,

Sprog

Kald nu bare dette indlæg for brok, det generer mig ikke, men det generer mig voldsomt, at der er så mange mennesker i Danmark, der ikke behersker modersmålet bare nogenlunde. Derom handler dette indlæg. Jeg færdes en del på Facebook og har bemærket, at der blandt de stærkt indvandrerfjendtlige personager er en markant større andel, der ikke behersker modersmålet. Hvilken sammenhæng der er, må man selv tænke sig til.

Herunder kommer en række eksempler på hvad jeg mener og generes af:

  • “Fremadrettet”: I stort set hvert eneste interview der gives, indgår ordet fremadrettet; det er som om, det for enhver pris skal med. Det ses ikke så ofte i skriftsproget.
  • Bandeord: Jeg synes ikke, det ser videre kønt ud med bandeord i fx indlæg på Facebook. Det er som om, folk tror, at deres indlæg får større vægt, hvis de inkluderer et “fuck” eller lignende. På mig har det den stik modsatte virkning. Jeg opfatter indlægget som useriøst.
  • i eller I: Det er som om, ingen længere kan finde ud af, at tiltaler man flere personer, skriver man “I” og ikke “i”.
  • “afvide”: Denne afart ses oftere og oftere, og man kunne tro, det var en vits. Det hedder altså “at vide”
  • Versaler: Til tider ser man hele indlæg forfattet kun med store bogstaver; bortset fra at det er næsten umuligt at læse, så er det at skrive med store bogstaver som at råbe, og på mig virker indlægget useriøst.
  • Synes eller syntes: Mange kan ikke længere finde ud af, at “synes” er nutid og “syntes” er datid – de anvendes næsten konsekvent forkert. I går stødte jeg faktisk på en like-knap, hvor der stod “syntes godt om”; så er målet fuldt. Hvis man forfatter forskellige former for hjemmesider, burde man have de mest basale sprogfærdigheder, og har man dem ikke selv, må man bede en anden om hjælp.
  • Mange indlæg forfattes uden hverken kommaer eller punktummer, og det gør dem fuldstændig ulæselige. Det kan godt være, man ikke er nogen komma-haj, men så prøv dog i det mindste at sætte bare et par stykker et eller andet sted, for at øge chancen for at indlægget kan blive læst og forstået.

Apropos “Læs og forstå”: Kan du huske de små hæfter? Det var små opgavebøger, der blev brugt, da jeg gik i de mindre klasser (i starten af 70’erne). Med bøgerne kom man godt rundt i det danske sprog og blev trænet i at stave. Der var noget sund konkurrencementalitet over bøgerne, for der gik lidt sport i at komme hurtigt igennem alle opgaverne i en bog for at komme videre til den næste. Måske var det upædagogisk, men det virkede 🙂 De bruges vist ikke mere, og jeg har end ikke kunnet finde netop dem med Google – men jeg er nu heller ikke videre skrap til at Google.

Tillæg:

  • “Omkring”: Ordet “Omkring” benyttes i flæng, og oftest skulle der bare have stået “Om”. Omkring betyder rundt om. Man kan fx ikke have en mening omkring noget. Man har en mening om.
  • Nutids-r: Næsten ingen kan finde ud af at sætte nutids-r rigtigt på. Da jeg var barn, lærte vi, at hvis det skulle hedde løber, skulle der r på, ellers skulle der ikke.
13 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Jeg er så træt af “korrekt” og “forkert” i sprog. Jeg vil gerne høre “forståeligt”, “klart”, “bedre”, “godt struktureret” og den slags.

    Og selv om vi ikke hver især har “patent på godt dansk” så vil dansk ikke blive bedre hvis ikke der er nogen, der holder af det og tænker på hvordan man kan fortælle sin historie på en endnu bedre måde 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Her er vi så for en gangs skyld ikke enige. Jeg synes, det er vigtigt, at vi lægger os i selen for det korrekte sprog. Nu har jeg jo fået nogen på hattepulden for dette indlæg, men det vidste jeg på forhånd. Når man markerer sig på dette område, er der altid nogle, der har travlt med at være endnu bedre. Jeg siger på ingen måde, at jeg er perfekt, men jeg ved, hvad jeg kan, og mine eksempler er hentet ud af virkeligheden.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Jamen vi er jo – nok ikke overraskende – enige, og der er nok blevet slækket en del på danskundervisningen i skolerne. Men.
    På den anden side kan man se på FB, hvor dårligt alle aldersklasser staver og formulerer sig. Jeg blev helt chokeret, da jeg meldte mig ind i FB-gruppen “Os, der er født i halvtredserne”. Man kan jo nok regne ud, at det er folk på min alder, men du GOdeste, hvor er der få, der kan stave! Nutids-r har de bestemt heller ikke styr på. Jeg meldte mig hurtigt ud igen – kan slet ikke holde ud at se al den elendighed …
    Som jeg vist har nævnt før, er de dårlige stavere bare blevet mere synlige; før oplevede man dem især i private, håndskrevne breve, men de var i sagens natur sjældent offentligt tilgængelige 🙂
    PS: Især, nogenlunde, ingenlunde og såmænd er i ét ord 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Først og fremmest: Tak for korrektionerne! Jeg er altid i tvivl om de ord skal være i et eller to ord. Jeg burde bruge ordnet.dk noget mere!

      Du har ret i, at de dårlige stavere nu bare er kommet frem i lyset, og selvfølgelig skal det være sådan, at alle har ret til at ytre sig – det er jo ikke fordi, jeg vil et “stavetyranni”. Der burde sættes mere ind i skolerne, men måske hjælper det ikke jfr. din oplevelse med FB-gruppen. Jeg ville have troet, det var et aldersfænomen, men det er det så åbenbart ikke. Min egen iagttagelse om politisk observans ser dog ud til at holde vand; jo længere ude på den ekstreme politiske højrefløj folk befinder sig, jo dårligere er de til at formulere sig.

      Svar
  3. Benedicte
    Benedicte says:

    Det var et dejligt positivt indlæg du havde sidste gang 🙂
    Ja, sproget er en kilde til megen irritation, når det ikke bruges hensigtsmæssigt og efter reglerne – og det smitter af på opfattelsen af den skrivende. Det er måske ikke retfærdigt, for nogen kommer jo lettere til det andre. Jeg prøver at se ‘udenom’ det, selv om det er svært. På FB sjuskes der meget med sproget – og med omtanken.
    Jeg elskede ‘Læs og forstå’ hæfterne!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Benedicte

      Tak 🙂

      Hurra – endelig en der også elskede “Læs og forstå”-hæfterne. I dag ville vi nok sige, at de var upædagogiske; jeg syntes nu, de var sjove.

      Det er en god idé at prøve at se udenom det dårlige sprog og få øje på mennesket i stedet, til tider er det bare næsten umuligt.

      Svar
  4. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Hæ , jeg vil give dig ret i mere eller mindre det meste. Jeg bliver også voldsomt irriteret over sproglige fejl især, hvis det drejer sig om artikler forfattet af organisationer, der gerne vil fremstå professionelle. Jeg har svært ved at tage dem seriøst, hvis de ikke gør sig umage med at skelne mellem i og I – for bare lige at nævne et eksempel, som du også selv bruger i dit indlæg.
    Mht. bandeord – så kan jeg ikke sige mig fri for ikke at nævne nogle eder i ny og næ, når jeg skriver… Det er muligt, at mit indlæg så ikke bliver taget seriøst, når jeg skriver “sgu” eller “fandeme”, men det er en del af mit personlige udtryk… og – jeg er ikke professionel skribent. I min skriftlige kommunikation med interessenter, myndigheder og andre, bruger jeg sproget så korrekt som muligt og afholder mig fra at “krydre” henvendelser til f.eks. foredragsholdere med bandeord (jeg er arrangør af events). Det sker, at jeg glemmer kommaer, og det opdager jeg – ofte – når jeg tjekker, hvad jeg har skrevet. Nogle gange har jeg mulighed for at rette op på fejlene, andre gange er det for sent. Når mailen ER sendt til modtager.
    PS: De gamle romere skrev alt ud i en køre. Man havde ikke tegnsætning dengang. Det tænker jeg tit på, når jeg bliver irriteret over, at andre måske er lidt sløsede med tegnsætningen 🙂
    PSS: Måske har jeg glemt et komma eller to i denne kommentar eller sjusket med noget andet. Jeg undskylder på forhånd 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Du skal på ingen måde undskylde! Faren ved at skrive denne type indlæg er, at man kan blive set på som om man tror, man selv er fejlfri; det ved jeg, at jeg ikke er, men jeg gør mig i hvert fald umage.

      Bandeord kan være en del af det personlige udtryk, som du skriver. Jeg synes bare ikke, det virker særlig godt på skrift. Det ser – efter min opfattelse – så voldsomt ud.

      Jeg var ikke klar over, at de gamle romere ikke brugte punktum og komma; men vi har jo dog fjernet os langt fra den tid.

      Svar
  5. Kirsten b. r.
    Kirsten b. r. says:

    Hej Hanne

    I stedet for ‘sætte spørgsmålstegn’ siger og skriver mange: Stille spørgsmålstegn. ØV Det hedder ‘sætte spørgsmålstegn’, og det hedder også ‘Stille spørgsmål’.
    I følge Dansk Retskrivning behøver du ikke mere sætte alle de kommaer, som vi lærte tidligere. Der skal komma foran ordet men, og det skal der altid. Plus lidt mere, især hvis kommet er afgørende for sætningens betydning. Jeg er næsten ligeglad med kommaerne, men det har jeg vist fortalt dig tidligere.
    Kh
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Kirsten

      Åh ja den med spørgsmålstegn har jeg da rent glemt. Det generer også mig. Jeg vil faktisk mene, at det bare hedder “stille spørgsmål ved” og ikke mere.

      Jeg sætter selv de gammeldags “kryds og bolle-kommaer”, men jeg tror faktisk ikke, det er korrekt længere. Jeg har prøvet at læse mig frem til, hvordan man så skal, men jeg støder hele tiden ind i, at jeg ikke ved, hvad en ledsætning er.

      Kh.
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *