, ,

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Det var så det (år)

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Endnu et år rinder år ud, og vi er blevet et år ældre. Selv synes jeg, at der bliver længere og længere “baglæns” på diverse internet-ting, hvor man i rullelister skal angive sit fødselsår. Der er efterhånden langt tilbage til 1963, som er mit fødselsår.

2022 var i et metaperspektiv ikke noget godt år.

Det, der fylder mest, er Putins invasion af Ukraine, inflationen, der gør livet både ondt og umuligt for mange, klimaforandringerne, der lagde en tredjedel af Pakistan under vand, opstanden i Iran med tilfældige hængninger og endelig resultatet af det hjemlige valg til Folketinget. “Endelig” er ikke det helt rigtige ord, for der er flere katastrofer, men dem vil jeg ikke spolere din nytårsaften med.

Nu til sagen:


Hvorfor ikke få hjælp af en ven?

En del af månedens eksempler (21 – 25) stammer fra internetbutikker, ofte små eller mellemstore virksomheder, hvor jeg har forsøgt at handle; af og til er det endda lykkedes.

Det er slående, at de fleste butikker sikkert er meget dygtige til deres håndværk, men skrive kan de ikke. Og det er selvfølgelig helt i orden; vi kan alle noget forskelligt, jeg ville fx være en katastrofal tømrer, og vi glæder os ikke over det samme – jeg begriber bare ikke, at de ikke kender deres (in-)kompetencer og spørger en ven, om han/hun vil se hjemmesiden igennem og rette de værste brølere. Mit gæt er, at en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside genererer mere salg end en hjemmeside fyldt med vrøvl og sjusk.

Den er ofte også helt gal med handelsbetingelser og privatlivspolitik. De skriver op og ned ad døre og stolper i et kancellisprog, de ikke behersker, med et lixtal værre end en bekendtgørelse. Resultatet er i bedste fald volapyk. Det ville en ven nok også kunne hjælpe med.

SMS-sproget dræber pronomenerne (stedordene)

I månedens skriblerier samt billedet fra den forhenværende, forhenværende forsvarsministers Twitter-konto findes eksempler på, at pronomenerne er på vej ud. Det drejer sig om nr. 15 og 18 – der tydeligvis også hører til i andre kategorier:

  • 15: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister” og
  • 18: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”

Jeg gætter på, at det skyldes SMS-sprogets afsmitning på det øvrige skriftsprog. Det kan også skyldes, at det er besværligt at skrive på en telefon, og at mange derfor undlader at skrive disse ord. Endnu er talesproget uberørt af drabet, men det kan jo komme.

Jeg har medtaget billedet herunder, dels fordi der mangler et pronomen, dels fordi jeg troede, det var en vittighed:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

Dansk Sprognævn skriver blandt andet om pronomenerne

Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.

Fremhævningen af ordet “vigtige” er min, for det er vigtige ord, som man i en omsorgsfuld og ordentlig sprogbehandling ikke bare kan undlade uden at ende med et meningsløst babysprog. Hvis min fireårige sagde sådan, ville jeg ikke blinke, men når en 50-årig skriver sådan, overvejer jeg, hvorfor det skal gå så hurtigt, at der ikke er tid til at skrive de tre bogstaver i det lille ord “jeg”?

Opsamlet i december 2022 – det var ikke vanskeligt at finde de 41 eksempler

Databasen er opdateret og findes som vanligt her.

1. “Tag med til gratis festival i Søndermarken, når Bloom krydsbefrugter talks, vandringer og …”. Gad vide hvad det betyder. Jeg troede “Talk” betød foredrag, men det er nok forkert, for man kan ikke befrugte et foredrag og da slet ikke “krydsbefrugte” det. Bortset fra det lyder foredraget interessant.

2.  Jeg kom til at tænke på Grundtvigs skønne “Er lyset for de lærde blot“. Han skrev den i 1839, og den har stadig værdi knapt 200 år senere. Sangen står i Højskolesangbogen og på YouTube findes en herlig rytmisk, vuggende version med Sankt Annæ Gymnasiekor. For Grundtvig handlede “oplysning” om at blive klogere på livet. Livsoplysning og dannelse er ikke kun forbeholdt den lærde, men retter sig også mod bonden: “Jeg lærde at holde ferie da jeg var ca. 22 år”. Har man lært, bliver man (måske) lærd.

3. Hvis man laver en simpel sætningsanalyse, sætter man trekant Δ under “specialfremstillede plastikkugler”, og trekanten Δ indikerer, at der skal stå “lægger”, fordi lægger tager genstandsled (sådan hed det, da jeg havde latin; det er en god huskeregel): “Kugledynen skaber en øget kropsbevidsthed, da den er fyldt med specialfremstillede plastikkugler, der ligger sig tæt til kroppen”. Man kan have den holdning, at det er besværligt at lave en sætningsanalyse, men gør man det konsekvent, er det kun besværligt de første 500 gange. Når man tager hul på den 501. runde, gør hjernen det helt af sig selv.

4. Jeg orker ikke at komme krybende, så jeg tjekkede med DDO, hvor mange b’er, der skal være: “Så kom krybespillet op”. Hverken Excels eller WordPress’ stavekontroller reagerer. Det er lidt underligt.

5. Og så er der ikke meget vundet, selv når dette stammer fra en, der er næsten-professionel: “De stigende priser presser mange flere mennesker end vi er vandt til at se”.

6. Gad vide hvor det ligger: “Wellington Nyzeland”.

7. “Bagværk afhentes i Bageren” skriver [email protected] Det lyder ret indvortes og drejer sig om bagermesterens krop; det ville være over mit døde lig at skrive sådan. Det hedder “hos bageren”.

8. Man kunne muligvis henregne denne til kategorien “lydskrift”, men så alligevel ikke …: “Men husk på, at det ikke ER vaccinen, der er oversagen til dette. Et par af de ting, som medierne nok mener, at der kan være oversagen til dette”.

9. Her kunne stavekontrollen have hjulpet: “Kan man finde seperetioner eller skilsmisser fra 1940”.

10. Herre Jemini – sådan kan man da ikke skrive. “Såfremt du har bestilt flere produkter fremsendes ordren først når alle produkter er ankommet til vores lager”. Lixtallet er 52, der betyder “Svær”. Her kunne også have stået: “Hvis du har bestilt flere varer, sender vi dem først, når vi har dem alle på lager”.

11. Styrelsen for patientsikkerhed havde dette på deres hjemmeside: “Husk det blå EU-sygesikringsbevis på rejser i ef-terårsferien”:

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

12. Denne er jo skøn og illustrerer til fulde, at der må et menneske til at kigge tingene igennem, når tekster skal give mening. Denne stammer fra en udbyder af sundhedsforsikringer, og det er ufatteligt, at der kan skrives så meget vrøvl på så lidt plads:

  • “Behandlings garanti” mangler bindestregen.
  • Krav om offentlig hvafforn’en?
  • “Frit valg af behandler/belin-gssted” …
  • Her skal man åbenbart købe medarbejderne.
  • “Karens tid” skal i et ord, med mindre der menes kvinden Karens tid.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

 

13. “Sundhedsforsikringer” er altså i et ord! Punktum.Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

14. Den niende december skrev en: “I dag har jeg åbnet den niende advendsgave”. Det er godt klaret, eftersom vi kun har fire søndage i advent.

15. Hvis det ikke var så trist, ville jeg finde det rørende: “Har hørt på vandrørende at Jacob Ellemann bliver Mink Minister”. Jeg nøjes med at stoppe det i æsken med de øvrige om præsens participium.

16. Hvis man er udlænding, er det i orden; men når man er pæredansk, burde man allerede i folkeskolen have lært om forskellen på vende og vænne: “Jeg har vendet mig til det”.

17. Tyvene har (igen) stjålet et “d”: “I anledning af min niogtredsindstyvene tur om solen”.

18. Her ville mange kategorier have været mulige. Jeg endte med at beslutte mig for “Sjusk”, eftersom det hedder “cellofan”: “Så pakkede det ind i gennemsigtigt selofan”.

19. Det er lige før, det nærmer sig “Halløj på badehotellet” (som jeg ikke ser): “En af dem du nævner, ser ikke anden halej”.

20. Her er en professionel, der havde for travlt til at læse korrektur: “Det fylder rigtig meget, at de penge, som de har, ikke slår nær så langt, som de gjorde før”.

21. Fra en internetbutik, hvor jeg købte en lampe, som er en vare og ikke en ordre. Ingen køber en ordre: “Alle ordrer købt i november og december måned, kan byttes frem til 16. januar 2023”

22. Fra den samme butik, der kunne have gavn af at læse “Skriv så det fænger”: “Såfremt man ikke er hjemme ved levering og ikke har afgivet fuldmagt til at den må stilles går pakken tilbage til den nærmeste central – der vil derfor være en ekstra omkostning for genudkørsel”. Lixtallet, beregnet med Niels Gamborgs Lixberegner, er 63, som betyder “Meget svær”.

Et forslag til forbedring kunne være: “Hvis du ikke er hjemme, når pakken bliver leveret, og du ikke har tilladt, at vi stiller den et sted, bliver den taget med tilbage til centralen. Du skal betale for at få den bragt ud igen”. Lixtallet er 32, som betyder “Let”, og jeg synes selv, betydningsindholdet er helt det samme.

23. Jeg har ledt længe efter et skrædderi, der gider tjene på at hjælpe mig, men det synes ikke at være tilfældet. Her kommer (23 – 25) i stedet nogle af de skønne ting, de skriver:

“Varer som skal færdiglaves indenfor et par timer eller samme dag tilfalder et ekspres-tillæg, som du vil blive oplyst om inden arbejdet påbegyndes.” Lixtallet er 49, der betyder, at teksten er svær.

24. Det kan man altså ikke skrive: “Hos [virksomhed] laver vi alle typer omforandringer og reparationer”. Hvis det var min hjemmeside, ville jeg skifte “omforandringer” ud med “ændringer”.

25. Denne er skøn: “Anette er dame skrædder og syerske”. Nu til dags siger vi altså kvinde og sætter et komma efter dame; men det er slet ikke problemet, for af sammenhængen fremgik det, at hun er dameskrædder, så “mellem rummet” fik stor betydning.

26. Når man gerne vil kalde det for et universitet, må man da i det mindste kunne stave institutionens navn: “Copenhagen Buisness School”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

27. Danmarks Radio har endnu ikke fået råd til et program, der kan hjælpe med orddelinger: “Sveriges regering forbereder borgerne på strø-mafbrydelser”. (dr.dk den 21. december).

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

28. C More bruger helt sikkert også maskinoversættelser og der er helt sikkert ikke et menneske, der tjekker resultaterne, inden de bliver brugt på hjemmesiden. Det kan man se ud af fx “Der går du!”, som måske stammer fra “There you go”. Jeg går overhovedet ingen steder!

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

29. Hvis “Jer” skulle med stort, skulle “Jeres” også; men det skal det ikke! Stavning er typisk en logisk “videnskab”. Herudover hedder det “Familie”: “Jeg ønskerJer alle og jeres famile en glædelig jul”.

30. Vi tager lige den med trekant Δ under genstandsled i en simpel sætningsanalyse en gang mere: “Hvordan man vender og drejer det, så ligger man med en online løsning i skyen sine billeder og og filer i hænderne på andre”. Se evt. under dagens nummer 3.

31. Lyst det er at se derpå, hvor de smile, hvor de vinke: “Vi fejrer julen som en lystfest, hvor vi med sikkerhed ved at mørket langsomt viger”.

32. Her skulle vist have stået noget med opposition og opførsel, uden at jeg helt kan finde meningen med det: “Prøv lige at kikke indad på jeres egen opinions opførelse”.

33. Syddansk Universitet burde holde sig for god til dette. Man kan (for-)bruge psykofarmaka, men man kan ikke forbruge en diagnose: “Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID …”.

34. Desværre kan jeg ikke huske, hvor jeg opsnappede denne: “Utroligt, så glade alle arabere har været over Marokkos præsentationer i WM i Qatar”.

35. Hrm … denne fanger min stavekontrol i hvert fald, men jeg har alligevel lagt den i lydskrift-kassen: “Husk det, føtex på Hvidovrevej er lukket i dag 24 desember”.

36. og 37. Nogle ord er bøvlede at udtale, og måske er det grunden til, at mange sparer et par bogstaver hist og pist? Et eksempel er, at selv statsminister Mette Frederiksen siger “Socialmokratiet”. Et andet eksempel er, at mange siger “Organition”. Det lyder ikke ret godt og havner i kategorien “Sjusk”.

38. Politiken kan 1. juledag ikke kende forskel på substantivet Skadefryd og adjektivet Skadefro: “Corydon kan næsten ikke skjule sin skadefro”. Det er pinligt for “Organet for den højeste oplysning i det danske folk”. Det var min Facebookven Gretelise Holm, der gjorde opmærksom på vrøvlet.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

39. Kommentaren drejede sig om Løgumkloster Kirke: “Og så er interiøret smukt restitueret i 2015”.

40. Det er unødvendigt at fortælle om opha-vsmanden (alias gern-ingsmanden): “… men som pædagog har han nult-olerance over for vold”.

Sprogdatabasen ønsker glædeligt nytår

41. Det udtryk havde jeg aldrig hørt før. “Bingede de fire afsnit på DR TV i går aftes”. At binge betyder ifølge DDO nærmest noget med at sidde klistret til skærmen eller at stene til TV. DDO angiver flere interessante betydninger. Udtrykket er (af andre) kendt siden 2013.

Godt nytår!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

2 Svar
  1. Kenneth
    Kenneth siger:

    Hej Hanne!

    Mange tak for en dejlig og munter telefonsnak mellem jul og nytår! Den gjorde min dag supergod.

    Mange af de eksempler på decideret sjusk, stave- og sprogfejl, meningsforstyrrende forvekslinger af ord (fx “ligge,” hvor der skulle stå “lægge”) både morede jeg mig over – og blev søreme’ også samtidig lidt forfærdet over, hvor dårligt mange danskere behersker og behandler deres eget sprog! Sig mig – hører de slet ikke efter i skolen – er lærerne elendige – eller hvad går galt?

    Jeg har nogle få gode eksempler at bidrage med:

    1) Min “gamle” handelsskole havde en gammel, i Odense velkendt, realskole som nabo: “Giersings Realskole.” Sidstnævnte har af pladshensyn overtaget HELE handelsskolen i løbet af de seneste få år. Nå, men i “min” skoles interne og gerne ret humoristiske elevblad blev nævnte realskole omtalt som “GEISING Realskole,” hvilket min kære fransklærer, Tove, bestemt heller ikke undlod at påpege. Jeps – en solid omgang korrektur ville godt nok have været på sin plads.

    2) Mit føde- & barndomshjem ligger i kvarteret omkring gaden Skibhusvej i Odense. Netop på Skibhusvej var der i min barn- og ungdom en fiskeforretning, som planlagde lukning – de havde, så vidt jeg husker, haft ophørsudsalg, men så en dag kom min mor hjem og morede sig kosteligt over et aldeles “gebrækkeligt,” nyt skilt i fiskehandlerens udstillingsvindue: “Forreningen forsætter.” Enten var det et eksempel på “hastværk er lastværk,” eller staklen havde måske problemer med at stave. Det er der bestemt intet ondt i overhovedet – men lidt hjælp fra en ven, et familiemedlem el. lign. kunne da være kommet på tale.

    3) I Odense og omegn har avisen “Ugeavisen” været gratis omdelt til områdets borgere (vi sagde den dog selv op for et års tid siden, men det er en anden historie). På forsiden stod en dag med store, tydelige bogstaver: “Uden der kommer” (går ud fra, at de mente: “Ugen” (altså med “g”)), og i en anden udgave stod – også på forsiden og også med store bogstaver: “Skadaløs dårlig udstilling.” Jeg vil selv give det bud, at der var tale om sjusk.

    Jeg “render” igen.
    Kh
    Kenneth

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kenneth

      Det er jeg glad for!

      Ja det er ikke let at gisne om, hvad der går galt nu til dags. Da vi i fordums tid gik i skole, var det en værdi at kunne udtrykke sig nogenlunde korrekt både på skrift og i tale. Jeg tror simpelthen ikke den værdi gælder længere. Og man kan selvfølgelig sige, at se i relation til at alle de øvrige 39 eksempler er det at lægge tager genstandsled måske heller ikke de mest graverende. Hvis man nu skal finde et eller andet positivt.

      Tak for dine eksempler:
      1) Den er nok svær for de fleste at afkode (også for mig, der måtte læse et par gange).
      2) Den er god – og ja, også her kunne en ven have fyldt sin plads godt ud.
      3) Vi to kan være mere end enige om, at begge dine eksempler er sjusk. Det at læse korrektur er heller ikke længere en værdi – forstå det hvem der kan (det er i hvert fald ikke mig).

      Rend bare – tak for kommentaren! Jeg håber og tror, du har hygget dig med de 41 nye eksempler.

      Kh.
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *