jeg har LÆRT at overse, når folk skriver yngling i stedet for yndling….

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kisser

      I har virkelig været med til at aflive en af mine mange fordomme, nemlig at det kun er de unge, der ikke kan stave. Det er godt at få aflivet en fordom, så tak skal I have.

      Jeg prøver også at læse det afsenderen ville skrive og ikke hvad vedkommende skrev, men jeg synes, det er anstrengende, og jeg synes, at der er tale om en forfladigelse af sproget, hvis man ikke gør sig bare lidt umage.

      Svar
  5. Ellen
    Ellen siger:

    Ingen er fejlfri, og alle begår (sprog)fejl, hvilket jeg selv til fulde har bevist i dag. Apostroffer og ligge/lægge har jeg dog 100 % styr på.
    Der er ikke nok, der synes, at korrekturlæsning er nøvendigt, desværre.
    Hvis du på FB kigger på grupper som ‘Os, der er født i 50’erne’ eller grupper for endnu ældre personer end det, vil du finde mindst lige så slem stavning som hos de unge. Jeg krummer virkelig tæer indimellem og er holdt op med at følge gruppen, for mine fødder kunne efterhånden være i en str. 33 … jeg kunne slet ikke holde det ud; der er langt flere blandt de ældre, der ikke kan stave, end de fleste umiddelbart tror.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Enig – alle begrå sprogfejl og andre fejl. Jeg synes bare, det er sjovt at være opmærksom og fange egne og andres “syndere”. Det var næsten helt rart at se, at selv du kan begå sprogfejl, for jeg synes, du er så dygtig.

      Det er jo en interessant betragtning du har om, at de gamle staver langt værre end de unge. Det ville mine fordomme ikke have sagt mig. Jeg lever i den fulde overbevisning, at det er nu til dags at de unge ikke kan stave og ikke lærer det i skolen.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *