, ,

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg kan fatte mig i korthed

Kortfattet version af sprogdatabasen

Jeg har ellers været meget på Facebook, men det er noget bøvlet at opdatere databasen fra Psykiatrisk Center Hvidovre, som nu retteligt hedder “Psykiatrisk Center Glostrup, Brøndbyøstervej” … men jeg holder ved det gamle navn. Det klinger “lissom” bedre, når man bor i Hvidovre.

Lige nu sidder jeg hjemme og samler lidt op.

Hvorom alting er, har du som altid databasen her. Lige nu har du 803 tosserier at muntre dig med.


1. På en måde er der jo noget rigtigt over det, idet navlestrengen nagler barnet til moderen: “De leder stadig efter naglestrengen, til trods trods for at harmonikaen havde polkaprikker”.

2. Normalt har man både facere og phonere, og “sine” burde være erstattet af “dets”: “Så jeg vil afslutte med at skrive, at livet skal respekteres i alle sine facer”.

3. Jeg tror, der mangler et “d” og et pronomen: “Tror jeg bedre vil ku’ klare ham en de forskellige bands på Copenhell”.

4. Lige lukt i svære ord: “Det samme bør vel være gældende for kosmetriske operationer”.

5. Uha – tænk at lave så mange fejl i så kort en sætning. “Bilsalget hjemme fra har jeg valgt og skruge meget nedfor , vil dog gerne hjælpe hvis i mangler en”.

6. Sjusk eller svære ord? “Det er nu, fuglesangen kulmer – tag hovedtelefonerne af og nyd det”.

7. Det er simpelthen løgn. Jeg har fået masser af varmebehandlet, hakket svinekød på 808 både til frokost og aften: “Der serveres kun vand til frokost og aftensmad”.

Kortfattet version af sprogdatabasen

8. Det er vel så her, vi opbevarer patienterne? “Patient-køleskab”:

Kortfattet version af sprogdatabasen

9. Synderen er Danmarks Radio: “Metalerklæring i Fields-sag”. Det burde have været “Mentalerklæring i field’s-sag”. Det er da altid noget, at det ikke er blevet til “Metaler-klæring” med mediets sædvanlige kreative orddelinger. Jeg ved ikke, hvorfor alle skriver “field’s” med stort “F”, når det tager tre sekunder at finde ud af, at det skal med lille begyndelsesbogstav.

10. Mere Danmarks Radio: Ikke “sindsyg” men “sindssyg” (jeg taler af erfaring).

Kortfattet version af sprogdatabasen

Kortfattet version af sprogdatabasen

11. Svære ord. Hvem har lyst til at blive smidt ud igen og igen?: “Folk kunne få repeteret tv pc eller en støvsuger for få kroner i stedet for at blive smidt ud”.

12. Også denne ryger lige lukt i “svære ord”; og hvad laver versalerne samt mellemrummet foran spørgsmålstegnet? Jeg ville ikke selv indregne det: “hvorfor ikke NETOP HAM har indkalkuret det… eller har han ?”

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

6 Svar
  1. Charlotte
    Charlotte siger:

    Field’s … jamen ALLE skriver det med stort. Selv Wikipedia-opslaget, hvor man skal klikke billedet stort, for at se at du faktisk har ret. Og så tror jeg at alle ved at det er et navn, og navne skal jo med stort. Jeg har selv skrevet det med stort … til mit forsvar har jeg aldrig været der.

    Jeg krydser fingre for god og hurtig effekt af behandlingen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Næh, jeg har heller aldrig være der, men billederne ere jo ret tydelige. At alle gør det forkert, bevirker jo ikke at det bliver korrekt af den årsag.

      Jeg er af den helt umuligt, forældede opfattelse, at butikker skel stå ude gaden ved siden af hinanden. Ergo: jeg hader indkøbscentre m.v.

      Ja, god og hurtig effekt kunne være dejligt.

  2. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Jeg tænker, at det er en slags håb, at du har forventning til, at ECT vil hjælpe dig – og formentlig ret hurtigt. Det er vel fint og nok lige nu…

  3. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Håber, det føles lidt bedre at være hjemme denne gang! Og så lige en tanke/spørgsmål: Hvor er logikken i, at du kan få “udgang” i 5 timer til at tage hjem, mens hospitalet ikke tør tage ansvar for , at du transporteres til Glostrup til ECT? Det er da tåbeligt….

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Glennie

      Du har fuldkommen ret – det havde jeg slet ikke selv indset! Din logik er bedre end min!

      Inden min udgang foretages en såkaldt “selvmordsscreaning”. Det var en dejlig – gammel – medarbejder og helt udramatisk over morgenbordet. Jeg kender hende godt. Hun er et dejligt menneske. Jeg fortalte af mig selv, at jeg ikke havde tænkt at berøve mig livet, mens min rengøringsdame er her.

      Det næste spm. gjorde mere ondt. “Har du fået et håb for fremtiden, nu hvor der er en plan?” Uha, det gjorde ondt. Det er fint, at der er en plan. Men det halter godt nok med et håb for fremtiden. Jeg har tilstrækkelig sygdomsindsigt til at være klar over, at det er sygdommen/depressionen, der taler her og at ECT sikkert vil gøre underværker, men sådan lige umiddelbart synes jeg ikke, jeg har fået et håb for fremtiden. Lad os tales ved om to uger 🙂

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.