DR.dk og sprog

DR har endnu ikke svaret på mine spørgsmål til dem, og de fire ugers svartid er for længst overskredet. Det undrer mig lidt.

I morges fandt jeg en temmelig fejlbehæftet artikel, og den gennemgår jeg her. Det kan være, du kan supplere, for jeg har med garanti overset en eller flere fejl. Det kan også sagtens være, jeg påpeger noget, der slet ikke er forkert, men det lever jeg så med, og jeg vil gerne høre om det.

Kom og vær med 🙂 Artiklen er her.

  1. “Det er jo meget nemt og spille julemand, så længe mand bare…”
    1. Både “og” og “at” udtales typisk som “å”, og derfor kan det være svært at sondre mellem de to. Reglen er imidlertid simpel: Hvis ”å” står foran en navneform (infinitiv) i sætningen, skrives det ”at”. Der er mange henvisninger til denne regel på nettet. Jeg fandt en velskrevet artikel her.
    2. “Mand”, der skulle have været “man”, taler vidst for sig selv.
  2. For eksempel har Finansministeriet slet ikke taget højde for den flygtningeaftale Den Europæiske Union-landende har indgået med Tyrkiet, siger hun…“. De skriver som om “landende” er et verbum, men det passer jo slet ikke til sammenhængen. Der skulle selvfølgelig have stået “landene”. Jeg fandt denne side, hvor forfatteren opremser de forskellige muligheder, der er, når det er verbet, der menes.
  3. …og fastholder derfor, at der er tale om en vildledelse fra Finansministeriet…”. Det jeg harcelerer over er ordet “vildledelse”, som jeg aldrig nogensinde kunne finde på at bruge. Jeg vil til enhver tid mene, at det hedder vildledning. Men jeg har desværre nok ikke ret. Sproget.dk viser, at det er et reelt ord. Slår man derimod op i Den Danske Ordbog, finder man ikke vildledelse. Altså må Sproget.dk tage fejl 🙂
  4. Så i fremlægger et udspil, som i ikke har regnet på?“. I den lille sætning lykkes det at lave to fejl. Når “i” skal forstås som 2. person flertal, skal det skrives med stort. Jeg er helt klar over, at der næsten ikke er nogen, der gør det længere, men ikke desto mindre er lille i forkert.

Professionelle sprogbrugere burde kunne styre uden om disse banale fejl. Det er usandsynlig længe siden, jeg har gået i folkeskolen, men som jeg husker det, var ovenstående regler nogle, man lærte der. Igen spørger jeg DR, om de aldrig læser korrektur?

“Private sprogbrugere” kan tillade sig mere, men jeg synes alligevel, man bør prøve at gøre sig umage. Nu vil nogle sikkert besvare dette udsagn ved at hævde, at det er en hån mod de ordblinde. Så mange ordblinde er der imidlertid ikke. Socialstyrelsen oplyste i 2015 følgende:

I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 – 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.

 

14 replies
  1. Annette
    Annette says:

    Interessante betragtninger. Jeg ærgrer mig også over sjuskeri med sproget.
    Jeg kun dog ikke lade være med at drille dig lidt. Jeg har bemærket, at du sjusker lidt med brugen af ordet ‘vidst’. Der er forskel på vidst og vist. Det er vist godt at huske, at vidst bruges om noget, man skulle have vidst (kendt til), og vist både om noget, man har vist fx til nogen og også i betydningen vist nok…
    🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Annette

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Vist og vidst driller mig altid. Jeg udmærket klar over, at der er forskel, og jeg synes egentlig, jeg de fleste gange har gjort det korrekt, idet jeg spørger mig selv, om det har noget med “at vide” at gøre. Men det er helt fint, at du påpeger det.

      Hav en god dag.

      Svar
  2. Elsebeth
    Elsebeth says:

    Problemet med dårligt sprog blev synligt, da gud og hvermand begyndte at give sig til kende offentligt. Min søn var ordblind, og det ytrer sig på en helt anden måde. Klasselæreren var rystet, da jeg spurgte ham, om ikke der blev gjort noget for at rette op på ordblindes problemer, bl.a. med at stave. Uha nej, sådan et problem turde de sandelig ikke tage op med forældrene. Og så kommer du her og spørger, om ikke din søn er ordblind!!!

    Så måtte jeg selv i gang – men hvordan pokker skal man gribe det an? Jeg har sikkert anvendt den mest usædvanlige metode. Men den var skræddersyet til min søn! Han er opvokset på køkkenbordet og har altid haft gode smagsløg og haft fin fornemmelse for, hvordan vi skulle nå frem til et godt resultat. Altså satte jeg ham til at smage på ordene, som når han smagte på en småkage – der er chokolade, nødder, rosiner eller sukat i. Der blev artikuleret helt vildt ved spisebordet: Højt og tydeligt sagde jeg ordene, og han gentog lige så langsomt, mens han smagte løs og fandt bogstavernes rækkefølge. Ord som ‘stærk/stræk’ var et problem, indtil vi gik i gang, men før havde han jo også kun kikket kort på dem. Det lød sikkert som det værste skaberi – men det virkede! Grammatikken fik vi også på plads, så han kunne stave til verbet ‘løbeNDE’ og navneordet ‘sengeNE’, selv om de lød ens.
    Jeg har læst rigtig meget for mine børn og leget med ordene, så de har altid haft et godt sprog og et stort ordforråd. Det (for mig) mærkelige var, at han læste som lyn og torden og kunne huske det, han havde læst. Da han havde læst bøgerne på skolebiblioteket, gik han i gang med det store bibliotek inde i byen. Desværre var det gået så hurtigt, at han ikke ænsede endelser og ords stavemåde generelt – han affotograferede – og hurtigt videre.

    Han var omkring en 19 år, da jeg spurgte ham, “Hvorfor siger du kaRtofler?” “Jo, for ellers skriver jeg katofler!” ORK, hvor må vi have været go’e …

    Det er heller ikke rigtigt, at mennesker med syv års skolegang ikke kunne stave og formulere sig. Mine bedsteforældre og min far og mor havde alle den smukkeste håndskrift og skrev fejlfrit. Sådan en gammeldags, dygtig enelærer ville kunne sætte nutidens dansklærere til vægs som ingenting. Og det var min far, der lærte mig som barn, at jeg skulle røgte mit sprog – selv var han en mester.

    Mon ikke det begyndte at gå galt, da Ritt Bjerregaard blev undervisningsminister, og vi forældre måtte tage os til hovedet – da skulle ingen lære noget ikke alle kunne lære; “der skulle komme et ensartet produkt ud i den anden ende”, som nogle venner fik at vide af deres søns klasselærer!!! Det gjaldt om at kunne udtrykke sig, om stavemåden var lidt forkert – det var ikke så vigtigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Elsebeth

      Tusind tak for din lange og indholdsrige kommentar.

      Jeg ved ikke en disse om ordblindhed eller dysleksi, som det vist kaldes nu om stunder. Min selvopfundne rolle som “sprogrøgter” medfører ikke, at jeg ikke har respekt for, at man kan være ordblind, som så vidt jeg ved, er et handicap, man kan træne sig fra. Det viser du jo netop, at man kan. Gid alle ordblinde børn havde en mor som du! Idéen med kagerne og køkkenbordet er jo genial. Der er ikke noget at sige til, at det kan være svært med sengene og løbende. Dansk kan vidst siges at være temmelig “indforstået”.

      Det er utrolig givende at blive læst for. Jeg kunne læse, før jeg kom i skole ovre i Vestjylland. Det havde dog den ulempe, at dansktimerne var utrolig kedelige; jeg kedede mig usigeligt i to – tre år. Ved højtlæsningen lærer man mange nye ord og opfatter vel også sætningskonstruktioner. Det var min far, der læste højt for mig. Desværre døde han allerede, da jeg var 9 år.

      Jeg har en fornemmelse af, at det er uhyre almindeligt, at man som ordblind affotograferer teksterne. Og når han nu kunne huske det hele, var det jo en god strategi. Dit eksempel med “kartofler” eller “katofler” illustrerer problemet vældig godt. Selvfølgelig bliver det uden “r”, hvis man ikke kan høre, at det skal være der.

      Du har helt ret i, at det at beherske sproget ikke har noget med uddannelsens varighed at gøre. Mine forældre havde ikke en lang uddannelse, men de kunne godt stave. Jeg tror altså på – som også tidligere skrevet – at det tildels afhænger af, om man gør sig umage eller ej. Men der skal jo vilje til at gøre sig umage. Selv slår jeg ofte ord op i ordbogen både angående selve retstavningen men lige så meget i forbindelse med ords betydning. Det lærer jeg en masse af, og jeg synes, det er en del af at gøre sig umage. Er man professionel sprogbruger, bør dette være en forpligtelse.

      Da Ritt var undervisningsminister, var jeg barn, så jeg har aldrig tænkt over det, du nævner, men det lyder som en parole, efter hvilken man skulle lefle for laveste fællesnævner. Det kan aldrig blive godt, og jeg dyrker det ikke i mit voksenliv.

      “Problemet med dårligt sprog blev synligt, da gud og hvermand begyndte at give sig til kende offentligt”. Det er jeg helt enig med dig i. Fremkomsten af de sociale medier har betydet, at alle kan komme til orde, og det er ubetinget positivt, men det, der er blevet tydeligt, er, at der er utrolig mange, der ikke kan navigere i skriftsproget. Ellen har gang på gang advokeret for, at det ikke kun er unge mennesker, der ikke kan stave, og jeg giver hende ret.

      Svar
  3. Elsebeth
    Elsebeth says:

    Vi er enige. Når man tjener til sit brød ved at skrive, skal man både kunne formulere sig og stave til det. Hvem vil ansætte en økonoma, der har problemer med smagsløgene, eller en, der har mistet lugtesansen, hvis vedkommende skal fremstille parfumer.

    Matematikere og fysikere kan begejstres over smukke ligninger, og for sproglige hoveder er det en nydelse at læse godt sprog; det har absolut intet med snobberi at gøre. For mig tyder dårligt sprog på manglende faglig stolthed.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Elsebeth

      Jeg synes, dit eksempel med økonomaen er herligt. Jeg smilede høj med lyd på, da jeg så det. Ja en journalist – på så stort et mediehus som DR – skal altså kunne stave. Det forekommer mig at være ganske elementært.

      Vi to er også fuldt ud enige om det med at læse et godt sprog. Jeg er alligevel altid lidt bange for at skrive om det her på bloggen (selvom det er mit territorium), da jeg altid/oftest får vældigt på hattepulden over det. Her er et eksempel: https://stegemueller.dk/blog/staveord/ Den kommentator, der hedder Teddy, er endda min grandfætter. Og bemærk at det med de ordblinde dukker op igen. Jeg må så leve med, at de fleste vidst synes, jeg er snobbet, elitær, bedrevidende og selvfed. Det går nok endda.

      Hav en god aften.

      Svar
  4. Lene
    Lene says:

    Undskyld Hanne, men jeg smågriner lidt, fordi du og Ellen minder mig så meget om min mor, som også havde gang i sproglige korrektioner af journalister. Godt at I orker. God søndag til dig 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Du må gerne grine – det generer sikkert ikke Ellen og bestemt ikke mig. De professionelle sprogbrugere i store statslige organisationer skal altså kunne stave ordentligt. Jeg glæder mig til deres svar på mine “klager”. Jeg ser også frem til, at journalisten svarer på min mail. Jeg tror, at både Ellen og jeg vil fortsætte den uendelige kamp, uanset om vi taber den eller ej.

      Også en rigtig god søndag til dig.

      Svar
  5. Ellen
    Ellen says:

    Jo flere brokkere vi er, jo større effekt vil det have.
    Derfor synes jeg også, at det er fint, du ikke ligger på den lade side.
    Der er jo ingen grund til at give op på forhånd – det vinder ingen kampe!
    Keep on the good job.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Jeg er helt lettet over, at du ikke har fundet en hel masse fejl i min tekst, for du er en skarp læser, og du er godt nok god til det 🙂 Du kan tro, jeg bliver ved, lige til de bliver trætte af mig, og i det mindste svarer på den “klagesag” jeg har hos dem.

      Jeg tog mod til mig, og sendte en mail til journalisten, der havde skrevet artiklen fra i går med kopi til “klagekontoret”. Mailen er måske lidt skarp, men mit mål er i det mindste at få dem i tale. Mailen lød sådan:

      Kære Issa Jeppesen

      Jeg har her til morgen læst din artikel om “R-forslag vil koste tre milliarder om året”. Jeg har skrevet en blogpost om de mange sproglige problemer, artiklen rummer. Jeg anser dig for at være det, man kalder professionel sprogbruger, og så må man altså ikke begå så mange fejl i så lille en artikel.

      Blogposten finder du her: https://stegemueller.dk/blog/dr-dk-og-sprog/

      Jeg har i forvejen en henvendelse hos jer om blandt andet sproglige problemstillinger, men jeg har ikke hørt noget endnu, selvom de fire uger for længst er gået. Måske min blogpost giver jer/dig anledning til at svare?

      Venlig hilsen
      Hanne B. Stegemüller

      Mobil: 22 81 17 31

      Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Åh, Hanne, jeg beundrer din gejst, men jeg er bange for, at det er en tabt sag. Skal kvaliteten forbedres, skal ledelsen kræve det, og ledelsen er sikkert langt mere interesseret i, hvordan studieværter ser ud, og hvad det betyder for seertallet. De vil aldrig indrømme det, men sproget på dr.dk rager dem næsten en høstblomst, medmindre selvfølgelig at der kommer langt flere læserhenvendelser, og det sker ikke.

    De dage er forlængst passé, hvor man kunne nyde Georg Metz sige “skysystemer”. Georg skriver i øvrigt på georgmetz.dk, hvor man stadig kan opleve den nu gamle, intellektuelle kriger for fuld, sproglig damp, når siden ikke er nede, hvilket den er for ofte.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Tak skal du have! Du har sikkert ret i, at sagen er tabt; men jeg giver ikke op. Jeg skal nok holde dem beskæftiget med læserhenvendelser 🙂 Jeg har som første skridt skrevet til journalisten med kopi til “klagekontoret” og vedhæftet linket til min blogpost fra i dag. Det kan da være, det kan skabe bare en lille bitte åbning.

      Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes et site fra Georg Metz’ hånd. Jeg kiggede lige ind hos ham; og det er vist lige noget for mig. Tak for tippet.

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg var ellers parat med undskyldninger som “det er nok en sommerferieafløser” eller “det er nok en udmattet studentermedhjælper”, men begge dele lader til at være forkert. Issa Jeppesen lader til at være journalist ved DR nyheder (Jeg har stalket ham, men kun i et minuts tid). Måske er udgangspunktet forkert, så. Mit ligner nok dit deri, at jeg forventer professionel sprogbehandling af journalister. Men deres hovedopgave er ikke defineret som værende sprogrøgtere, men derimod som nyhedsformidlere, så hvis det står så skralt til, at der ikke er til begge dele, av, der stødte jeg måske næsten ind i injurielovgivningen, så må man vel vælge, at de formidler nyheder først og fremmest, og kun – om overhovedet – røgter sprog i anden. Medmindre vi kan udkonkurrere dem (DR/sjuskede journalister), tror jeg ikke, der er meget at gøre. Langt hovedparten af brugerne lægger jo ikke mærke til, at der er noget galt, eller hvis de gør, har de vænnet (ikke vendet!!!) sig til at undlade at lade sig irritere. De har andre ting, der fortjener deres irritation i højere grad. Nu skal jeg nok lade være med at komme med eksempler. Men det skal ikke forhindre dig eller mig eller hvem som helst andre, der gider, i at brokke sig til vi ikke kan mere.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Sommerferieafløser eller studentermedhjælper eller ej, så synes jeg, at de som en stor offentlig institution har en pligt til at formulere sig bare nogenlunde korrekt på skrift. Men din tanke er selvfølgelig al ære og respekt værd (og ikke “hver”). Du har selvfølgelig ret i, at deres kerneydelse er at formidle nyheder – men jeg synes ikke, det fritager dem fra forpligtelsen til at skrive ordentligt. Jeg skal dog være den første til at indrømme, at den gennemheglede artikel er den værste, jeg endnu har set, og jeg mener ikke, du er på kant med injurielovgivningen (men det er 25 år siden, jeg blev cand.jur…). Jeg tror faktisk, at jeg vil supplere min “klage” til dem med et link til denne blogpost.

      Ja “vænne” og “vant” er ord, mange kløjes i. Det kan da ikke være et problem at se/lytte efter, om det har noget at gøre med at “vinde”. Du har sikkert ret i, at folk sikkert har mange andre ting at gå op i. Vores udgydelser kan så opfattes som elitære, bedrevidende og snobbede. Det lever jeg for mit vedkommende udmærket med.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *